Historie og samfund

Denne bog er en lynskarp diagnose af vores samtids borgerlige krise og dens rødder helt tilbage til Hartlings, Schlüters og Foghs tid. Men den er også en lettilgængelig indføring i den borgerlige tankegang – som en opmuntrende vitaminpille til alle i Danmark, der føler sig hjemløse i tidens konsensustyranni.Den gode nyhed er, at borgerligheden lever – og er den eneste ideologi, der virker. Velfærdssocialismen, derimod, er skrøbelig, fordi den bygger på et falsk fundament. Tiden er moden til at levere et borgerligt alternativ, der giver ansvaret tilbage til borgerne og deres familier.Martin Ågerup (f. 1966) er medstifter af og adm. direktør for IT-virksomheden Popoulos Analytics. Han var fra 2004 til september 2023 direktør for den borgerlige tænketank CEPOS og har ifølge Berlingske “formet den borgerlige idédebat mere end næsten nogen anden de sidste to årtier”. Han er formand for Instituttet for Fremtidsforskning og medlem af bestyrelsen i Den Berlingske Fond og i Johan Schrøders Fond. Han er Bachelor of Science i økonomi og økonomisk historie fra University of Bristol samt MA i økonomi fra University of Exeter.

Denne bog udstiller med talrige eksempler et udpint dansk velfærdssamfund, hvor bl.a. sundheds- og uddannelsessystem lider af socialt, tidsligt og økonomisk underskud. Med udgangspunkt i grundig forskning, viser lektor i Ledelse, organisation og arbejdsliv, Susanne Ekman, hvor svært det er for både ledere og medarbejdere i velfærdsstatens maskineri at adressere systemiske problemer, især når det gælder misforhold mellem krav og ressourcer. I stedet lander ansvaret hos den enkelte, som føler krav om at overbyde i forhold til tid og ressourcer. I bogen anskues denne dynamik som en radikal individualisering, hvor det næsten bliver umuligt at etablere ændringer, som har en større systemisk effekt. I stedet skruer og doktorerer man på individets arbejdsomhed, ansvarsforståelse, overbudsvillighed, selvledelsespraksis og robusthed.  Dette understøtter tendensen til at se kollaps (både individers og organisationers) som undtagelsestilstande, der ikke kræver systemiske ændringer. Når vi ser situationen som en undtagelsestilstand, kræver det tilsyneladende blot, at vi får dét individ eller dén organisation på benene igen – gerne med de samme midler, der rent faktisk bidrog til kollapset i sin tid, herunder lovsang af robusthed, selvledelse og ansvar for egen sygdom. Som ideologi er individualismen svær at udfordre, fordi den fletter sig kompliceret sammen med selvrealiseringsidealet og følelsen af at have ’ret’ til at være noget særligt i arbejdssammenhæng.Susanne Ekman har skrevet en aktuel og virkelighedsnær debatbog om den danske velfærdsstats udfordringer og krise. En bog, som uden tvivl vil vække debat og opmærksomhed i den danske offentlighed – både blandt politikere, praktikere og helt almindelige danskere.

Den uhyggelige historie om den kaotiske første fase af Holocaust, hvor tyske soldater og politifolk likviderede over en million civile ved nedskydninger bag Østfronten."Da den første lastbil ankom, rystede min hånd en smule. Men mens jeg skød, blev jeg vant til det. Efter den tiende lastbil sigtede jeg roligt og skød med præcision på de mange kvinder og børn – ja endda spædbørn. Jeg huskede mig selv på, at jeg også har to børn derhjemme, og at disse horder ville behandle dem på præcis samme måde – måske ti gange værre."Walter Mattner, politisoldat og familiefar på 36 år, skrev disse linjer hjem til sin kone i Tyskland den 5. oktober 1941. Han var havnet ved en muddergrøft i Hviderusland, midt i nedskydningen af 2.208 jøder. Med blod på hænderne skrev han om sin dagligdag. Om indkvartering og feltrationer. Om rusen under et massemord. Kan ondskab på én gang være så banal og brutal?Gennem øjenvidneberetninger og skæbneskildringer introducerer denne bog patronernes Holocaust – den første kaotiske fase af folkedrabet bag Hitlers Østfront, hvor skrig og skud lød i afsides slugter og skove, og hvor over en million ofre forsvandt i den løse jord mellem Karelske Næs i nord og Krimhalvøen i syd. Journalist og historiker Simon Schultz van Engeland skildrer fem berygtede enheder i den 35.000 mand store hær af dødsgrupper, som udryddelsesarkitekten Heinrich Himmler sendte mod øst, i hælene på det nazistiske felttog mod Sovjet. Det er nådesløs historieskrivning om et barbarisk blodbad af ubegribelige dimensioner – og et absolut lavpunkt i den menneskelige moral.

Siden Fyrsten blev udgivet 1532 (tyve år efter den blev skrevet), har værket været ombrust af stærkt følelsesladet debat, dybt forkætret og højt beundret, i lige grad til inspiration for Shakespeare som for Hitler.Fyrsten er en lærebog i statsmandskunst, skrevet i en pessimistisk krisetid, og med opskrift på hvordan krisen kan løses. I bogen fremfører Machiavelli sin berømte og berygtede tanke om, at målet helliger midlerne, at f.eks. vold kan være berettiget til at opnå magt i en given situation.Problemstillingen har levet siden, hvad historien kun taler sit alt for tydelige sprog om, og Fyrsten er stadig et at de mest kontroversielle værker i verdenshistorien.

