Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Historie og samfund

Her finder du spændende bøger om Historie og samfund. Nedenfor er et flot udvalg af over 2.701.551 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Historie og samfund, kunst og kultur
    af Ingrid F. Andersen
    232,95 kr.

    Der er sket meget på Færøerne, siden Ingrid Falktoft Andersens bog første gang udkom i 2012. Færøerne er stadig kontrasternes land. Øerne er både barske og romantiske. Er det blæsende og overskyet, bryder solen alligevel ofte flere gange dagligt igennem skyerne. Kald det ustadighed eller et varieret klima. Lige meget hvad vi kalder det, er det med til at gøre øerne evigt levende og charmerende. Færøernes historie er de sidste 800 år knyttet til Danmarks, men det er ikke et uproblematisk samliv. Færøerne er ikke medlem af EU, og det har haft stor betydning, bl.a. blev det russiske marked et meget vigtigt eksportmarked. Således har Færøerne smidigt forstået at manøvrere i en ny verdensorden.Fremgangen synes at fortsætte og sætter gang i spekulationerne, om det i virkeligheden er Danmark og EU, der befinder sig i periferien.Ingrid Falktoft Andersens bog om Færøerne er en kulturhistorisk guide, hvor hun skildrer udviklingen inden for alle områder, og hvor der er stor fokus på kunst og kultur og på, hvordan de politiske forhold skifter, helt uforudsigeligt, lidt som vejret. bogen er overdådigt illustreret.

  • - Festskrift til Anders Bøgh
     
    418,95 kr.

    Historikerne har haft meget at sige om middelalderens konger. Hvem har ikke hørt om Harald Blåtand, Valdemar Atterdag og Christian 2.? Kongerne og deres store bedrifter er fast pensum og en integreret del af vores fælles historiebevidsthed. Men hvad med dronningerne? Margrethe 1. kender vel alle, men hvad med de andre dronninger? En af grundene til, at dronningerne står i skyggen af deres gemaler, er reel nok: Dronningen havde som regel ikke lige så meget magt som kongen. De har være nemme for historikerne at overse. Men en anden grund er, at historieskrivningen traditionelt har været mandsdomineret.Denne bog kaster lys over Nordens glemte middelalderdronninger. De fleste af bogens artikler omhandler en enkelt dronning og har biografisk karakter. Andre artikler har et bredere sigte. Alle bidrager de til en større forståelse af dronningens magt i Nordens middelalder. Bogen er et festskrift til Anders Bøgh, hvis disputats om Margrethe 1. (2003) har stimuleret interessen for dronningemagt i middelalderen.

  • - Vikingernes historie i kort, tekst og billeder
    af Kim Hjardar
    248,95 kr.

    Kim Hjardar fik stor succes med sin fantastiske bog ”Vikingerne i krig”, der nu er trykt i andet oplag på dansk. De historiske kort i bogen vakte stor interesse, og nu har Hjardar i den nye bog ”Vikingernes Verden” virkelig fået mulighed for at dyrke sin passion for at lave kort.Resultatet er blevet en smuk bog for alle, der interesserer sig for vikingernes og Skandinaviens historie.Bogen præsenterer mere end 60 detaljerede kort, kombineret med tekst og billeder. Kortene er tematiseret og forklaret. Man kan eksempelvis læse om vikingernes togter, handelsruter, skibsbyggeri, bosættelser og religion.Kortene er ledsaget af faktabokse, stamtræer, tidslinjer og fotos, der sammen fremstiller vikingernes hverdag og verden. Sammen med de korte tekster giver kortene i denne bog en flot, visuel og letlæst introduktion til højdepunkterne i vikingernes historie.

  • af Preben Astrup
    22,95 - 68,95 kr.

