Historie og samfund

Op mod 7 procent af en ungdomsårgang begynder voksen livet uden at være i uddannelse eller have en stabil tilknytning tilarbejdsmarkedet. En stor andel af disse unge vil fortsætte uden arbejde og uddannelse som voksne.Et liv på kanten af samfundet giver først og fremmest en socialt og materielt set fattigere tilværelse for den enkelte. Men deter også forbundet med store økonomiske omkostninger for fællesskabet i form af tabte skatteindtægter og øgede udgiftertil overførselsindkomster. Udsatte unge er derfor en af de helt store udfordringer for et socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund.ROCKWOOL Fonden styrker gennem forskning og sociale interventioner vores viden om de udsatte unge. Det sker bl.a. gennemanalyser af deres baggrund og livssituation, hvilket netop er temaet i denne anden udgivelse på Gyldendal med en lettilgængelig præsentation af den løbende forskning i emnet.I bogen analyseres betydningen af sociale begivenheder fx i form af forældres skilsmisse eller af et liv i en familie med lavindkomst for den senere eksponering for udsathed. Måske er indretningen af arbejdsmarkedet et problem i sig selv, hvilkettages op i bogen. Andre kapitler analyserer, hvem de udsatte unge konkurrerer med på arbejdsmarkedet, og hvilken økonomiskgevinst, de unge kan se frem til, hvis de tager en uddannelse.

Fundamentet for den moderne verden blev lagt rundt om Nordsøen i Middelalderen. Banebrydende, velskrevet og tankevækkende storværk gør op med forestillingen om de mørke, krigeriske nordboer og genopdager vikingerne og deres nabofolks rolle i Europas store historie. Vi hører tit, at Europas historie begynder med oldtidens græske og romerske riger efterfulgt af mørk middelalder, inden den italienske renæssance vakte tanke og udvikling til live igen. Men det er helt forkert ifølge den britiske historiker Michael Pye. Vi skal kigge væk fra Middelhavet og i stedet mod Nordsøen, hvis vi vil forstå fundamentet for nutidens Europa. Da romerne trak sig tilbage fra Nordeuropa, efterlod de småt befolkede, barbariske områder på kanten af den kendte verden. Men i løbet af de følgende tusind år fra vikingetiden og frem blomstrede der her en kultur, som har præget verden siden. På tværs af Nordsøen, mellem de britiske øer og Norge, Danmark, Tyskland, Holland og Frankrig udvekslede kunstnere, helgener, handelsfolk, spioner og pirater varer og ideer. Her blev eksempelvis ideen om penge udviklet til det, vi kender i dag. Hvis penge skal afløse byttehandler, kræver det tillid og stærke institutioner – og det havde rigerne omkring Nordsøen. Videnskabelige opdagelser inden for bl.a. søfart rejste rundt langs kysterne, mens moderne ideer om jura og lovgivning blev delt på kryds og tværs. Med "På kanten af verden" genopdager Michael Pye en tabt verden fuld af spraglede herskere, kreative købmænd og kloge vikinger, som på en lang række områder kom til at sætte præg på vores tid. "En enestående bog … glimrende og tankevækkende" THE TIMES "Et blændende, historisk eventyr"DAILY TELEGRAPH "Højest underholdende"THE GUARDIAN "Overbevisende og velskrevet"THE OBSERVER "En inspirerende bog, fuld af overraskelser"THE INDEPENDENT OM FORFATTEREN Michael Pye (f. 1946) er britisk historiker og forfatter til flere historiske bøger, oversat til elleve sprog. Han er uddannet ved Oxford University og bor i dag i Holland.

