Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Historie og samfund

Her finder du spændende bøger om Historie og samfund. Nedenfor er et flot udvalg af over 2.818.778 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Hvordan den nye moral gør de unge psykisk syge
    af Christian Hjortkjær
    113,95 - 148,95 kr.

    Vi er gået fra forbudssamfund til påbudssamfund, fra regler til idealer. Det er egentlig ikke, fordi de unge har gjort noget forkert, de har bare aldrig gjort nok. Derfor er det heller ikke længere skylden, men skammen og utilstrækkeligheden, der fylder i dag.Utilstrækkelig er skrevet til de pligtopfyldende og samvittighedsfulde unge, der forsøger at gøre det godt, men som alligevel siger ”Det er min egen skyld”. Til den skoleudmattede, for hvem intet er godt nok, hvis bedre er muligt. Til dig, der føler dig forkert, selvom du forsøger at gøre alting rigtig.Derfor er Utilstrækkelig er samtidig velegnet for enhver forælder eller underviser, der arbejder med unge, og som ønsker en bog, der ikke kun taler om den unge, men direkte til den unge.

  • - Skævvredne data i en verden designet til mænd
    af Caroline Criado Perez
    148,95 - 197,95 kr.

    Forestil dig en verden, hvor … … din telefon er for stor til din hånd … din læge udskriver medicin, der er forkert til din krop … du har 47 % større risiko for at komme til skade, hvis du bliver involveret i et biluheld.Hvis det lyder bekendt, er du sandsynligvis en kvinde. Usynlige kvinder afslører, hvordan verden er designet af og for mænd, og hvilke katastrofale konsekvenser det ofte har. Caroline Criado Perez har for første gang samlet en imponerende række studier og beretninger fra hele verden, der kaster lys over, hvordan kvinder er blevet glemt, og hvilken gennemgribende effekt, det har på os alle.#1 Sunday Times bestseller Vinder af 2019 Royal Society Science Book Prize 2019 Financial Times Business Book of the Year Award The Times Current Affairs Book of the Year A book of the decade by the Sunday Times

  • - Angrebet på Kongressen var ikke afslutningen. Det var begyndelsen.
    af Steffen Kretz
    298,95 kr.

    "Velskrevet diagnose af USA's splittede tilstand," 5 A'er, Altinget.dk"... på alle måder god at få forstand af." 4 stjerner, Kristeligt Dagblad4 hjerter, PolitikenSTORM PÅ VEJ er en dybdegående og personlig beretning fra DR’s mangeårige USA-korrespondent Steffen Kretz om en stormagt, der er slået ud af kurs og ligner en nation i opløsning. Engang var USA et land med en befolkning, der stod sammen om en fælles optimisme. I dag deler amerikanerne en kynisme rettet mod et politisk system, som i vidt omfang styres af milliardærer. Hvordan er USA havnet her? Steffen Kretz har rejst i alle dele af landet og tilbage i historien for at finde svaret på det største politiske spørgsmål i vores tid, for USA’s skæbne er også vores. Undervejs har han mødt høj og lav – fra tidligere præsident Barack Obama, som advarer om, at demokratiet er i fare, til familien Reffitt i Texas, der om nogen er symbol på det sammenbrud, verden er vidne til. I mange år var familien Reffitt en all american-kernefamilie med klassiske værdier og stærkt sammenhold. Men så blev faren politisk ekstremist og deltog i stormen på Kongressen. Sønnen meldte ham til FBI, og nu er familien lige så splittet som resten af USA. Det kom som et chok for familien, at ekstremisme og væbnet oprør mod regeringen voksede ud af deres parcelhus i et søvnigt kvarter i forstæderne. På samme måde har demokratiet i USA vist sig overraskende skrøbeligt og balancerer i disse år på en knivsæg.Steffen Kretz er særligt kendt for sit lange virke for Danmarks Radio, hvor han bl.a. har været vært for de store debatter op til folketingsvalg og mangeårig vært og redaktør på programmet Søndagsmagasinet. Han har været DR’s korrespondent i Mellemøsten og siden 2017 korrespondent i Washington. Steffen Kretz har tidligere udgivet bogen Brændpunkter – reporter på kanten af verden.

  • af Yuval Noah Harari
    139,95 - 165,95 kr.

    For 100.000 år siden var Jorden beboet af mindst seks menneskearter. I dag er der kun en tilbage: Os. Homo sapiens. Hvorfor endte lige præcis vores art med at herske over kloden? Hvordan kunne vores jæger- og samlerforfædre enes om at bygge byer og skabe kongeriger? Hvorfor begyndte vi at tro på guder, nationer og menneskerettigheder? At have tillid til penge, bøger og love? Og være slaver af bureaukrati, tidsplaner og forbrugerisme? Og hvordan vil vores verden udvikle sig i det næste årtusinde?Modigt og provokerende udfordrer SAPIENS alt det, vi troede, vi vidste om at være menneske: vores overbevisninger, vores handlinger, vores magt … og vores fremtid.

  • af Anders Puck Nielsen & Kasper Junge Wester
    218,95 - 228,95 kr.