    900.000. Så mange timers frivilligt arbejde udfører vi i Danmark – om dagen. Men de mange frivillige tænker ikke på tal, når de træner ungerne i den lokale fodboldklub, bygger en primitiv bivuak med spejderne eller hjælper flygtninge med sproget. For de frivillige handler det om fællesskabet, at skabe begejstring og gøre en forskel. For det er et kald at være frivillig, og det frivillige foreningsliv er unikt i Danmark. Det er her, vi uden at blinke nedbryder barrierer og lærer at forstå os selv og hinanden. Og heldigvis deler Preben Astrup i Frivillighed helt frivilligt ud af sin viden om frivillighedens væsen og fortæller, hvordan vores engagement binder os sammen – som samfund og som demokrati.

  • - Om at finde hjem i en urolig verden
    af Kasper Støvring & Rasmus H.C. Dreyer
    118,95 - 188,95 kr.

    Med lige dele melankoli og tro på det gode liv skriver Kasper Støvring og Rasmus Dreyer sig i essayets form frem til en placering i verden, hvor både ånd og tidsånd tages i ed.Det moderne menneske vil ikke gå glip af noget. Men det vil også logge af. Det vil være tæt på storbyerne og kulturtilbuddene, men det vil også være tæt på skov og søer. Det vil socialisere og realisere sig, men det vil også på retræte. Det vil være den perfekte familie, men også den nære og tilstedeværende ven.De to forfattere har taget et valg. De har trukket sig tilbage til provinsen. Nærmere bestemt Sorø. Herfra nu deres verden går. Og vi går med, når vi følger deres brevveksling om tilværelsens basale og presserende spørgsmål: hjemstavn, lokalmiljø, natur, kristendom, dannelse, accelerationssamfund, hamsterhjul, kirken, tilbagetrækning, historie, tid og forankring.

  • - 400 års studenterliv i København
    af Ditlev Tamm
    270,95 - 348,95 kr.

    København har siden senmiddelalderen været en universitetsby, og studenter ved Universitetet har igennem århundrederne været en vigtig del af byens liv. Studenterne har især sat deres fysiske præg på Indre By. Her finder man Regensen, som har ligget ved Rundetårn i 400 år, og tre andre gamle traditionsrige studenterkollegier. Bogen beretter om studenter, kollegier, universitet og samspillet med politik og historie i hovedstaden. Forestillingen om den lidt verdensfjerne student, der lever i „åndernes rige“ stammer i høj grad fra romantikken i begyndelsen af 1800-årene, men bogen rummer mange andre historier om studenterlivet helt frem til i dag. Bogen fortæller således en historie om en studerende elite, der slet ikke er så elitær endda, men tværtimod er og altid har været netop en central del af byens sjæl.

  • af Dennis Hørmann & Rasmus Munch
    221,95 kr.

    Håndbog i fundraising (2. reviderede udgave) fortæller fra A til Z, hvad man kan søge om tilskud til, hvordan man finder den rette fond eller pulje, hvordan man helt konkret søger – og om hvordan god planlægning og kommunikation kan øge chancerne for en bevilling. Henvender sig både til den erfarne fundraiser, som gerne vil have ny inspiration og til begynderen, der mangler relevant input til at komme i gang.

  • - Arbejderne sætter livet på spil i en barsk hverdag
    af Jan Svendsen
    98,95 kr.

    I bogen oplever du den ultimative historie om danmarkshistoriens mest mærkværdige boplads og arbejdsplads med Søby som det absolutte centrum. Især under Besættelsen og efterkrigstiden løste brunkul en nyttig opgave som beskæftigelse og brændsel, hvor vi lærte at bruge egne ressourcer, når leverancerne fra udlandet svigter. Analog med situationen efter Ruslands invasion i Ukraine i 2022.I Søby træder du fra 1939 ind på en scene, hvor kun eliten af danske arbejdere overlever sliddet. Med et livsmod uden lige kaster de sig ud i eventyret, og familierne skaber i Søby selv et enestående samfund, hvor de griner og græder i en grå hverdag med få muligheder og mange penge. I kulissen finder du myndighederne, som stort set lader beboerne passe sig selv. Også når to små børn brænder ihjel side om side med smugkroer, spillebuler og kannibalfester. Trods disse faldgruber fortæller brunkulsfolkene i bogen med ildhu om et enestående sammenhold og menneskelige værdier i et drama, der slutter i 1970.Bogen er efterhånden trykt i 10.000 eksemplarer. Lektørudtalelse: Bogen fortæller om sammenhold. Alt i alt en god læseoplevelse.Historie Online: Bogen er en fornøjelse at læse, og alt relevant er med. Læs bogen!Vejle Amts Folkeblad: Bogen er et fund. Jan Svendsen fortæller alle de gode historier. Herning Folkeblad: Jan Svendsen vedkender sig sin sociale og menneskelige tilgang.

