Historie og samfund

I januar 1962 dumpede en tynd, mørkeblå pjece ind ad brevsprækken hos samtlige danskere. Afsenderen var Statsministeriet, og overskriften lød Hvis krigen kommer. 17 år forinden havde USA afsluttet verdenskrigen med to atombomber over Japan. De dræbte tusinder og satte gang i Den Kolde Krig mellem USA og Sovjet, der gjorde ord som prøvesprængninger, civilforsvar og radioaktivt nedfald til allemandseje. Senere råbte miljødemonstranter nej tak til atomkraft, og det sovjetiske atomkraftværk Tjernobyl nedsmeltede i en stråleregn. I dag er der igen stærke kræfter, der promoverer kernekraft som fremtidens blændende brændstof.På sikker afstand flyver Casper Sylvest, historiker ved Syddansk Universitet, over paddehatteskyen for at overskue, hvordan danskerne håndterede deres atomfrygt.

På årets første dag erklærede landets statsminister åben krig mod smagsdommere og eksperttyranni. Det danske samfund skulle ændres gennem en kulturkamp, der hurtigt udviklede sig til en slagmark om værdier og velfærd. I 2001 var velfærdsstaten under pres, og den stigende indvandring rejste svære spørgsmål om spise, sprog og socialhjælp. Nyliberalisten Fogh og hans borgerlige brødre havde løsningen: frit valg, selvhjælp og stramme krav til asylansøgere. Styrkeprøven foregik også uden for landets grænser med bomber i Irak og i profetens turban. Men hvad forenede de borgerlige værdikrigere i slaget om den danske kulturkamp, og lykkedes det dem at forandre samfundet?Jesper Vestermark Køber, postdoc ved Saxo-instituttet, løfter sløret for årtusindeskiftets store politiske drama.

Efter salut fra Kronborg begav Christian 4.s ostindiske flåde sig i 1618 afsted i novembermørket. Målet var Asiens fjerne riger, der duftede dejligt af krydderier, penge og prestige, og trods sørøvere, sygdomme og svigt undervejs nåede fartøjerne frem. Længere væk, end noget dansk skib nogensinde havde sejlet. På bredden af Indiens østkyst grundlagde de udsendte søfolk Danmarks asiatiske udpost, kolonien Trankebar, der i de næste 225 år spillede en vital rolle i dansk søfart. I Asien tjente ivrige iværksættere svimlende summer i 1700-tallet, og nye rederier kastede anker i 1800-tallet. Så når danske containerskibe i dag bryder bølgerne og anløber havne verden over, har de mere end 400 års historie i kølvandet.Hop ombord med Benjamin Asmussen, museumsinspektør på M/S Museet for Søfart, når han retter kikkerten mod øst.

I 1844 plantede verdens første folkehøjskole flaget i Rødding. Snart voksede bevægelsen fra en åndelig sønderjysk grænsefæstning, der skulle styrke unge karle og piger i kampen mod det tyske, til at få fodfæste over hele landet. Det mægtigste våben var tankegodset fra Grundtvig, som blev højskolernes kerne: Folket skulle uddannes og blive bevidst om dansk sprog, samfund og historie, så det kunne deltage aktivt i det nye nationale demokrati. Værdierne har siden ændret sig parallelt med krige og kriser og under indtryk af karismatiske ildsjæle. Frihed, frivillighed og fællesskab fulgtes af vindmøller, yoga og bongotrommer. Alt sammen til tonerne fra Højskolesangbogen.Tag på et folkeoplysende højskoleophold med Ove Korsgaard, professor emeritus fra Aarhus Universitet og dansk højskoleverdens grand old man.

Fås også på engelsk. Isbn: 9788793229440Christian 10. og dronning Alexandrine var Danmarks kongepar fra 1912 til 1947. De regerede i en periode, hvor verden forandredes dramatisk; to verdenskrige og dybe økonomiske kriser prægede deres regeringstid og bidrog til kongeparrets store betydning som nationalt samlingspunkt. I samme periode forandrede også monarkens rolle sig fundamentalt; det danske monarki fandt sin plads i det moderne parlamentariske demokrati, og med de moderne massemediers fremkomst blev kongefamilien nærværende i offentligheden.Bogen indgår i Kroneserien, en serie af mindre bøger om det danske kongehus og relaterede emner udgivet i samarbejde med Kongernes Samling.