KUN NØGLEN MANGLERHVIS DU IKKE KAN FORSTÅ DISSE TING, VÉD DU NOK ...Således lyder en del af en frimurerceremoni.Nøglen til hvad?At vide nok om hvad?Salomon er nøglefiguren i bibelhistorien og frimureriets ceremonier. De lærde fortæller os, at Salomon ikke var hans virkelige navn, men et han blev tildelt efter sin død.......Hvem var så Salomon?Hvorfor blev hans navn ændret?Hvordan påvirker det templets navn efter ham?Hvad er/var Salomons Segl?Hvorfor indgår Salomon, templet og seglet som dele i frimureriet?Hvorfor bliver dette for længst ødelagte tempel stadig holdt i ære?Var der nogen hellig viden, som religiøse organisationer ønskede at undertrykke?Findes der en virksom understrøm, der påvirker os i dag?Tempelridderne nød Vatikanets beskyttelse. De indførte Salomons navn med dets fulde titel i deres Orden, over tusinde år efter han døde. Har det nogen betydning?Efterhånden som denne bog udvikler sig, afdækkes der en række mysterier, henvisninger findes, ubehagelige informationer afsløres.Og det hele begyndte – for længe, længe siden.* * * * *I denne bog begiver forfatteren Kevin L. Gest sig ud på en videnskabelig søgen efter frimureriets rødder og afslører, hvorledes frimureriets ceremonier og ritualer er iført antikkens slør. Det spegede væv af viden, der er indkodet i frimureriets ceremonier og bygninger, går tilbage til vores tidligste forståelse af makrokosmos – Sol, Måne, stjerner og planeterne; en viden som vore forfædre akkumulerede og gav videre.Ud af alt dette præsenterer han en indsigt i hemmelighederne omkring Salomons Tempel, Salomons visdom og Salomons Segl. Kevin Gest stiller nogle basale spørgsmål om frimurertemplet, hvor hans egen loge mødes. Svarene viser sig at være en del af guddommelig information og hellig geometri, som afsløres i de store religiøse bygninger i Europa, Afrika og Mellemøsten samt gammel visdom af den slags, der knytter sig til Pythagoras.Forfatteren brugte 12 år på den forskning, som nu er givet videre i denne bog. Han er klar over, at hans synspunkter sætter spørgsmålstegn ved nogle af de fundamentale ting, vi har lært af tidligere generationers syn og tolkning af for eksempel visse sider af Det Gamle Testamente og i særdeleshed de forhold, der relaterer sig til legenderne omkring Salomon og hans tempel.

Demokrati og velfærdsstat, nazisme og jødehad. Alt sammen følger det i hælene på den rodebunke til reformationen, som vel ikke engang Vorherre kan hitte rede i. Mange af os tror sågar, at det var den kriseramte munk Martin Luther, som slog de 95 teser mod kirkens afladshandel op på kirkedøren i Wittenberg og dermed for evigt forandrede alt mellem himmel og jord. Men det er løgn og latin - det var pedellen, der gjorde det. Gudskelov kan Bo Kristian Holm, ganske systematisk teolog ved Aarhus Universitet, skabe lidt orden i det herrens til roderi.

Onsdag den 3. november 2004 eksploderede N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Kolding-forstaden Seest. Branden udviklede sig til en af de voldsomste katastrofer i den moderne danmarkshistorie. En brandmand omkom, flere blev sårede, hundreder blev husvilde og mistede alle deres ejendele, og en hel by fik mærker for altid. I bogen har journalist og forfatter Ole Sønnichsen samlet beretninger fra dem, der oplevede katastrofen på nærmeste hold.

Den danske beskæftigelsesindsats står endnu engang foran en reformering, denne gang med det, som er døbt ”lukningen af jobcentrene”. Danmark står dermed foran en historisk mulighed for at rette op på de fejl, som medarbejdere, ledere og borgere har peget på i årevis. Men hvis vi skal skabe de rette løsninger, skal vi have modet til at se det i øjnene, som ikke har fungeret. ”Jobcenterkrisen” er en undersøgelse af netop dette.Bogen inddrager stemmerne fra borgere og medarbejdere, såvel som kronikker og læserbreve igennem flere år. Alt dette tilsættes et blik mod forskningen og inddragelse af forfatterens egne oplevelser som praktikker som bisidder for sårbare og udsatte borgere i kontakt med jobcentrene.Igennem kapitlerne dykkes ned i det store eksistentielle paradoks, som jobcentrene har været indrettet under: Er opgaven omsorg eller beskæftigelse? Og kan de to elementer fungere sammen? Rejsen bringer os omkring et blik på arbejdsforhold, høje sagsstammer, faglige normer, borgernes oplevelse af jobcentrene, lovgivningen, de store dilemmaer, sanktioner og ikke mindst beskæftigelsesindsatsens nedlukning under corona – og hvad forskningen kunne fortælle os om, hvad der skete, når indsatserne pludselig blev frivillige. Bogen belyser dermed ikke blot fortidens problemer, udfordringer og nutidens muligheder, men kommer ligeledes med bud på løsninger til fremtidens indsatser. Steffen Rasmussen er medforfatter til bøgerne ”Fremtidens Kontanthjælp” og ”Motiveret Beskæftigelse”, samt stifter af den prisvindende organisation Fundamentet. Han har senest stiftet Center For Social Nytænkning, som arbejder med at udvikle og løse udfordringer på social- og beskæftigelsesområdet.