  • - Køkkenliv under besættelsen
    af Dorthe Chakravarty
    248,95 kr.

    Dorthes Chakravartys bog er den nære og rigt illustrerede fortælling om hverdagen under besættelsen. Om mad, hus og have i et Danmark, hvor der stadig skulle mad på bordet hver dag trods rationering og knaphed. Om kvindeliv og familieliv, om mad, have, opskrifter og opfindsomhed i en krisetid. Dorthe Chakravarty tegner et billede af danskernes liv med rationering, varemangel og dyrtid – i alle samfundets sociale lag og i et Danmark, hvor det stort set altid var kvinderne, der havde ansvaret for, at der var mad til alle ved bordet. Det handler om hverdag, den daglige bespisning, kødløs tirsdag, selvforsyning og kampen mod madspild - og ad den vej om en langt større fortælling om madhistorie, måltidskultur, havekultur og markante aktører indenfor husholdning og ernæring.

  • af Søren E. Jensen
    208,95 - 388,95 kr.

    I 1967 var Arne Bybjerg en succesfuld mand. Pressen elskede ham, han var nygift, og hans firma, Carmen Curlers, blev bare større dag for dag. Men det gik hurtigt galt. Først forsøgte Bybjerg sig forgæves som politiker, så drog han i skattely i Schweiz, og til sidst måtte han sælge Carmen Curlers. Samtidig sørgede hans kompagnon, Willy Bechmann, for at Carmen Curlers blev verdens hurtigst voksende virksomhed, men væksten skete først for alvor, da Arne Bybjerg var sat ud af spillet. Bogen er andel del af Søren E. Jensens fortælling om Carmen Curlers' storhed og fald.

  • af Karsten Skjold Petersen
    247,95 - 318,95 kr.

    Romantiske forestillinger om Dansk Vestindien er der mange af, og de var sikkert også medvirkende til, at tusindvis af danske mænd lod sig hverve som soldater og gendarmer for at gøre tjeneste i Caribien. Den danske stat overtog øerne i 1755 fra handelsselskabet Vestindisk-Guineisk Kompagni, og samme år blev de første soldater udsendt. Herefter opretholdt de danske myndigheder en militær tilstedeværelse på øerne, indtil de i 1917 blev solgt til USA og skiftede navn til US Virgin Islands. Tjenesten i Vestindien var præget af en stor dødelighed som følge af forskellige tropesygdomme, og mange af soldaterne kom til at fortryde, at de havde tegnet kontrakt. Denne bog beskriver, hvordan militæret var organiseret, hvem og hvordan der blev rekrutteret, hvordan soldaterne var uniformeret og udrustet, hvordan de var indkvarteret, samt hvordan deres tjeneste forløb. Som oftest var tjenesten ikke præget af de store udfordringer, og kedsomheden og hjemveen blev holdt stangen med lokal rom, men ved flere lejligheder blev det alligevel alvor for de udstationerede tropper.

  • af Mikkel Venborg Pedersen
    207,95 kr.

  • af Antony Beevor
    236,95 - 248,95 kr.