Rom består, så længe Colosseum står. Sådan lyder et velkendt romersk ordsprog. Og Colloseums mægtige mure rejser sig fortsat midt i den by, der gennem århundreder var centrum i et af verdenshistoriens mægtigste riger. Romerrigets historie skildrer et mere end 1000 år langt, dramatisk forløb, der tager sin begyndelse med Romulus´ grundlæggelse af Rom - ifølge traditionen 21. april 753 f.v.t. Senere voksede byens magt og ambitioner, hvilket førte til erobring af først Italien, og derefter hele Middelhavsområdet. Romerriget var sin tids supermagt, men med tiden blev det enorme rige delt i en vestlig og en østlig del. Nedgangstiden var begyndt. I Romerrigets historie forlader vi romerne i 610 e.v.t., hvor kejser Heraklios besteg tronen i Konstantinopel (nutidens Istanbul). Det officielle sprog var nu blevet græsk, og Det Østromerske Rige havde for alvor lagt afstand til sit vestlige ophav, som mistede sin position. Romerrigets historie viser sammenhængen mellem de politiske begivenheder og de sociale og økonomiske forhold. Erik Christiansen har lagt vægt på at vise, både hvordan romerne selv opfattede deres samtid og fortid, og hvordan eftertiden har søgt at tolke begivenhederne. Store romerske personligheder som Cicero, Cæsar og Spartacus har længe været godt stof i film og romaner - her sættes de ind i deres rette sammenhæng. Bogen er ikke alene en tilgængelig introduktion til alle, der interesserer sig for den romerske fortid og for Romerrigets kolossale indflydelse på europæisk kultur og identitet, men også en grundig håndbog, med arbejdsredskaber som omfattende ordliste og oversigter over forskning og bevarede kilder.

Retten til at tænke og tale frit om religiøse forhold er en konstant kilde til konflikter og magtkampe i international politik og i FN-systemet, hvor menneskerettighedernes indhold og betydning altid er til forhandling. Den historie kaster Kampen om ytringsfriheden lys over. Mandag den 30. november i 2009 udgår en mail fra det amerikanske udenrigsministerium til en række udvalgte amerikanske ambassader over hele kloden. Mailen handler om, at ytringsfriheden er under pres i FN-systemet. At retten til at kommunikere frit om religiøse anliggender er truet af visse muslimske stater, som forsøger at indføre et nyt, globalt forbud imod blasfemiske eller ”religionskrænkende” ytringer. Instruksen er, at disse bestræbelser skal stoppes. Og de skal stoppes nu. Mailen fra Washington er begyndelsen på en hæsblæsende politisk magtkamp i det diplomatiske maskineri i FN-systemet. Endnu et kapitel i en global værdikamp, som dybest set handler om ytringsfrihedens grænser og religionens rolle i det 21. århundrede. En konflikt, som hvert år udkæmpes af stater og statslige diplomater, og som bliver stadig mere aktuel i en digital tidsalder. Men spændingerne mellem religion, blasfemi og ytringsfrihed har været en del af FN’s historie helt fra begyndelsen. Gennem nye data, historisk arkivmateriale, feltarbejde og interviews med centrale diplomater fra hele verden giver denne bog et nyt og anderledes indblik i, hvordan retten til at kommunikere frit om religiøse forhold har været en konstant kilde til konflikter i international politik og i FN-systemet. Og bogen viser, at udfaldet af den globale værdikamp har konsekvenser for virkelige mennesker derude i den virkelige verden.

Skal baggrunden for krig søges i de sorteste og hemmeligste afkroge af menneskets sjæl? Eller er krig resultatet af en rationel forfølgelse af klart definerede politiske mål? Indblik i menneskers mod, kækhed, dristighed, frygt, men også moralske kræfter og militære fornuft er alt sammen vigtige elementer i Carl von Clausewitz' klassiske afhandling Om krig - uden sammenligning den vestlige histories mest indflydelsesrige analyse af krigens væsen og logik.Den preussiske generalmajor Clausewitz var selv med i krigene mod Napoleon, og hans skelsættende tanker om militær teori og praksis har påvirket generationer af statsmænd, intellektuelle, soldater og hellige krigere; Om krig har haft vidt forskellige læsere som Otto von Bismarck, Karl Marx, Michel Foucault og nogle af vor tids terrorister fra al-Qaeda.I denne nyudgivelse af Clausewitz har Mogens Chrom Jacobsen oversat værkets centrale dele. I sin introduktion reflekterer idehistoriker Mikkel Thorup bl.a. over den berømte tese, at krig blot er politikkens fortsættelse med andre midler, og han viser, at Clausewitz er uomgængelig, hvis man vil forstå det 21. århundredes krige i Irak og Afghanistan.

