Genrer
Pris
DKK
Anmeldelser
  • 1
  • 1
  • 1
  • 1
  • 1
Formater
  • 999+
  • 999+
  • 999+
  • 999
  • 76
  • 68
  • 45
  • 41
  • 28
  • 23
Sprog
  • 88
  • 999+
  • 4
  • 809
  • 466
  • 5
  • 43
  • 29

Socialforsog og velfærd

  • De forsvundne nazidokumenter af Martin Q. Magnussen
    - Den ufortalte historie om tyveriet fra Rigsarkivet
    af Martin Q. Magnussen

    Med det opsigtsvækkende tyveri fra Rigsarkivet forsvandt uerstatteligt materiale om et ubehageligt kapitel i Danmarkshistorien. Myndighederne bedyrede ellers ved sagens afslutning, at alle stjålne dokumenter var fundet og tilbagelagt på deres rette plads. Sandheden er, at forbrydelsen aldrig blev helt opklaret, og tusindvis af dokumenter om danske nazister, der meldte sig under tyskernes faner, er stadig forsvundne. Den unge politibetjent Martin Q. Magnussen var manden, der opdagede rigsarkiv-tyverierne i 2012. I denne bog dokumenterer han, at forbryderne havde meget mere på samvittigheden, end det kom frem, da sagen blev lukket ved en parodi af en retssag. Ved at grave dybt i danske og udenlandske arkiver og gå undercover på internettet, hvor nazi-samlere flokkes, påviser han et hidtil ukendt omfang af kriminalitet, når det gælder de eftertragtede dokumenter og effekter fra nazi-tiden. Det er også et indblik i en diskret verden af samlere, der foretrækker at operere i det skjulte.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Det store skatterøveri af Thomas G. Svaneborg
    - Hvordan Europa blev plyndret for 410 milliarder
    af Thomas G. Svaneborg & Niels Fastrup

    Det store skatterøveri er historien om, hvordan et netværk af internationale finansfolk har svindlet Danmark og resten af Europa for mindst 410 milliarder kroner. Bogen afdækker, hvordan netværket sammen med verdens største banker udviklede en plyndringskapitalisme, der i mere end 10 år uhindret lænsede Europas statskasser for ufattelige summer. Der var tale om en ren, rå, organiseret kriminalitet udført af toppen af den internationale finansverden til skade for resten af samfundet. Niels Fastrup og Thomas G. Svaneborg er nogle af Danmarks dygtigste undersøgende journalister. De har siden 2015 i et tæt samarbejde dækket sagen om svindel med udbytteskat i to dokumentarfilm og stribevis af tv-indslag på DR. I Det store skatterøveri tager de læseren med på en dramatisk og personlig rejse ind i den undersøgende journalistiks maskinrum. Her deler de både sejre og nederlag i deres jagt på at kaste lys over finanssektorens mørkeste skyggeside. Bogen indeholder en række nye afsløringer – baseret på beretninger fra insidere, som i dag fortryder deres rolle, og på forfatternes årelange jagt på sandheden om det, der måske er verdenshistoriens største kup.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Sygeplejersken - En af Danmarkshistoriens mest spektakulære drabssager af Kristian Corfixen
    af Kristian Corfixen