    "Antony Beevor (…) er en glimrende formidler. Han har sans for detaljen, der overrasker og chokerer os, og han formår samtidig at fastholde overblikket og de store linjer." PolitikenDen spanske borgerkrig varede fra 1936 til 1939 og bragte Franco til magten som diktator i næste fire årtier. Det blev en af de hårdeste og mest bitre konflikter i det 20. århundrede, et grusomt folkemord og en militær øvelsesplads for russerne, italienerne og tyskerne før Anden Verdenskrig. Antony Beevors fortælling starter med krigens optakt og følger det voldelige og dramatiske forløb fra statskuppet i juli 1936 over de følgende tre års blodige kampe, som endte med det katastrofale nederlag for republikanerne i 1939. Det var en krig, som hele Europa syntes at deltage i – lige fra spanierne selv til højreorienterede og venstreorienterede frivillige, som alle gav ansigt til krigen i reportager, bøger, kunst og blod.ANTONY BEEVOR har udgivet flere historiske bestsellere om Anden Verdenskrig. Han er blevet hædret med adskillige priser for sit forfatterskab, er udkommet på 30 sprog og har solgt mere end fem millioner bøger.

  • af Søren Jakobsen
    128,95 kr.

    Hvad betyder overklassen i dag? Har den nogen reel magt i nutidens Danmark? Søren Jakobsens korte svar er, at overklassens magt i erhvervs- og i kulturlivet er undervurderet. Fuldstændig undervurderet. Overklassemagt er en selvstændig fortsættelse af den anmelderroste Overklasseliv – fra landadel til magtelite og jetset. I denne bog søger Søren Jakobsen om bag overklasselivet og endnu dybere ind i, hvad overklassens magt i virkeligheden består af. Han inddrager både nye og velkendte virksomheder (som f.eks. Lego, Coloplast og Danfoss) og prøver at komme nærmere en forståelse af præcis, hvor magtfuld overklassen er – og hvordan magten bruges i praksis. Han søger dybt ind i fondsverdenen, som er en vigtig nøgle til at forstå de rigeste danske familiers betydelige kulturelle magt. Politik, derimod, afholder overklassen sig som oftest fra direkte indblanding i – med en enkelt greve i Folketinget som undtagelsen, der bekræfter reglen. Også det er der en forklaring på. Politik er nemlig det modsatte af ”tavshedens lov”, som er overklassens vigtigste leveregel. Alle ved, at samfundet er lagdelt, men meget få ønsker at tale om det. Og overklassen selv ønsker sig så lidt opmærksomhed og granskning, som overhovedet muligt. Alligevel er det lykkedes Søren Jakobsen at komme ind bag paraderne og tegne et underholdende og interessant portræt af den danske overklasses reelle magt. Søren Jakobsen (f. 1940) er journalist og forfatter og modtager af bl.a. Cavlingprisen, Poeprisen og Det Danske Kriminalakademis pris. Har senest udgivet Danske dynastier (2007), Lego-arven (2008) og Arvingerne (2015)

  • af Sissel F. Plathe
    288,95 kr.

    DE OVERSETE DEKORATIONER. EN BOG OM DE SENE KALKMALERIER I DANMARKS KIRKER.Lige siden de første kalkmalerier atter så dagens lys i sidste halvdel af 1800-tallet, efter flere hundrede år bag hvidtekalken, har der været stor interesse og nysgerrighed for denne nationale kulturskat.Traditionelt har interessen især været koncentreret om de første århundreders danske kalkmalerier, de romanske kalkmalerier. De senere gotiske kalkmalerier, fra ca. 1275-1550, blev tidligere anset for dårligt malede og lidt naive, men siden har disse også fået stor opmærksomhed. Man har desuden altid været mest optaget af de figurative malerier med scener fra bibelen, helgenlegender eller dagliglivet, mens man som regel ikke har givet ornamentikken den store bevågenhed.I denne bog er de mere enkle kalkmalerier i fokus. Og efter mere end ti års undersøgelse og registrering i hele landet af de ornamentale kalkmalerier, der også indeholder dyrefabler, allegorier, bomærker og andre tegn og mærker, samt samspillet med de bygninger, malerierne er skabt i, kan forfatteren udfolde et mere fuldendt billede af, hvordan vore kirker var udsmykket i middelalderen.

  • af Dick Harrison
    297,95 kr.

