Historie og samfund

Glemte danskere vil give læseren mulighed for at trænge ind i den danske middelalder og opleve nogle af de mennesker, der havde betydning for tiden, og derved bidrage til en dybere forståelse af dansk identitet: Disse markante figurers fortællinger giver indsigt i, hvordan det danske rige blev en del af det første europæiske fællesskab – middelalderens kristne kirke i Vesteuropa. Som formidlingsgreb benytter Brian Patrick McGuire sig af det, der kaldes haute vulgarisation – en faghistorikers henvendelse til et bredt publikum, med forskningsresultater der tager udgangspunktet i primærkilder på latin. Det har han tidligere gjort i fx det anmelderroste værk Da Himmelen kom nærmere, der handler om Danmarks kristning; Glemte danskere følger op og er beretningen om det, der skete, da Danmark var blevet kristnet. Bogen er illustreret med fotos fra bl.a. Skive Gamle Kirke, hvor der er et væld af kalkmalerier fra 1520 af bl.a. danske helgener, et ganske enestående fænomen, som er med til at vise, hvordan helgenerne blev opfattet lige op til den protestantiske reformation.

"Hvis du kun skal have én bog fra Ingerfair på hylden, så skal det være denne! ’Frivilligkoordinering – Hvorfor og hvordan?’ er en omfattende grundbog, der giver dig en samlet indføring i, hvordan du skaber et bæredygtigt frivilligmiljø i din organisation eller forening.Bogen er overskueligt opbygget, så du kan bruge den som opslagsværk i dagligdagen og fordybe dig i de mere teoretiske afsnit, når du har tid. Samtidig indeholder den masser af konkrete redskaber og metoder, som du kan tage og bruge direkte til at organisere, rekruttere, fastholde og lede frivillige.‘Frivilligkoordinering – hvorfor og hvordan’ kombinerer teori og praksis i et lettilgængeligt sprog, som gør den nem at gå til uden at gå på kompromis med indholdet. Første del af bogen dykker ned baggrundene for at involvere frivillige, mens anden del giver dig de praktiske redskaber.Det er den første bog i Danmark, der stiller skarpt på frivilligkoordinering som en faglig disciplin. Den gør dig bevidst om den særlige disciplin som arbejdet med frivillige er, så du får forudsætningerne for at foretage bæredygtige valg og samtidig kan formulere dine specifikke kompetencer til din leder.”

Eneste bog om de danske rejsende familier. Grundig omtale af hver af de 38 cirkus- og gøglerfamilier. Derefter stamtavler, der er ajourført pr. 1. november 2011.Omfattende indeks af alle navne - også kælenavne - emner og steder.

En medrivende historie om en gruppe modige, unge danske mænd, der – ofte ad omveje, der førte dem kloden rundt – kom til at flyve Spitfires i allieret tjeneste. Det er krigens år fortalt gennem en personlig historie – om flugt fra Danmark, lejrliv og kampmissioner. Det er viljen til (og kampen for) at gøre en forskel og kæmpe for friheden, ofte med livet som indsats.

Køn og feminisme er igen blevet centrale temaer i samfundsdebatten, og der opstår kønspolitiske ak­tioner og organiseringer på mange platforme og med mange forskellige dagsordener. I denne bog præsenterer en række forskere tilknyttet Center for Køn, Magt og Mangfoldighed (CKMM) på Roskilde Universitet deres nyeste forskning.Forfatterne til Køn, magt og mangfoldighed udlægger en række perspektiver på forholdet mellem køn og klasse, på ældreomsorg, social dumping, homoseksualitet blandt nydanskere, ungt faderskab, offermentalitet og møder med feministiske tanker fra det globale syd – alt sammen resultater af samarbejde inden for det samme forskningsfelt. I sin helhed viser antologien, at kønsforskningen anno 2019 rummer en bred vifte af perspektiver på det samfund, vi lever i, og at det netop er dens berettigelse, at den kan rumme alle disse perspektiver. Også uden at miste sit fokus. Forfatterne er: Lise Lotte Hansen, Signe Arnfred, Line Skovgaard Juhl, Christina Hee Pedersen, Christel Stormhøj, Iben Charlotte Aamann, Rikke Andreassen, Anna Maria Collin Hansen, Cecilie Aaby, Christina Dalsgaard Clausen, Lene Bull Christiansen, Hanne Marlene Dahl, Mette Marie Stæhr Harder, Yvonne Mørck, Kenneth Reinicke, Rashmi Singla og Christina Naike Runciman.