    En tidlig morgen i marts 2015 modtager politiet et opkald fra en sygeplejerske på Nykøbing Falster Sygehus. Hun mistænker sin nære kollega for bevidst at dræbe patienter og frygter, at det netop er sket igen. Snart ruller en drabssag, som aldrig før er set i dansk retshistorie. Flere fortæller nu politiet, at også de mistænker sygeplejersken for at forgifte patienterne, og nogle endda at de har gået rundt med mistanken i flere år. Men hvorfor har ingen reageret? Og hvor er beviserne? I denne dokumentariske beretning rekonstruerer journalist Kristian Corfixen den nattevagt, som siden førte til, at sygeplejersken blev idømt 12 års fængsel for flere drabsforsøg. For første gang blotlægges politiets efterforskning, og bogen afslører en lang række detaljer om sagen, der ikke har været fremme i offentligheden før. Alle sagens hovedpersoner medvirker i bogen - heriblandt den dømte Christina Aistrup Hansen samt politiets kronvidne, som begge for første gang udtaler sig offentligt om sagen. I bogen står overlægen, der anmeldte sagen, sammen med politiets kronvidne også frem med kritik af Nykøbing Falster Sygehus og det danske sundhedsvæsens måde at håndtere sagen på. For har vi lært af sygeplejerskesagen og forsøgt at forhindre, at noget lignende vil kunne ske igen? Det mener de ikke. Kristian Corfixen dækkede sygeplejerskesagen for dagbladet Politiken, da den blev behandlet i by- og landsretten.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Søn af Sandberg af Ken B. Rasmussen
    af Ken B. Rasmussen & Oliver Louai

    Oliver Louai bliver i 1999 født ind i verden med Hells Angels, Stein Bagger, Bandidos og bandekrig. Fra han kan gå, er han med til søndagshygge og barbecue, hoppeborg og børnefødselsdage i Hells Angels’ klubhus, mens babysitteren, når han leger på Blågårds Plads, hedder Lille A. Han er fire, da han første gang besøger sin far i fængslet, ti, da han oplever, at faderen bliver skudt, og 18, da han selv skærer sig på lovens skarpe kant og bliver varetægtsfængslet for grov vold, fordi han da selvfølgelig er skyldig – han er jo Brian Sandbergs søn. Da han rammer teenagealderen, har han ellers smidt navnet Sandberg. Kalder sig herefter Oliver Louai – samme efternavn som moderen, der har marokkansk og muslimsk baggrund. Få år efter konverterer han også selv til islam. ”Søn af Sandberg” er historien om Brian og Oliver, om far og søn – set gennem en drengs uskyldige øjne. Det er fortællingen om en søns kamp for ikke at følge i sin elskede fars fodspor, kampen for at skabe sin egen identitet, kampen for at folk stopper med at spørge, om ikke han er berømt-berygtede Brian Sandbergs søn? Så han ikke længere behøver at tænke på, om han skal svare ja – eller nej.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Opklaret af Stine Bolther
    af Stine Bolther & Jens Møller Jensen

    Jens Møller Jensen har oplevet mørke sider af vores samfund. Ubådssagen, skuddramaet på Christiania, hvor blandt andre to betjente blev ramt, og terrorangrebene i København ved Krudttønden og den jødiske synagoge er nogle af de forbrydelser, drabschefen i Københavns Politi har stået i spidsen for at opklare. Han fortæller her detaljeret om en række af sine største sager, giver et unikt indblik i arbejdet med efterforskningen og beskriver de svære overvejelser og afgørende valg, han må træffe undervejs. Med stor åbenhed fortæller den garvede efterforsker også om, hvordan han tackler tanker og følelser i jagten på gerningsmændene.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Hvis De lige vil sidde helt stille, frue, dr. Jacobsen er ny på afdelingen af Steffen Jacobsen
    af Steffen Jacobsen

    Mange års frustrationer over den udvikling det offentlige sundhedsvæsen har gennemgået, blev fundamentet for overlæge i ortopædkirurgi, Steffen Jacobsens erindringsbog “Hvis De lige vil sidde helt stille, frue, dr. Jacobsen er ny på afdelingen”. Gennem selvoplevede anekdoter serverer overlægen et morsomt og til tider tragikomisk indblik i et sundhedsvæsen, der beskæftiger sig mere med regneark end med dets patienter.Det er tydeligt at mærke, at Steffen Jacobsen er en erfaren samfundsdebattør, og den debatterende forfatter og erfarne læge lægger ikke fingre imellem, når han leverer sin knivskarpe analyse af de danske sygehuse. Bogen er ikke bare god underholdning, den er fyldt med tankevækkende beretninger om et system, vi selv er med til at fastholde, og den kan klassificeres som vaskeægte samfundssatire.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Syv år for PET af Morten Skjoldager
    - Jakob Scharfs tid
    af Morten Skjoldager