    I næsten alle civilisationer har slaveri været betragtet som en naturlig del af samfundet. Alle moderne stater har i dag forbudt slaveri, men på trods af det lever millioner af mennesker i ufrihed. Her er det globale slaveris historie. I Slaveriets historie tegner den svenske historiker Dick Harrison et bredt billede af slaveri fra fremkomsten og udviklingen af slaveriet, fortidens ufrie arbejdere til nutidens trafficking-ofre. Harrison præsenterer en grundig og vigtig gennemgang af brugen af slaver i hele verden, der spænder lige fra 1900 f.Kr. i Mesopotamien, det antikke Athen og middelalderens slavehandel i Europa, til USA og Sydstaterne, Brasilien og Afrika og de skandinaviske interesser i de vestindiske øer. For første gang på dansk præsenteres en verdensomspændende oversigt over slaveriets udvikling, og adskillige menneskeskæbner, som normalt ikke beskrives i historiebøgerne, trækkes frem i lyset. Nutiden går heller ikke fri, når Harrison frem- hæver de slavelignende vilkår, som mange udsatte mennesker i den globale produktionsindustri og Vestens sexindustri stadig lever under i dag. OM FORFATTEREN Dick Harrison (f. 1966) er professor i historie ved Lunds Universitet og pris- belønnet forfatter. Slaveriets historie er fra 2015, og er en opdateret version af forfatterens trilogi om slaveri, som blev udgivet på svensk fra 2006 til 2008.

  • - Individuelle og strukturelle forhold bag udsathed
    af Rockwool Fondens Forskningsenhed, Signe Hald Andersen, Jan Rose Skaksen & mfl.
    138,95 kr.

    Op mod 7 procent af en ungdomsårgang begynder voksen livet uden at være i uddannelse eller have en stabil tilknytning tilarbejdsmarkedet. En stor andel af disse unge vil fortsætte uden arbejde og uddannelse som voksne.Et liv på kanten af samfundet giver først og fremmest en socialt og materielt set fattigere tilværelse for den enkelte. Men deter også forbundet med store økonomiske omkostninger for fællesskabet i form af tabte skatteindtægter og øgede udgiftertil overførselsindkomster. Udsatte unge er derfor en af de helt store udfordringer for et socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund.ROCKWOOL Fonden styrker gennem forskning og sociale interventioner vores viden om de udsatte unge. Det sker bl.a. gennemanalyser af deres baggrund og livssituation, hvilket netop er temaet i denne anden udgivelse på Gyldendal med en lettilgængelig præsentation af den løbende forskning i emnet.I bogen analyseres betydningen af sociale begivenheder fx i form af forældres skilsmisse eller af et liv i en familie med lavindkomst for den senere eksponering for udsathed. Måske er indretningen af arbejdsmarkedet et problem i sig selv, hvilkettages op i bogen. Andre kapitler analyserer, hvem de udsatte unge konkurrerer med på arbejdsmarkedet, og hvilken økonomiskgevinst, de unge kan se frem til, hvis de tager en uddannelse.

  • - Jernalder og yngre vikingetid
    af Claus Deleuran
    248,95 kr.

    Hermed del 2 (de oprindelige bind 4, 5 og 6) af genudgivelsen af Claus Deleurans monumentale værk, som desværre forblev uafsluttet.

  • - Hvordan Nordsøens vikinger, handelsfolk og fromme mænd forandrede vores historie
    af Michael Pye
    224,95 - 248,95 kr.