Med Adolf Hitlers og nazistpartiets magtovertagelse i Tyskland i 1933 var antisemitismen hermed blevet til statsideologi. Fra 1933 til 1939 blev den nazistiske jødepolitik løbende skærpet. De tyske jøder blev forfulgt, marginaliseret og fattiggjort i en proces, hvor ”lov” og vold gik hånd i hånd. Politikkens mål var at tvinge de tyske jøder til at udvandre. Med Anden Verdenskrig indtrådte et sporskifte i jødepolitikken. Det folkemord, som altid havde luret under den nazistiske antisemitismes overflade, kom nu øverst pa dagsordenen. Mordet ramte fra sommeren 1941 først de sovjetiske jøder, så de polske og sidenhen alle europaiske jøder indenfor tysk rækkevidde. Ikke desto mindre kan der påpeges store nationale variationer i de jødiske dødstal, fra tilintetgørelsen af de polske jøder til redningen af de danske. Hvad forklarer disse variationer?Med inddragelse af kildemateriale og nye forskningsresultater analyserer bogen forløbet af den nazistiske forfølgelse af og drab på jøderne, også set fra både bødlernes og ofrenes perspektiv. Nazityskland var ikke alene om jødedrabet. Nogle tyskallierede stater bidrog til jødemordet, ikke mindst Rumanien. Andre sagde fra, som det fascistiske Italien. Endelig redegør bogen for den tyske jødeaktion i Danmark og redningen af de danske jøder i oktober 1943. Redningen af de danske jøder var ikke kun et lys i holocausts morke. Oktoberbegivenhederne spillede også ind på besættelsesudviklingen i Danmark og bidrog afgørende til at forløse spændingen mellem samarbejde og modstand.

Krig kan ikke styres.Uhyrlige invasioner og krige begynder, fordi magthavere vil demonstrere, at de handler, beslutter og kontrollerer. Men krige kan ikke beherskes, og de slutter først, når ressourcerne slipper op.Gorm Harste præsenterer udførligt krigens komplekse udviklingshistorie, forklarer dens paradoksale fornuft og undersøger dens magtfulde og autonome ustyrlighed. Med et systemteoretisk greb videreudviklet fra især Carl von Clausewitz' krigsfilosofi og Niklas Luhmanns sociologiske kommunikationsteori dokumenterer Harste, hvordan krig har domineret moderne samfund. Han viser også, hvordan krig ikke afgøres på slagmarken eller i antallet af døde, men vindes og tabes i en nedslidende tidslig og geografisk forskydning, hvor alle kneb gælder. Og hvor kun krigen magter at tage magt over magten.

What should you do if you encounter a Qivittoq? Can you outrun the fabled Ikusik? And what is a Tupilak made of? About 4500 years ago, the first Inuit landed in Greenland via North America, bringing with them stories about the mythical being that lived alongside them. These creatures and monsters have survived the ravages of time and tide, although they have sometimes had to re-invent themselves to fit into a modern world.This handy pocket guide will help guide you through the do’s and don'ts should you encounter any of these creatures in the Arctic wilderness.Happy hunting! Preface by historian Ujammiugaq EngellIllustrated by Coco A. Lynge and Maria B. Kreutzmann