"Hvis du kun skal have én bog fra Ingerfair på hylden, så skal det være denne! ’Frivilligkoordinering – Hvorfor og hvordan?’ er en omfattende grundbog, der giver dig en samlet indføring i, hvordan du skaber et bæredygtigt frivilligmiljø i din organisation eller forening.Bogen er overskueligt opbygget, så du kan bruge den som opslagsværk i dagligdagen og fordybe dig i de mere teoretiske afsnit, når du har tid. Samtidig indeholder den masser af konkrete redskaber og metoder, som du kan tage og bruge direkte til at organisere, rekruttere, fastholde og lede frivillige.‘Frivilligkoordinering – hvorfor og hvordan’ kombinerer teori og praksis i et lettilgængeligt sprog, som gør den nem at gå til uden at gå på kompromis med indholdet. Første del af bogen dykker ned baggrundene for at involvere frivillige, mens anden del giver dig de praktiske redskaber.Det er den første bog i Danmark, der stiller skarpt på frivilligkoordinering som en faglig disciplin. Den gør dig bevidst om den særlige disciplin som arbejdet med frivillige er, så du får forudsætningerne for at foretage bæredygtige valg og samtidig kan formulere dine specifikke kompetencer til din leder.”

Hvad vil Kina? Det spørgsmål stiller hele verden efter at at 15 års økonomisk turbovækst har forandret Riget i Midten og forrykket den globale magtbalance. I denne bog samler Nyhedsmagasinet RÆSON perspektiver fra ph.d. Camilla Tenna Nørup Sørensen, tidl. ambassadør og fhv. direktør i Udenrigsministeriet Jørgen Ørstrøm Møller (Singapore), journalist Asger Røjle (Tokyo) og journalist Mikkel Danielsen (Nairobi). De skriver om Kina idag, om Kina som stormagt, Kina og Afrika og Kina i Asien.Om bogen "Verdens Magter" fra RÆSON skrev Dansk BiblioteksCenter: "en af de bedste og mest grundige aktuelle globale analyser [...] bør anskaffes i de fleste biblioteker, der ønsker aktuel litteratur”

Håndbog i fundraising (2. reviderede udgave) fortæller fra A til Z, hvad man kan søge om tilskud til, hvordan man finder den rette fond eller pulje, hvordan man helt konkret søger – og om hvordan god planlægning og kommunikation kan øge chancerne for en bevilling. Henvender sig både til den erfarne fundraiser, som gerne vil have ny inspiration og til begynderen, der mangler relevant input til at komme i gang.

Edmund Husserl (1859-1938) er fænomenologiens ophavsmand. Fænomenologiens idé består af fem forelæsninger fra 1907. Den udgør den første systematiske fremstilling og forklaring af mange af de begreber, som karakteriserer Husserls senere filosofi.  Ifølge Husserl skulle filosofien være en streng videnskab, den måtte intet tage for givet. For at være sikker på sine erkendelsers gyldighed skulle den starte helt forfra ved at beskrive fænomenerne, ”tingene selv”, sådan som de kommer til syne for os.Husserls fænomenologi har haft stor betydning for en lang række af århundredets filosoffer, bl.a. Heidegger, Merleau-Ponty og Lévinas.Edmund Husserl er født i Prossnitz i det nuværende Tjekkiet. Matematik- og filosofistudier i Wien 1881-1886 hos bl.a. Franz Brentano. Professor i filosofi i Halle, Göttingen og Freiburg frem til 1928.Fænomenologiens idé genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1997.