Ukrainekrigen har medført en dyb splittelse af venstrefløjen. Krigen i Gaza har skabt yderligere splid, der til dels går på tværs af splittelsen fra Ukrainekrigen.Pludseligt slutter fremtrædende venstrefløjsfolk deres fred med NATO, erfarne antimilitarister vil se tanks ved fronten, og unge aktivister demonstrerer for militære sejre. Er der opstået en venstreorienteret krigsbegejstring?I denne tilsyneladende omvendte verden udforsker Peter Wahl motiver, argumentationsmønstre og holdninger.Med udgangspunkt i den tyske debat, argumenterer han for fornuftbaserede, real-politiske analyser, som erstatning for følelsesbaseret moral og dobbeltmoral.Oversat til dansk giver denne lille bog indsigt i debatten om krig og fred, der endnu i Danmark har svære vilkår.

Inkarnationen af civilisationen og det gode liv: elegance, kunst, filosofi, litteratur, erotik, gastronomi, verdens mest spektakulære cykelløb, brede boulevarder og Middelhavskysten med det azurblå hav. Det er sådan, de fleste kan lide at tænke på det franske.Men der er et andet Frankrig - med endeløse strejker, arbejdsløshed og store forskelle på land og by, på rig og fattig. Et land præget af bureaukrati, korruption og politikerlede, de gule vestes oprør, religiøse spændinger, en uforløst kolonihistorie og - ikke mindst - årevis med voldsomme terrorangreb.I DEN RYSTEDE REPUBLIK går journalist Aske Munck med indsigt og nysgerrighed på jagt efter årsagerne til Frankrigs aktuelle problemer - med blik for både det unikt franske og for det, at mange af de franske problemer minder om dem, man slås med i resten af den vestlige verden, også i Danmark.

Efter adskillige års arbejde med og undervisning i slægtsforskning, opstod idéen til denne bog. Bogen tager nemlig udgangspunkt i at udnytte den moderne teknologi nemt og effektivt og dermed gøre det langt hurtigere og sjovere at komme i gang med sin egen slægtsforskning. "Nemt" er nøgleordet; bogen fortæller, hvordan du nemt kommer i gang og hurtigt ser resultater. Bogen indeholder en kort og overskuelig gennemgang af en masse relevante emner. Du kan blandt andet læse om: - Tips til nybegyndere - Hvilket slægtsprogram skal jeg vælge? - Slægtsforskning i udlandet - Den nye persondatalov... Og meget mere Bogen er særligt tilrettelagt, så den giver dig de bedste muligheder for slægtsforskning på nettet. Som noget helt unikt indeholder den en linksamling med hele 77 links til nyttige hjemmesider. God fornøjelse med din slægtsforskning.

Kåret til årets historiske bog 2009. (se interview på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=KFzWH_z13Nk) Nomineret til læsernes bogpris 2010, der udeles af Danmarks biblioteksforening og Berlingske Tidende. Stem på http://www.berlingske.dk/bogpris Danskere på Vestfronten er historien om Første Verdenskrig fortalt gennem nogle af de ca. 26.000 danskere, der deltog i krigen på tysk side. Det er historien om livet i skyttegravene. Om mulighederne for at overleve. Og om hvordan den moderne krigsførelse blev født ud af den teknologiske udvikling af artilleri, kampvogne, gas, fly og maskingeværer. Danskerne var med fra de første til de sidste skud lød. På baggrund af deres breve og dagbøger tages læseren med på en blodig tour de force rundt i verdenskrigens på samme tid skrækkeligste og mest betydningsfulde kampe. Første Verdenskrig var ”den store krig”, men blev i Danmark til ”den glemte krig”. Nu fortælles for første gang historien om de mange danskere, der kæmpede på Vestfronten. Hør interview på P1: http://www.dr.dk/P1/P1Morgen/Udsendelser/2009/12/04/094511.htm Har fået Sven Henningsen-prisen for 2009. Prisen gives hvert år til den bedste, alment tilgængelige bog inden for fagene samtidshistorie, statskundskab og international politik. I deres udtalelse om bogen skriver legatbestyrelsen: Bogen er den første samlede beskrivelse af de dansksindede soldater i den tyske hær under 1. Verdenskrig. Krigens overordnede forløb, de enkelte slag og skyttegravskrigen ses dels med militærhistorikernes og generalernes øjne, dels gennem breve og dagbøger fra de deltagende soldater. Spændende og bevægende fortælles om de dansksindede soldaters oplevelser i en krig, hvor de dårligt kunne have sympati for den stat, i hvis tjeneste de var. (…) Bogen er veldokumenteret til gavn for forskerne og letlæst til glæde for et bredere publikum. Den opfylder derfor på bedste vis Sven Henningsen-prisens formål. Prisen er delt med Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager (red.): Klassisk og moderne politisk teori (2009)

I tiden op til Anden Verdenskrig var København centrum for et internationalt netværk af radikaliserede kommunister, der angreb civile skibe med hjemmelavede bomber. Målene var fragt- og passagerskibe, som sejlede for Adolf Hitler og hans allierede.Kommunisternes ødelæggelser var dybt frustrerende for det hemmelige tyske politi. De fyldte så meget for nazisterne, at navngivne medlemmer af den danske celle blev fremhævet i krigserklæringen, da Nazityskland i 1941 angreb Sovjetunionen.”Bomber for Stalin” er en spændende historisk fortælling, der kaster nyt lys over de dramatiske begivenheder og involverede personer. I Danmark smuglede gruppen tidsindstillede bomber ombord på flere skibe – heriblandt et passagerskib med flere hundrede mennesker på vej til New York. Alt sammen på vegne af de hemmeligste dele af Josef Stalins system i Kreml. Og i stigende grad med Gestapo i hælene.Thomas Hee (f. 1977) er forfatter og freelancejournalist. Han har i en årrække arbejdet på Ritzaus Bureau og TV 2. Han har desuden fungeret som skribent ved flere historiske tidsskrifter og er tilrettelægger og vært på podcasten ”Undercover”.