Kåret til årets historiske bog 2009. (se interview på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=KFzWH_z13Nk) Nomineret til læsernes bogpris 2010, der udeles af Danmarks biblioteksforening og Berlingske Tidende. Stem på http://www.berlingske.dk/bogpris Danskere på Vestfronten er historien om Første Verdenskrig fortalt gennem nogle af de ca. 26.000 danskere, der deltog i krigen på tysk side. Det er historien om livet i skyttegravene. Om mulighederne for at overleve. Og om hvordan den moderne krigsførelse blev født ud af den teknologiske udvikling af artilleri, kampvogne, gas, fly og maskingeværer. Danskerne var med fra de første til de sidste skud lød. På baggrund af deres breve og dagbøger tages læseren med på en blodig tour de force rundt i verdenskrigens på samme tid skrækkeligste og mest betydningsfulde kampe. Første Verdenskrig var ”den store krig”, men blev i Danmark til ”den glemte krig”. Nu fortælles for første gang historien om de mange danskere, der kæmpede på Vestfronten. Hør interview på P1: http://www.dr.dk/P1/P1Morgen/Udsendelser/2009/12/04/094511.htm Har fået Sven Henningsen-prisen for 2009. Prisen gives hvert år til den bedste, alment tilgængelige bog inden for fagene samtidshistorie, statskundskab og international politik. I deres udtalelse om bogen skriver legatbestyrelsen: Bogen er den første samlede beskrivelse af de dansksindede soldater i den tyske hær under 1. Verdenskrig. Krigens overordnede forløb, de enkelte slag og skyttegravskrigen ses dels med militærhistorikernes og generalernes øjne, dels gennem breve og dagbøger fra de deltagende soldater. Spændende og bevægende fortælles om de dansksindede soldaters oplevelser i en krig, hvor de dårligt kunne have sympati for den stat, i hvis tjeneste de var. (…) Bogen er veldokumenteret til gavn for forskerne og letlæst til glæde for et bredere publikum. Den opfylder derfor på bedste vis Sven Henningsen-prisens formål. Prisen er delt med Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager (red.): Klassisk og moderne politisk teori (2009)

Tempelriddernes ydre regler anno 1129 er en samling af regelsamlingen der blev godkendt ved kirkesamlingen i Troyes i året 1129. Det vil sige det første regelsæt der omhandlede Tempelridderne. Endvidere indgår bogen tre pavebuller, hvormed Tempelridderne fik deres endelige pavelige godkendelse, nemlig:Omne Datum OptimumMilites TempliMilitia DeiSamlingen giver et godt indblik i de regler krigermunkene var underlagte, og som senere blev udvidet med mange flere regler.God fornøjelse med læsningen.

Forvirrende og fascinerende. Sådan er Sønderjyllands historie. Hele miseren begyndte i 1232, da kong Valdemar Sejr lovede landsdelen til sin søn Abel som hertugdømme. Så var der ro på bagsmækken, troede Valdemar. Det gik helt anderledes. Landsdelen blev hertugdømme i 600 år og voksede i den tid væk fra Danmark. Nok kom Sønderjylland tilbage til den danske konge i 1460, men det var stadig hertugdømme og noget for sig. Så den store nationale danmarkshistorie om et samlet rige passer Sønderjylland ikke ind i. I 1800-tallet kom danskere og tyskere op at slås om landsdelen. Kampen gjaldt også fortiden, for hvem havde historisk ret til området?Carsten Porskrog Rasmussen, museumsinspektør ved Museum Sønderjylland, følger landsdelens historie og vigtige politiske begivenheder i næsten 600 år.

I oktober 1943 lykkedes det langt hovedparten af de danske jøder at flygte til Sverige. Hvordan gik det til, og hvorfor valgte langt de fleste danskere at hjælpe deres landsmænd på flugt? Siden besættelsen har myterne floreret om de dramatiske begivenheder, damere end syv tusinde mennesker desperat flygtede fra nazisternes forfølgelse. Nu er det muligt at fortælle historien med afsæt i samtidige kilder, dagbøger og dokumenter, skrevet af de flygtende, deres forfølgere og af hjælpere samtidig med, at begivenhederne fandt sted. Gennem fjorten kapitler, der hver dækker en dag, følges udviklingen gennem de afgørende uger, hvor der trækkes tråde direkte fra beslutningerne i Berlin over de tyske og danske embedsmænd til de flygtende og deres landsmænd. Fortællingen viser, hvor nært redningen af de danske jøder hang sammen med den danske regerings stilling over for de totalitære trusler. Den afdækker hvordan det lykkedes det lille og udsatte Danmark at sætte sig op mod Det tredje Rige ved at fornægte selve grundlaget for den nazistiske ideologi. Historien er medrivende og bevægende. Samtidig viser den hvor afgørende fællesskabet mellem forskellige befolkningsgrupper er i et demokratisk samfund. Om forfatteren: Bo Lidegaard er uddannet cand.phil i historie og har arbejdet for bl.a. Udenrigsministeriet og Statsministeriet. Han er en af de mest respekterede danske historikere og forfatter til adskillige anmelderroste bøger om Danmarks historie i det 20. århundrede, bl.a. den netop udkomne ”Landsmænd – de danske jøders flugt i oktober 1943” (2013), ”En fortælling om Danmarks historie i det 20. århundrede” (2011), ”Kampen om Danmark 1933-45” (2005) og Jens Otte Krags dagbøger i to bind (2001-2002). Bo Lidegaard er i dag chefredaktør for Politiken.