    Bogen ”Syv år for PET – Jakob Scharfs tid” er en af de mest debatterede og kontroversielle udgivelser i 2016. Bogen er skrevet af journalist og forfatter Morten Skjoldager. Han har i et tæt samarbejde med den tidligere efterretningschef for PET, Jakob Scharf, udarbejdet en overraskende og gruopvækkende insiderberetning om Politiets Efterretningstjeneste. Jacob Scharfs vidneberetninger har, sammen med aktindsigter i retsdokumenter, interviews og rapporter fra både PET og politi, skabt stor røre i de danske medier og således gjort ”Syv år for PET” til en af de mest omdiskuterede bøger i mange år. Bogen skulle have været udgivet i oktober 2016, men blev forinden ramt af to fogedforbud. Den danske avis, Politiken, valgte dog at trodse disse fogedforbud. Politiken bragte således i oktober 2016 ”Syv år for PET” som særtillæg til avisen, hvilket fik PET til at opgive fogedforbuddet. Bogen handler om Jacob Scharfs tid i PET. Efter tre års tavshed taler den tidligere efterretningschef ud. Læseren kan således blandt andet høre om tiden efter Muhammedkrisen, PET-operationerne, de kendte såvel som de ukendte samt tjenestens dedikerede agenter hvorledes man hverver en meddeler. Derudover beretter Jakob Scharf også om sin chefmission, sit mandat til en modernisering af PET samt den nødløgn, der i sidste ende fældede ham. Morten Skjoldager er uddannet i journalistik fra Roskilde Universitetscenter. Han har i en lang årrække arbejdet som journalist ved Politiken. ”Syv år for PET – Jakob Scharfts tid” er ikke Skjoldagers første bog. Han udgav således bogen ”Truslen Indefra – de danske terrorister” i 2009. Dette var ligesom ”Syv år for PET – Jakob Scharfs tid” en skarp, tankevækkende og vigtig bog, som enhver læser bør stifte bekendtskab med.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Etik for politifolk af Adam Diderichsen
    af Adam Diderichsen

    Det er svært at forestille sig et arbejde, der i højere grad rejser etiske problemstillinger end netop politiets. Alle mennesker møder situationer i såvel arbejds- som privatliv, hvor de har brug for at tænke over, hvordan de bør handle eller opføre sig. Politiet færdes dagligt i et terræn, hvor etiske problemstillinger synes gemt bag hver en busk og under hver en sten - og vi forventer som borgere i et moderne retssamfund, at politiet har en høj etisk og professionel standard i sit arbejde. Etik for Politifolk er en lærebog om etik til brug i politiet. Men den er også en filosofisk undersøgelse af de mange særlige etiske problemstillinger, som gør sig gældende på politiets område, og som et moderne politi må forholde sig til, så politifolk kan levere et arbejde af den høje professionelle standard, som borgerne har fortjent.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Guldfuglen af Marie Louise Toksvig
    - I krig med AK81
    af Marie Louise Toksvig

    I sommeren 2007 tog Martin Fryd Petersen begejstret imod invitationen fra Hells Angels og meldte sig under fanerne til det nye tæskehold, der skulle gå til kamp mod indvandrerbanderne. AK81 blev svaret på hans drømme: Han ville være en del af et fællesskab, og han ville slås. Han var 22 år, havde uddannelse og arbejde, et par voldsdomme og et solidt forbrug af hash. I mere end to år levede han i en verden af vold og straf, mellem muskelsvulmende unge mænd som ham selv, altid klar til kamp for klubben. Belønningen blev en lædervest og titlen som hangaround hos Hells Angels MC Copenhagen. Da havde han skudt en mand i en kiosk på Vesterbro og begyndte at ane, at prisen måske var for høj. GULDFUGLEN er en frontberetning fra den københavnske bandekrig, fortalt af en mand, der gik hele vejen for sin klub, indtil han fik nok og fandt en vej ud. Fra foråret 2010 vendte Martin Fryd Petersen sig mod sine ’brødre’ i og omkring Hells Angels. Han blev et centralt vidne for politiet i adskillige sager om vold og drab, der sendte rockere i hobetal bag tremmer. Et valg, der kostede ham alt.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Konflikthåndtering for politifolk af Marianne Bach Mosebo
    af Marianne Bach Mosebo