En kæmpe ildsøjle oplyste 23. november 1951 den københavnske nattehimmel og blev efterfulgt af et øredøvende brag fra flådestationen på Holmen. Hvad der var begyndt som en uskyldig brand i et træskur, udviklede sig til en katastrofe, fordi skuret var et armeringsværksted, der indeholdt 11 søminer. De stakkels brandfolk, der var blevet tilkaldt af flådestationen og var i færd med at slukke branden, var ikke blevet advaret om eksplosionsfaren, og de var chanceløse overfor den voldsomme eksplosion, som branden udløste.11 brandfolk, tre falckreddere og to mand fra søværnet måttelade livet. Holmenkatastrofen er den værste ulykke i Københavns Brandvæsenshistorie, men det er også historien om et fattigt dansk forsvar, der pludselig skulle omstille sig til at være en del af NATO. Det indebar blandt andet, at søværnet skulle modtage store leverancer af søminer fra USA. Travlheden og knapheden på ressourcer skabte ideelle betingelser for katastrofen. Hvad var årsagen og hvem havde ansvaret for Holmenkatastrofen? Disse spørgsmål forsøger bogen også at besvare.

Dennis Nørmark afdækker i denne bog, hvad ufrihed er.Han mener, at vores liv aldrig har været så regulerede og administrerede som i dag. Vi tror, vi er frie, men vi har reelt ikke meget frihed. De mange regler, der styrer vores gøren og laden, efterlader det moderne menneske med en følelse af utilstrækkelighed og en usikkerhed på egne evner. Hvis vi skal blive frie, livsduelige mennesker, skal vi sættes fri fra den enorme overadministration, som vores samfund og vores arbejdspladser pålægger os. Først da bliver vi frie ansvarlige mennesker, der kan skabe gode fællesskaber.I bogen ser Dennis Nørmark på de argumenter, vi er blevet præsenteret for, som har fået os til at opgive vores frihed. Vi har fået at vide, at det kræver styring, kontrol, hierarkier og afmålt ufrihed at nå op på et højt samfundsmæssigt udviklingsstadie. Vi har fået at vide, at mennesket udvikler sig grusomt og hensynsløst uden styring og administration. Almindelige menneskers viden og erfaring bliver tilsidesat til fordel for storslåede samfundsplaner udtænkt af en overklasse af administratorer og ledere, der selv har draget fordel af at nedvurdere almindelige menneskers evne til at indrette sig, som de vil.Når man ikke tillader frihed, men hele tiden lader flere regler komme til, fralægger mennesker sig deres moralske ansvar og bliver ligeglade. Frihed må ikke blive til individualisme, men skal ansvarliggøre os over for hinanden, så vi kan skabe frie selvregulerende fællesskaber og sætte mennesket fri fra overadministration.Det er ikke friheden, der er dyr, men ufriheden. Ikke bare fordi administrationen af andre menneskers liv beslaglægger milliarder hvert eneste år, men også fordi det vænner vores medborgere, medarbejdere og vores egne børn til tanken om, at de er udygtige og inkompetente.

En mesterlig fortælling om den største militære operation i historien og det mest afgørende slag i 2. Verdenskrig: Hitlers invasion af Sovjetunionen i juni 1941.Formålet med Operation Barbarossa var at udrydde sovjetisk kommunisme, likvidere jøderne og skabe lebensraum for det tyske herrefolk. Hvis det var lykkedes for Hitler at indtage Sovjetunionen, havde han haft Europas skæbne i sine hænder, men i stedet førte operationen til tilintetgørelsen af Det Tredje Rige. I løbet af seks måneders krigsførelse blev intet mindre end seks millioner mennesker dræbt, såret eller registreret som savnede, mens soldater på begge sider begik hårrejsende overgreb uden sammenligning i krigshistorien.Jonathan Dimbleby fortæller ikke kun om selve slaget, men også om det politiske og diplomatiske spil der ledte til dette vendepunkt i krigen. Han giver levende beskrivelser af de almindelige mænd og kvinder, der kæmpede ved fronten eller kom i vejen for invasionen. Dimbleby trækker på helt nyt arkivmateriale, bl.a. fra hidtil lukkede russiske arkiver, når han beskriver, hvordan Sovjetunionen ødelagde Hitlers chance for at realisere visionen om et Tusindårsrige.