    Fundamentet for den moderne verden blev lagt rundt om Nordsøen i Middelalderen. Banebrydende, velskrevet og tankevækkende storværk gør op med forestillingen om de mørke, krigeriske nordboer og genopdager vikingerne og deres nabofolks rolle i Europas store historie. Vi hører tit, at Europas historie begynder med oldtidens græske og romerske riger efterfulgt af mørk middelalder, inden den italienske renæssance vakte tanke og udvikling til live igen. Men det er helt forkert ifølge den britiske historiker Michael Pye. Vi skal kigge væk fra Middelhavet og i stedet mod Nordsøen, hvis vi vil forstå fundamentet for nutidens Europa. Da romerne trak sig tilbage fra Nordeuropa, efterlod de småt befolkede, barbariske områder på kanten af den kendte verden. Men i løbet af de følgende tusind år fra vikingetiden og frem blomstrede der her en kultur, som har præget verden siden. På tværs af Nordsøen, mellem de britiske øer og Norge, Danmark, Tyskland, Holland og Frankrig udvekslede kunstnere, helgener, handelsfolk, spioner og pirater varer og ideer. Her blev eksempelvis ideen om penge udviklet til det, vi kender i dag. Hvis penge skal afløse byttehandler, kræver det tillid og stærke institutioner – og det havde rigerne omkring Nordsøen. Videnskabelige opdagelser inden for bl.a. søfart rejste rundt langs kysterne, mens moderne ideer om jura og lovgivning blev delt på kryds og tværs. Med "På kanten af verden" genopdager Michael Pye en tabt verden fuld af spraglede herskere, kreative købmænd og kloge vikinger, som på en lang række områder kom til at sætte præg på vores tid. "En enestående bog … glimrende og tankevækkende" THE TIMES "Et blændende, historisk eventyr"DAILY TELEGRAPH "Højest underholdende"THE GUARDIAN "Overbevisende og velskrevet"THE OBSERVER "En inspirerende bog, fuld af overraskelser"THE INDEPENDENT OM FORFATTEREN Michael Pye (f. 1946) er britisk historiker og forfatter til flere historiske bøger, oversat til elleve sprog. Han er uddannet ved Oxford University og bor i dag i Holland.

  • af Kim F. Rasmussen & Lone Beck
    293,95 kr.

    Ny udgave af den populære bog “Metaldetektor - på jagt efter fortiden” Siden vi begyndte at bruge metaldetektor, er det ene fine fund efter det andet blevet gravet op af den danske muld, og hvert år, når markerne pløjes, kommer flere ting fra Danmarkshistorien op i det øverste lag jord - dér hvor metaldetektoren kan finde dem. Denne bog fortæller dig det, du har brug for, før du går på jagt efter fortiden. Bogen forklarer nye detektorførere, hvordan de skal gebærde sig, for at undgå at gøre vold mod kulturarven, og hvordan de får et forbilledligt samarbejde med det lokale museum.

  • af Ulrik Langen & Poul Duedahl m.fl.
    328,95 kr.

    Natten og nattemørket har altid været forbundet med ondskab, død og sex. Det Gamle Testamente indledes ligefrem med fortællingen om, hvordan mørke blev adskilt fra lys, og hvordan nat blev adskilt fra dag, og denne opdeling har på afgørende punkter præget menneskers tankegang, fx i forestillingen om en Oplysningstid.Natten og dens livsverden er blevet den glemte halvdel af den menneskelige erfaring – på trods af, at menneskene helt frem til omkring 1900 tilbragte adskillige af deres vågne timer i hel- eller halvmørke.Pragtudgivelsen Nattens gerninger trodser tabuerne og beretter om tiden mellem skumring og daggry i Danmark i perioden fra 1500-tallet og helt frem til, at den ydre og indre oplysning indskrænkede natten til et minimum.Med historikerne Ulrik Langen og Poul Duedahl i spidsen fortæller bogens forfattere om, hvordan natten åbnede sig for et tætpakket mylder af liv præget af frigjortheden fra statens og kirkens overopsyn. Nattens lediggang blev anvendt til alt det, der netop ikke tålte dagslys, og gjorde det muligt for mænd og kvinder at slå sig løs af indsnørede sociale konventioner og handle mere lystbetonet, drikke, ryge, elske og myrde i ly af mørket. Natten rummede sine helt egne værdier, myter, ritualer, fjendebilleder, heltefortællinger og artefakter, som man kommer nærmere ved i bogens kapitler at tage udgangspunkt i natlige begreber så som Døden, Djævelen, Nattesædet,Prostitutionen, Tyven og Søvnen.

