Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Historie og samfund

Her finder du spændende bøger om Historie og samfund. Nedenfor er et flot udvalg af over 2.724.033 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Dorrit Saietz
    247,95 kr.

    Er det kærlighed eller menneskehandel når barnløse danskere med hjertet fuldt af forhåbninger og forventning rejser ud og henter et barn hjem fra Afrika Kina eller Indien? Tænker de på om barnet de gør til deres eget i virkeligheden har en familie som det bliver skilt fra for bestandig?De seneste år har bragt en lang række afsløringer frem om det danske og internationale adoptionssystem hvor langt fra alt er som det ser ud til under den pæne overflade. Adoption er nemlig også et benhårdt marked hvor efterspørgsel driver udbud og store pengebeløb skifter hænder. Hvor børn bliver skilt fra deres forældre på grundlag af løgne og halve sandheder. Og hvor nogle af de børn der skulle have et nyt liv og en ny chance i et nyt land ender med at blive ofrene. Denne bog tager læseren med på en rejse gennem det landskab som udgør adoptionens slagmarker. Her udkæmpes en global krig om adgangen til de små raske børn som velstillede vestlige adoptanter efterspørger. Slaget bølger i Mumbais slumkvarterer og i landsbyerne i Etiopiens højland i EU-kommissionens kontorer i Bruxelles og kongressen i Washington. Og dønningerne forplanter sig også til Danmark hvor stadigt flere adopterede som voksne opdager at deres adoption og hele den historie de er vokset op med bygger på løgne. Adoption har i mange tilfælde udviklet sig til et overgreb mod grundlæggende menneskerettigheder som også danske myndigheder medvirker til og støtter med millioner af skattekroner. Spørgsmålet er om vi fortsat skal adoptere børn fra udlandet til Danmark? Eller om det ville være bedre at hjælpe børn og deres familier i de lande børnene kommer fra?Dorrit Saietz (f. 1959) er journalist ved dagbladet Politiken og har gennem flere år skrevet om adoptioner.

  • af Rie Jespersen
    278,95 kr.

    Pyramider i Bosnien? Mange reagerer med stor forundring og overraskelse, når de første gang hører om dette helt utrolige fænomen. De fleste har svært ved at tro, at der kan findes pyramider, hvis de ikke har hørt om dem i medierne. For så havde vi da hørt en masse om det, ikke? Desværre ikke. Men ...der er pyramider i Bosnien. Og de er ikke bare verdens største, men også verdens ældste. Solpyramiden er orienteret mod kosmisk nord med større nøjagtighed end de egyptiske pyramider. Og med en skal af betonblokke, som er langt stærkere, end den beton vi bygger med i dag. Og der er et stort underjordisk tunnelsystem i området med store keramiske sten. Og nogen har brugt ufattelige kræfter på at lukke tunnellerne til med fyldmateriale og stenvægge. Og sådan fortsætter listen af mystiske fænomener, som rejser flere spørgsmål, end de giver svar.Hvorfor har vi så slet ikke hørt om disse pyramider? Fordi prominente modstandere af udgravningsprojektet har samarbejdet om at diskreditere projektet gennem latterliggørelser, boykots og trusler. Historien om de bosniske pyramider er vigtig, ikke kun fordi den måske rummer en vigtig brik til at forstå vores forhistorie, men ligeså meget fordi det er et konkret eksempel på, hvordan videnskab, magt, økonomiske og politiske interesser hænger sammen på en måde, som hverken er demokratisk eller fremmende for videnskaben selv.

  • af Rasmus Dahlberg & R.K. Petersen
    228,95 kr.

    I 1906 revnede jorden under San Francisco, seks år senere sank Titanic, og i 2005 blev New Orleans forandret for evigt af orkanen Katrina. Historiker Rasmus Dahlberg går tæt på de mange katastrofer, der gennem tiden har brændt sig ind i menneskenes bevidsthed. Både naturkatastrofer og ulykker forårsaget af menneskelige fejl bliver sat under lup, når Rasmus Dahlberg dykker ned i de katastrofer, verden aldrig glemmer.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlRasmus Dahlberg (f. 1977) er cand.mag. i historie fra Syddansk Universitet og forfatter, historiker og adm. Direktør i Det Historiske Hus. Rasmus Dahlberg er særligt interesseret i historieteori og teknologi- og videnskabshistorie og har skrevet flere bøger om historie.Rasmus Kjærbye Petersen er cand.mag. i historie, oldgræsk og klassiske studier fra Syddansk Universitet.