Ifølge forfatteren Susanne Staun har medierne – bevidst eller ubevidst – i årevis misinformeret den offentlighed, de er sat i verden for at informere – fordi de kan, fordi de ikke kan lade være. De elsker en god historie, hellere god end sand. I Mediernes møgkællinger viser Susanne Staun, hvordan medievirkeligheden skabes med alle propagandaens virkemidler, så det ligner et karaktermord på et helt køn, eftersom medierne efterviseligt har haft held til at forme den offentlige bevidsthed ved konsekvent misinformation i tæt samarbejde med interesseorganisationer: Mødre er onde kvinder, der fremsætter falske anklager og bruger alle de væmmelige tricks med det formål at monopolisere deres børn og efterlade en hale af grædende fædre i deres kølvand. Men hverken statistikker eller den aktuelt bedste viden fra nationale og internationale forskere kan levere dokumentation for den virkelighed, medierne præsenterer.

"Selv om Beowulf er det betydeligste digt i den angelsaksiske poesi, foregår det i Danmark og Sydsverige. Og det udgives for første gang i Danmark, hvor også den tidligste kritik af værket ser dagens lys. Beowulf er en germansk heltetype, men frelses af den kristne digter til et liv i Guds verden, til trods for at han kræver at blive gravsat i en hedensk høj. Den tragiske dimension i Beowulfs livshistorie fremgår dels af, at den guldskat, han med livet som indsats vinder i dragekampen, ikke bliver til glæde for nogen, dels af at han ikke har en dronning og en arving, men ved sin død lægger sit land åbent for fjender.Derfor udgiver U Press bogen her:Fordi Keld Zeruneith, der bor tæt på Lejre, hvor digtet udspiller sig, forsøger at give et samlet svar på Beowulf’s mange paradokser.Om forfatteren Keld Zeruneith er litteraturforsker og har i mere end tredive år undervist ved Københavns Universitet. Han er medlem af Det Kgl. Videnskabernes Selskab. Keld Zeruneith har modtaget adskillige priser for sin forskning, bl.a. Holberg-Medaillen og Søren Gyldendal Prisen, og han har for nylig oversat Beowulf til dansk."

"Historien begyndte som noget helt andet, nemlig som et jubilæumsportræt af Grundejerforeningen Vig Strandkoloni til foreningens nybagte hjemmeside. Det ville den ikke finde sig i, historien. Den rev i tøjlerne og gjorde mig indigneret opmærksom på, at den overhovedet ikke kunne fortælles uden at komme ind på Aktieselskabet Vig Strandkoloni. Hvad var det? Og hvorfor hedder området overhovedet Vig Lyng, og hvorfra og hvortil går det - og hvorfor det? Og hvad så med de andre veje på Vig Lyng, Mogens Heeringsvej, Vej 13 og Vej 14 - hvor kom de fra? Og hvordan så her ud før, og hvem gjorde noget ved det? Og hvor gik vi hen, når vi gik ud, og hvad skete der så bagefter? Og så videre.Kort sagt, historien ville fortælles ordentligt; og det skulle jeg gøre.Det gjorde jeg så efter bedste evne, og resultatet ligger her."Sådan begynder bogen om Vig Lyng - en lille bid af det store sommerhusområde langs Odsherreds vestkyst - langs Sejerøbugten. Følg med fra udskiftningen i 1700-tallet over forsøgene på opdyrkning, de første landliggeres møde med de forarmede fiskere og husmænd, masse-sommerhusturismens ankomst efter vedtagelsen af ferieloven og op til nutidens overvejelser om bæredygtighed. De fire små sommerhusveje på Vig Lyng er på godt og ondt (men mest godt!) et spejlbillede af hele den danske sommerhusbevægelses tilbliven, og alle sommerhusejere vil på den ene eller den anden måde kunne spejle sig i historien her. Læs med - og bliv inspireret til at grave I jeres egen vejs historie!

"Evigheden i et siv" er en hyldest til bogen – denne fantastiske opfindelse, der blev lavet til at kunne bære ord og tanker på tværs af tid og rum, og her er muligheden for at tage med på en rejse gennem bogens historie. Langs ruten er der stop ved Alexander den Stores slagmarker og i Pompeji på tidspunktet for udbruddet af Vesuv, ved Cleopatras paladser og ved de første kendte biblioteker. Undervejs forbinder Vallejo klassiske skrifter med den moderne verden og nutidige debatter: Papyrus som kostbart råstof og mobiltelefoner, Sapfo og kvinders litterære stemme, Seneca og politik."Evigheden i et siv" fortæller også eventyret om tusindvis af mennesker, som har sikret bogens overlevelse gennem århundrederne: fortællere, kopister, illustratorer, oversættere, gadesælgere, skriftkloge, spioner, oprørere, nonner, slaver, eventyrere og boghandlere. En smuk beretning om, hvordan vi som mennesker og samfund gennem tiderne er blevet påvirket og formet af bøger.Om forfatteren:Irene Vallejo (f. 1979 i Spanien) har en Ph.d. i klassisk filologi fra universiteti Zaragoza og Firenze. Her, mens hun sad fordybet i gamle skrifter på nogle af Europas ældste biblioteker, fik hun lysten til at skrive "Evigheden i et siv". Irene Vallejo har en ugentlig klumme i El Pais og har skrevet to romaner og to børnebøger, inden hun brød igennem med "Evigheden i et siv", som indtil videre er solgt i over 100.000 eks. i Spanien og til udgivelse i 30 lande.