”Det er vist kun almindeligt husspektakel” noterede Kriminalpolitiet i 1949 og sendte sagen retur til Ordenspolitiet. Sagen handlede om en kvinde, der var blevet slået og truet på livet af sin fraseparerede mand, men hendes sag – og mange andre kvinders sager – blev ikke efterforsket som voldssager. I stedet blev de typisk henlagt som husspektakler.HUSSPEKTAKLER OG VOLD MOD KVINDER 1945-1970 er den første større historiske undersøgelse af vold mod kvinder i Danmark. Den giver et unikt indblik i politiets såkaldte husspektakelsager, der langtfra kun handlede om harmløse skænderier. Ofte udfoldede de et hændelsesforløb, hvor den kvindelige part var blevet udsat for vold og trusler af sin mand. Bogen følger familiernes møde med politiet i en periode af danmarkshistorien, hvor indgroede kønsnormer bidrog til at reducere mænds vold mod kvinder til enkeltstående scener fra et ulykkeligt ægteskab.METTE FRANSISKA M. SEIDELIN er arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet. Hun har skrevet ph.d.-afhandling om seksuelle overgreb mod børn inden for familielivet.

New York Times Bestseller ”Enestående, tryllebindende og virkelig skræmmende … hver eneste skridt er ladet medspænding … fantastisk.” The New York Times Historien om Tjernobyl er langt mere kompleks, mere menneskelig og mere skræmmende end myten om det sovjetiske rige. I denne afgørende og afslørende bog, der bygger på interviews, breve, uudgivne memoirer og dokumenter fra nyligt åbne arkiver, bringer Adam Higginbotham katastrofen i 1986 til live gennem øjnene af de mænd og kvinder, der var vidner til ulykken. Det er en historie, der i mange år har været omdiskuteret, og som fra start til slut har været indhyllet i hemmeligheder, propaganda og vildledende informationer. Med”Tjernobyl. Den ufortalte historie” præsenterer Adam Higginbotham et uforglemmeligt og dybdegående portræt af verdens værste atomkatastrofe, som samtidig er skræmmende relevant i vores dages diskussioner om klimaforandringer og energikrise.

Socialt arbejde – teorier og perspektiver giver en oversigt over det meget brede og sammensatte felt, som socialt arbejde udgør. Bogen er opdelt i to dele. Del I indeholder forskellige overordnede perspektiver på socialt arbejde: præsentation og diskussion af det sociale arbejdes felt, teorier om sociale problemer, medborgeropfattelser i socialpolitikken, udviklingen i den retlige regulering samt kundskabsformer og metodeopfattelser i socialt arbejde. I Del II introduceres det sociale arbejdes kerneområder: fattigdom, marginalisering og social eksklusion, beskæftigelsesområdet, børn-, unge- og familieområdet, hjemløshed, migration, psykiske lidelser, alkohol- og stofmisbrug og det boligsociale område.  2. udgave af Socialt arbejde – teorier og perspektiver er ført ajour i henhold til den udvikling, der i de seneste år er foregået inden for socialpolitik og lovgivning. Derudover er statistisk materiale opdateret. Bogen henvender sig til praktikere samt til studerende på diplom- og masteruddannelser inden for socialt arbejde samt kandidatuddannelsen i socialt arbejde.

I Danmark ved vi mindre og mindre om vores største nabo. Tysk er ikke længere et obligatorisk fag i folkeskolen, og for mange danskere er tysk ikke længere det oplagte andetsprog. Vi har tilsyneladende bevæget os længere og længere kulturelt væk fra vores nærmeste stormagt, som er blevet mere og mere politisk og kulturelt relevant. Mange vigtige komponister, tænkere, kunstnere, prosaforfattere, lyrikere og filmskabere er tyskere. Det er en kolossal kultur, som har formet vores måde at se, lytte, tænke og fortælle verden på. På Information er vi blevet enige om at genintroducere den tyske kulturhistorie i Danmark. Vi giver jer Tyskland tilbage!