    Hvor lang er en forsyningslinje? Hvad er en black hat?Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2021 har søofficer og militæranalytiker Anders Puck Nielsen slået sit navn fast i den danske offentlighed. Med stor erfaring, konkret viden og særlige formidlingsegenskaber klæder han dagligt danskerne på til at forstå en ny, kompleks virkelighed, der indbefatter ufred i Europa – og en fremtid, hvor ingen længere kan lade, som om kunsten at føre krig hører til i en en anden tidsalder.I denne veloplagte bog, der er skrevet i samarbejde med forsvarsjournalist og tidligere overkonstabel Kasper Wester, giver Anders Puck Nielsen en introduktion til krig anno 2022, hvor alle kan være med. Gennem konkrete eksempler får læseren indblik i krigens domæner – til lands, vil vands, i luften, i rummet og på nettet. Læseren bliver også klogere på moderne begreber som oprørskrig, informationskrig og atomkrig. Og ikke mindst den krig, alle frygter, nemlig en 3. verdenskrig.Uden at være dommedagsprofet forsøger Anders Puck Nielsen med sin bog at udbrede menigmands kendskab til krig. Som Anders Puck Nielsen slår fast i bogen: Det stærkeste våben mod krig er viden.

  • - 50 røverhistorier fra virkeligheden
    af Alexander Janku & Peter Løhde
    138,95 kr.

    Bogen er et produktet af kærlighed. Kærlighed til en god røverhistorie. Kærlighed til fortiden og det, den kan lære os om nutiden. Det er en kombination af det hele, som Alexander Janku og Peter Løhde har dyrket gennem fem år i deres podcast Vanvittig Verdenshistorie som de nu, for første gang, har nedfældet på skrift. I podcasten dyrker de historier fra virkeligheden, der overgår den vildeste fantasi. Både fra den nære fortid, fjerne fortid samt ind - og udland. Man skulle tro det var løgn - men der er sgu god nok.Bogen tager udgangspunkt i nogle af de vildeste fortællinger, de hr dækket i podcasten - tilsat nye historier.Alle historierne er fra den autentiske virkelighed, og de har lagt et stort tykke arbejde i at faktatjekke dem i det omfang, det er muligt. Hvis du kan lide vilde historier, platte ordspil og mærkelig fakta, så velkommen til!Bogen kan nydes over en kold øl, på toilettet eller hvor end du har lyst. Nyd den for dig selv eller giv den til en ven, du vil gøre klogere eller en fjende, du vil gøre dummere.Om ikke andet, så håver vi, at den vil give dig et smil på læben.

  • - REGAN VEST – regeringens og kongehusets atombunker
    af Poul Holt Pedersen & Karsten Hvam Pedersen
    236,95 kr.

    Gemt bag et anonymt udseende hus med have, garage og flagstang findes indgangen til et af de største og mest spektakulære bygningsværker i Danmark. Skjult for offentligheden og landets fjender opførte de danske myndigheder i 1960’erne en atomsikker bunker til 350 personer. Herfra skulle regeringen, kongehuset, forsvarschefen og de ledende embedsmænd fra centraladministrationen – i demokratiets mest komprimerede form – lede landet igennem 3. verdenskrig.Dette reserve-Christiansborg var så hemmeligt, at det ikke engang havde et officielt navn. Atombunkeren – der først efter flere årtier fik kodenavnet REGAN VEST – ligger flere hundrede meter inde i en bakke. Anlægget som er en underjordisk by med 232 rum, er bygget til at kunne klare en atomkrig, har egen vand- og elforsyning, hospital, radiostation, krisestyringsfaciliteter og en lejlighed til kongehuset. Med udgangspunkt i REGAN VEST fortælles nu for første gang den samlede historie om Nøddanmark og hvorfra og hvordan regeringen, civilregionerne og kommunerne kunne føre Danmark gennem atomkrig. Regeringsanlæggene – og en meget stor del af den civile beredskabsplanlægning – har hidtil været holdt usynlig og hemmelig. Danmark havde forberedt sin egen undergang med nødbegravelsespladser, nye pengesedler, en ny opdeling af landet og meget mere. Bogen er fyldt med anekdoter om f.eks. et hemmeligholdt dødsfald, inspektionsbesøg af dronningen, statsministerens dommedagstale, øvelser i at bemyndige brug af atombomber samt historien om faren og sønnen der, til begges store overraskelse, pludselig mødte hinanden 60 meter under jorden. Danmarks dybeste hemmelighed er desuden den eneste bog der indeholder fotos inde fra det aktive REGAN ØST.

  • - Kunst og kultur i en krisetid
    af Kasper Støvring & Thomas Kluge
    218,95 kr.