Hvordan gik det til, da de første kristne munke kom til Norden og mødte vikingerne med deres tro på Odin, Thor og Valhalla? Ved at følge den franske munk Ansgar tegner forfatter Torben Bramming et levende portræt af dem tidlige middelalders Europa og overgangen til kristendom i Danmark. Nordens apostel, som Ansgar siden skulle blive kaldt, voksede op i Picardiet, det flade, frodige landskab mellem det nuværende Belgien og Paris. Som munk blev han i år 826 opfordret af Ludvig 1. til at bryde op fra den trygge hjemstavn for at rejse mod nord og udbrede det kristne budskab til de barbariske, hedenske vikinger. Flere gange på rejsen mister han alt, hvad han ejer og har med, men gennem en række drømmesyn ledes han videre på vejen, indtil han når frem og kan begynde sin mission. Ansgar rummer i sig både en Frans af Assisi og Frodo Sækker. En mand, der nødig vil forlade sit kloster og sted, men af sit kald og sine visioner er drevet ud på lange, farefulde rejser. Spændingen mellem den kristne forkyndelse og den nordiske krigerkultur og religion har været stor. Ansgar skulle prædike paradiset over for Valhalla, skæbne over for forsyn, mirakler over for fornuft. Gennem rejser rundt i Danmark, Sverige og Nordtyskland lykkes dem ham langsomt at bygge menigheder op, og han grundlægger en kirke i Slesvig samt i Ribe, lige ved siden af den nuværende domkirke. De seneste 10 år er området blevet udgravet og har vist en lang række kristne vikingegrave midt i byen, som har været med til at skrive historien om og datere kristendommen længere tilbage, ca. 100 år før de store Jellingestene blev rejst. Med "Nordens apostel" tegner Torben Bramming et levende billede af den tidlige middelalders politiske og religiøse kampe. En eventyrlig fortælling om mødet mellem syd og nord, mellem kristendom og vikingetro. OM FORFATTEREN Torben Bramming (f. 1964) er præst ved Ribe Domkirke, leder af Taarnborg i Ribe og teolog med speciale i kirkehistorie. Han er forfatter til en række bøger, bl.a. ”Brorson – sjælens digter” (sm. med Bente Bramming) og den roste ”Rantzau – den hellige kriger” fra 2016.

En medrivende historie om en gruppe modige, unge danske mænd, der – ofte ad omveje, der førte dem kloden rundt – kom til at flyve Spitfires i allieret tjeneste. Det er krigens år fortalt gennem en personlig historie – om flugt fra Danmark, lejrliv og kampmissioner. Det er viljen til (og kampen for) at gøre en forskel og kæmpe for friheden, ofte med livet som indsats.

Halutzim betyder ”pionér” på hebraisk. Hans Henrik Fafner har mødt og interviewet 15 israelske pionerer, både de, som var med ved oprettelsen af staten Israel, og de, som i dag er bosættere på den besatte Vestbred. Bogen er et nutidigt portræt af Israels nyere historie set gennem disse menneskers øjne, såvel de oprindelige kibutznikkere og deres drøm om at skabe et nyt og retfærdigt samfund for jøder, som bosætterne i de besatte områder efter 1967-krigen og deres særlige religiøse drivkraft.Israel og det gamle Palæstina er ét af verdens brændpunkter, og hvad der sker hér, påvirker altid international politik. Personlige interviews og Hans Henrik Fafners eminente journalistiske formidlingserfaring hjælper os til at forstå de komplekse forhold, der har formet nutidens israelere. Kontrasterne mellem de tidlige pionerer og nutidens er store, historisk, mentalt og generationsmæssigt, og i dette krydsfelt bliver morgendagens Israel formet.Bogen er forsynet med ordforklaringer og illustreret med portrætter af de interviewede og rummer desuden billeder fra nutidens Israel samt et instruktivtkort.