Den hidtil ufortalte historie om de danske nazisoldater, som deltog aktivt i henrettelsen af jøder og amerikanske soldater i krigens sidste dage. Området i Østrig, hvor de danske soldater befandt sig, var i 1945 centrum for drabet på flere tusinde jøder, og nyfundet materiale i danske og udenlandske arkiver dokumenterer danskernes medvirken. Alene påen enkelt dag blev mere end 200 mennesker skudt på kasernen i Graz, hvor flere af fangevogterne var danskere. To af dem lever endnu og var til stede under krigsforbrydelserne.Martin Q Magnussen (f. 1983) er uddannet fra Politiskolen i 2008. Han er medforfatter til artikler om danske SS-frivillige i Odense Kommunes byhistoriske årbog. Opdagede i 2012 tyverierne på Rigsarkivet og skrev bestselleren De forsvundne nazidokumenter.

I KVINDSMOD deler syv inspirerende kvinder deres stærke personlige historier. På hver deres måde og med hver deres baggrund har de valgt at sætte sig selv og deres liv på spil for at gøre en forskel i verden. De har mødt modgang, tvivl, svigt og frygt, men de har hver især fundet deres indre styrke og helt egen stemme. Samtidig har de brudt med forventninger til, hvordan kvinder skal agere, se ud, lede, elske og leve. I bogen fortæller de ærligt om de oplevelser, der har været med til at forme dem. Anabel Hernández trodser narkobaroner. Claudia Paz y Paz tager opgør med vold. Kasha Nabagesera kæmper for LGBT+-rettigheder. Marinel Sumook Ubaldo er klimaaktivist. Masih Alinejad står op mod undertrykkelse. Sarah McBride møder had som transkønnet politiker. Sviatlana Tsikhanouskaya går imod en diktator.

Jeg er vokset op med en jødisk mor og en selvfølgelig positiv holdning til Israel. Selvfølgelig tog jeg på kibbutzophold, da jeg var 20. Efter1967 gik det op for mig, at Israel var blevet til ved, at jøderne havde fordrevet landets indbyggere, palæstinenserne. At forstå det medførteen enorm skam i mit sind. Men da det gik op for mig, at der fandtes en jødisk fascisme, som havdeværet helt afgørende for fordrivelsen, var det endnu hårdere. Og at indse, at hele konstruktionen af den jødiske stat hvilede på racisme, den opfattelse, at ikke blot palæstinenserne, men også de arabiske jøder, stod på et lavere civilisationstrin end os europæiske jøder, var et bjerg at komme over.Morten Thing, kulturhistoriker, født 1945 er forfatter til bøger om bl.a. jødisk historie: Næste år i Jerusalem, 1999; Forsøg til en lille personlig jødisk ordbog, 2000; Den historiskejøde. Essays & ordbog, 2001; Anti. Begreberne antikommunisme– antisemitisme og deres historie, 2003; Jiddish bogfortegnelse, Jiddish tryk i Danmark, 2004; Alfred Nossig– en mærkelig mand. Et essay om jødisk modernitet, 2006; Jiddishland i København. Den jødiske indvandring 1905-14,2005; De russiske jøder i København 1882-1943, 2008; Min mors historie, 2009; Jiddish teater i København 1906-56,2012; Jyllands-Posten, diktaturet, krystalnatten og jøderne,2013; Antisemitismens bibel. Historien om smæde skriftet Zions Vises Protokoller, 2014; Min jødiske familie. En indvandringshistorie,2021.

VIKING er Jeanette Varbergs brede fortælling om vikingetiden. Hun sætter vikingetogterne i centrum og skriver om de vikinger, der kom til at sætte deres spor i hele datidens Europa. Fra Irland til Rusland, fra Grønland til Middelhavet blev vikingerne en del af historien, og de træder frem i arkæologien og kilderne. Nordens krigere satte sejl i en jagt på guld, ære og i sidste ende land. Plyndringer, slagmarker og magtkampe, politiske magtspil, rænkespil og landvindinger er alle facetter af fortællingen om vikingerne ude i Skandinavien og Europa. Samtidig så tiden en stærk udvikling af de skandinaviske kongedømmer, store konger samlede magten og grundlagde det Danmark, vi kender.

Hvilken slags familie gemte for 5.000 år siden halve æbler så godt, at vi stadig har dem i dag? Hvad afslører guldkrus, teglsten, globusser, barnekister, om danskernes liv og tanker gennem årtusinderne?Følg med museumsdirektør Rane Willerslev, når han sammen med Nationalmuseets forskere tager os med på en medrivende rejse op gennem Danmarkshistorien.Fortællingen om danskerne handler om opfindelser, opdagelser og overraskende vendepunkter – og herfor første gang fortalt gennem de genstande, vores forfædre har efterladt os.Oplev, hvad 50 udvalgte fund og spor– fra oldtiden til i dag – afslører om fortidens fattigfolk og bedsteborgere og den stadigt skiftende verden, de både påvirkede og måtte indrette sig efter. Vi kommer tæt på konflikter og kamp for overlevelse, men også de nære dage i det Danmark, vi alle er rundede af: i familien, på gården, i byernes gader.En fascinerende fortælling, hvor Rane Willerslev og Nationalmuseets forskerhold for første gang inviterer læseren til at se på kendte og ukendte museumsgenstande, som de gør: Bærere af historien om os.