    Vi lever ifølge forfatterne i en krisetid. Vores fælles kultur er i forfald, og symptomerne ses bl.a. i den modernistiske kunst, der forekommer uforståelig og uden håb. Kulturen har brug for nyt liv, en ny renæssance. Det moderne er fortid er et modsvar til det kulturelle forfald, der præger vores tid og har gjort det de sidste godt 100 år. Et opgør er nødvendigt: Der er brug for at revitalisere vores kultur ved at gøre op med den moderne, progressive ideologi og i stedet genskabe forbindelsen med traditionen. For at komme frem må vi gå tilbage og lære af fortiden.Thomas Kluges malerier er bogens klangbund. De handler om, hvor vi som mennesker, som danskere og som vesterlændinge ståri en urolig verden, og hvor vi er på vej hen – hvad vores kultur og eksistens bør bygge på. Ved at give nyt liv til vores kultur kan der skabes håb om en fælles fremtid, der bygger på det, vi kender og holder af, men er ved at miste kontakten til. Bogen er rigt illustreret. Thomas Kluge, f. 1969, er autodidakt kunstmaler og debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1993. Han er blevet betegnet som magisk realist, og hans malerier hænger bl.a. i kirker og kulturinstitutioner.Kasper Støvring, f. 1973, ph.d. i litteraturvidenskab. Forfatter til bøger om litteratur, kunst og samfundsforhold, bl.a. Sammenhængskraft(2010), Mytisk modernisme (2018) og Breve fra provinsen (2023).Omtale★★★★ "(...) Vi har mistet forbindelsen til fortiden, til kulturarven, til kristendommen (...) Bogen er et interessant partsindlæg i den bekymring, hvor dens ærinde er at formå læseren til at tænke sig om og ikke hoppe på den første, den bedste strømning, men huske at få bagagen med (...) Bogen rummer spørgsmål, det er værd at finde sine egne svar på."- Jyllands-Posten"Danmarks bedste maler og landets bedste essayist udgiver opbyggelig bog sammen om kunst og kultur i en progressiv krisetid (...) Et befriende opgør med moderne nihilisme og et tiltrængt forsvar for skønhed, kristendom og hjemland (...) Bogens fysiske format rummer i sig selv en pointe: tykt, lækkert papir, smukke gengivelser af Kluges motiver, flot grafisk opsætning. Det er i sig en glæde at have denne bog i hånden (...) Essayet er skrevet i en national kontekst, men har internationalt niveau."- Kontrast"Det moderne er fortid er en tankevækkende og anbefalelsesværdig bog (...) Og så er det en bog, som er revolutionær på en måde, som man ikke ser så ofte. En bog til kamp for det gode, det skønne og det sande (...) Debatbog, der kan sætte gang i tankerne hos den enkelte."- POV International

  • - Den sande historie om storstikkeren Sven Hazel
    af Martin Q. Magnussen
    248,95 - 258,95 kr.

    I 1953 udkom De fordømtes legion, en krigsknaldroman om skyttegravslivet i et strafferegiment, baseret på forfatterens egne oplevelser som frivillig soldat i tysk tjeneste under Anden Verdenskrig. Gennem de næste ti år blev Sven Hazel et af Danmarks mest berømte forfatternavne. Hans romaner solgte millioner af eksemplarer og udkom på 25 sprog.Men det hele blev afsløret som en løgn.I virkeligheden var Sven Hazel identisk med Børge Willy Redsted Pedersen, en hipomand og storstikker, som efter befrielsen havde siddet fængslet og var straffet for landsforræderi. Forfatterskabet blev udråbt som et fupnummer, og Hazels navn har siden været skandaliseret som dansk litteraturs svar på Baron von Münchhausen.Men nu tager Hazel-affæren endnu en drejning.En arkivkasse dukker op på Rigsarkivet i 2017 efter et tyveri omgærdet af stor mystik. I kassen ligger en adoptionssag, Werner Bests mentalerklæring, straffesagen mod barnemordersken Dagmar Overby – og en 734 sider lang krigsdagbog, skrevet af Børge Willy Redsted Pedersen, samt en omfattende straffesag mod samme mand, inklusive underliggende bilag fra dansk politi og nazityske militærmyndigheder.I denne bog dykker tidligere politimand og forfatter MARTIN Q. MAGNUSSEN som den første ned i arkivkassen. Ud kommer en af de mest utrolige – og uhyggelige – historier, du har læst om Anden Verdenskrig.

  • - Et feministisk manifest i femten punkter
    af Chimamanda Ngozi Adichie
    69,94 - 103,95 kr.

    Chimananda Ngozi Adichie modtog for et par år siden et brev fra en barndomsveninde, der spurgte hende, hvordan hun kunne opdrage sin datter feministisk. Brev til en nybagt forælder er Adichies svar med femten råd til den nybagte forælder. Adichies råd er en nuanceret og kærlighedsfuld påmindelse om, hvor vigtigt det er, at vi tager ansvar for de værdier, vi giver videre til den næste generation.

  • af Niccolò Machiavelli
    198,95 kr.