I næsten alle civilisationer har slaveri været betragtet som en naturlig del af samfundet. Alle moderne stater har i dag forbudt slaveri, men på trods af det lever millioner af mennesker i ufrihed. Her er det globale slaveris historie. I Slaveriets historie tegner den svenske historiker Dick Harrison et bredt billede af slaveri fra fremkomsten og udviklingen af slaveriet, fortidens ufrie arbejdere til nutidens trafficking-ofre. Harrison præsenterer en grundig og vigtig gennemgang af brugen af slaver i hele verden, der spænder lige fra 1900 f.Kr. i Mesopotamien, det antikke Athen og middelalderens slavehandel i Europa, til USA og Sydstaterne, Brasilien og Afrika og de skandinaviske interesser i de vestindiske øer. For første gang på dansk præsenteres en verdensomspændende oversigt over slaveriets udvikling, og adskillige menneskeskæbner, som normalt ikke beskrives i historiebøgerne, trækkes frem i lyset. Nutiden går heller ikke fri, når Harrison frem- hæver de slavelignende vilkår, som mange udsatte mennesker i den globale produktionsindustri og Vestens sexindustri stadig lever under i dag. OM FORFATTEREN Dick Harrison (f. 1966) er professor i historie ved Lunds Universitet og pris- belønnet forfatter. Slaveriets historie er fra 2015, og er en opdateret version af forfatterens trilogi om slaveri, som blev udgivet på svensk fra 2006 til 2008.

Krig kan ikke styres.Uhyrlige invasioner og krige begynder, fordi magthavere vil demonstrere, at de handler, beslutter og kontrollerer. Men krige kan ikke beherskes, og de slutter først, når ressourcerne slipper op.Gorm Harste præsenterer udførligt krigens komplekse udviklingshistorie, forklarer dens paradoksale fornuft og undersøger dens magtfulde og autonome ustyrlighed. Med et systemteoretisk greb videreudviklet fra især Carl von Clausewitz' krigsfilosofi og Niklas Luhmanns sociologiske kommunikationsteori dokumenterer Harste, hvordan krig har domineret moderne samfund. Han viser også, hvordan krig ikke afgøres på slagmarken eller i antallet af døde, men vindes og tabes i en nedslidende tidslig og geografisk forskydning, hvor alle kneb gælder. Og hvor kun krigen magter at tage magt over magten.

Tempelriddernes ydre regler anno 1129 er en samling af regelsamlingen der blev godkendt ved kirkesamlingen i Troyes i året 1129. Det vil sige det første regelsæt der omhandlede Tempelridderne. Endvidere indgår bogen tre pavebuller, hvormed Tempelridderne fik deres endelige pavelige godkendelse, nemlig:Omne Datum OptimumMilites TempliMilitia DeiSamlingen giver et godt indblik i de regler krigermunkene var underlagte, og som senere blev udvidet med mange flere regler.God fornøjelse med læsningen.

I en tid, hvor spørgsmål om køn og diversitet fylder i hverdagens debatter på uddannelser, på arbejdspladser, i politik og i medier, samler og oversætter Performative vendinger nøgletekster fra nogle af de mest indflydelsesrige og intellektuelle feministiske teoretikere og gør dem tilgængelige for danske læsere. Nitten oversatte tekster og syv introducerende tekster kaster lys over afgørende lokale og globale spørgsmål om materie, affekt, krop, ulighed, racegørelse, queer og det mere-end-menneskelige og demonstrerer, hvordan nyere feministisk teori rækker ud over køn ved at beskæftige sig med alt fra mennesker og dyr til medicinsk teknologi, plantager, spiritualitet, giftigt legetøj, økonomi og planetens tilstand.Performative vendinger er en kollektiv kraftpræstation, der tegner et atlas over nyere feministisk og intersektionel teori. Et inspirerende værk, der rækker ind i fremtiden og kan tjene som grundbog og opslagsværk mange år frem. Hver sektion indledes med en pædagogisk formidlet introduktion. Oversatte tekster af: Judith Butler, Karen Barad, Rosi Braidotti, Hortense J. Spillers, Sara Ahmed, Mel Y. Chen, Avtar Brah, Ann Phoenix, Jasbir K. Puar, Jennifer C. Nash, Susan Stryker, Cáel M. Keegan, Fatima El-Tayeb, C. Riley Snorton, Rosemarie Garland-Thomson, Samantha Murray, Lynda Birke, Mette Bryld, Nina Lykke, Donna J. Haraway, Felicity Amaya Schaeffer og Clare Hemmings.

"Når kvinder har problemer, forsøger vi at ændre verden. Når mænd har problemer, forsøger vi - i det omfang, vi overhovedet interesserer os for dem - at ændre mænd." Aldrig din skyld, altid din skyld er en kritisk analyse af to fortællinger om køn, som ifølge forfatteren dominerer debatten og politikken om køn og ligestilling. Med eksempler fra de seneste 10 års ligestillingsdebat undersøger bogen, hvorfor fortællingerne eksisterer, hvordan de reproduceres, hvilke konsekvenser de har, og hvordan de kan nedbrydes. Analysen placerer en del af årsagen i den feministiske forestilling om patriarkatet og dennes betydning for det, forfatteren kalder den feministiske kirke og det feministiske økosystem. Men også politikere og medier tilskrives en del af ansvaret.Aldrig din skyld, altid din skyld er en debatbog, som forholder sig til en række af tidens ligestillingspolitiske aktører, idéer og diskussioner. Det er endvidere en personlig bog, i hvilken forfatteren inddrager sine erfaringer som deltager i debatten om køn og ligestilling.Tobias Petersen (f. 1979) er sociolog og har siden 2014 skrevet om køn og ligestilling på sin egen hjemmeside Reelligestilling.dk, for onlinemediet Kontrast og i debatindlæg og kronikker i blandt andet Politiken, Information, Jyllands-Posten, Altinget og Weekendavisen.

