Bag om Uden sikker viden (Storskrift)
AF FORFATTEREN TIL SLANGEN I SYDNEY OG MORDET PÅ ØEN Journalisten Martin Molberg bliver kastet ud i sit livs krise, da hans forlovede bliver fundet myrdet – og han er den hovedmistænkte. Han beslutter sig for at finde morderen på egen hånd og løse mysteriet, alt imens han har politiet i hælene. Han erfarer hurtigt, at sagen på ingen måde er simpel, og at hans forlovede muligvis ikke var den, han troede, hun var.
Jagten efter svar bliver ikke kun en eftersøgning af mordet på hans elskede Monique, men også en udforskning af hans egen seksualitet og psyke. Han finder snart sig selv viklet ind i et hav af ubesvarede spørgsmål: Hvad sker der i ejendommen overfor? Hvem har myrdet Monique? Og hvem skygger Martin? Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
Vis mere