  • - 1536
    af Morten Fink-Jensen
    78,95 - 113,95 kr.

    I 1517 hamrede Luther ifølge myten 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg og sparkede gang i reformationen. Også i Danmark. Nu skulle det være slut med aflad, bod og pave, og kun troen på Gud kunne retfærdiggøre mennesket. Mange steder i Europa greb folk til våben. I Danmark sloges adel med borgere og bønder i 1534-1536 i borgerkrigen Grevens Fejde, der mundede ud i den danske reformation. Ved 500-års jubilæet i 2017 var der også kampe. Dog kun på ord. Var Luther frelser eller forræder? Stod han bag det danske velfærdssamfund, turisme og uformel omgangstone eller jødeforfølgelser, heksebål og kvindeundertrykkelse? Bliv døbt i protestantisk vievand, og få konfirmeret din katolske viden af lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet Morten Fink-Jensen, der tager dig med på pilgrimsrejse i Danmark og omegn.

  • - Egyptens Mysterier i nyt lys
    af Erik Ansvang & Thora Lund Mollerup
    488,95 kr.

    Hvordan kan Egypten være et tempel og et legeme?Hvorfor er menneskets legeme et tempel?Stammer frimurernes mysterier fra Egypten? Er guder og ritualer symbol på indre processer?Den egyptiske opfattelse af livet er vanskelig at forstå med et rationelt vesterlandsk tankesind. De gamle egyptere oplevede ikke en verden af stof og form, men en verden af energi og bevidsthed. Nutidens materialistiske og rationelle menneske ser sig selv som en fysisk skabning, der kan opnå åndelige oplevelser. En egypter oplevede sig selv som en åndelig skabning, der i øjeblikket har en fysisk oplevelse.Gudetempler & Mennesketempler beskriver Egypten som et helligt tempel eller legeme med syv aktive energicentre − ligesom de syv chakraer i mennesket. I hvert center blev der undervist i den visdom og funktion, som relaterede sig til centrets rolle i helheden (Egypten) og i forhold til gudekredsen (energierne), og de enkelte templer blev bygget efter principper og proportioner, der relaterer sig til menneskets skabelse, udvikling og åndelige mål. Templet er et legeme, og legemet er et tempel.Gudetempler & Mennesketempler er en rejse gennem Egyptens tempellandskab, hvor de vigtigste templer beskrives afsnit for afsnit, og hvor guder, gudinder og tempelceremonier relateres til menneskets indre liv på grundlag af symbolforståelse og åndsvidenskabelig indsigt. I Menneskets tempel i Luxor forklares, hvorfor templet vibrerer som et fuldendt menneske. I Gudernes tempel i Karnak med de mange indre porte forbindes gudernes makrokosmos med menneskets mikrokosmos. I Verdensmoderens tempel på Philae-øen forklares Isis som gudindernes gudinde, mens der i Solenglens tempel i Dendara er fokus på gudinden Hathor som kærlighedens, glædens, musikkens og dansens gudinde. I Sjælens tempel i Edfu gennemgås sjælens udviklingsstadier i skikkelse af falkeguden Horus. I Dualitetens tempel i Kom Ombo uddybes krokodilleguden Sobeks dobbelte natur og relation til menneskets sjæl og ånd.Gudetempler & Mennesketempler afslører ypperstepræsternes daglige ritualer i det allerhelligste og deres solritualer på tempeltaget. Og ved hjælp af den runde zodiak – verdens ældste fødselshoroskop – afsløres Egyptens alder. Endelig beskrives hvorfor de store mysteriers sidste time var kommet, og hvordan tabet af den esoteriske nøgle blev årsag til, at religionerne i nutiden ikke påvirker menneskelivet sådan, som de gjorde dengang. (Teksten suppleres af hele 475 farveillustrationer.)

  • - Om køn og kirke
    af Else Marie Wiberg Pedersen
    331,95 kr.