Uropatruljen var gennem mere end 30 år dansk politis mest berømte og berygtede afdeling. Den blev sat ind mod Københavns hippier, bz?ere, rockere og narkohandlen på Christiania og Vesterbro i nogle af den moderne danmarkshistories mest dramatiske årtier.For første gang fortælles hele historien om Uropatruljen fra oprettelsen i 1969 til nedlæggelsen i 2001. Bogen er blandt meget andet baseret på interviews med en lang række urobetjente, som har stillet deres personlige arkiver til rådighed og fortæller åbent og ærligt om deres arbejde. Aktører fra Christiania samt kredsen af bz?ere og rockere fortæller også deres side af historien.UROPATRULJEN er en fortælling om voldelige konfrontationer og politiarbejde, der gik til kanten. Men det er også historien om menneskelighed og socialt engagement i en brutal verden blandt narkomaner og udstødte.

Paven er Roms biskop, apostlen Peters efterfølger og overhoved for den romersk-katolske Kirke, der tæller mere end en milliard medlemmer. Gennem tiderne har meget forskellige mennesker siddet på Peters stol: Både syndere og helgener, jævne mennesker og store intellektuelle, mange romere og italienere, men også tyskere, franskmænd, spaniere og syrere, ja endog folk fra Afrika og Polen. Formålet med dette paveleksikon er at udbrede kendskabet til pavernes historie i form af korte, faktuelt baserede biografier af alle 265 paver fra apostlen Peter til den nuværende pave, Benedikt XVI (2005-). Også de 37 såkaldte modpaver er medtaget, fordi deres historie hører uadskilleligt sammen med pavernes. Pavernes historie er kirkehistorie og politisk historie, europæisk historie og sågar verdenshistorie, men det er også dansk historie. Fra højmiddelalderen til reformationen findes over 7.000 pavelige aktstykker vedrørende Danmark, og i 1989 kom pave Johannes Paul II på besøg i Danmark. Helge Clausen (født 1945) er ph.d. og doktor i kirkehistorie (Kraków) og var seniorforsker ved Statsbiblioteket i Århus.

Christian IX and Queen Louise were the first couple of the Glücksburgline on the Danish throne. They had a difficult beginning, as theyascended the throne in 1863, immediately prior to the military defeatby Prussia and Austria in 1864. However, they eventually becamepopular with the Danish people, not least because they secured suchadvantageous marriages for their six children that already in their ownday they were known as “Europe’s parents-in-law.” Today there arenot many European royals who are not descendants of Christian IXand Queen Louise, who died in 1906 and 1898 respectively.This book is part of the Crown Series, a series of small books on theDanish monarchy and related subjects published in cooperation withthe Royal Danish Collection

I 1979 væltede Ayatollah Khomeini 2.500 års persisk kongedømme og ændrede verdenshistorien. I dag er Iran den vigtigste spiller i et Mellemøsten splittet mellem Iran på den ene side og USA, Saudi-Arabien og Israel på den anden – et magtspil, der også har konsekvenser for Danmark. Men det er også i Iran, man finder kimen til en anderledes fremtid blandt de iranske unge, kvinderne, kunstnerne og de demokratiske kræfter, der har fået nok af konflikt og undertrykkelse. Rasmus Chr. Elling tager os dybt ind i et samfund fyldt med modsætninger. Her sætter han nutidens hændelser i historisk kontekst -fra det fallerede iranske imperiums smertefulde møde med vesten i 1800-tallet til Mellemøstens første demokratiske omvæltning i 1905 efterfulgt af et diktatur med lynmodernisering på agendaen. Elling forklarer os, hvordan olien og et CIA-kup i 1951 ændrede Irans skæbne, hvordan den Kolde Krig gav shahen storhedsvanvid, og hvorfor en folkelig opstand i 1979 blev kuppet af et islamistisk diktatur. Men han forklarer også, hvorfor og hvordan iranerne fortsat kæmper for frihed, demokrati og dialog med Vesten. Således viser bogen, hvordan Iran trods revolution, otte års blodig krig med Irak, international isolation og et autoritært styre alligevel på forunderlig vis er et dynamisk land i rivende udvikling: Et samfund af 80 millioner iranere, størstedelen af dem unge, mange af dem ikke-religiøse og med millioner af højtuddannede kvinder, der under hverdagens slør er i gang med et stille, men sikkert oprør mod undertrykkende traditioner. Bogen gør læseren i stand til at forstå Iran som på én gang helt unik, med sit aparte religiøst-politiske system; og som ganske normalt, med sine helt almindelige problemstillinger: En velfærdsstat under pres, store økonomiske potentialer og en befolkning, der kræver flere muligheder i livet. For første gang nogensinde på dansk præsenterer denne bog læseren for Irans moderne historie. Med inddragelse af kilder på persisk og med forankring i mere end 20 års forskning og feltarbejde i Iran fortæller Rasmus Chr. Elling historien om, hvordan det moderne Iran blev til – og hvordan Iran er med til at skabe vores samtid. Med denne bog får danskere nu chancen for at komme helt ind under huden på en del af verden, der på én gang er i konstant fokus – og stort set ukendt.