    Konflikthåndtering for politifolk er særligt rettet mod politiuddannelsen, da den beskæftiger sig med den operative del af politiets arbejde. Bogen er en lærebog i det ikke-voldelige konfliktarbejde, og den præsenterer derfor forskellige redskaber, som kan bruges i konfliktsituationer. Bogen kan også anbefales til alle, der gerne vil have et indblik i, hvordan politiet forsøger at løse de konflikter, som de bliver stillet overfor i deres daglige arbejde.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Kom nu ned på jorden af Ole Sørensen
    - Et liv i socialpsykiatrien på Langeland
    af Ole Sørensen & Marianne Vestergaard Nielsen

    ”Rebellen fra Langeland” bor på Sydfyn og er oprindeligt fra Kronjylland. Ole Sørensen hedder han, og selv synes han, det skørt at blive kaldt ”rebel” for at behandle andre mennesker ordentligt. I skolegården gik han i kødet på dem, der var efter de små. I arbejdslivet har han passet på de mest udsatte i samfundet, og derhjemme har han givet plejebørn og hjemløse unge samme vilkår som sine egne to sønner. Ole Sørensen er de svageste borgeres sidste chance, og han trives bedst i sidste øjeblik. Når alle muligheder er udtømt, insisterer han på at finde nye. Han har opgivet planerne om efterløn, for hvis han indstiller kampen mod systemets spændetrøje og kassetænkning, vil det være forræderi. Et forræderi mod hans menneskesyn og mod ham selv.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Adfærdsproblemer i ældreplejen af Bo Hejlskov Elvén
    af Bo Hejlskov Elvén, Charlotte Agger & Iben Ljungmann

    Hverdagen på mange demenscentre og plejehjem er til tider præget af magtesløshed, uro og konflikter, og plejepersonalet bruger meget tid på at håndtere konfliktsituationer med demente beboere, så den ældre selv og de andre beboere kan have et velfungerende og værdigt liv - og en tryg og rolig hverdag. Nogle gange går det godt, men andre gange mangler der praktiske pædagogiske redskaber til at ændre problemadfærd og løse hverdagens konflikter i ældreplejen. Redskaberne kommer her! Adfærdsproblemer i ældreplejen er en praktisk guide til, hvordan personalet kan håndtere konflikter og adfærdsproblemer i ældreplejen. Ud fra 11 grundprincipper giver bogen viden om, hvad konflikter er, hvorfor de opstår, og hvordan man løser dem i hverdagen - trin for trin - og minimerer magtanvendelsen. Alle faggrupper opfordres til at tage ansvar for problemer og konflikter, der står i vejen for det professionelle omsorgsarbejde og de ældres medbestemmelse, trivsel og tryghed.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Merlin af Thomas Kristensen
    - oplevelser på danske vinger
    af Thomas Kristensen & Henning Kristensen