    Danske kvinder fik stemmeret i 1915 og adgang til offentlige embeder i 1921. Men spørgsmålet om Guds ord i kvindemund gav ballade mellem konservative og liberale. Også i kirkens egne rækker fandt mange tanken om kvindelige præster ukristelig, ukvindelig og unaturlig. Først efter mange års tovtrækkeri og flere lovændringer kunne kvinder i 1948 officielt tage ordet fra prædikestolen.Opgøret med kvinden som mandens tavse støtte og kvinders ret til en aktiv udadvendt rolle begyndte med Martin Luthers reformatoriske tanker og tog for alvor til med det spirende borgerlige demokrati i midten af 1800-tallet. I Guds ord i kvindemund. Om køn og kirke gør eksperter rede for kvinders snørklede vej til præstekjolen og kirkens rolle i kampen for ligestilling – fra de første kvindelige prædikanter i 1500-tallet til i dag. Forfatterne analyserer taleforbud, Luthers teologi, præstekonen som ideal, vækkelsernes betydning, Grundtvigs kvindesyn og køn i prædikener, medier og folketing – og undersøger Folkekirkens indflydelse på kvindebevægelse, dansk kultur og demokrati.Guds ord i kvindemund. Om køn og kirke er redigeret af Else Marie Wiberg Pedersen, lektor i systematisk teologi ved Aarhus Universitet, og udkommer i anledning af 75-året for, at den danske folkekirke tillod kvinder at indtage det ordinerede præsteembede.

  • af Den usynlige komité
    89,95 kr.

    Fra nu af er et indgreb og et angreb holdt i et levende sprog, der afmonterer forventningerne til etableret politik eller rettere bekræfter den afmontering, etableret politik selv er i gang med at foretage: Politikkens midler kan ikke stille noget op over for krisen i økonomien, i institutionerne, i uddannelserne, i klimaet, i naturen. Der er ikke nogen politiske løsninger på krisen, der er kun andre veje at tage. Man behøver ikke at skulle vælge mellem national selvtilstrækkelighed og liberal markedsegoisme, mellem bevaring og reform af staten.Fra nu af udkom i Frankrig 10 år efter den usynlige komités første bog, Den kommende opstand (dansk udgave 2011), som blev en international bestseller, oversat til mange sprog, udgivet på de fleste kontinenter.

  • - En familiefortæling
    af Christian Højlund
    248,95 kr.

    Christian Højlund: Nu siger jeg lige noget. En familiefortælling. ISBN 978-87-971500-4-7 Bogen handler om to nøje forbundne familier: Højlund og Raasted. Det geografiske centrum er gården Julielund ved Allingåbro på Djursland. Fra midten af 1800-tallet følges slægternes spor, fortalt ud fra fire ægteskaber, og fortællingen ender med forfatterens egen historie – fra landmand til sognepræst og nu psykoterapeut. En rød tråd gennem bogen er religionens betydning for slægterne – på godt og ondt. Bogen er illustreret med historiske fotos fra familiens store arkiv og Christian Højlunds egne malerier.

  • af Claus Bryld & Eduard Bernstein
    63,95 kr.

    Eduard Bernstein (1850-1932) var en tysk politiker og socialistisk teoretiker, som er kendt for at have formuleret den såkaldte revisionisme – en revision af marxismen. I 1899 udkom hans hovedværk Die Voraussetzungen des Sozialismus und die Aufgaben der Sozialdemokratie. Bogen vakte furore i det tyske socialdemokrati og udover Tysklands grænser – blandt andet i det danske socialdemokrati – og der udspandt sig en årelang debat om dens teser.Bernsteins bog foreligger her for første gang på dansk under navnet Socialismens forudsætninger og Socialdemokratiets opgaver, forsynet med realkommentarer og indledning ved oversætteren, Claus Bryld. Indledningen sætter Bernsteins liv og værk i historisk kontekst og gennemgår også revisionismedebatten og dens aflægger i Danmark.Bernsteins liv spændte fra den tyske arbejderbevægelses begyndelse over 1. verdenskrig og Weimar-republikken, og i hele perioden var han aktiv redaktør, politiker og teoretiker. Han kendte Karl Marx og Friedrich Engels personligt og blev regnet for en af deres vigtigste elever, indtil han brød med den ortodokse marxisme og formulerede en alternativ socialistisk opfattelse, der ikke eksplicit brød med marxismen, men omformulerede dens vigtigste teorier. Socialdemokratiet skulle ikke være et revolutionært parti, men et "demokratisk-socialistisk reformparti". Fra 1920'erne blev Bernsteins opfattelse grundlaget for den demokratiske socialisme, som de europæiske socialdemokratier stadig forfægter. Oversættelsen til dansk er foretaget fra bogens 1920-udgave, som Bernstein selv redigerede.

  • af Marie B. Holdt, Julia B. Hunt, Troels B. Carlander & mfl.
    198,95 kr.