    Forlaget HELIKON hædretFor sine udgivelser af Giambattista Vico Den nye Videnskab, Niccolò Machiavelli Fyrsten og Niccolò Machiavelli Drøftelser af Livius er Forlaget HELIKON blevet tildelt: Det Italienske Udenrigsministeriums oversætterpris 2005 på Euro 10.000,00.Fyrsten - den politiske klassiker nr. 1!Den, der læser Fyrsten af Machiavelli, vil her finde en brutal, logisk verden, baseret på studiet af mennesket og af livet. Mennesket er her, som natur, i sin handlen underordnet uforanderlige love, ikke opstillede efter moralske kriterier, men efter logiske. Det, som man må spørge mennesket om, er ikke, om det, det gør, er godt og smukt, men om det er fornuftigt og logisk, om der er sammenhæng mellem midlerne og målet.Fyrsten er på én gang et politisk manifest, en håndbog i at udøve magt - lige væsentlig for den moderne politiker som for den moderne manager - og det første eksempel på et værk, der behandler politik som en objektiv realitet.Niccolò Machiavelli (1469-1527) kan betragtes som grundlæggeren af den politiske videnskab og leverer gennem sine dybtgående analyser indsigt i fundamentale problemstillinger som spørgsmålet om politikkens mål og forholdet mellem politik og moral.Fyrsten har siden sin fremkomst for over 500 år siden været et kontroversielt skrift, som stadig vækker modstand og debat - et sikkert tegn på, at Machiavellis tænkning også i dag er levende og aktuel."Konsekvent!En fantastisk bog! Her er alt, hvad du bør vide om at føre krig, regere et land, hvordan du skal behandle venner og især fjender. Alt om fasthed og konsekvens. En rigtig klassiker!” Lars Madsen, net-anmeldelse. ”En autoritativ dansk udgave af Fyrsten foreligger nu i Fritz Wolders uforkortede oversættelse… Med denne udgivelse kan man trygt begynde vandringen ind i Niccolò Machiavellis forunderlige, begavede og af mange så misforståede tankeverden... Såfremt reolen mangler Machiavellis værk, og det bør ingen ordentlig reol, er tiden inde til at lukke hullet”. Georg Metz i Information, 12. juni 1998. ”Machiavellis analyse af den politiske magt er forbavsende aktuel. Det er chokerende læsning… I Fyrsten mærkes det historiske gys, og i Fritz Wolders uforkortede nyoversættelse – fra italiensk til dansk – fortælles der om Machiavellis liv som en smuk optakt til Fyrsten”. Lene Rikke Bresson i Berlingske Tidende, 16. juli 1998. "For at forberede mig til forhandlingerne med Mogens Lykketoft har jeg genlæst Fyrsten af Machiavelli". Anders Fogh Rasmussen i Jyllands-Posten, 13. august 1998. Andre italienske renæssance-klassikere fra Forlaget HELIKON: Niccolò Machiavelli Drøftelser af Livius (Discorsi) (2004) Niccolò Machiavelli Krigskunsten (2020)Francesco Guicciardini Råd og refleksioner (Ricordi) (2018)

  • af Lea Wind-Friis
    181,95 - 232,95 kr.

    Den prisvindende journalist Lea Wind-Friis fortæller, om dengang bønderne gjorde oprør og planlagde et statskup med nazisterne. For hendes oldefar var involveret.I et ringbind med sin oldefars efterladte erindringer finder Lea Wind-Friis en nøgle til den familiehistorie, hun altid har undret sig over, men aldrig har kunnet få svar på: Hvad var det med oldefaren og nazisterne?Oldefaren, Jens Thomsen, var foreningsmand og folketingsmand, men først og fremmest landmand. Han var blandt dem, der gik forrest i 1930’ernes kamp for landbrugets vilkår under depressionen, og mens det nazistiske rige voksede sig stærkt i Tyskland, voksede splittelsen mellem land og by herhjemme. Bøndernes politiske kamp for landbrugets bedste bragte dem under besættelsen tæt på nazisternes planer om et statskup i Danmark. Og efter befrielsen blev Jens Thomsen anklaget i den største sag om landsforræderi.Foruden oldefarens erindringer og familiens fotoalbum er bogen baseret på omfattende research i datidens kilder.Bondehjerte er en fængende beretning om et Jylland sat i brand af vrede landmænd, om en patriarks fald og om de historiske uoverensstemmelser mellem land og by – uoverensstemmelser, der stadig spiller en rolle i dag.

  • af Anders Lundt Hansen
    93,95 - 259,94 kr.

    Tag med på en rejse gennem de første 1000 år af Danmarks historie fra o. år 400, hvor danerne første gang optræder i skriftlige kilder, til år 1400, hvor Danmark er blevet et etableret kongedømme. Undervejs ser vi på de genstande og begivenheder, der formede tiden. Vi spejder efter blodige slag, mystiske runeindskrifter og store bygningsværker, men kigger også efter ydmyge stolpehuller og småting, der viser dagliglivet. Vi kommer til at høre nogle af de gamle myter og legender, og vi ser på, hvad der er den rigtige historie bag dem.Det er en overraskende fortælling, der giver et nyt blik på, hvad ’Danmark’ er, og hvor det kommer fra. Og når vi sætter alle århundrederne sammen, får vi historien om, hvordan Danmark blev til.

  • af Poul Duedahl & Maria Clement Hagstrup
    208,95 - 298,95 kr.

