Til trøst

"Til trøst" tager sit udgangspunkt i et brev, Søren Kierkegaard skrev mellem jul og nytår 1847 til sin brors kone, Henriette Kierkegaard, som havde pådraget sig en håbløs sygdom, der bandt hende til sengen resten af livet. Johannes Møllehave læser dette brev og lukker det op ved hjælp af Kierkegaards opbyggelige taler og særligt "Kjærlighedens Gjerninger", som han netop havde udsendt, da han skrev brevet.
Samtidig med at bogen er en læsning af dette brev, rummer den også en nutidig sjælesørgers erfaringer og overvejelser. "Til trøst" er et forsøg på at bringe trøst og opmuntring i vore dage.
"Det er en af de mest trøsterige bøger, jeg mindes at have læst, og det er uden tvivl Møllehaves bedste bog til dato ... Jeg mindes ikke at have læst en bog af Møllehave, der til trods for mængden af indfald er præget af så stor ro."
- Lars Tjalve, Kristeligt Dagblad
"Møllehaves utrolige spændvidde og erfaringsrigdom gør ham til en af de mest inspirerende kristne argumentatorer jeg kender til. Han er et menneske, der altid taler op til tilhørerne og kvalificerer det han rører ved. Hans tolkninger øser lige tvangfrit af dagligdagens tildragelser som af verdenslitteraturen."
- Bettina Heltbert, Politiken
I 1979 modtog Johannes Møllehave De Gyldne Laurbær for Læsehest med æselører.