    "Sådan rekrutterer du frivillige er den sidste håndbog i serien Udvikler bæredygtige frivilligmiljøer. I denne bog er de fire erfarne Ingerfair-konsulenter gået sammen og bringer deres individuelle fagligheder og erfaringer fra arbejdet på tværs af sektorer med både ansatte og frivillige og i såvel kommuner som i de små foreninger og store interesseorganisationer i spil.Fra arbejdet i Ingerfair ved konsulenterne, at på trods af forskelligheder organisationer imellem, er der mange ligheder, hvorfor store som små organisationer kan have nytte af de samme refleksioner og værktøjer. I bogen får du anledning til refleksion over, hvorfor I engagerer frivillige i organisationen og konkrete redskaber til at udarbejde din egen rekrutteringsplan, så du får succes med rekruttering af frivillige. “

  • af Per Andersen
    238,95 kr.

  • af Søren Hein Rasmussen
    78,95 - 114,95 kr.

    Måske praler vi ikke af at se porno. Men porno er verdens største kulturområde. Dens sprog og virkemidler påvirker kunst og litteratur, og porno har fundet vej til reklamer, tegneserier og ugeblade. Med frigivelsen af billedpornoen den 1. juli 1969 blev Danmark det første land i verden, hvor man kunne nyde bøger og film med seksuelle aktiviteter, når man fik lyst. Porno var nu ikke et nyt fænomen. Faktisk har der eksisteret porno i mange hundrede år. Men legaliseringen i 1969 og senere internettet sprængte alle dæmninger, og bølgerne gik højt. Endnu i dag diskuterer vi, om pornoen er frisind eller overgreb. Tag på tur i pornoens fortid, nutid og fremtid med Søren Hein Rasmussen, historiker i firmaet MegaNørd.

  • - Et liv i Danmark med flere kulturer
    af Lise Thorsen
    228,95 kr.

    Dette er historien om tre kvinder, der går på arbejde, studerer, stemmer til valgene og engagerer sig i det danske samfund. De betaler deres skat, passer deres venner og familie, tager på ferie, køber ind og laver mad. De opdrager deres børn til at blive gode samfundsborgere og passer en hverdag ganske som de allerfleste af os gør. En hverdag som aldrig rammer avisernes forsider. Netop fordi den er så almindelig. De tre kvinder har hver især rødder i Mellemøsten, der som geografisk område har været omdrejningspunktet for den nyere tids indvandring til Danmark. Disse kvinder lever i pagt med to kulturer. Og de er ikke de eneste. Deres fortælling bidrager til et mere nuanceret billede af indvandrere og deres efterkommere i Danmark, for det er ødelæggende for samfundsdebatten, når vi kun ser og hører om ekstremerne. Hvad gør debatten og den måde, vi taler om og til hinanden, ved os og vores fælles samfund? Det undersøger denne bog også.Om forfatterenLise Thorsen er cand.mag. i litteratur og kultursociologi fra Københavns Universitet. Lise arbejder som fagbladsredaktør, selvstændig kommunikationskonsulent og underviser for organisationer, forvaltninger og private virksomheder. Lise har rejst i store dele af verden og har skrevet reportager om kulturprojekter, kvinders vilkår og mediepolitik. Lise er aktiv i internationalt demokratiarbejde.

  • - som fotograferne så den
    af Kåre Lauring
    248,95 kr.

    En enestående billedkavalkade, der levende beretter om de livligste 100 år i Københavns Havns historie. Kåre Laurings tekst knytter de 150 detaljerige, stoflige billeder fra 1840 og frem til besættelsen sammen til en stemningsmættet fortælling, fra dengang havnen faktisk var en havn.

  • af Hans Skov & Jeanette Varberg
    124,94 kr.

  • af Erik Laursen, Nikolaj Stegeager, Hanne Kathrine Krogstrup, mfl.
    268,95 kr.

    De senere år har samskabelse vundet indpas i den offentlige sektor som en arbejdsform, der lægger mindre vægt på kontrol og i stedet vægter samarbejde og inddragelse. Mange taler om en generel overgang fra New Public Management til New Public Governance i den offentlige sektor.En væsentlig komponent i samskabelse og New Public Governance er, at offentlig styring i højere grad handler om at hæve serviceniveauet ved at opbygge kompetencer. Det kræver en ny dagsorden i den offentlige forvaltning med fokus på capacity building.Denne bog stiller skarpt på samskabelse i den offentlige sektor og præsenterer capacity building som et perspektiv til at sikre bedre relationer, mere robuste organisationer og en bedre udnyttelse af de menneskelige ressourcer i den offentlige sektor.Redigeret af Hanne Kathrine Krogstrup, professor mso ved Aalborg Universitet.

  • af Caroline Hainer
    74,95 - 165,95 kr.