I 1920´erne befandt Venezuela sig i en agrikulturel skrueklemme. Det dengang kommunistiske diktatur besad masser af ressourcer men ingen til at dyrke jorden. Det var der til gengæld et lille land i norden, der havde i rigt mål: Danmark.Venezuela og Danmark indledte et samarbejde, og den danske regering gik i gang med en kampagne for at finde folk, der skulle udstationeres. Resultatet blev mildest talt anderledes end forventet. 300 håbefulde danskere endte i Venezuela til noget helt andet, end de havde fået lovning på. Samtidig blev den venezuelanske regering stillet overfor en flok lavtuddannede danskere, der var alt andet end landmænd. Affæren lugtede af, at Danmark havde forsøgt at eksportere fattigdommen, mens Venezuela for sit ikke havde ryddet den regnskov og bygget de huse, de havde lovet. Venezuela er beretningen om en begivenhed i dansk historie, der har fået foruroligende lidt plads i historiebøgerne. Den danske journalist Jesper Sørensen har sammen med sin venezuelanske kone, Catalina Peña-Guillén, endevendt arkiverne og opsøgt alle øjenvidner og efterkommere. De har således gjort det til deres personlige sag at se til, at affæren bliver belyst fyldestgørende fra begge sider, så den i sidste ende kan indtage pladsen som andet og mere end en parentes i dansk og venezuelansk historie.

Anders Krab-Johansen giver sit bud på, hvordan det borgerlige Danmark igen kan blive et politisk alternativ efter den nedsmeltning, som blå blok har været igennem.Bogens temaer er præsenteret med udgangspunkt i en spiral. Inderst i spiralen placerer Krab-Johansen det enkelte menneske med dets rettigheder og pligter. Dernæst kommer familien og  dannelsen – skolen, kulturen, medier, kirken og de frie institutioner, der udgør sammenhængskraften, men hviler på statstilskud og markedets gunst. Herefter markedet og erhvervslivet, som kæmper for at overleve. Siden følger Danmark, nationen – vores rødder, sprog, immigrationen, hovedstad-provins-debatten og grundloven. Og yderst er verden omkring os – det internationale samarbejde.Bogen er Anders Krab-Johansens personlige bidrag til debatten om, hvad der skal til for, at det borgerlige Danmark kan vende skuden og forandre samfundet i en liberal-konservativ retning.

HERREDØMMET fortæller den dramatiske og vidtrækkende historie om, hvordan kristendommen – i fortsat kamp og dialog med filosofiske strømninger og konkurrerende trosretninger – blev grundkilden til de vestlige samfund, vores tænkemåde og værdier. Selv i en tid, hvor mange sætter spørgsmålstegn ved religion og tro, er vi alle i høj grad børn af kristendommen. Da den opstod for over 2000 år siden, var den en revolutionær kraft i en aldrig tidligere set skala: den mest radikale bevægelse, historien har kendt. Alle blev inviteret indenfor uanset køn, status og forudsætninger. Det var ikke den ydre storhed og magt, der talte, men den indre tro. Kristendommen vandt gennem tiden herredømmet over Vesten med sin forestilling om menneskers grundlæggende ligeværd. Den internationalt anerkendte historiker og forfatter Tom Holland sætter med sit dramatiske epos den kristne histories vigtigste scener og introducerer dens store personligheder og tænkere. Han viser, hvordan kristendommen i nyere tid er afgørende for vores tænkemåde: fra afskaffelsen af slaveriet over The Beatles og kærlighedsrevolutionen til #MeToo-bevægelsen. Kristendommen har sat sine spor overalt i vores kultur, selv i ateismen. ”Elsk, og gør, som du har lyst til”, opfordrede Augustin. ”All you need is love”, sang The Beatles.TOM HOLLAND, født 1968, er uddannet historiker ved Cambridge University. Han er kendt for sit store skønlitterære og faghistoriske forfatterskab. Det tæller bl.a. Rubicon, Persian Fire og In the Shadow of the Sword. Forfatterens bøger udkommer verden over.

Danmark er kendt som verdens lykkeligste land. Det skyldes i bund og grund én ting: Vi hygger.”Hygge er blevet beskrevet som alt lige fra ‘kunsten at skabe intimitet’, ‘følelsesmæssigt velbehag’ til ‘at nyde tilstedeværelsen af beroligende ting’, ‘behageligt samvær’ og − min personlige favorit − ‘kakao i skæret af levende lys’.Men hygge er svært at beskrive. Det er noget, man føler. Hygge er, når man putter sig i sofaen med en, man holder af, eller at spise god mad med nære venner. Hygge er, når morgenlyset falder helt rigtigt ind gennem dit vindue. Forfatteren Meik Wiking er direktør for Institut for  Lykkeforskning i København, og han ved alt om hygge. Han har nemlig brugt mange år på at studere det helt særlige ved danskernes måde at leve på. Meiks inspirerende  og smukke bog hjælper dig med at finde ind til hyggens mange facetter, lige fra at vælge den helt rette belysning, planlægge et hyggeligt middagsselskab til at lave dit eget hyggeførstehjælpssæt!