  • - J.C. Jacobsen's Villa at Carlsberg
    af Kristian Hvidtfelt Nielsen, Birgitte Possing, Birgitte Anderberg, mfl.
    278,95 kr.

    I år afsluttes Carlsbergfondets hidtil mest gennemgribende restaurering af J.C. Jacobsens private villa, væksthuse og have. Det fejres med en rigt illustreret publikation, hvor villaen, dens omgivelser og dens rige historie præsenteres af en række eksperter: husets arkitektur og haveanlæg, restaurering og videnskabshistorie. Hovedkapitlet af Birgitte Possing er en ny fortælling om J.C. og Laura Jacobsen og de værdier, de sammen byggede Carlsberg på. Helt ny læsning af eksisterende litteratur og kilder viser, at Carlsberg ikke blev bygget af én mand, men af det tæt samarbejdende ægtepar J.C. og Laura Jacobsen. Carlsbergs succes som et forbillede i erhverv, videnskab, arkitektur, kunst, kultur og mæcenvirksomhed skyldes dette indbyrdes samarbejde. Possing stiller derfor spørgsmålet, som alle viser sig at have overset: Hvorfor slettede J.C. Jacobsen alle spor efter hustruen Laura? Og hvorfor lod generationer af historikere Laura Jacobsen forsvinde i historiens tåger?

  • af Ole Sønnichsen
    207,95 kr.

    Onsdag den 3. november 2004 eksploderede N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Kolding-forstaden Seest. Branden udviklede sig til en af de voldsomste katastrofer i den moderne danmarkshistorie. En brandmand omkom, flere blev sårede, hundreder blev husvilde og mistede alle deres ejendele, og en hel by fik mærker for altid. I bogen har journalist og forfatter Ole Sønnichsen samlet beretninger fra dem, der oplevede katastrofen på nærmeste hold.

  • af Den usynlige komité
    188,95 kr.

    Til dem, for hvem afslutningen på en civilisation ikke er verdens ende;Til dem, som ser opstanden som et gennembrud, i begyndelsen et gennembrud i dumhedens, løgnens og forvirringens organiserede rige;Til dem, som bag “krisens” tætte tågebanker aner en scene for operative indsatser, finter og strategier, og dermed også for modangrebets mulighed;Til dem, som slår fra sig;Til dem, der lurer på det gunstige øjeblik;Til dem, der er på udkik efter medsammensvorne;Til dem, der deserterer;Til dem, der holder ud;Til dem, der organiserer sig;Til dem, der vil opbygge en revolutionær styrke; en styrke, der er revolutionær, fordi den er følsom:Et beskedent bidrag til forståelsen af denne tid.

  • - Magt, myter og misinformation
    af Susanne Staun
    44,94 - 206,95 kr.

    Ifølge forfatteren Susanne Staun har medierne – bevidst eller ubevidst – i årevis misinformeret den offentlighed, de er sat i verden for at informere – fordi de kan, fordi de ikke kan lade være. De elsker en god historie, hellere god end sand. I Mediernes møgkællinger viser Susanne Staun, hvordan medievirkeligheden skabes med alle propagandaens virkemidler, så det ligner et karaktermord på et helt køn, eftersom medierne efterviseligt har haft held til at forme den offentlige bevidsthed ved konsekvent misinformation i tæt samarbejde med interesseorganisationer: Mødre er onde kvinder, der fremsætter falske anklager og bruger alle de væmmelige tricks med det formål at monopolisere deres børn og efterlade en hale af grædende fædre i deres kølvand. Men hverken statistikker eller den aktuelt bedste viden fra nationale og internationale forskere kan levere dokumentation for den virkelighed, medierne præsenterer.

  • - Franciscanernes og dominikanernes bygningskultur
    af Morten Larsen
    268,95 kr.