    Danmarks redningshelikopter og de mennesker, der betjener den, spiller en livsvigtig rolle i både ind- og udland. Denne bog giver et unikt indblik i de dramatiske missioner, helikopteren og dennes besætninger er involveret i. “Ground extraction – ground extraction,” lød det fra højttalerne på basen. Det var sort nat, og jeg befandt mig i Mazar-e Sharif i det nordlige Afghanistan. Jeg var klarmelder på en EH101 Merlinhelikopter, som var udstationeret på mission i landet. Sådan begynder en fortælling i Merlin – oplevelser på danske vinger. Bogen indeholder historier fra flere end 50 kvinder og mænd; piloter, læger, klarmeldere, reddere, teknikere, systemoperatører m.v., der til daglig arbejder med flyvevåbnets troppetransport- og redningshelikopter, Merlin. Alle bidrager med deres egne oplevelser om missioner – fra en redningsaktion i Præstø Fjord til en havareret helikopter i Afghanistan. Bogen giver således et unikt indblik i arbejdet på ’den flyvende skadestue’ og er desuden rigt illustreret med fantastiske fotografier. Forfatternes honorar går ubeskåret til Soldaterlegatet, der støtter civile og militært personel, som har pådraget sig fysiske eller psykiske skader under udsendelse i internationale missioner.

    • Fragt
    • 29,95 kr.
  • Hverdagens psykopater af Henrik Day Poulsen
    af Henrik Day Poulsen

    Kender du en psykopat? Når du har læst ”Hverdagens Psykopater”, kan du være sikker på, at du flere gange har stiftet bekendtskab med en. Måske arbejder du sammen med en, er gift med en eller har en ven eller veninde, som er psykopat.Psykopater er egoistiske, følelseskolde og tænder på risiko, løgne, dominans, magt og udnyttelse af andre. Psykopater kan også være charmerende og manipulere dig til at gøre ting, som du normalt aldrig vil drømme om.Bogen vil give dig et grundigt indblik i en psykopats psyke og give dig råd om, hvordan du tackler dem og beskytter dig selv.Bogen indeholder syv fantastiske fortællinger om psykopater. Du møder blandt andet direktør Halberg, der er rig og sadistisk, Markus som er den venstreorienterede idealist med konto i Schweiz, Sasha, der er kvinden, som tænder på dominans og nedgørelse af andre og internettrolden Solkongen, der for afløb for sine perverse frustrationer på nettet og i diverse chatrooms. ”Hverdagens psykopater” er bogen til dig, der på kort tid vil lære at kunne spotte en psykopat i din dagligdag. Bogen er også til dig, der arbejder med psykopaten i en professionel sammenhæng, for eksempel som sagsbehandler, kontaktperson, læge, psykolog eller advokat

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Nat i april af Caroline Livingstone
    af Caroline Livingstone

    Nat i april er Caroline Livingstones blottende og intime fortælling om at vokse op side og side med en sindslidelse, at overleve et selvmordsforsøg og om at skulle leve med aldrig at vide hvordan det er ikke at have været på den lukkede. Beretningen trækker læseren med fra den begyndende sårbarhed ned i den dybeste psykose, gennem psykiatriske afdelinger, diagnoser, medicin, og forsøg på fornægtelse og erkendelse. Nat i april er ikke en bog der prøver at give svar eller løsninger, men snarere et unikt indblik i den menneskelige oplevelse det er at miste forstanden.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Blindebuk af Arne Dahl
    af Arne Dahl