Snorris Edda er uden tvivl et af de kendteste værker fra den nordiske middelalder. Det er forfattet i 1200-tallet af den islandske stormand Snorri Sturluson, der ville indsamle og gengive myterne i den nordiske mytologi, som på det tidspunkt var trængt bagud af kristendommen. Det er først og fremmest fra Snorris Edda, at danskerne kender disse myter: Historien om Balders død, Thors fisketur efter Midgårdsormen blandt mange, mange andre, Vølvens Spådom samt ikke mindst de nordiske skabelsesberetninger.Disse dele af Eddaen har tidligere været oversat og gendigtet flere gange, senest af Thøger Larsen i 1928. Velkendt er også Villy Sørensens gendigtning "Ragnarok" fra 1982. Men Eddaen indeholder mere. Snorri ville også - måske især - fortælle om den rige verstradition, disse historier var blevet overleveret i.Derfor tilegnede Snorri en stor del af Eddaen en gennemgang af de utrolig mangfoldige og intrikate former, den oldislandske poesi kunne antage. Snorris gennemgang giver et enestående indblik i en ældgammel, men yderst sofistikeret fortællekultur, som ikke lader Homer noget efter.Ikke desto mindre har denne del af Eddaen aldrig været oversat til dansk før. Det er derfor intet mindre end en begivenhed, at det nu sker.

Længe før MeToo-kampagnen blev Rebecca Solnit et feministisk ikon, da hun med sit veloplagte essay Mænd forklarer mig ting satte ord på den lettere nedladende og selvsmagende måde, hvorpå visse mænd forklarer kvinder noget, de allerede ved. Essayet gik sin sejrsgang over hele verden, og begrebet mansplaining, der efterfølgende opstod, blev udråbt til et af årets ord af New York Times og er siden gledet ind i dagligsproget. I disse to essaysamlinger ser hun nærmere på kønsroller og magtforhold. Hun ser på den systematiske kvindeundertrykkelse og vold mod kvinder, der ligger i visse former for magtudøvelse, om det så drejer sig om gruppevoldtægter i busser, krænkelser på campus eller en toppolitikers overgreb på en stuepige i New York. Og hun ser på undertrykkelsen og fortielsen, på hvordan kvinder – og mænd – tvinges til tavshed. Blandt andet under Anita Hill-kontroversen fra 1991, hvor højesteretskandidaten Clarence Thomas blev anklaget for sexchikane, men endte med at blive godkendt - i en forbløffende parallel til Brett Kavanaugh-sagen, der aktuelt udspiller sig i USA. Hun inddrager også kunst og kultur og skriver om den skrøbelige maskulinitet i den litterære kanon og om de 80 bøger enhver kvinde bør undgå. Og endelig skriver hun om den nye feminisme, hun ser vokse frem, særligt blandt de unge, som er ved at forandre vores syn på sex, samtykke, magt, rettigheder, køn og repræsentation.Bogen er en samlet udgave af den amerikanske historiker og aktivist Rebecca Solnits ikoniske essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og opfølgeren Alle spørgsmåls moder. Pressen skriver:››Solnits essays er veloplagte, sjove, gennemarbejdede og velskrevne og fulde af de små ting, som vi skylder hinanden - både mænd og kvinder - at være mere opmærksomme på. Hendes grundighed og måde at gennemskue virkeligheden på er dybt inspirerende. ‹‹***** – Femina››Rebecca Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder, der nu udgives samlet på dansk, handler i høj grad om tavshed… De er som den kontante, morsomme og ikke mindst rammende replik, man drømmer om at komme med, når nogen siger noget dumt.‹‹ – Information››Efter at have læst den amerikanske historiker og kulturkritiker Rebeccas Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder går det med nogen forsinkelse op for mig, at det er nødvendigt at skue grundigt indad… Hendes dybe indignation over måden, kvinder har været reduceret til parenteser i kulturhistorien indtil slutningen af 1960erne, og stadig med et heftigt efterslæb, er stærkt brændstof. ‹‹ – Weekendavisen››der er en uforskrækkethed over hendes essays… Fra voldtægt til Trump, over miljøaktivisme, ulighedsdebatter, skoleskyderier og det kulturelle ønske om kvinders tavshed. Altsammen båret af et ukrænkeligt håb om forandring. ‹‹ – Berlingske››Begge essaysamlinger handler om tavshed og opgøret med den. Både den tavshed, talende mænd pålægger kvinder, når de afbryder dem, den tavshed, ofre for overgreb tvinges ind i, eller den tavshed angående følelser, som patriarkatet pålægger mænd… Solnit er popfeminismens store stjerne… spiddende og morsom…‹‹ – Politiken››Rebecca Solnit har uden tvivl styr på hvad hun skriver om, og det emmer samlingen, eller rettere samlingerne, af. Der er ingen tvivl om at jeg skal læse mere af hende! Mænd forklarer mig ting / Alle spørgsmåls moder er en af de bedste essay-samlinger jeg længe har læst og uden tvivl også en af de bedste feministiske værker. En uforglemmelig, berigende læseoplevelse som jeg kun kan anbefale hvis man interesserer sig for emnet. ‹‹– Frk. Litteratur ››Hvis man var i tvivl om, at #metoo ikke er for det bedste og fuld berettiget, så burde man tage at læse den her bog. Den sætter det hele i perspektiv. Og jeg tror ikke, at der