1800-tallets Danmark er et beskidt sted. Snavs og søle hersker, og sygdomsbakterier vrimler overalt – dødelige, men usynlige og ubemærkede.Epidemier af kolera, tyfus, difteritis og tuberkulose hærger. Et sår kan hurtigt udvikle sig til blodforgiftning, koldbrand og en pinefuld død. SMITSTOF er et medrivende stykke dansk kulturhistorie om jagten på den usynlige fjende – et kapløb med døden. Ingen vidste, hvad vi véd: At kapløbet fører til en videnskabelig revolution, der kommer til at ændre samfundet radikalt. Mens kunst og litteratur fejrer sit moderne gennembrud, bliver vi efter århundreders kamp i stand til at behandle og forebygge frygtede sygdomme. Sygehuse skyder op. Sygeplejen bliver professionaliseret, og dødeligheden falder dramatisk. Med flotte illustrationer og et rigt kildemateriale fortæller SMITSTOF den dramatiske historie.Om forfatterenKlaus Larsen (f. 1951) er journalist på Ugeskrift for Læger. Udgav i 2012 den stærkt anmelderroste bestseller Dødens Teater om lægekunsten i Danmark fra oplysningstiden til 1840. Har tidligere udgivet den lige så roste Ve og Velfærd om medicinens udvikling i de sidste 200 år. Ve og velfærd blev nomineret som Årets Historiske Bog 2007. 

Da 1900-tallet gryede, opstod der interesse for at bygge sommervillaer på det store overdrev ved Rågeleje Fiskerby, der på det tidspunkt var nogle få huse og havde et indbyggertal på under 50. Rågeleje Villaby opstod, og byen og kystområdet blev synonymt med det gode sommerliv for de velhavende. Denne udvikling fortsatte helt frem til 1970’erne, hvor området i det store og hele var udbygget, og da var Rågeleje vokset adskilligt større end det sølle fiskerleje, det oprindeligt var. Samtidig var fiskerbyen og villabyen flydt sammen til det Rågeleje, vi kender i dag, hvor området består af tusindvis af sommerhuse og med titusindvis af ’landliggere’ i sommerhalvåret. Bogen her giver dig beretningen om Rågeleje før og nu og de kendte mennesker, der har haft tilknytning dertil som Jørgen Ingemann, Helmer Petersen, Simon Spies, Thøger Olesen, Peter Belli, Sejr Volmer-Sørensen og Grethe Sønck og mindre kendte, menikke desto mindre betydningsfulde som Børge Kaa, Evald Hansen, Niels Peter Andersen, Ane Dorthea, Albertine Jørgensen og Fugle-Hans.Det er en bog for alle med interesse for Rågeleje og Nordsjælland samt lokal- og danmarkshistorie.Allan Vendeldorf er født i 1963 og opvokset i området, journalist fra Danmarks Journalisthøjskole. Han har gennem årene udgivet 20 bøger af overvejende lokalhistorisk art.

