Tilbage til unaturen

Tilbage til unaturen er systemdigte skrevet i et naturmøde: Rasmus Nikolajsen har begivet sig ud i noget, der forekom ham at være natur, og har så noteret med plastikkuglepen i hæfter, som en maler, der stiller sig op med sit staffeli.
Digtene indfanger et nu og et konkret sted, og bevæger sig frit associerende herfra med en boblende lethed og coolness. De billeder, der melder sig, rummer en stærk nærhed, da digterjeget går vejen igennem sig selv for at se omverdenen og således f.eks. træder frem som gloende, som skrivende, som rejsende, som sørgende over en skilsmisse og som undrende sig over menneskets rolle i naturen.
Tilbage til unaturen blev tildelt Kritikerprisen 2016.
 
Pressen skriver:
»Jeg har svært ved ikke at være vildt begejstret og imponeret over den stilfærdige vellyd og blandingen af ro og sprælsk vitalitet.«
***** – Nicklas Freisleben Lund, Jyllands-Posten
»Med stor skønhed og tindrende tvivl bliver den noget så sjældent som reelt opmuntrende læsning, der ikke føles som virkelighedsflugt.«
– Solveig Daugaard, Information

»Forfatterskabets bedste bog indtil nu.«
***** – Mikkel Krause Frantzen, Politiken