    Det er en varm sommer i Europa. I Amsterdam overvåger Opcop en liga, der organiserer menneskehandel. Ved Horns­tull i Stockholm dør en mand i et hav af blod, og i Haag, hvor Europol fejrer flytningen til et nyt hovedkvarter, bliver en EU-kommissær offer i en afpresningssag.Paul Hjelm er tvunget til at have overblikket – og til at ty til brutale håndgribeligheder. Ad uofficielle veje havner han midt i afpresningssagen, der udspringer af et lovforslag om bæredygtig energi. Men ingen slås ustraffet mod giganterne.Opcop, Europols operative enhed, der har til opgave at bekæmpe international kriminalitet, er i gang med en omfattende overvågning af en liga, der bedriver menneskehandel med roma-tiggere. Samtidig skal et lovforslag om bæredygtig energi fremlægges i EU – men mægtige kræfter mobiliserer imod det.De tidligere A-gruppemedlemmer Paul Hjelm, Kerstin Holm og Arto Söderstedt og deres nye kolleger Jutta Beyer, Felipe Navarro og Miriam Hershey bliver tvunget til at omprioritere, da det viser sig, at hele Europas fremtid står på spil. Men hvem står egentlig bag alle de tiggere, der breder sig ud over Europa? Og hvilken forbindelse har de til den afpresnings-mms, som anonymt bliver sendt til EU’s miljøkommissær? Og til den tiltagende racisme i Europa?Da det hele ser håbløst ud, kontakter Paul Hjelm i al hemmelighed sin gamle kollega fra A-gruppen, den pensionerede Gunnar Nyberg, og sender ham direkte ind i løvens hule.BLINDEBUK er tredje, selvstændige bog i en planlagt kvartet. De første bøger i serien er HVISKELEG og STOLELEG."Det hele som sædvanlig pakket ind i en underfundig, men gnistrende stil af den slags, hvor læseren gang på gang lige må genlæse en sætning eller en dialog for at trække nydelsen lidt længere ud."Jyllands-Posten ★★★★★"Igen leverer Arne Dahl en velskrevet og velturneret politikrimi med træk af science fiction, uden at hans aktuelle og nærværende politiske brod stækkes."Politiken"Alt i alt er Blindebuk et overflødighedshorn fra en af tidens bedste krimiforfattere og bogen anbefales hermed varmt."Weekendavisen"Arne Dahl-krimier er kvalitetskrimier - og det gælder også denne tredje i serien om den inter-europæiske politienhed Opcop-gruppe med Paul Hjelm i spidsen."Ekstra Bladet"'Blindebuk' er en fremragende krimi, der også - indimellem - kalder på eftertanke."Kristeligt Dagblad"Historien er spændende fortalt med mange pudsige detaljer."Lolland-Falsters Folketidende

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Med kup og kaffelikør af Catharina Ingelman-Sundberg
    af Catharina Ingelman-Sundberg

    På ældrecenteret Diamanten bor Märtha, Anna-Greta, Geniet, Stina og Spaden. De synger i kor, sludrer og drikker likør i smug og får sporadisk besøg af familiemedlemmer. Derudover byder hverdagen primært på halvkedelig mad, for lidt motion, for få aktiviteter og flere nedskæringer. Forstanderinden Barbro anstrenger sig ikke unødigt for at forsøde de ældres tilværelse. Hun bruger sine kræfter på at kurtisere direktøren, der er betaget af både hende og hendes besparelser. Det otium, de fem havde drømt om, lever livet på ældrecenteret langtfra op til. Men i stedet for at klynke og klage beslutter kliken selv at gøre noget ved situationen. "Med kup og kaffelikør" er en samfundssatirisk røverhistorie og feel good-roman om fem mennesker og deres oprør mod tingenes tilstand.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Når historier kolliderer af Gerald Monk
    - Om at håndtere konflikter med narrativ mediation
    af Gerald Monk & John Winslade

    Alle professionelle, der arbejder med eller forholder sig til konflikter til daglig, bør læse denne bog. Det er en praktisk demonstration af og vejledning i, hvordan man håndterer konflikter, skrevet af grundlæggerne af narrativ mediation. Gennem mange konkrete historier og eksempler fører Monk og Winslade os ind i den narrative praksis, der fokuserer på at finde og opdyrke modhistorier til de dominerende konflikthistorier. Det centrale i narrativ mediation er nemlig at invitere folk til at foretage springet fra en anspændt relationsfortælling til en mere rimelig, fredelig og samarbejdspræget. For der er altid endnu en historie, der kan fortælles. Når historier kolliderer er skrevet, så den kan læses i et stræk, med instruktive opsummeringer og baseret på et solidt begrebsapparat. Denne bog belyser på glimrende og kortfattet måde det centrale stof i en af de vigtigste bevægelser inden for nutidig mediation. Inspirerende læsning, og ikke bare for folk, der er optaget af mediation, men for alle, der beskæftiger sig med de udfordringer, som ligger i menneskelige konflikter. Bravo! Kenneth Gergen, ph.d., Swarthmore College & Mary Gergen, ph.d., Penn State University, Brandywine