    Seksuelle afvigere, utilpassede unge, tyveknægte og sædelighedsforbrydere. Hvor gør man af mennesker, som er uønskede i normalsamfundet, fordi de stikker ud og stikker af? Lægen Christian Keller havde en idé. Man placerer dem på en øde ø. I 1911 købte staten Livø i Limfjorden og indrettede en isolationsanstalt, som indtil 1961 husede 743 kriminelle, asociale og moralsk åndssvage mænd. Anbragt på ubestemt tid og på overlægens nåde. Mændene var afskåret fra omverdenen, ofte i årevis, og for mange var flugt, sterilisation eller kastration den eneste udvej. Livø Anstaltens historie er fortællingen om en helt central side – og bagside – af velfærdsstatens og demokratiets danmarkshistorie. Den viser, hvordan et land for ikke længe siden behandlede sine afvigere. En enkelt blev senere far til en dansk statsminister.

  • - En hånd- og inspirationsbog for vordende efterlønnere og pensionister
    af Peter Faber
    138,95 kr.

    Farvel arbejde - goddag frihed er en fascinerende bog skrevet af den talentfulde forfatter Peter Faber. Udgivet i 2014, er denne bog en bemærkelsesværdig tilføjelse til genren. Bogen er en indsigtsfuld fortælling, der udforsker vores forhold til arbejde og frihed. Den udfordrer læseren til at tænke over, hvad frihed virkelig betyder for dem, og hvordan de kan opnå det. Forlaget 'mellemgaard' har gjort et fantastisk arbejde med at bringe denne bog til offentligheden. Hvis du er på udkig efter en bog, der kan forandre dit syn på livet, er 'Farvel arbejde - goddag frihed' det perfekte valg for dig.

  • - Sikkerhedsekspertens guide til, hvordan du sikrer dig selv og din familie under kriser, katastrofer og strømsvigt
    af Susanne Skov Diemer
    123,95 - 198,95 kr.

    Hvordan vil du klare dig, hvis du ikke har wifi i en uge? Hvordan vil du tackle det, hvis strømmen går og ikke kommer tilbage foreløbigt? Hvor mange dage kan du brødføde dig selv og din familie med det, du har i skabene lige nu? Har du antydningen af en plan for, hvordan du vil klare dig, hvis - eller rettere: den dag - Danmark bliver ramt af en længerevarende krise? ER DU I DET HELE TAGET KLAR TIL ET SAMFUNDSNEDBRUD? Det bliver du med denne enkle indføring i de mest grundlæggende forberedelser for dig og din familie: Hvad er et nødlager, og hvorfor skal du have det. Derfor kan du ikke regne med, at myndighederne redder dig ud af alle kriser. Sådan planlægger du løsninger på de mest sandsynlige worst case-scenarier for både dig selv og dine nærmeste. Så er du forberedt, hvis – eller når – Danmark bliver ramt af et cyberangreb, fysisk terror, virus eller et helt fjerde krisescenarie.

  • - Vores vrede, ansvar og potentiale
    af Sebastian Lynggaard
    188,95 - 193,95 kr.

    Det er på tide at indse, at vores kønsfællesskab trænger til en extreme home makeover. Hvis vi ikke selv er med til at fortælle hvad mænd er – og hvad mænd kan blive – så bliver det bestemt for os. Det er vigtigt, at man som mand ikke tager afstand fra andre mænd, men tager ansvar og bliver en del af løsningen på de udfordringer, der præger den moderne mandearena.I 2019 oprettede Sebastian Lynggaard den anonyme instagramprofil @Herligesvend, hvor han poster memes fyldt med glimmer, pastelfarver og nuttede dyreunger. Nogle af opslagene er harmløse, relaterbare memes om tømmermænd og modvind på cykelstien, men mange af dem tager fat på aktuelle, politiske emner som MeToo og ulighed. Hver gang profilen postede politisk indhold, blev indbakken fyldt med nedladende og direkte aggressive beskeder fra mænd, der gik ud fra, at en kvinde stod bag profilen.Det blev noget af en øjenåbner for Sebastian Lynggaard, som i denne bog dykker ned i, hvorfor nogle mænd bliver så vrede, at de sender nedladende beskeder til en memeprofil, opfører sig voldeligt eller begår overgreb. Han kigger indad og ser tilbage på de følelser, der opstår i unge drenge, efterhånden som de bliver mænd; mindreværd og skam, vrede og ensomhed.Sebastian Lynggaard aka @Herligesvend oprettede i 2019 sin memeprofil, der i dag har nået over 50.000 følgere. I 2021 stod han frem som profilens ejer, og har i den forbindelse været interviewet af DR, Femina, m.fl.

  • af Chimamanda Ngozi Adichie
    68,95 - 103,95 kr.

    I dette personlige og velargumenterede essay, der stammer fra Chimamanda Ngozi Adichie meget anerkendte Ted talk af samme navn, præsenterer hun læseren for en unik definition af feminisme i det 21. århundrede. Hun trækker i høj grad på sine egne oplevelser og sin dybe forståelse for kønspolitikkens ofte tilslørede virkelighed. Og fortæller om, hvad det vil sige at være kvinde lige nu – en højaktuel opfordring til, at vi alle bør være feminister.Sangerinden Beyoncé har samplet dele af Ardichis essay og bruger det i det populære nummer Flawless, hvor teksten fungerer som 2. vers.

  • - alt det, du havde glemt, du kunne huske
    af Dorthe Chakravarty
    258,95 kr.