”Det er vist kun almindeligt husspektakel” noterede Kriminalpolitiet i 1949 og sendte sagen retur til Ordenspolitiet. Sagen handlede om en kvinde, der var blevet slået og truet på livet af sin fraseparerede mand, men hendes sag – og mange andre kvinders sager – blev ikke efterforsket som voldssager. I stedet blev de typisk henlagt som husspektakler.HUSSPEKTAKLER OG VOLD MOD KVINDER 1945-1970 er den første større historiske undersøgelse af vold mod kvinder i Danmark. Den giver et unikt indblik i politiets såkaldte husspektakelsager, der langtfra kun handlede om harmløse skænderier. Ofte udfoldede de et hændelsesforløb, hvor den kvindelige part var blevet udsat for vold og trusler af sin mand. Bogen følger familiernes møde med politiet i en periode af danmarkshistorien, hvor indgroede kønsnormer bidrog til at reducere mænds vold mod kvinder til enkeltstående scener fra et ulykkeligt ægteskab.METTE FRANSISKA M. SEIDELIN er arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet. Hun har skrevet ph.d.-afhandling om seksuelle overgreb mod børn inden for familielivet.

Socialt arbejde – teorier og perspektiver giver en oversigt over det meget brede og sammensatte felt, som socialt arbejde udgør. Bogen er opdelt i to dele. Del I indeholder forskellige overordnede perspektiver på socialt arbejde: præsentation og diskussion af det sociale arbejdes felt, teorier om sociale problemer, medborgeropfattelser i socialpolitikken, udviklingen i den retlige regulering samt kundskabsformer og metodeopfattelser i socialt arbejde. I Del II introduceres det sociale arbejdes kerneområder: fattigdom, marginalisering og social eksklusion, beskæftigelsesområdet, børn-, unge- og familieområdet, hjemløshed, migration, psykiske lidelser, alkohol- og stofmisbrug og det boligsociale område.  2. udgave af Socialt arbejde – teorier og perspektiver er ført ajour i henhold til den udvikling, der i de seneste år er foregået inden for socialpolitik og lovgivning. Derudover er statistisk materiale opdateret. Bogen henvender sig til praktikere samt til studerende på diplom- og masteruddannelser inden for socialt arbejde samt kandidatuddannelsen i socialt arbejde.

Om USAs stræben efter indflydelse på alle områder, både i verden og i kapløbet om verdensrummet

I Danmark ved vi mindre og mindre om vores største nabo. Tysk er ikke længere et obligatorisk fag i folkeskolen, og for mange danskere er tysk ikke længere det oplagte andetsprog. Vi har tilsyneladende bevæget os længere og længere kulturelt væk fra vores nærmeste stormagt, som er blevet mere og mere politisk og kulturelt relevant. Mange vigtige komponister, tænkere, kunstnere, prosaforfattere, lyrikere og filmskabere er tyskere. Det er en kolossal kultur, som har formet vores måde at se, lytte, tænke og fortælle verden på. På Information er vi blevet enige om at genintroducere den tyske kulturhistorie i Danmark. Vi giver jer Tyskland tilbage!