I bind 3 af Niels-Birger Danielsens anmelderroste storværk om den danske modstandsbevægelse skærpes den dramatiske kamp, og sabotageaktionerne eskalerer. Bind 3 af det store værk om den danske modstandsbevægelse begynder i efteråret 1943, hvor sabotagen herhjemme antager mere militante former. Med Gestapos ankomst til landet i september 1943 følger også tortur mod tilfangetagne frihedskæmpere. Kampen mod stikkerne – Gestapos danske håndlangere – tager til i denne periode, og med likvideringerne begynder et kontroversielt kapitel, der den dag i dag er belastende for efterkommere af både likvideringsmænd og ofre. Tyskerne iværksætter clearingdrab som repressalie mod likvideringerne, og Werner Best forsøger i april 1944 at stoppe sabotagen ved at erklære en gidselpolitik. Fængslede sabotører vil blive stillet for krigsret og henrettet, hver gang en større sabotageaktion finder sted. Sabotagen standser ikke, men inden for få måneder bliver over 30 modstandsfolk henrettet i Ryvangen. Frihedsrådet bliver dannet som en fælles ledelse, og militærgrupper i hundredvis etableres. Bind 3 slutter med Folkestrejken i København i juni/juli 1944, der med 100 dræbte civile københavnere bliver den største af alle konfrontationer med besættelsesmagten. Under strejken viser Frihedsrådet en politisk styrke, der får de etablerede politikere til at anerkende rådet som en ligeværdig aktør, der skal forberede befrielsen.

Hvordan kan der være så stor ulighed i sundhed i et velfærdssamfund som det danske?Bor man i Aalborg Øst, får man i gennemsnit konstateret kræft tretten år tidligere, end hvis man bor i velhaverkvarteret Hasseris blot syv kilometer derfra. Folk i Aalborg Øst dør også i gennemsnit tretten år tidligere end dem i Hasseris, og ligger dermed på linje med gennemsnitslevetiden i Pakistan.I bogen tager professor i Folkesundhedsvidenskab Signild Vallgårda fat på nogle af de misforståelser og fejlopfattelser, der kendetegner vores sundhedsdebat og kommer med sit bud på en ’sundere’ måde at se på uligheden i sundhed.Signild Vallgårda (f. 1952) er historiker, dr.med. og professor i sundhedspolitiske analyser, ved Institut for Folkesundheds- videnskab, Københavns Universitet. Hun forsker i politiske og etiske aspekter af ulighed i sundhed og høj vægt.ANMELDELSER: "En lillebitte, men så meget desto vigtigere bog om ulighed i sundhed (...) der bør bære pligtlæsning for politikere, sundhedsvæsnets beslutningstagere og alle andre med blot en flig af interesse" - Sundhedspolitisk Tidsskrift"Vallgårdas bog bør være pligtlæsning for alle, der interesserer sig for ulighed i sundhed - og hvad vi skal gøre ved det" - Dagens medicin "En vigtig bog om et af de helt store temaer i sundhedsdebatten" - Ugeskrift for læger

DE OVERSETE DEKORATIONER. EN BOG OM DE SENE KALKMALERIER I DANMARKS KIRKER.Lige siden de første kalkmalerier atter så dagens lys i sidste halvdel af 1800-tallet, efter flere hundrede år bag hvidtekalken, har der været stor interesse og nysgerrighed for denne nationale kulturskat.Traditionelt har interessen især været koncentreret om de første århundreders danske kalkmalerier, de romanske kalkmalerier. De senere gotiske kalkmalerier, fra ca. 1275-1550, blev tidligere anset for dårligt malede og lidt naive, men siden har disse også fået stor opmærksomhed. Man har desuden altid været mest optaget af de figurative malerier med scener fra bibelen, helgenlegender eller dagliglivet, mens man som regel ikke har givet ornamentikken den store bevågenhed.I denne bog er de mere enkle kalkmalerier i fokus. Og efter mere end ti års undersøgelse og registrering i hele landet af de ornamentale kalkmalerier, der også indeholder dyrefabler, allegorier, bomærker og andre tegn og mærker, samt samspillet med de bygninger, malerierne er skabt i, kan forfatteren udfolde et mere fuldendt billede af, hvordan vore kirker var udsmykket i middelalderen.