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Hvad svarer du, når livet kalder? af Lisbeth Johansen
    - Mit spring fra toppen af karrieren til bunden af Indiens slum
    af Lisbeth Johansen & Mette Skov Hansen

    En stærk historie om at finde sig selv og gøre en forskel for andre Lisbeth Johansen stod midt i en lovende karriere i hotelbranchen, da en indre stemme pludselig kaldte. Et eller andet føltes ikke rigtigt. Længe forsøgte hun at ignorere stemmen, men besluttede til sidst at sige jobbet op og tage ud i verden. "Hvad svarer du, når livet kalder?" er beretningen om hendes rejse fra toppen af karrieren til slummen i Kolkata i Indien. Her driver hun i dag organisationen LittleBigHelp, der med over 70 ansatte arbejder for at give børn og kvinder et bedre liv. I bogen fortæller Lisbeth Johansen ærligt og humoristisk om betænkelighederne ved at forlade Danmark og om mødet med indisk kultur og spiritualitet – fra hellige guruer og tibetanske frihedskæmpere til forladte gadebørn og korrupte hjælpearbejdere. Gennem stort slid, ensomme nederlag og mange små sejre får hun opbygget LittleBigHelp, som i dag gør en vigtig forskel for hundredevis af mennesker i et af verdens fattigste og mest kaotiske lande. LISBETH JOHANSEN (f. 1974) er opvokset i Hobro og uddannet akademiøkonom, yogaunderviser og coach. I 2009 grundlagde hun LittleBigHelp, som hun i dag er leder af. Hun blev i 2012 kåret som Årets Helt af Jyllands-Postens læsere og modtog i 2015 Ugebladet SØNDAGs Heltindepris. METTE SKOV HANSEN (f. 1989) har skrevet bogen i samarbejde med Lisbeth Johansen. Hun er journalist på Kristeligt Dagblad og har gennem et år fulgt Lisbeth Johansen og LittleBigHelps arbejde i Danmark og Indien.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Bedrageri for begyndere af Michael Soussan
    - Mit lynkursus i internationalt diplomati
    af Michael Soussan

    »Jeg fik job i det største humanitære program i FN’s historie. Det vistesig også at være det mest korrupte program i FN’s historie.« 24 år gammel lander MICHAEL SOUSSAN sit drømmejob i FN’s hovedkvarter, i det såkaldte Olie for mad-program, den største humanitære operation i organisationens historie. Hans mission er at omfordele Iraks olierigdomme og hjælpe landets civilbefolkning gennem de udmarvende sanktioner mod Saddam-styret efter Golfkrigen. For en ung idealist er det en kæmpe chance for at gøre en positiv forskel i verden. Tror han. Som absolut nybegynder i det internationale diplomati går det snart op for Michael Soussan, at han er landet i en verden af spioner, oliebaroner og dysfunktionelle diplomater. At hver mand kæmper for sig selv. Og at det FN-program, der skulle komme nødlidende irakere til gode, er en brik i et råddent spil, der i virkeligheden holder Saddam ved magten. BEDRAGERI FOR BEGYNDERE er en galgenhumoristisk erindringsbog om kynisme og hykleri bag FN-hovedkvarterets funklende facade. På første parket oplevede Michael Soussan syndefaldet i hjertet af verdenssamfundets fællesorganisation for godhed, da Olie for mad-programmet blev til Olie for mad-skandalen og afdækkede et FN-faciliteret bedrageri af historiske dimensioner. I denne beretning skåner han ingen, heller ikke sig selv.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Efterforskeren af Preben Lund
    - »Forbrydere, de skal bare fanges«
    af Preben Lund & Allan Juul Laugesen