Forfatteren søger gennem omfattende kilde- og materialestudier og personlige besøg ved de bornholmske rundkirker og disses nære og mere fjerne omgivelser at dokumentere, at rundkirkerne ikke som stort set angivet i alt, hvad der hidtil er skrevet om øens rundkirker, oprindeligt blev bygget som lokale fæstninger, i bogen kaldet borgkirker, befæstede kirker mv. Efter omfattende studier i militær middelalderlig befæstningsteknik, studier i kirkerne og ved disses omgivelser, vurderer han, at de på en lang række punkter ikke levede op til at være militære støttepunkter.Han peger i stedet på religiøst baserede motiver til, at nogle af øens kirker blev bygget runde i stedet for aflange. Denne teori understøttes af samtidshistorien, herunder det tredje korstog, flere træk ved kirkernes oprindelige konstruktion samt træk fra den datidige liturgi - herunder ikke mindst Påskepassionen - i Gravkirken i Jerusalem. Datidens danske kirkeledere har udover at have tilegnet sig kirkefædrenes skrifter og bibelfortolkninger helt sikkert haft kendskab til, hvordan Gravkirken så ud, og hvilken liturgi, der her blev gennemført. Denne viden kan de have fået gennem universitets- og klosterskoleophold i bl.a. Frankrig eller gennem hjemvendte korsriddere eller pilgrimme.Denne viden kan forklare bygningen og brugen af rundkirker her i Danmark og ikke mindst på Bornholm, hvor der i kirkerne er bevaret flere ældre træk end i det øvrige lands rundkirker.Gennem studier i alle samtidige skriftlige danske kilder og i litteraturen om datidens kirkearkitektur når forfatteren frem til, at i al fald rundkirkerne på Bornholm ikke kan være bygget allerede omkring 1150, som det hidtil er anført stort set alle steder i bøger, brochurer, hjemmesider mv. De er mere sandsynligt opført op mod år 1200. Derfor kan han også ud fra de kendte samtidige kilder punktere myten om, at de blev bygget ca. 1150 for at beskytte lokalbefolkningen mod vendernes landgange og plyndringer.I bogen gøres også op med forestillingen om, at sognebefolkningen i tilfælde af angreb kunne søge beskyttelse i rundkirkerne. Denne havde her op mod 1200-tallet formentlig slet ikke adgang til kirkerne, som var forbeholdt øens absolutte stormandsklasse og dennes slægt og måske tyende. Dette ses også i kirkernes størrelse. Kirkerne var desuden slet ikke indrettet til at huse større folkegrupper.Forfatterens befæstningsmæssige studier viser endelig tydeligt, at såfremt man havde haft behov for et borgmæssigt værn mod fjendtlige landgange, så havde man valgt andre løsninger og også andre placeringer. De fire rundkirkers placering er langt mere pragmatisk og tager et vidtgående hensyn til ældre religiøse helligsteder, til lokal færdsel og ikke mindst øens særlige topografi. Placeringen lever i den grad op til ordet sogn, det man søger fælles, og som er nemt at komme frem til. Hvilket også ville have tilfældet for byttetørstige fjender.

Senecas drama Thebaiden (også kendt som det noget misvisende Fønikerinderne), som her for første gang er oversat til dansk, udspiller sig i tiden efter Sofokles’ Kong Ødipus og lige før begivenhederne i Aischylos’ De Syv mod Theben. Ødipus, der har erkendt sin synd og revet øjnene ud på sig selv, har forladt Theben, men er endnu ikke undsluppet konflikten, der raser i den forbandede slægt. Det er et studium i ekstremt selvhad og magtsyge. Dramaet overholder ingen af de traditionelle konventioner og har en meget åben slutning, hvad har fået kritikere til at betragte det som ufærdigt. Ikke desto mindre er det spændende læsning, som med sit blodige billedsprog på én gang fascinerer og frastøder. Sebastian Maskell Andersen (f. 1979) har en cand. mag. i latinsk middelalderfilologi og underviser på Helsingør Gymnasium og Folkeuniversitet i København.

