Til dig, der satte sig hos mig på bænken og gik igen

Der er meget sødme, men også uld på sukkeret og liv der splintres mod asfalten i Inger Tobiasens fine lille roman "Til dig, der satte sig hos mig på bænken og gik igen". Det er tilværelsens store spørgsmål, der strømmer gennem den unavngivne hovedpersons tanker, mens hun ufiltreret skriver til en fremmed, som tilfældigt satte sig hos hende på en ensom bænk. Han skulle have hørt på hendes rablen, men han gik sin vej.
Tanker om døden og om livets mening eller mangel på samme.
Kærlighedens uransagelige veje, og om et kompliceret forhold til en søster, hvis aflagte mænd hun kan få lov til at trøste og overtage, når søsteren har smidt dem ud. Tanker om magt og afmagt: Ville jeg være i stand til at slå et andet menneske ihjel.
I 50’erne opstod der i USA en rablende og jazzet måde at skrive litteratur på, kaldet stream of consciousness. Inger Tobiasen har genopfundet genren i en jysk udgave, man kunne kalde den tankemylder.
En herlig oplevelse at sætte sig på en forestillet bænk ved siden af Inger Tobiasens kloge og usentimentale fortællerperson, og være den fremmede som ikke gik.