Den mystiske nordiske mytologi myldrer med jætter. Odin,Thor, Heimdal og Loke fødtes af jættekvinder. Øjensynligt var disse særligekvinder uhyre tiltrækkende. Odin siger til sin kone Frigg: “Ser du Agner, dinfostersøn, hvor han avler børn med en jættekvinde i hulen?”Mytologien emmer af urtid og istid: “Da fyger sneen fra allesider. Der er megen frost og hvasse vinde. Solen virker ikke.” Jætterne kaldesogså rimturser, de bebor det tågede, iskolde Niflheim. Sydpå ligger det hedeMuspelheim, derfra kommer Muspelheims sønner. Sæt nu Niflheim er Europa, Muspelheim Afrika!Og sæt jætterne var neandertalere!Det kræver ingen mytologiske forudsætninger at læse JætternesSaga. Bogen henvender sig dog også til fagfolk, og den kan inspirere tilgrundigere studier. Øjensynligt ser vi et øjebliksbillede af hændelser, der varså sindsoprivende, at de aldrig måtte glemmes. Ved at sammenkoble mytologi ogmoderne forskning kan vi ligefrem datere, hvornår dramaet fandt sted, nemlig iforbindelse med et supervulkanudbrud i Italien, som forårsagede Ragnarok for39.000 år siden.

Kim Hjardar fik stor succes med sin fantastiske bog ”Vikingerne i krig”, der nu er trykt i andet oplag på dansk. De historiske kort i bogen vakte stor interesse, og nu har Hjardar i den nye bog ”Vikingernes Verden” virkelig fået mulighed for at dyrke sin passion for at lave kort.Resultatet er blevet en smuk bog for alle, der interesserer sig for vikingernes og Skandinaviens historie.Bogen præsenterer mere end 60 detaljerede kort, kombineret med tekst og billeder. Kortene er tematiseret og forklaret. Man kan eksempelvis læse om vikingernes togter, handelsruter, skibsbyggeri, bosættelser og religion.Kortene er ledsaget af faktabokse, stamtræer, tidslinjer og fotos, der sammen fremstiller vikingernes hverdag og verden. Sammen med de korte tekster giver kortene i denne bog en flot, visuel og letlæst introduktion til højdepunkterne i vikingernes historie.

Virkelig sjov, ret vred, meget velskrevet og videnskabelig funderet punktering af de myter om køn, krop og hjerne, vi tror bygger på forskning – og et opgør med neurosexismen, en form for sexisme, der pynter sig med lånte videnskabelige fjer, og som har reelle effekter på børns udvikling og menneskers livsmuligheder. Hvordan forsvarer du dig over for neurosexismen? Du ved, argumentet om, at det ville være så fint med ligestilling – men nu er der altså en biologisk forskel på drenge og piger, der betyder, de vil noget forskelligt. Drenge producerer mere testosteron, der gør dem aggressive og risikovillige (yep, testosteron drev finanskrisen), og piger er mere empatiske og monogame, når man tester dem. Og hvor skønt det end ville være med ligeløn og lige fordeling på direktørgange og i vuggestuer, betyder biologi og evolution nu engang, at selvom vi skaber lige adgang, så vælger piger og drenge af sig selv forskellige studier, jobs og liv. Jo, du kaster dig i armene på Cordelia Fine og tager med på en veloplagt gang videnskabelig mytesprængning. Sagen er nemlig, at forskningen har bevæget sig meget langt, siden folk mente, stenalderen primært bestod af piger, der øvede pincetgreb og plukkede bær, mens drengene jagede og øvede stedsans – og at det har noget at sige om den måde, vores køn udtrykker sig i dag. Det gælder også hormoner og hjerne.

”Jødeparagraffen”. Det var politikerslang for den paragraf, der blev vedtaget af Folketinget i marts 1939. Paragraffen var nemlig tænkt som et værn mod den nazistiske antisemitisme, der føg op over den danske grænse. I årene forinden var en række aktivister blevet dømt for at have hånet den ”jødiske race” ved at kalde dem parasitter, rentehajer og pestbylder. Få troede på disse myter, men justitsministeren fandt dem farlige for demokratiet. Hans svar blev § 266 b, i daglig tale kaldt racismeparagraffen. Den gjorde racistiske ytringer strafbare – hvilket har været kontroversielt lige siden. For hvor meget kan man egentlig begrænse demokrati og ytringsfrihed i forsøget på at beskytte begge dele?Sofie Lene Bak, lektor i historie ved Københavns Universitet, ordner paragrafferne og gennemgår nogle af de dramatiske retssager.

