Tilgivelse

Vi har alle en skæbne, en historie, et liv, vi kan se tilbage på godt eller ondt. Min skæbne er ikke værre eller bedre end som mange andres. Men tit sidder vi fast i fortiden, hvor vi godt kunne tænke os noget bedre, vi parkerer vores håb i fortiden, men der kommer ingen og hjælper. Hvor tit har jeg ikke tænkt, hvad nu hvis det kunne ændres, det, der gjorde ondt, det, der smertede. Men fører man tanken til ende, så ser man at alt det, man gerne ville have også bliver ændret, livet hænger heldigvis sammen på godt og ondt.

Uddrag af bogen
Hvor min mor blev begravet ved jeg ikke, og jeg var ikke med til begravelsen. Først mange år senere fik jeg at vide, at min storebror var med, og at han havde fået en standerlampe af messing. Jeg havde fået en lille kamfertræskiste med udskæringer som arv. Dengang skulle man ikke være så sentimental overfor børn, de begyndte bare at græde, og det mente man åbenbart var skadeligt. Kamfertræskisten havde stået i stuen, der var udlejet, den havde jeg ikke noget nært forhold til, så jeg forærede den til nogen, der synets den var pæn.
Om forfatteren
Anna-Mette Skovgaard Pedersen er født 1952 i København og efter en turbulent barndom flyttet til Nordjylland. Sprang ud som lesbisk i 60-årsalderen. Politisk engageret i Socialistisk Folkeparti på grund af sin barndom og opvækst. Er uddannet lærer og gartner.