Bag om ... meget efterlod de
En snu godsejer, en pengesulten præst og en købmandssøn med et godt hoved. Med dem starter historien om bønderne fra Stenderup, der i 1787 er midt i overgangen til at blive selvejere. Imens dette udspiller sig, fortsætter livet sin rolige og til tider dramatiske gang, når bønderne går i krig med kærligheden, preusserne og ikke mindst toldmyndighederne ved Kongeåen. I midten af 1800-tallet er der udskiftning af indbyggerne i Stenderup. Mange fynboer emigrerer hertil, og stenderupperne selv søger nye græsgange i Amerika efter det smertefulde nederlag i 1864. Men græsset er ikke grønnere for alle, og også Amerika byder på udfordringer med sin barske natur. Historien om bøndernes liv tager dig med på en rejse tilbage i tiden, men selv den dag i dag er der spor efter de mænd og kvinder, der engang boede i Stenderup ... meget efterlod de.
Vis mere