Med vedtagelsen af landets første børnelov i 1905 trådte myndighederne for alvor ind bag hjemmets fire vægge og gjorde børneopdragelse til et statsligt anliggende i sager, hvor fordrukne eller fraværende forældre slog eller ikke slog til. Det offentlige rykkede ind på de kristne filantropers og hattedamernes enemærker og har siden skabt store forandringer på børnehjem og hos plejefamilier. De politiske intentioner har været de bedste, men virkeligheden har til tider vist sig ond og grusom. Børneforsorgens historie spænder vidt – fra børnenes ven, Peter Sabroe, der for 100 år siden ”kidnappede” børn for at redde dem fra misrøgt og mishandling, til børnenes statsminister, der i 2019 sagde officielt undskyld til Godhavnsdrengene.Tag Cecilie Bjerre fra SDU i hånden, når hun fortæller om forholdet mellem stat, børn og familie gennem tiden.

På den dansk-vestindiske ø Sankt Jan var vold, sult og hårdt arbejde hverdagskost for de slavebundne mænd og kvinder. En novemberdag i 1733 slog de tilbage: Bevæbnet med sukkerknive snød 12-14 mænd sig ind på de danske soldaters fort og indledte et blodigt slaveoprør, der skulle blive et af de længste i Caribien. Måneders guerillakrig endte med et tragisk kollektivt selvmord, der nok afsluttede kampene, men som stadig mindes på øerne i dag. Selv om magthaverne vandt til sidst, fik oprøret kolossal betydning. Det er fortællingen om savn og overlevelsesdrift, tro og identitet, sammenhold og konflikt – og ikke mindst indgroet racisme hos en usentimental kolonimagt.Tag til Vestindien med Louise Sebro, museumsinspektør på Museum Lolland-Falster, og få en rundvisning i et mørkt kapitel af Danmarks kolonihistorie.

Om USAs stræben efter indflydelse på alle områder, både i verden og i kapløbet om verdensrummet

Dorthes Chakravartys bog er den nære og rigt illustrerede fortælling om hverdagen under besættelsen. Om mad, hus og have i et Danmark, hvor der stadig skulle mad på bordet hver dag trods rationering og knaphed. Om kvindeliv og familieliv, om mad, have, opskrifter og opfindsomhed i en krisetid. Dorthe Chakravarty tegner et billede af danskernes liv med rationering, varemangel og dyrtid – i alle samfundets sociale lag og i et Danmark, hvor det stort set altid var kvinderne, der havde ansvaret for, at der var mad til alle ved bordet. Det handler om hverdag, den daglige bespisning, kødløs tirsdag, selvforsyning og kampen mod madspild - og ad den vej om en langt større fortælling om madhistorie, måltidskultur, havekultur og markante aktører indenfor husholdning og ernæring.

What should you do if you encounter a Qivittoq? Can you outrun the fabled Ikusik? And what is a Tupilak made of? About 4500 years ago, the first Inuit landed in Greenland via North America, bringing with them stories about the mythical being that lived alongside them. These creatures and monsters have survived the ravages of time and tide, although they have sometimes had to re-invent themselves to fit into a modern world.This handy pocket guide will help guide you through the do’s and don'ts should you encounter any of these creatures in the Arctic wilderness.Happy hunting! Preface by historian Ujammiugaq EngellIllustrated by Coco A. Lynge and Maria B. Kreutzmann

Styring og ledelse af den offentlige sektor er en kompleks opgave. Af samme grund er det et emne, der konstant er til debat. De seneste år er man også begyndt at diskutere styring og ledelse af de professionelle. Man taler om, at man skal vise de professionelle mere tillid, og ledelsen skal have mere faglig substans. Styring og ledelse i den offentlige sektor skal gentænkes, og de professionelle skal slippes fri. Ikke flere regler, koncepter og kontrol, men mere faglighed og tillid.I denne bog tegnes der et billede af, hvor vigtigt det er, at den form for styring og ledelse, der praktiseres i den offentlige sektor, er forenelig med de professionelles værdier og normer. Dette gøres først ved at beskrive udvalgte teorier om, hvordan styring og ledelse i den offentlige sektor burde se ud. Dette overordnede billede suppleres med en beskrivelse af forskellige cases af, hvordan styring og ledelse rent faktisk foregår i forskellige organisatoriske sammenhænge. Casene skal illustrere, hvor komplekse styrings- og ledelsesopgaverne er i den offentlige sektor.Bogen henvender sig til studerende ved landets professionshøjskoler samt til studerende på diplomuddannelserne inden for det sociale, sundhedsfaglige og pædagogiske område.