    Hvad får en mand til at sende et dickpic? Altså uopfordret at sende (primært) kvinder, han ikke nødvendigvis kender godt, et fotografi af sin (som hovedregel) erigerede pik? Hvad handler det om, og hvorfor gør han det? I Mænd viser mig deres pik søger journalist Caroline Hainer svar på de spørgsmål. Omdrejningspunktet er det mandlige køn og ikke mindst mænds komplekse relation til det. Hendes undersøgelse fører os med et nysgerrigt glimt i øjet omkring et udfordret maskulinitetsbegreb, antikkens kunst, konkurrencementalitet, jura, ekshibitionisme, valgkampagner, porno og internettets mørkeste afkroge.

  • af Mogens Herman Hansen
    168,95 kr.

    Den demokratiske statsform var udbredt i de oldgræske bystater i perioden ca. 500-200 f.Kr. Så forsvandt demokratiet fra den politiske scene i næsten to tusinde år, og det dukkede først op igen i anden halvdel af 1700-tallet, til at begynde med som et suspekt ideal, men efterhånden som en realitet. Vil man studere demokrati i historisk perspektiv, bør man derfor have et Janushoved, hvis ene ansigt er vendt mod den græske oldtid, mens det andet studerer USAs og Europas historie 1775-1945 og derefter verdenshistorien fra 1945 til 2005. Denne bog belyser, i hvilket omfang der er en sammenhæng mellem demokratiets to perioder, den i oldtiden og den i nyere tid. Efter en kort beskrivelse af det athenske demokratis institutioner og ideologi behandles følgende problemer: Var det athenske demokrati virkelig et demokrati? Hvilken betydning har det athenske demokrati haft for det moderne demokrati? Er det athenske demokrati en inspirationskilde for de moderne tanker om at indføre direkte demokrati fx via IT? Hvad kan vi lære af at sammenligne folkeforsamlinger i oldtidens Athen med folkeforsamlinger i nutidens schweiziske kantoner? Hvilke problemer står demokratiet overfor i 2005?

  • - Distinktioner og iscenesættelser på Nørre Vosborg og Hvedholm 1850-1920
    af Signe Boeskov
    276,95 kr.

    Når vi i dag gør os forestillinger om fortidens herregårdsliv, falder tankerne ofte først på de overdådige selskabers festklædte forsamling i herskabelige rammer. Diamanter på damerne og sølv på bordene i krystallysekronens skær. Livlig diskussion om udfaldet af dagens store jagt blandt herrerne rundt om billardbordet. Disse forestillinger har rod i den bemærkelsesværdige tid for de danske herregårde, der udfoldede sig i perioden fra ca. 1850 til ca. 1920. Det var en tid, hvor mange af herregårdenes herskabsfamilier oplevede en opblomstring i form af en forbedret økonomi, pragtbyggerier og et rigt selskabsliv. Det var også en tid, hvor den samfundsorden, hvori herregårdene spillede en magtfuld rolle og havde høj status, var under forhandling og forandring. Og storhedstiden endte brat.Hvem var de, disse familier, der levede herregårdslivet i denne sidste storhedstid? Og hvordan medvirkede de selv til at sætte deres liv og herregårde så dygtigt i scene, at forestillingen om glansen lever endnu? Signe Boeskov beskriver herregårdskultur og herregårdsfamiliernes liv i denne særlige epoke gennem et indblik i to meget forskellige herregårdsmiljøer. Det ene er det aristokratiske miljø på den store fynske herregård Hvedholm, daværende hovedsæde i grevskabet Brahesminde og hjem for familien Bille-Brahe-Selby, der var rundet af gamle, adelige slægter. Det andet herregårdsmiljø, der åbnes for læseren, er vestjyske Nørre Vosborg; mindre og langt mindre velhavende end Hvedholm og med den borgerlige familie Tang som 1800-tallets ejere, Nørre Vosborgs betydning for egnen var dog stor, og familiens bestræbelser på at værne om herregårdens omdømme var mange.Gennem et rigt kildemateriale og bogens mange illustrationer bringes læseren ind i herregårdenes stuer og sale, til sommersoiré i herregårdshaven, på storslåede kongebesøg og ind bag dagbøgernes, erindringernes og brevenes fremstillinger.Udgivet i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning. Signe Boeskov, ph.d., er centerleder ved Dansk Center for Herregårdsforskning på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet.

  • - Samtaler med Quan Yin, Lady Nada, Pallas Athena, Liberty, Lady Portia, Lady Vista og Sanat Kumara
    af Robby Curdorf & Dennis Søndergård
    168,95 kr.

