Bag om Verdenslitteratur (bind 3)
Tredje bind af Hans Mølbjergs serie om verdenslitteraturen bringer blandt andet tekstuddrag fra de tyske romantiske digtere Ludwig Tieck og Novalis, de russiske postromantiske digtere Alexander Pusjkin og Mikhail Lermontov, de franske romanforfattere Honoré de Balzac og Gustave Flaubert samt irske James Joyces banebrydende roman "Ulysses".
Hans Mølbjergs tre bind om verdenslitteraturen består af nogle af de vigtigste tekster fra den periode, de hver især dækker. Oprindeligt er værket udarbejdet til brug i undervisning, men det kan læses af enhver, der ønsker et overblik over litteraturens forskellige perioder med konkrete teksteksempler. Hver tekst er forsynet med en kort introduktion af Hans Mølbjerg. De tre bind dækker over:
Oldtidens jødiske og græsk-romerske litteratur
Fra middelalderen til det attende århundrede
Fra romantik til modernisme
Den danske forfatter, digter og litteraturkritiker Hans Mølbjerg (1915-2004) voksede op på en gård i Vendsyssel. Opvæksten spiller en stor rolle i Hans Mølbjergs poesi og romaner. Universitetsstudierne i Paris og Danmark blev starten på en lang, spændende karriere som litteratur- og kunstkritiker. Hans Mølbjerg har blandt andet beskæftiget sig med Denis Diderot, Jean Jacques Rousseau, dansk lyrik og europæisk kultur- og idehistorie.
Vis mere