Valravn

Valravn er rendyrket symbolisme. To eksistentielle fabler om maskuline drømme, hvor sjælene glider hinanden i møde som „dalende Snefnug, formet i den Luft, som er uden Grænser“. Dens episke struktur er sindsudvidende, konsekvent symbolistisk i sit formsprog og tidstypisk i sin udspaltning af jeget som en dobbeltbevidsthed: „Jeg er som to Personer“. Det dialogiske, som kan iagttages flere steder i forfatterskabet, bliver her omsat i et spil mellem to sider af det samme maskuline jeg: den stærke lykkesøgende og den svage vigende. Og i begge fortællinger opløses jeget i smerte, intethed og vanvid og går til grunde i jagten på den kvinde, der skal indfri lykkedrømmen.
(Dansk Litteraturs Historie)