    Irma har sat sit præg på dagligvarehandlen siden 1886. Snart er historien, som vi kender den, slut. Her er bogen, der gennem udvalgte ikoniske genstande fortæller Irmas historie: Irma-kaffen, rødvinen, Maries medister, Irma-dukker, engangstrusser, kunstdåser, Kina-sko og meget mere.Få den nostalgiske historie om dengang Irma åbnede sin første selvbetjeningsbutik efter amerikansk forbillede. Læs om tiden, hvor Irma også var et rejsebureau, der fragtede eventyrlystne danskere til eksotiske egne. Om hvordan kunderne kunne ringe og bestille frisklavet kolbekaffe på Irma-fonen og om kaffe-sporvognene, der kørte rundt i de københavnske gader. Det er en fortælling om kampen for fødevarernes kvalitet, økologi, godt købmandskab og små producenter. Ikke mindst er det Irma-historie flettet sammen med danmarkshistorie.Dorthe Chakravarty er historiker, forfatter og forhenværende radiovært på DR P1. Hun har skrevet flere kulturhistoriske bøger.

  • af Søren Lippert
    116,95 - 253,95 kr.

    Stærke kræfter er sluppet løs i den vestlige verden. Vi ser det i den voksende mistillid til institutionerne, vi ser det i vælgernes trodsige adfærd, og vi ser det i de nye mediers evne til at åbne døre for populister som Donald Trump og Greta Thunberg. Demokratiet, som vi kender det, slår revner.Søren Lippert udfordrer forestillingen om, at det liberale demokrati er endestation for vores samfund. Der kom noget før, og der vil også komme noget efter demokratiet, som vi kender det. Samfundsmodeller udvikler sig som i en cyklus: Det, der virker som en befrielse, når det opstår – som fx demokratiet op gennem det 19. århundrede – opleves siden som en klods om benet. Institutioner kommer med tiden til at virke undertrykkende, og en stadig større del af befolkningen føler ikke, de har noget at skulle have sagt. På et tidspunkt udløser deres vrede et politisk jordskælv.Det er det jordskælv, vi i disse år kan fornemme, er på vej. Søren Lippert beskriver tre scenarier for, hvordan verden vil tage sig ud på den anden side af demokratiet og peger på, at det, der driver tidens vilde forandringer, og som presser demokratiet, er den enkelte borgers krav om større selvbestemmelse.

  • - Hvad sexarbejdere ved om kærlighed og kapitalisme
    af Sine Plambech
    248,95 kr.

    Bogen er et banebrydende etnografisk værk, hvor antropolog, filmskaber og forfatter Sine Plambech tager læseren med på en global rejse ind i sexarbejdernes verden.  I bogen væves fem kvinders personlige, kraftfulde og intime historier sammen til en analyse af større globale strukturer, migration og køn. Med stor empati fortæller Sine Plambech om sexarbejdernes handlekraft, viljestyrke og længsler efter det gode liv, og modigt indskriver hun sin egen livshistorie i ønsket om at bryde med forestillingen om et ”os” og ”dem”. I Global sex møder læseren mennesker og får indsigt i en underverden, som vi ellers sjældent får adgang til. Her beskrevet i en velkomponeret fortælling til vores tid, hvor sexarbejde spejler en verden i forandring.  Uddrag fra bogen: ”Hun har mellemstore bryster,” forklarer jeg ærligt manden i telefonen, mens jeg med øjnene måler bryststørrelsen på kvinden i sort blonde-bh, der sidder på sofaens armlæn over for mig. ”Hm, ok, tak jeg vender tilbage,” svarer han. Kvinden på sofaen ryster på hovedet ad mig. ”Du svarede alt for ærligt på hans spørgsmål. I telefonen er vi, uanset hvordan vi ser ud i virkeligheden, altid under 30, har store bryster og langt hår.” Hun er erfaren sexarbejder, og jeg er telefondame på bordellet, hvor hun arbejder. Jeg er nybegynder ud i sexsalgets logik og har ikke forstået det grundlæggende: Sex er en vare, der skal sælges. Og som i al anden handel gælder det om at fremstille varen attraktivt. Jeg er antropologstuderende på feltarbejde og på bordellet i Buddinge vil sexarbejderne have, at jeg skal arbejde for at få den viden, jeg er ude efter.

  • af Jessica Hallbäck (red)
    208,95 kr.

    En feministisk coffee table-book med plakater fra 100 års kvindekamp.Dette er ikke bare en bog – det er også en samling feministiske kunstværker til at hænge på væggen. I bogen finder du en samling af 20 fantastiske plakater fra over 100 års kvindekamp i både udlandet og i Danmark. Du kan bladre gennem siderne som en almindelig bog eller forsigtigt trække de sider ud, du gerne vil hænge op.Plakaterne er trykt i A4-størrelse på 300-grams kunstpapir og passer perfekt til almindelig rammestørrelse.En perfekt gavebog til alle generationer – til din mor, datter, veninde og din gamle rødstrømpebedstemor.

  • - Hendes Majestæt Dronning Margrethe II's nytårstaler 1972-2023
     
    258,95 kr.