Bibelen er skrevet af mænd og for mænd, og ingen har fundet det påfaldende, at de skrev kvinderne ud af historien, når der ikke var brug for dem. Man behøver bare at tænke på de lange slægtstavler med opregning af navne på fædre, der avler sønner, men hvor mødrene og døtrene kun glimtvis har fået plads. Kvinderne i Bibelen skildres sjældent i deres egen ret. Men de har jo været der, selvom deres skæbne og deres historie er blevet glemt – eller fortiet. I disse år er der gryende interesse for de bibelske kvinder. Vi har behov for at lære dem at kende og give dem deres historie tilbage.Vigtige bibelske kvinder er selvfølgelig Eva og Maria, og disse to gives god plads i bogen. Der er naturligvis også plads til andre og mere oversete kvinder som eksempelvis Rakel, Sara og Hagar fra Det Gamle Testamente. Kvinderne i Bibelen indtager mange roller. Moderrollen er vigtig, men nogle er også trofaste koner eller lidenskabeligt elskende figurer. Selv prostituerede har plads ved Jesu side.Den anerkendte teolog, salmedigter og kunsthistoriker Lisbeth Smedegaard Andersen trækker i denne banebrydende bog de væsentligste kvindeskikkelser i Det Gamle og Det Nye Testamente frem i lyset. Forfatteren fortæller om de begivenheder og fortællinger, som kvinderne indgår i, så man forstår deres rolle. Bogen er levende skrevet og kronologisk opbygget, og løbende inddrages ældre og nyere billedkunst for at perspektivere til skiftende tiders fortolkninger af de bibelske kvinder.Lisbeth Smedegaard Andersen, født 1934,er en populær og anerkendt teolog, salmedigter og kunsthistoriker. Hendes forfatterskab tæller bøger som Det begyndte med Jomfru Sørensen. Kvindeskæbner gennem 200 år (2012) Huset med de mange boliger. Ny dansk kirkekunst (2013), Gådefuld bør man være. Vilhelm Hammershøi og inspirationen fra Søren Kierkegaard (2019) og senest Troens almanak 2022.

Med denne bog giver Niels Bo Poulsen og Flemming Splidsboel indblik og perspektiv. Hvordan skal vi forstå Putin, hvad var vejen hen mod krigen, og hvad er det for en tid, vi kigger ind i. Bogen er ikke en situationsbeskrivelse af krigen i Ukraine, selv om krigen er bogens afsæt. Den giver gennem nedslag i en række vigtige spørgsmål læserne svar ”vejen derhen” og tiden efter. Bogens kapitler handler om Ruslands politiske tænkning, om statsmagt, forsvar, sikkerhedspolitik og relationer til omverdenen. Den behandler forholdet mellem Putin og hans topfolk, det system som understøtter/svækker beslutningsprocesserne i Kreml, samt relationen mellem styre og befolkning.  Og den giver en forståelse for russisk identitet, det russiske samfundssystem, russisk politik og den russiske økonomi og demografi.

I løbet af nogle få årtier er den vestlige tradition gået fra at være fejret til at være pinlig og anakronistisk og sluttelig til at være noget skamfuldt. Den vendte sig fra at være en fortælling, som skulle inspirere mennesker og nære dem i deres liv, til at være en fortælling, som skal udskamme mennesker. Og det var ikke blot begrebet ”vestlig”, som kritikere protesterede mod. Det var alt, som var forbundet med dette begreb. Endog ”civilisation”.Der er mange facetter af denne krig mod Vesten. Den udkæmpes på tværs af medierne og gennem hele uddannelsessystemet – så tidlig som i børnehaveklasserne. Den er meget udbredt i den bredere kultur, hvor alle vigtigere kulturinstitutioner enten er under pres eller frivilligt lægger afstand til deres egen fortid.For ofte fremstiller vi denne kamp helt forkert. Vi tillader os at betragte den som temporær eller som findende sted i periferien, eller vi affærdiger den som en kulturkrig. Vi misfortolker deltagernes mål, eller vi undervurderer den rolle, denne krig vil få i kommende generationers liv.(fra Douglas Murrays indledning til bogen)

»Det jeg agter at sige er, at troen på dydigheden ved ARBEJDE gør stor skade i den moderne verden, og at vejen til lykke og velstand går via en organiseret reduktion af arbejdsmængden.«Sådan skriver filosoffen Bertrand Russell i sit indflydelsesrige essay Hyldest til lediggang fra 1932, som nu udgives på dansk sammen med to andre samtidige tekster Det gode liv og Frelse. Fælles for dem alle er, at de overbevisende og humoristisk argumenterer for, at meningen med livet ikke skal findes på arbejdsmarkedet. På samme måde gælder det, at vi ikke skaber det bedste samfund, ved udelukkende at fokusere på effektivitet, vækst og produktivitet.Bogen indeholder også idéhistoriker Mikkel Thorups introducerende efterskrift, der i essayform sætter Russells tanker i kontekst