Op mod 7 procent af en ungdomsårgang begynder voksen livet uden at være i uddannelse eller have en stabil tilknytning tilarbejdsmarkedet. En stor andel af disse unge vil fortsætte uden arbejde og uddannelse som voksne.Et liv på kanten af samfundet giver først og fremmest en socialt og materielt set fattigere tilværelse for den enkelte. Men deter også forbundet med store økonomiske omkostninger for fællesskabet i form af tabte skatteindtægter og øgede udgiftertil overførselsindkomster. Udsatte unge er derfor en af de helt store udfordringer for et socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund.ROCKWOOL Fonden styrker gennem forskning og sociale interventioner vores viden om de udsatte unge. Det sker bl.a. gennemanalyser af deres baggrund og livssituation, hvilket netop er temaet i denne anden udgivelse på Gyldendal med en lettilgængelig præsentation af den løbende forskning i emnet.I bogen analyseres betydningen af sociale begivenheder fx i form af forældres skilsmisse eller af et liv i en familie med lavindkomst for den senere eksponering for udsathed. Måske er indretningen af arbejdsmarkedet et problem i sig selv, hvilkettages op i bogen. Andre kapitler analyserer, hvem de udsatte unge konkurrerer med på arbejdsmarkedet, og hvilken økonomiskgevinst, de unge kan se frem til, hvis de tager en uddannelse.

Fundamentet for den moderne verden blev lagt rundt om Nordsøen i Middelalderen. Banebrydende, velskrevet og tankevækkende storværk gør op med forestillingen om de mørke, krigeriske nordboer og genopdager vikingerne og deres nabofolks rolle i Europas store historie. Vi hører tit, at Europas historie begynder med oldtidens græske og romerske riger efterfulgt af mørk middelalder, inden den italienske renæssance vakte tanke og udvikling til live igen. Men det er helt forkert ifølge den britiske historiker Michael Pye. Vi skal kigge væk fra Middelhavet og i stedet mod Nordsøen, hvis vi vil forstå fundamentet for nutidens Europa. Da romerne trak sig tilbage fra Nordeuropa, efterlod de småt befolkede, barbariske områder på kanten af den kendte verden. Men i løbet af de følgende tusind år fra vikingetiden og frem blomstrede der her en kultur, som har præget verden siden. På tværs af Nordsøen, mellem de britiske øer og Norge, Danmark, Tyskland, Holland og Frankrig udvekslede kunstnere, helgener, handelsfolk, spioner og pirater varer og ideer. Her blev eksempelvis ideen om penge udviklet til det, vi kender i dag. Hvis penge skal afløse byttehandler, kræver det tillid og stærke institutioner – og det havde rigerne omkring Nordsøen. Videnskabelige opdagelser inden for bl.a. søfart rejste rundt langs kysterne, mens moderne ideer om jura og lovgivning blev delt på kryds og tværs. Med "På kanten af verden" genopdager Michael Pye en tabt verden fuld af spraglede herskere, kreative købmænd og kloge vikinger, som på en lang række områder kom til at sætte præg på vores tid. "En enestående bog … glimrende og tankevækkende" THE TIMES "Et blændende, historisk eventyr"DAILY TELEGRAPH "Højest underholdende"THE GUARDIAN "Overbevisende og velskrevet"THE OBSERVER "En inspirerende bog, fuld af overraskelser"THE INDEPENDENT OM FORFATTEREN Michael Pye (f. 1946) er britisk historiker og forfatter til flere historiske bøger, oversat til elleve sprog. Han er uddannet ved Oxford University og bor i dag i Holland.