Forfatteren søger gennem omfattende kilde- og materialestudier og personlige besøg ved de bornholmske rundkirker og disses nære og mere fjerne omgivelser at dokumentere, at rundkirkerne ikke som stort set angivet i alt, hvad der hidtil er skrevet om øens rundkirker, oprindeligt blev bygget som lokale fæstninger, i bogen kaldet borgkirker, befæstede kirker mv. Efter omfattende studier i militær middelalderlig befæstningsteknik, studier i kirkerne og ved disses omgivelser, vurderer han, at de på en lang række punkter ikke levede op til at være militære støttepunkter.Han peger i stedet på religiøst baserede motiver til, at nogle af øens kirker blev bygget runde i stedet for aflange. Denne teori understøttes af samtidshistorien, herunder det tredje korstog, flere træk ved kirkernes oprindelige konstruktion samt træk fra den datidige liturgi - herunder ikke mindst Påskepassionen - i Gravkirken i Jerusalem. Datidens danske kirkeledere har udover at have tilegnet sig kirkefædrenes skrifter og bibelfortolkninger helt sikkert haft kendskab til, hvordan Gravkirken så ud, og hvilken liturgi, der her blev gennemført. Denne viden kan de have fået gennem universitets- og klosterskoleophold i bl.a. Frankrig eller gennem hjemvendte korsriddere eller pilgrimme.Denne viden kan forklare bygningen og brugen af rundkirker her i Danmark og ikke mindst på Bornholm, hvor der i kirkerne er bevaret flere ældre træk end i det øvrige lands rundkirker.Gennem studier i alle samtidige skriftlige danske kilder og i litteraturen om datidens kirkearkitektur når forfatteren frem til, at i al fald rundkirkerne på Bornholm ikke kan være bygget allerede omkring 1150, som det hidtil er anført stort set alle steder i bøger, brochurer, hjemmesider mv. De er mere sandsynligt opført op mod år 1200. Derfor kan han også ud fra de kendte samtidige kilder punktere myten om, at de blev bygget ca. 1150 for at beskytte lokalbefolkningen mod vendernes landgange og plyndringer.I bogen gøres også op med forestillingen om, at sognebefolkningen i tilfælde af angreb kunne søge beskyttelse i rundkirkerne. Denne havde her op mod 1200-tallet formentlig slet ikke adgang til kirkerne, som var forbeholdt øens absolutte stormandsklasse og dennes slægt og måske tyende. Dette ses også i kirkernes størrelse. Kirkerne var desuden slet ikke indrettet til at huse større folkegrupper.Forfatterens befæstningsmæssige studier viser endelig tydeligt, at såfremt man havde haft behov for et borgmæssigt værn mod fjendtlige landgange, så havde man valgt andre løsninger og også andre placeringer. De fire rundkirkers placering er langt mere pragmatisk og tager et vidtgående hensyn til ældre religiøse helligsteder, til lokal færdsel og ikke mindst øens særlige topografi. Placeringen lever i den grad op til ordet sogn, det man søger fælles, og som er nemt at komme frem til. Hvilket også ville have tilfældet for byttetørstige fjender.

Bind 2 af Niels-Birger Danielsens anmelderroste Modstand begynder i september 1942, da de første tydelige tegn til opbrud viste sig. Det var i den periode, de spredte illegale miljøer blev til en reel modstandsbevægelse, og det blev startskuddet til de sidste dramatiske år af besættelsestiden.I sommeren 1943 voksede sabotagen til et hidtil uset højt niveau. Den 17. august fandt den første skudveksling sted mellem tysk militær og danske modstandsfolk. Danmark havde været besat i tre et halvt år, og utilfredsheden bredte sig som en lynild. Strejkebevægelser i Esbjerg, Odense og Aalborg hævede spændingsniveauet, og det viste, at Scavenius-regeringen ikke længere kunne føre sin samarbejdslinje igennem.Det var især strejkerne, der fik Nazityskland til at stille regeringen over for et ultimatum – indførelse af dødsstraf for sabotage. Regeringen afviste, og resultatet var militær undtagelsestilstand. To uger efter den 29. august 1943 kom Gestapo til landet, og nogenlunde samtidig fik modstandsgrupperne en samlet ledelse: Danmarks Frihedsråd.Historien bliver næste år fulgt op i 3. bind af storværket om den danske modstandsbevægelse.Niels-Birger Danielsen er journalist og historiker med speciale i besættelsestidshistorie. Han har skrevet: Gestapochefen. Karl Heinz Hoffmann – den kultiverede nazist (sammen med Suzanne Wowert Rasmussen), Werner Best. Tysk rigsbefuldmægtiget i Danmark 1942-45 (2013) og Svend Staal-gruppen. Nazibetjentene der infiltrerede dansk politi (sammen med Erland Leth Pedersen) 2017. Er i gang med at skrive et samlet firebinds værk om den danske modstandsbevægelse. Første bind Frihedskampens rødder 1933-1942 udkom oktober 2015, de følgende bind udkommer i 2018, 2019 og 2020.Besøg Birgers modstandsblog: http://nielsbirgerdanielsen.dk/velkommen-til-birgers-modstandsblog/

