Verdenslitteraturens jura

Verdenslitteraturens jura bind I-III er en litteraturhistorisk skildring i tre bind. Mange af den klassiske litteraturs helt store forfattere har enten berørt juraen som genstand for plottet i deres fortælling eller haft juridiske skikkelser til at fremdrive fortællingen. På den måde adskiller Verdenslitteraturens jura bind I-III fra den gængse litteraturhistorie sig ved udelukkende at berøre juridiske tematikker i denne.

Verdenslitteraturens jura bind I begynder med Bibelen, bl.a. Nabots vingård og kvinden grebet i hor, og slutter med romantikken, hvor bogen kommer omkring Heines uartige vittighed om romerretten. De fyldigste afsnit skildrer Shakespeare og Walter Scott, der selv var en fremragende jurist, og i sin første sag som forsvarer af en krybskytte blev betalt med en skudt hare efter nævningenes ”ikke skyldig”. Grotesk og uhyggelig er historien om den sene straf efter et kejsermord under julegudstjenesten ved hoffet i Byzans anno 820. Fra nordisk litteratur er fremhævet Njals Saga og Holbergs store forfatterskab.

Værket kan enten læses i sin helhed eller anvendes som opslagsværk. Det henvender sig til litteraturinteresserede og særligt læsere med en forkærlighed for Law and litteratur-genren. Det tredje og sidste bind i Verdenslitteraturens jura er forsynet med fyldestgørende registre, der gør det nemt at anvende værket som opslagsværk.

Peter Garde (født 1938) var efter ansættelse i Justitsministeriet anklager, senest vicepolitimester i Holbæk og derefter i 25 år kriminaldommer i Hillerød indtil pensioneringen i 2008. Han har skrevet et stort antal artikler, fortrinsvis om straffeproces og strafferet. I de senere år har han koncentreret sig om juridisk kulturhistorie med biografier om August Goll og Stephan Hurwitz samt værkerne Danmarks justitsministre 1813-2013, Jura i operaens verden og Dommerens litteraturhistorie, der er koncentreret om dansk og nordisk skønlitteratur. Han er gift med cand.theol., ph.d. Kristine Garde.