    »Dronning Margrethe gjorde nytårstalen [...] til ét af sine mange særlige kendetegn. [...] For at minde danskerne om, hvad der var det væsentlige i tilværelsen. Om, hvordan man opfører sig over for hinanden, og om, hvordan den aktuelle politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og mentalitetsmæssige udvikling i Danmark burde ses i en større og længere historisk, europæisk og internationalt sammenhæng.«Sådan skriver Lars Hovbakke Sørensen i forordet til Gud bevare Danmark. For dronning Margrethes nytårstaler var ikke bare en tradition, der indledte danskernes nytårsfest, det var »holdepunkt for de mange danskere, som hvert år satte sig foran tv-skærmen eller tændte for radioen for at høre dronning Margrethe sætte tingene i et større perspektiv.«Her er alle 52 samlet i en smuk og gennemillustreret luksusudgave med 26 fotos af dronningen. En usædvanlig flot gavebog til alle danske royalister og fans af Margrethe II.

  • - Om køn, feminisme og #metoo
    af Helle Thorning-Schmidt
    198,95 - 248,95 kr.

    "Når jeg hører folk sige, at vi da har ligestilling i Danmark, og at der ikke er mere at tale om, får jeg altid lyst til at spørge: Hvilken dag eller bare sådan cirka i hvilket år var det, at vi kom i mål?"Danmarks første kvindelige statsminister melder sig med denne personlige og åbenhjertige bog - baseret på egne enestående erfaringer og skrevet med indsigt og humor - ind i centrum af debatten om ligestilling, feminisme, magt, sex, #metoo og tidsånden.Et stærkt indlæg i debatten fra en kvinde, der ved, hvad hun taler om.

  • - maj 1945 i Flensborg - mellem ofre og gerningsmænd
    af Hans Christian Davidsen
    241,95 kr.

    Det tredje Rige fik i Flensborg et tre uger langt efterliv. Hitlers udpegede efterfølger, Karl Dönitz, fortsatte med at regere i Flensborg - endda to uger efter slutkapitulationen. Som om intet var hændt.Mellem 2000 og 3000 topnazister gik under jorden i de noble villakvarterer i den gamle danske by. SS-bødler gemte sig på bondegårde ikke langt fra vore dages grænsebutikker - blandt andre Himmler og Auschwitz-kommandanten Höß, som havde cirka 2,5 millioner menneskeliv på samvittigheden. I fornemme villakvarterer gemte de sig. Naboerne vidste som regel, hvem de var, men sagde ikke noget.På Flensborg Fjord blev purunge soldater på grotesk vis henrettet for faneflugt, selv om krigen for længst var forbi. Flensborg var endestation på »Rattenlinie Nord« - nazisternes sidste tilflugtsrute mod nord, hvor de forsøgte at redde skindet. Det sætter sit præg på byen og i grænselandet den dag i dag.Hvordan kunne alt dette gå til? Den gennemillustrerede bog giver svar på de dramatiske begivenheder i foråret 1945 og tegner tillige et realistisk nærbillede af nazi-regimets dødskramper og undervurderede levedygtighed.

  • - Galskab og gennembrud i medicinen
    af Klaus Larsen
    258,95 kr.

    Læs historien om de mange gale medicinske påfund, der siden oldtiden har kostet utallige mennesker livet – men som også har ført til geniale gennembrud, der har reddet millioner af menneskeliv. Når vores tipoldeforældre tilkaldte lægen, var det med livet som indsats. Lægen troede fuldt og fast på sine evner. Patienten troede, at lægen vidste, hvad han gjorde. Begge tog fejl. Behandlingen byggede på teorier, som var 2000 år gamle. På overtro og uvidenhed. Reelt kunne lægen intet stille op mod sygdomme og epidemier. Medicin var i heldigste fald uden virkning, og den var i de fleste tilfælde giftig med ingredienser som kviksølv, opium og andre mystiske ingredienser.Man tappede blod af patienter med blodmangel. Børn fik hostesaft med dødelige morfinmængder. Kirurger udførte store operationer uden bedøvelse og rodede i såret med snavsede fingre. Patienterne døde af lægers uvidenhed og konservatisme.Heldigvis var der læger, som rejste tvivl om de gamle dogmer og gik deres egne, eksperimenterende veje. I dag virker mange af deres ideer latterlige og groteske, og ofte gik forsøgene helt galt. Indsatsen var livet, og mange betalte den højeste pris. Men de gennembrud, der fulgte, har reddet millioner af liv og har på få generationer ført til vores moderne, effektive medicin.

  • - Fra A til Å om de to biologiske køn og ligeværd
    af Birgitte Baadegaard
    278,95 kr.