  • af Matias Seidelin
    129,95 - 248,95 kr.

    Skæbnestund i en dybt splittet nation i krise, som kan få stor betydning for et Europa i flammer.Amerikanerne er hinandens værste fjender, og nu er tiden kommet til at gøre brættet op. For dem og os.Europa står i brand, og med Putin i offensiven er der brug for de amerikanske muskler. Men hvad sker der, hvis Donald Trump bliver USA’s næste præsident?I denne personlige fortælling tager USA-korrespondent Matias Seidelin dig med til de steder i Amerika, du aldrig hører om. Du får en indsigt i en dybt splittet og falmet nation, der for de fleste europæere er uforståelig eller helt ukendt. Det er en grum fortælling om et stort land, der ikke kan komme overens med sig selv. En must-read for folk, der gerne vil forstå det USA, der kan afgøre Europas skæbne i de kommende år. Her er den skræmmende vej til GAME OVER THERE, og hvad det betyder for os.

  • - Historien om 48 familiers udvandring til Venezuela
    af Jesper Sørensen & Catalina Peña-Guillén
    74,95 - 130,95 kr.

    I 1920´erne befandt Venezuela sig i en agrikulturel skrueklemme. Det dengang kommunistiske diktatur besad masser af ressourcer men ingen til at dyrke jorden. Det var der til gengæld et lille land i norden, der havde i rigt mål: Danmark.Venezuela og Danmark indledte et samarbejde, og den danske regering gik i gang med en kampagne for at finde folk, der skulle udstationeres. Resultatet blev mildest talt anderledes end forventet. 300 håbefulde danskere endte i Venezuela til noget helt andet, end de havde fået lovning på. Samtidig blev den venezuelanske regering stillet overfor en flok lavtuddannede danskere, der var alt andet end landmænd. Affæren lugtede af, at Danmark havde forsøgt at eksportere fattigdommen, mens Venezuela for sit ikke havde ryddet den regnskov og bygget de huse, de havde lovet. Venezuela er beretningen om en begivenhed i dansk historie, der har fået foruroligende lidt plads i historiebøgerne. Den danske journalist Jesper Sørensen har sammen med sin venezuelanske kone, Catalina Peña-Guillén, endevendt arkiverne og opsøgt alle øjenvidner og efterkommere. De har således gjort det til deres personlige sag at se til, at affæren bliver belyst fyldestgørende fra begge sider, så den i sidste ende kan indtage pladsen som andet og mere end en parentes i dansk og venezuelansk historie.

  • - Nis Koch og sønderjyderne, der i 1. Verdenskrig blev sendt på en hemmelig mission til Afrika og endte som jaget vildt
    af Tom Buk-Swienty
    188,95 - 309,95 kr.

    Safari fra helvede er endnu en fængslende bog fra bestsellerforfatteren Tom Buk-Swienty. Her fortæller han historien om de knap 30 sønderjyder, der forklædt som danske sømænd i det tyske kejserriges tjeneste under 1. Verdenskrig blev sendt på en hemmelig, halsbrækkende mission til kolonien Tysk Østafrika. Foran sig på et maskeret skib havde de 25.000 sømil, Nordatlanten, Sydatlanten, Kap det Gode Håb og Det Indiske Ocean – og mod sig Royal Navy.Bogen handler om sønderjydernes dramatiske og farefulde sørejse og senere fodrejse gennem det afrikanske vildnis. Selv om alt det, sønderjyderne skulle igennem, næsten er for utroligt til at være sandt, er der tale om virkelige hændelser. De beskrives via deltagernes øjenvidneberetninger og erindringer og er baseret på samtidige og unikke dokumenter fra arkiver i Tyskland, England og Danmark.I den ene ende af skalaen er der verdenshistoriske skikkelser som Winston S. Churchill, dengang britisk marineminister, og den legendariske tyske general Paul von Lettow-Vorbeck, kendt og berygtet som ”Afrikas løve”. I den anden ende en flok ydmyge sønderjyder, hvis indsats skulle få afgørende indflydelse på krigens gang i dette fjerne hjørne af verdenskrigen.En gennemgående fortæller er den lune og beskedne fyrbøder Nis Kock fra Kegnæs på Als. Takket været hans usædvanligt levende vidnesbyrd om de i alt fem års sære og farlige begivenheder, han og kammeraterne blev hvirvlet ud i, kommer læseren helt tæt på dette ejendommelige og i dag så godt som glemte stykke verdenshistorie.

