Bag om BOB
Bob og kæresten flytter til København, året er 1985, kæresten studere og Bob ved ikke helt hvad han skal fordrive tiden med. Denne simple bog handler om datteren fra Helle Helles tidligere bog “de” og hendes kæreste Bob. Fortællingens hovedperson, datteren, er en alvidende fortæller som primært taler om Bob’s gennemsnitlige hverdags tanker og handlinger. I bogen hører vi om Bob og kæresten som har fået en et værelses lejlighed i Vanløse. Lejligheden er en perfekt rede for det studieliv som hun begynder på i København, mens Bob som er to år ældre stadig ikke ved hvad han skal bruge sin tid på. Bob gør rent, bager kage, går ture om damhussøen og venter på kæresten. Bogen er spækket med små fine observationer fra fortælleren som lader en danne et utroligt livligt billede af personernes hverdag. Vi følger Bob rundt i København hvor han farer vild, spiser rejemad i Magasin og får et krøllet klippekort til at virke. Bogen er så simpel og uskyldig at man hurtigt selv får dannet sig et billede af hvilke bagtanker og symbolik Helle Helle har tænkt ind i bogen. Hvis man spørger Helle Helle er der ikke nogle skjulte betydninger er eller budskab, men vi kan ikke undgå at tænke videre over bogen. Er viskestykket en form for tryghed og komfort for Bob? Gik det hele galt da han mistede sin sovepose? Man kan fortolke bogen som man vil, men det lader til at Bob er mere ensom end ulykkelig i hans liv med kæresten. Måske handler bogen i virkeligheden om at finde sig selv i et forhold, eller at tage afsked med et vi og blive til et jeg. Det er forskellen på at ønske sig fri og føle sig fri. Bogen er blevet taget imod med utroligt positive anmeldelser. Medier som Politiken og Berlingske er enige om at dette er en fantastisk bog. Helle Helle har en helt unik måde at skrive på og er en af de dygtigste forfattere til at sige utroligt meget med utroligt få ord. Sætningerne er læsevenlige dog behageligt snørklede. Hvis du ikke har læst “de” kan denne helt klart også anbefales da den lægger et vist grundlag for “BOB”.
Vis mere