    Tiggerordenerne opstod i 1200-tallet og var gennem de følgende tre århundreder en integreret del af det danske samfund. Klostrene voksede fra et ofte beskedent udgangspunkt til store og ekstravagante bygningskomplekser. Netop byggeriet er emnet for denne bog, der – gennem et righoldigt kildemateriale bestående af både bevarede monumenter og arkæologiske undersøgelser – analyserer tendenserne i tiggerklostrenes middelalderlige bygningskultur.Udgivet i samarbejde med Vendsyssel Historiske Museum.

  • af Eva Koch
    197,95 kr.

    Bogen er en længe ventet samlet og populærvidenskabelig fremstilling af øllets og ølbrygningens kulturhistorie. Hvordan lavede man øl i Mesopotamien og Ægypten? Hvad ved vi om grækernes, romernes og kelternes forhold til øl? Og ikke mindst, hvad med ølbrygning i praksis og i myter herhjemme fra bronzealder til og med vikingetiden?

  • - The Tragedy of a Hero A Reading
    af Keld Zeruneith
    229,99 - 238,95 kr.

    "Selv om Beowulf er det betydeligste digt i den angelsaksiske poesi, foregår det i Danmark og Sydsverige. Og det udgives for første gang i Danmark, hvor også den tidligste kritik af værket ser dagens lys. Beowulf er en germansk heltetype, men frelses af den kristne digter til et liv i Guds verden, til trods for at han kræver at blive gravsat i en hedensk høj. Den tragiske dimension i Beowulfs livshistorie fremgår dels af, at den guldskat, han med livet som indsats vinder i dragekampen, ikke bliver til glæde for nogen, dels af at han ikke har en dronning og en arving, men ved sin død lægger sit land åbent for fjender.Derfor udgiver U Press bogen her:Fordi Keld Zeruneith, der bor tæt på Lejre, hvor digtet udspiller sig, forsøger at give et samlet svar på Beowulf’s mange paradokser.Om forfatteren Keld Zeruneith er litteraturforsker og har i mere end tredive år undervist ved Københavns Universitet. Han er medlem af Det Kgl. Videnskabernes Selskab. Keld Zeruneith har modtaget adskillige priser for sin forskning, bl.a. Holberg-Medaillen og Søren Gyldendal Prisen, og han har for nylig oversat Beowulf til dansk."

  • - En grundbog om EU's politiske og retlige system
    af Marlene Wind, Morten Kelstrup & Dorte Sindbjerg Martinsen
    553,95 kr.

    Ny udgave af dansk standardværk om EU.EUROPA I FORANDRING er en grundbog i studiet af EU, skrevet af tre af Danmarks førende EU-forskere. Denne udvidede 3. udgave dækker udviklingen frem til og med foråret 2017. Den sætter som de tidligere udgaver fokus på EU's politiske og retlige system, herunder bl.a. EU-institutionernes opbygning og funktioner, det europæiske samarbejdes historie, EU's demokratiproblemer, EU som international aktør og ikke mindst det retlige og administrative samspil mellem EU og medlemslandene. Den nye udgave er udbygget i forhold til diskussioner af EU’s nuværende økonomiske krise(r) og de dramatiske perspektiver i EU's udvikling, herunder perspektiverne i Brexit.EUROPA I FORANDRING er båret af den overbevisning, at man for at forstå EU må forstå den uløseligt tætte sammenhæng mellem ret og politik. Det europæiske samarbejde er baseret på en unik retsorden, som er afgørende for politikken i EU. Man kan heller ikke studere EU’s retlige system uden en basal forståelse for EU-rettens politiske sider.EUROPA I FORANDRING er velegnet som grundbog i EU-studier for studerende på de samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser og mellemlange uddannelser og er desuden oplagt for almindeligt EU-interesserede læsere, der ønsker en bred og dybdegående indsigt i det europæiske samarbejde og dets afgørende betydning for Danmarks og Europas udvikling.Morten Kelstrup, Dorte Sindbjerg Martinsen og Marlene Wind er tilknyttet Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Tilsammen har de forsket bredt i det europæiske samarbejde og er blandt Danmarks førende eksperter på området.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.