Bag om Bearlock Bjørn og Julemandens hemmelighed
Politiken:
Mød detektiverne Bearlock Bjørn og Doktor Vaskebjørn, som må helt til Grønland for at opklare mysteriet om julemandens sæk. Hvordan kan han have gaver til alle jordens (artige) børn i sin sæk og kane. Svaret skal ikke afsløres her, men der falder også en portion risengrød af undervejs. Thomas Bekker både tegner og fortæller til den store julemedalje, så resultatet bliver en billedbog for små øjne i venlig tegneseriestil. Det udløser hele 4 friske hjerter og en glædelig jul.
Bogrummet:
En dejlig børnebog som er flot illustreret. En bog som børn selv kan begynde at læse i, men som også er fin til højtlæsning.
Rigtig god historie og samtidig lærerig da man hører lidt om forskellige steder i verden.
Den kan helt sikkert anbefales herfra, og jeg håber, at man fremover kommer til at høre mere om Bearlock Bjørn og Doktor Vaskebjørn.
Bogfidusen.dk:
Sprogligt er der ikke for lange sætninger eller for svære ord der ikke bliver forklaret. Større børn kan sagtens læse den selv.
Børnene får lidt let geografi og biologi med i historien, godt krydret med julehygge i en verden kun bestående af bjørne.
Bøger.org:
Den bedste anbefaling jeg kan give, var da jeg læste bogen højt for min søn (som er 6 1/2 år gammel), og han grinede og grinede af de mange episoder i bogen. Bogen er virkelig underholdende. Et eksempel var da Bearlock Bjørn går på jagt efter guf i flyveren, mens de er oppe i luften på vej mod Grønland, der knækkede min søn sammen og skraldgrinede, det er fedt som forældre at opleve, at børnene synes det er god underholdning.
Æseløre.dk:
Thomas Bekker har både skrevet og illustreret. Det er der kommet en god historie ud af, der er ledsaget af dejlige illustrationer. Det er helt retro - på den absolutte fede måde. Bogen er fin til højtlæsning, men også god til frilæsning.
Jeg glæder mig allerede til de næste bøger i serien, som er på vej.
Vis mere