  • - maj 1945 i Flensborg - mellem ofre og gerningsmænd
    af Hans Christian Davidsen
    241,95 kr.

    Det tredje Rige fik i Flensborg et tre uger langt efterliv. Hitlers udpegede efterfølger, Karl Dönitz, fortsatte med at regere i Flensborg - endda to uger efter slutkapitulationen. Som om intet var hændt.Mellem 2000 og 3000 topnazister gik under jorden i de noble villakvarterer i den gamle danske by. SS-bødler gemte sig på bondegårde ikke langt fra vore dages grænsebutikker - blandt andre Himmler og Auschwitz-kommandanten Höß, som havde cirka 2,5 millioner menneskeliv på samvittigheden. I fornemme villakvarterer gemte de sig. Naboerne vidste som regel, hvem de var, men sagde ikke noget.På Flensborg Fjord blev purunge soldater på grotesk vis henrettet for faneflugt, selv om krigen for længst var forbi. Flensborg var endestation på »Rattenlinie Nord« - nazisternes sidste tilflugtsrute mod nord, hvor de forsøgte at redde skindet. Det sætter sit præg på byen og i grænselandet den dag i dag.Hvordan kunne alt dette gå til? Den gennemillustrerede bog giver svar på de dramatiske begivenheder i foråret 1945 og tegner tillige et realistisk nærbillede af nazi-regimets dødskramper og undervurderede levedygtighed.

  • af David Gress
    206,95 kr.

    David Gress leverer en sønderlemmende kritik af den udvikling, EU nu er inde i. Han dokumenterer med sin betydelige viden om hele forløbet, hvordan noget, der skulle være så godt, er ved at køre af sporet, drevet af EU-bureaukratiets ønske om at blande sig i alting og stræbe efter Europas Forenede Stater. Bogens forord er skrevet af Saxo Banks adm. direktør, Lars Seier Christensen, der forklarer, hvordan han fra stærk tilhænger efterhånden er blevet stærkt kritisk over for EU.

  • - Politiets specialgruppe vs. Christianias pushere
    af Bjørn Schiønning
    268,95 kr.

    »Er du også en fucking panser«, råbte en 25-årig mand i Fristaden Christiania i en sen time på den sidste augustdag i 2016. To betjente ville arrestere den unge pusher, der bar en taske med knapt to kilo skunk og godt et kilo hash. Manden trak en pistol og skød den ene betjent i hovedet og i hoften. Den anden betjent skød han i benet. Dermed tog kampen mellem politiets specialgruppe Task Force Pusher Street (TFP) og pushermiljøet i Christiania en voldsom drejning. Specialgruppen fungerede mellem 2012 og 2017 og brugte nye succesfulde metoder, som medførte beslaglæggelse af enorme mængder af hash, penge og andre værdier. Derudover fik TFP arresteret og dømt et stort antal mennesker, der sad højt oppe i pushermiljøet.Bogen går tæt på krigen mellem TFP og pushermiljøet og sætter den i en historisk ramme fra Christianias start i 1971 og frem til nu. Hvordan opstod Christiania? Hvorfor lod myndighederne Christiania udvikle sig, som det er sket? Den fortæller også hashens historie på Christiania og Pusher Streets opståen og udvikling. Det sker bl.a. gennem beretninger fra en fast hashkunde, der startede med at købe sin hash på Christiania i 1971, og som stadig har sin gang i miljøet.Bjørn Schiønning har været journalist i DR Nyheder i mere end 30 år og tolk ved politi og retsvæsen lige så længe.

  • af Ole Fenger
    238,95 kr.

    Goethe kaldte lov og ret for kroniske og nedarvede sygdomme i samfundet. Det må kræve, at vi kender smittekilden. Romerretten, den kanoniske ret og oplysningstidens naturret var hævet over historien som evige og universelle systemer. Efter den franske revolution blev folkenes ret studeret, men nu som nationale og selvgroede fænomener. Retshistorie blev således det enkelte folks egen rets historie, og faget blev dyrket som sådan indtil slutningen af 2. Verdenskrig. Først da begyndte man at beskrive en europæisk lov- og retshistorie. Forskningen i retshistorie har siden været frodig, og denne bog forsøger at gøre status over udviklingen.

  • - Hvordan Nordsøens vikinger, handelsfolk og fromme mænd forandrede vores historie
    af Michael Pye
    224,95 - 238,95 kr.