De første beboere flyttede i 1981 ind i bofællesskabet Trudes­lund ved Birkerød. Et af de første bofællesskaber i Danmark af sin art.I Bofællesskabet Trudeslund beskrives, hvordan grunden blev fundet, hvordan der blev etableret en beboergruppe og en byggeforening, hvordan der blev vedtaget et byggeprogram, blev skabt et økonomisk grundlag og dannet en ramme for organiseringen. Dagligdagen beskrives gennem de mange år, bofællesskabet har eksisteret – livet i de private huse og i Fælleshuset, på udearealerne og forholdet til det omgivende samfund.Bogen rummer også de tanker, som forfatteren, de nuværende og tidligere beboere og arkitekterne, der tegnene husene, har gjort sig om projektet, og der kastes et mere generelt blik på tanken om bofællesskaber set i et samfundsmæssigt perspektiv. Den er ment som en inspirationskilde for mennesker, der overvejer eller planlægger at flytte i bofællesskab.John Vagn Nielsen er en af de oprindelige indflyttere fra 1981 og har været med til at udarbejde byggeprogrammet. Han har efter 50 års aktivt arbejdsliv – primært i fagbevægelsen – begyndt på sit seniorliv og bor fortsat i Trudeslund.

For godt tusind år siden skiftede de nordiske folk religion. De var blandt de sidste i Europa til at opgive deres gamle tro og tradition. På den tid var digtning og historiefortælling i høj kurs i hele Norden og de følgende generationer af nordboere – især islændinge – efterlod sig et væld af skriftlige kilder, som både var optaget af den gamle religion og overgangen til den nye. I dag kendes disse kilder som eddadigtning, skjaldekvad og sagaer. Det er disse kilder, som danner baggrund for denne bog.Første og anden del af bogen giver en beskrivelse af den gamle religion. Først det mytologiske aspekt – verdensbillede, skabelse, guder, magter og undergang. Dernæst det kultiske: Hvordan blev den gamle religion levet ud i praksis? Hvilket forhold havde man til guderne? Hvor og hvordan dyrkede man dem. Hvorfor blotede man? Hvilke forestillinger havde man om døden og et eventuelt liv efter dette? I bogens tredje og sidste del skildres opgøret med den gamle religion, som det udspillede sig i Norge og Island. Hvordan oplevede den enkelte nordbo overgangen fra hedendom til kristendom?NORDBOERNES GAMLE RELIGION er fortællingen, som den er bevaret i de skriftlige kilder - edda, saga og kvad.

Den mystiske nordiske mytologi myldrer med jætter. Odin,Thor, Heimdal og Loke fødtes af jættekvinder. Øjensynligt var disse særligekvinder uhyre tiltrækkende. Odin siger til sin kone Frigg: “Ser du Agner, dinfostersøn, hvor han avler børn med en jættekvinde i hulen?”Mytologien emmer af urtid og istid: “Da fyger sneen fra allesider. Der er megen frost og hvasse vinde. Solen virker ikke.” Jætterne kaldesogså rimturser, de bebor det tågede, iskolde Niflheim. Sydpå ligger det hedeMuspelheim, derfra kommer Muspelheims sønner. Sæt nu Niflheim er Europa, Muspelheim Afrika!Og sæt jætterne var neandertalere!Det kræver ingen mytologiske forudsætninger at læse JætternesSaga. Bogen henvender sig dog også til fagfolk, og den kan inspirere tilgrundigere studier. Øjensynligt ser vi et øjebliksbillede af hændelser, der varså sindsoprivende, at de aldrig måtte glemmes. Ved at sammenkoble mytologi ogmoderne forskning kan vi ligefrem datere, hvornår dramaet fandt sted, nemlig iforbindelse med et supervulkanudbrud i Italien, som forårsagede Ragnarok for39.000 år siden.

Alle vil det bedste for børn og unge i udsatte positioner.Medierne kaster sig med god grund indigneret over skandalesagerne om misbrug og omsorgssvigt af børn. Politikerne strammer lovgivningen for at undgå skandalesagerne. Og forskerne laver endnu et problembeskrivende studie. Alt sammen i den bedste mening. Men i denne Bermuda-trekant af gode viljer forsvinder der år efter år milliarder af kroner. De behjertede indsatserne rykker ikke for alvor noget for de børn og unge som alle vil hjælpe.Ulrik Holmstrup, der som anerkendt og prisbelønnet tv-dokumentarist har beskæftiget sig med de udsatte børn og unge i en årrække, besluttede sig for at afsøge denne Bermuda-trekant. Der lå mange overraskelser, også for ham selv.I bogen afdækker Ulrik Holmstrup, hvordan et ulykkeligt samspil mellem medier, politikere og forskere har været med til at bevare status quo på et område, der råber på nytænkning. Og et område som alt for længe har været drevet af følelser og gode viljer frem for solid viden.