KUN NØGLEN MANGLERHVIS DU IKKE KAN FORSTÅ DISSE TING, VÉD DU NOK ...Således lyder en del af en frimurerceremoni.Nøglen til hvad?At vide nok om hvad?Salomon er nøglefiguren i bibelhistorien og frimureriets ceremonier. De lærde fortæller os, at Salomon ikke var hans virkelige navn, men et han blev tildelt efter sin død.......Hvem var så Salomon?Hvorfor blev hans navn ændret?Hvordan påvirker det templets navn efter ham?Hvad er/var Salomons Segl?Hvorfor indgår Salomon, templet og seglet som dele i frimureriet?Hvorfor bliver dette for længst ødelagte tempel stadig holdt i ære?Var der nogen hellig viden, som religiøse organisationer ønskede at undertrykke?Findes der en virksom understrøm, der påvirker os i dag?Tempelridderne nød Vatikanets beskyttelse. De indførte Salomons navn med dets fulde titel i deres Orden, over tusinde år efter han døde. Har det nogen betydning?Efterhånden som denne bog udvikler sig, afdækkes der en række mysterier, henvisninger findes, ubehagelige informationer afsløres.Og det hele begyndte – for længe, længe siden.* * * * *I denne bog begiver forfatteren Kevin L. Gest sig ud på en videnskabelig søgen efter frimureriets rødder og afslører, hvorledes frimureriets ceremonier og ritualer er iført antikkens slør. Det spegede væv af viden, der er indkodet i frimureriets ceremonier og bygninger, går tilbage til vores tidligste forståelse af makrokosmos – Sol, Måne, stjerner og planeterne; en viden som vore forfædre akkumulerede og gav videre.Ud af alt dette præsenterer han en indsigt i hemmelighederne omkring Salomons Tempel, Salomons visdom og Salomons Segl. Kevin Gest stiller nogle basale spørgsmål om frimurertemplet, hvor hans egen loge mødes. Svarene viser sig at være en del af guddommelig information og hellig geometri, som afsløres i de store religiøse bygninger i Europa, Afrika og Mellemøsten samt gammel visdom af den slags, der knytter sig til Pythagoras.Forfatteren brugte 12 år på den forskning, som nu er givet videre i denne bog. Han er klar over, at hans synspunkter sætter spørgsmålstegn ved nogle af de fundamentale ting, vi har lært af tidligere generationers syn og tolkning af for eksempel visse sider af Det Gamle Testamente og i særdeleshed de forhold, der relaterer sig til legenderne omkring Salomon og hans tempel.

Onsdag den 3. november 2004 eksploderede N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Kolding-forstaden Seest. Branden udviklede sig til en af de voldsomste katastrofer i den moderne danmarkshistorie. En brandmand omkom, flere blev sårede, hundreder blev husvilde og mistede alle deres ejendele, og en hel by fik mærker for altid. I bogen har journalist og forfatter Ole Sønnichsen samlet beretninger fra dem, der oplevede katastrofen på nærmeste hold.

I juli 1962 fik præsident Kennedy i al hemmelighed installeret et skjult system til lydoptagelse i Det Ovale Kontor og kabinetsværelset. Hans motiver til det kender vi ikke nøjagtigt, men har bl.a. været et ønske om at sikre sig dokumentation for de beslutninger, der blev truffet på præsidentielt niveau i en tid præget af modstridende synspunkter, strategier og taktikker.Resultatet er et uvurderligt historisk materiale omfattende 256 timers lydoptagelser. JFK blev præsident på et tidspunkt, hvor kravet om borgerrettigheder var ved at nå kogepunktet, og amerikanerne frygtede en atomkrig. Stillet over for komplekse og ofte helt nye problemstillinger, der krævede hurtig handling, engagerede præsident Kennedy sig i intense samtaler og diskussioner med sine ministre og andre rådgivere.I Medhør har John F. Kennedy Presidential Library og historikeren Ted Widmer udvalgt de vigtigste og mest interessante blandt disse bemærkelsesværdige optagelser. Bogen giver et enestående og umiddelbart indblik i, hvordan præsidenten og hans rådgivere arbejdede med de dagligdags opgaver og styrede nationen gennem en usikker og faretruende tid.