Klassiske og moderne antropologiske tænkere er en indføring i den særlige tænkning, som antropologien har fostret. Antropologien voksede ud af en stigende interesse for at forstå den globale mangfoldighed i slutningen af det 19. århundrede, hvor hele verden var kendt og opmålt. Samtidig vidste man stadig meget lidt om, hvordan enkeltsamfund hang sammen. Det blev der rådet bod på gennem det etnografiske feltarbejde, der opstod som en ny videnskabelig metode. Det direkte møde med andre former for samfundsliv og måder at ræsonnere på lagde grunden til en særegen antropologisk tænkestil, der udfolder sig mellem konkrete detaljer og generelle begreber. I bogen præsenteres centrale antropologers arbejder gennem intellektuelle portrætter af Franz Boas, Marcel Mauss, Knud Rasmussen, Margaret Mead, Claude Lévi-Strauss, Gregory Bateson, Mary Douglas, Talal Asad, Marilyn Strathern, Bruno Latour, Anna Tsing og mange flere.Klassiske og moderne antropologiske tænkere er skrevet af antropologer fra danske, norske og islandske universiteter og er redigeret af professor emeritus Kirsten Hastrup.Bogens opbygning er enkel: Tænkerne er kronologisk ordnet efter deres fødselsår. Fødselsåret forklarer naturligvis ikke tænkningen, men det er tydeligt, at hver enkelt tænker afspejler sin tid; lige så tydeligt er det, at afspejlingen hverken er mekanisk eller uniform, og at begreber kan trække lange spor i historien. Det, der forbinder kapitlerne med hinanden, er afsættet i konkrete samfund. Bogen viser således at “klassisk” og “moderne” ikke er entydigt tidslige kategorier. Specifikke feltarbejder finder sted på bestemte tider, men de kan omsættes i mangfoldige senere læsninger. Bogen er relevant for læsere inden for alle samfundsvidenskabelige studier såvel som inden for humanistiske studier, som ønsker at forstå og udfordres på begreber som kultur, natur, globalisering, slægtskab, udveksling og meget mere.Et kortfattet overblik, der introducerer hvert kapitel, en fyldig litteraturliste og et omfattende navne- og emneregister gør bogen anvendelig som opslagsværk og som redskab for litteratursøgning.

Forfatternes udgangspunkt er, at iværksættelse og gennemførelse af lovgivning hverken er nogen teknisk, automatisk eller kedelig proces. I processen træffes der en række vigtige politiske beslut­ninger, som ofte omformer lovgivningen, så det produkt, der af­leveres til borgerne, afviger en del fra det forventede, og så lov­givningen ikke får de virkninger, der var tilsigtet. Implementeringen af lovgivningen og dens resultater påvirkes af: o Hvordan lovgivningen er sat sammen med mål og midler. o De interesser der forfølges af myndigheder og organisationer, der deltager i implementeringen, og deres indbyrdes sammenspil. o Frontmedarbejdernes viden og holdninger, der gør dem til vigtige politiske beslutningstagere. o Den vanskelige ledelsesrolle i forhold til frontmedarbejderne. o Hvordan borgerne og virksomhederne reagerer på lovgivningen og dens implementering. Således er hovedbudskabet, at lovgivning og andre politiske be­slut­ninger kun er papir, og at gen­nem­slags­kraften er afhængig af, hvad der sker under imple­men­teringen, og at meget kan gå galt undervejs. En del implementeringsproblemer kan dog forudses, og nogle af dem kan faktisk undgås.

For godt tusind år siden skiftede de nordiske folk religion. De var blandt de sidste i Europa til at opgive deres gamle tro og tradition. På den tid var digtning og historiefortælling i høj kurs i hele Norden og de følgende generationer af nordboere – især islændinge – efterlod sig et væld af skriftlige kilder, som både var optaget af den gamle religion og overgangen til den nye. I dag kendes disse kilder som eddadigtning, skjaldekvad og sagaer. Det er disse kilder, som danner baggrund for denne bog.Første og anden del af bogen giver en beskrivelse af den gamle religion. Først det mytologiske aspekt – verdensbillede, skabelse, guder, magter og undergang. Dernæst det kultiske: Hvordan blev den gamle religion levet ud i praksis? Hvilket forhold havde man til guderne? Hvor og hvordan dyrkede man dem. Hvorfor blotede man? Hvilke forestillinger havde man om døden og et eventuelt liv efter dette? I bogens tredje og sidste del skildres opgøret med den gamle religion, som det udspillede sig i Norge og Island. Hvordan oplevede den enkelte nordbo overgangen fra hedendom til kristendom?NORDBOERNES GAMLE RELIGION er fortællingen, som den er bevaret i de skriftlige kilder - edda, saga og kvad.

Den viden og filosofi, som frimureriet kan give sine medlemmer, gives dem gennem ceremonier, allegorier og symboler. Det er den nedarvede viden fra oldtidens mysterier og middelalderens frie laug, der har givet Ordenen den nyere tids form. Den, der har været leder af en loge, betegnes 'Ex-mesteren' og har som tegn på sin værdighed en orden - et symbol i form af et billede af 'DEN PYTHAGORÆISKE LÆRESÆTNING'. Mange frimurere har spurgt: "Hvorfor netop dette symbol?" ....Denne lille bog søger at løse denne gåde.