    Denne bog handler om ligeværd – ikke ligestilling – mellem de to traditionelle biologiske køn: mand og kvinde. Ordet ligeværd stikker nemlig mange lag dybere end ordet ligestilling, der handler om at give kvinder lige muligheder i en ramme, som mænd i århundreder har defineret og værdisat. Det udgangspunkt er snarere tilpasning end reel ligestilling og har derfor intet med ligeværd at gøre. Bogens mission er at skabe øget bevidsthed om statistiske kønsforskelle mellem mænd og kvinder. Den usunde dynamik, der udspiller sig mellem de to biologiske køn påvirker også minoritetsgrupper. Og dermed os alle. Birgitte Baadegaard har i godt 20 år arbejdet med ambitiøse kvinder i liv og ledelse, der oplever udmattelse og frustration, oftest uden at de selv kan forklare eller sætte ord på årsagen til deres oplevelse af meningsløshed. Bogen er et resultat af forfatterens nysgerrighed efter at finde ud af, hvad der ligger bag. Efter grundig research viste der sig et utal af brikker til et komplekst puslespil, som i bogen er sorteret i data og tematiseret i emner fra A til Å med det formål at vise, hvor omfattende det systemiske uligeværd er mellem mænd og kvinder.”…du får et opslagsværk og en detaljeret gennemgang af centrale om­råder fra hverdagen, du troede, du kendte, men som viser sig fra en dyster side, hvor samfundet igennem lang tid har skævvredet kønnene – men uden at bogen peger fingre ad mændene.” Fra bogens forord af Werner Valeur, serieiværksætter – bl.a. af Billys Billing ”Der er mange mørke zoner i flere dimensioner på det landkort, du forsøger at beskrive. At kortlægge og beskrive bias er et rigtig godt sted at starte. Vi kommer til at blive mange læse­re, som får udvidet vores sprog og begrebsverden. […] Efter at have læst denne bog, har jeg en oplevelse af, at der er noget at sige, som vi ikke vil høre.” Fra bogens efterskrift af Mia Wagner, medstifter af Nordic Female Founders

  • af Fritz Wolder
    188,95 kr.

    FORLAGET HELIKON HÆDRET 2005 For sine udgivelser af Giambattista Vico Den nye Videnskab, Niccolò Machiavelli Fyrsten og Niccolò Machiavelli Drøftelser af Livius er Forlaget HELIKON blevet tildelt Det Italienske Udenrigsministeriums oversætterpris 2005 på Euro 10.000,00. »Det er et revolutionært skrift, der gør op med al den kønne officielle næstekærlige snak, som magthavere på alle niveauer hælder i hovedet på deres undersåtter. Klart og koncist giver bogen en konkret brugervejledning i, hvordan man opnår magt og bevarer den, og hvordan man skal undlade at undertrykke sig selv. Bogen er let at læse med sit klare, præcise, provokerende sprog fra 12 år og opad. Den vil med lidt held gøre livet lige så surt for alle disse middelmådige magthavere på alle niveauer, som det kommunistiske manifest gjorde det i 1848.« - lektørudtalelse af Martin Hjelmborg. Andre bøger fra forlaget HELIKON: Søg på forfatternavnene: ""Vico"", ""Machiavelli"", ""Stirner"", ""Dietrich Eckart"", ""Svetlana Wolder"", ""Gustave Le Bon""

  • - Ti kort der forklarer verden
    af Tim Marshall
    148,95 kr.

    "... en slags intellektuel ground zero, hvis man skal forstå baggrunden for, hvorfor en stormagt som Rusland gør, som Rusland gør."– Michael Jarlner, PolitikenAlle verdens ledere er styret af geografi. Deres valgmuligheder begrænses af bjerge, floder, oceaner og beton. Javist, for at følge begivenhederne i verden, må du naturligvis forstå mennesker, ideer og bevægelser – men hvis du ikke også har et godt greb om geografien, får du ikke det komplette billede. Hvis du nogensinde har undret dig over, hvorfor Putin er så besat af Krim-halvøen, hvorfor USA var bestemt til at blive en global stormagt, eller hvorfor Kina konstant udvider sin magtsfære, finder du svarene i denne bog. Fanget af geografien ser på fortiden, nutiden og fremtiden for at give indblik i en af de afgørende faktorer, der former verdenshistorien. "”Skarpe indsigter om, hvordan geografi former verdensledernes valg” – Financial Times

  • - Forstå hvordan de unge Z'ere skaber vores fremtid
    af Emilia van Hauen
    238,95 kr.

    Generation Z, der er født mellem 1995 og 2010, er for alvor ved at etablere sig på arbejdsmarkedet. Det udfordrer både deres ledere og kollegaer, fordi den yngre generation er så markant anderledes end dem selv. Z’erne er nemlig opdraget til ligeværd og forhandling, de udtrykker deres kreativitet og følelser, de søger en meningsfuld karriere med god work-life-balance, og så er de den mest sårbare og fællesskabsorienterede generation, vi nogensinde har haft. Men hvorfor er Generation Z så forskellig fra andre generationer og hvad kan vi lære af dem?I denne bog giver kultursociolog Emilia van Hauen både en indgående analyse af de unge, der er ved at revolutionere vores arbejdsmarked og kommer med en personlig beretning om, hvordan hun selv har oplevet et samfund under hastig forandring. Med lune og nysgerrighed tager van Hauen et opgør med generationsbashingen og ser i stedet med optimisme på forskellene mellem generationerne og viser, hvordan vi bedre kan forstå hinanden og skabe en fælles verden, hvor alle kan leve godt og arbejde sammen på tværs af erfaringer, værdier og alder.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.