    Fundamentet for den moderne verden blev lagt rundt om Nordsøen i Middelalderen. Banebrydende, velskrevet og tankevækkende storværk gør op med forestillingen om de mørke, krigeriske nordboer og genopdager vikingerne og deres nabofolks rolle i Europas store historie. Vi hører tit, at Europas historie begynder med oldtidens græske og romerske riger efterfulgt af mørk middelalder, inden den italienske renæssance vakte tanke og udvikling til live igen. Men det er helt forkert ifølge den britiske historiker Michael Pye. Vi skal kigge væk fra Middelhavet og i stedet mod Nordsøen, hvis vi vil forstå fundamentet for nutidens Europa. Da romerne trak sig tilbage fra Nordeuropa, efterlod de småt befolkede, barbariske områder på kanten af den kendte verden. Men i løbet af de følgende tusind år fra vikingetiden og frem blomstrede der her en kultur, som har præget verden siden. På tværs af Nordsøen, mellem de britiske øer og Norge, Danmark, Tyskland, Holland og Frankrig udvekslede kunstnere, helgener, handelsfolk, spioner og pirater varer og ideer. Her blev eksempelvis ideen om penge udviklet til det, vi kender i dag. Hvis penge skal afløse byttehandler, kræver det tillid og stærke institutioner – og det havde rigerne omkring Nordsøen. Videnskabelige opdagelser inden for bl.a. søfart rejste rundt langs kysterne, mens moderne ideer om jura og lovgivning blev delt på kryds og tværs. Med "På kanten af verden" genopdager Michael Pye en tabt verden fuld af spraglede herskere, kreative købmænd og kloge vikinger, som på en lang række områder kom til at sætte præg på vores tid. "En enestående bog … glimrende og tankevækkende" THE TIMES "Et blændende, historisk eventyr"DAILY TELEGRAPH "Højest underholdende"THE GUARDIAN "Overbevisende og velskrevet"THE OBSERVER "En inspirerende bog, fuld af overraskelser"THE INDEPENDENT OM FORFATTEREN Michael Pye (f. 1946) er britisk historiker og forfatter til flere historiske bøger, oversat til elleve sprog. Han er uddannet ved Oxford University og bor i dag i Holland.

  • - Portræt af en kontroversiel, kommerciel, undertrykt, bortgemt, moderlig, erotisk og (indimellem) befriet kropsdel
    af Mette Byriel-Thygesen
    116,95 - 255,95 kr.

    Brystets biografi er videnskabelig, underholdende og overraskende. Bogen kvalificerer enhver snak om bryster, fordi den klæder læserne på med ny viden og nye argumenter om en omdiskuteret del af kvindekroppen.Brystets biografi er også et skævt og æstetisk bidrag til interessen for kvinders vilkår tidligere og i dag. Bogen er bygget op om virkelige hændelser, fotos, kunstværker, debatter og kvindeskæbner – alt med udgangspunkt i brystet, og den er dermed et indsigtsfuldt indspark til debatten om kroppen – og dyrkelsen af kroppen i en tid, hvor de billedbårne sociale medier spiller en stor og omdiskuteret rolle.Synet på bryster – hvad enten det er andres eller egne – bliver aldrig det samme efter at have læst bogen.

  • - Store ideer enkelt forklaret
    af Forlaget Bark
    237,95 kr.

    Blev demokratiet opfundet i det antikke Grækenland? Hvem grundlagde Ming-dynastiet? Hvorfor faldt Konstantinopel? Og hvorfor kom der to verdenskrige inden for bare 30 år? Alt dette og meget mere får du svaret på i denne fascinerende bog, som udforsker de største historiske perioder fra de første hulemalerier og frem til nutidens historiske begivenheder.Rejsen op igennem historien starter med et inspirerende forord af direktør for Nationalmuseet og professor i socialantropologi, RANE WILLERSLEV, der fortæller om, hvordan hans egen nysgerrighed for historie blev vakt første gang, med hans fars godnathistorier.Skrevet i lettilgængeligt sprog, krydret med flotte illustrationer og oplysende grafikker samt citater fra historiens vigtigste personligheder præsenterer BOGEN OM HISTORIE de største ideer og de begivenheder, der har formet vores verden.Bogen om Historie har, som de øvrige titler i STORE IDEER-SERIEN, et letgenkendeligt og nemt overskueligt format, hvor du enten kan læse den fra ende til anden, eller måske bare bladre rundt og slå ned lige der, hvor indholdet pirrer din nysgerrighed.Bogen om Historie er en del af den prisvindende og internationalt anerkendte bogserie Store ideer enkelt forklaret, som har solgt millioner af eksemplarer verden over, og nu endeligt er udkommet på dansk i flotte opdaterede udgaver.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.