Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens § 73

Det er almindeligt antaget i såvel teori som praksis, at beskyttelsen efter grundlovens § 73 ikke blot omfatter fysiske personer, men også alle typer af juridiske personer. Således antages det, at bestemmelsen beskytter alle juridiske personer, som er etablerede af private - selskaber, foreninger, selvejende institutioner m.v. Og videre antages, at også statslige myndigheder, særlige forvaltningssubjekter, kommuner og andre juridiske personer etablerede af det offentlige - eksempelvis statslige aktieselskaber - er omfattede af den beskyttede ejerkreds efter grundlovens § 73.Afhandlingen undersøger og vurderer, om de hidtidige antagelser om beskyttelse af alle juridiske personer efter grundlovens § 73 bør fastholdes eller om de omvendt bør justeres, herunder i form af en forkastelse af beskyttelse af visse typer af juridiske personer. Den overordnede baggrund herfor er, at det - når man frigør sig fra den almindelige opfattelse - ikke på forhånd forekommer oplagt, at grundlovens § 73 beskytter alle typer af juridiske personer, idet bestemmelsen har karakter af en friheds- eller menneskerettighed, der har som sit principielle formål at beskytte den enkelte borger mod statsmagtens - lovgivningsmagtens - indgriben. Grundlovens § 73 opfattes almindeligvis som en bestemmelse, der beskytter mod statsmagtens indgriben i rettigheder, der tjener som grundlag for den enkelte borgers økonomiske tilværelse og udfoldelsesmuligheder, hvorved den ramte påføres særlige byrder på helhedens vegne. Den væsentligste beskyttelse er i sådanne tilfælde bestemmelsens krav om økonomisk kompensation til den ramte ejer, således at hans tab spredes ud på den almenhed, i hvis interesse indgrebet er foretaget. Det forekommer i lyset heraf ganske vist nærliggende at antage, at grundlovens § 73 beskytter selskaber, foreninger og andre typer af juridiske personer, der tjener de deltagende privatpersoners økonomiske interesser, idet et indgreb i forhold til en sådan juridisk person almindeligvis i sidste ende falder tilbage på den eller de privatpersoner, som står bag den pågældende juridiske person. Det forekommer imidlertid ikke tilsvarende indlysende, at grundlovens § 73 også begrænser statsmagtens adgang til at gribe ind i forhold til juridiske personer, der ikke varetager bestemte privatpersoners ejerinteresser, eksempelvis et 100 % statsejet aktieselskab, der alene varetager statens/helhedens interesser.Interessen for at foretage en undersøgelse og vurdering af de hidtidige antagelser om beskyttelse af - alle - juridiske personer skærpes af det forhold, at man hidtil kun i beskedent omfang har været orienteret mod en nærmere begrundelse for de indtagne standpunkter.Hertil kommer endvidere, at de hidtidige antagelser på en række punkter er forbundet med uklarhed.