    Allan Juul Laugesen har været politimand i mere end 40 år. Han har udvist en stædighed og fandenivoldskhed, der får hans kolleger til at karakterisere ham som en gudsbenådet efterforsker. Han var en af spydspidserne, der med skudsikker vest og hånden på pistolen, rykkede ud i de år, hvor København blev hjemsøgt af bankrøvere og hårdkogte bander, som plyndrede juvelerbutikker. Han var med til at opklare en omfattende sag om kunstsvindel, som førte ham ind i kredse, man ikke normalt forbinder med svindel for millioner. Han fortæller med energi og ofte med et glimt i øjet om en politikarriere, der hele tiden har ført ham helt tæt på forbryderne og deres gerninger. Allan er ikke let at imponere. Hans filosofi er enkel: Forbrydere skal fanges og stilles for en domstol. Det er lykkedes for ham og hans kolleger i en lang stribe af sager, der både er voldsomme og til tider også overordentligt underholdende. Allan Juul Laugesen er en fremragende fortæller. I Efterforskeren fortæller han – ærligt og uden filter – sin historie til Preben Lund, journalist ved DR Nyheder.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • At have og ikke have af Ernest Hemingway
    af Ernest Hemingway

    I Key West, Florida kæmper fiskeren, Harry Morgan, for at holde sig ovenpå og ernære sin familie under 1930‘ernes depression, som tvinger ham ud i livsfarligt menneskesmugleri mellem Florida og Cuba.Harrys hårde kamp for eksistensen og familien modstilles de rige yachtejeres liv i luksus, der er optaget af overfladiske bekymringer og neurotiske udskejelser."At have og ikke have" udkom i 1937 og er Hemingways bidske kommentar til livet i USA under depressionen i 1930‘erne, og romanens skiftende synsvinkler giver et indblik i livet blandt både de, som "har", og de, som "ikke har"."Bevægende og fængslende. Romanen åbner med én skudveksling og når sit klimaks med en anden. Spændingsniveauet er højt gennem hele romanen." – Times Literary Supplement""At have og ikke have" er en slags bagside af F. Scott Fitzgeralds "Den store Gatsby". Man romantiserer ikke længere den lovløse, luksuslivet ses fra et andet synspunkt, og den gyldne glamour er forsvundet sammen med det økonomiske boom." – New York Times"Spændende som en roman af Stevenson, et evangelium af samme indhold og intensitet som det, der prædikes i Lawrences "Lady Chatterleys elsker"." – Tom KristensenErnest Hemingway (1899-1961) er en af det 20.århundredes mest betydningsfulde amerikanske forfattere. Gennem sit arbejde som journalist lærte han sig en enkel stil, der blev karakteristisk for hans forfatterskab. I 1954 blev Ernest Hemingway tildelt Nobelprisen i litteratur.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • To mand frem for en enke af Arne Dahl
    af Arne Dahl

    Stemningen i Europa er blevet mere dyster. Mafiaen er stærkere end nogensinde, narkotikamarkedet er blevet mere avanceret, og metoderne er blevet mere voldelige – ­noget, som Paul Hjelm og hans kolleger i Opcop har måttet erfare på den hårde måde. Men nu er mafiaen truet af en uventet konkurrent. Nogen, der er stærkere og mere magtfuld. Nogen, der i lovens voksende gråzoner har held til at infiltrere Wall Street og samtidig bevæger sig i kriminalitetens allermest rå udkanter.I Stockholm holder Kerstin Holm og Sara Svenhagen skansen. Corine Bouhaddi og Marek Kowalewski rejser til Kina, ­Jorge ­Chavez og Angelos Sifakis udforsker ­’Ndranghetas områder i Calabriens bjerge. I Haag sidder Paul Hjelm som navet i hjulet. Opcops medlemmer er parvis blevet sendt ud i verden. Vil de vende tilbage?Opcop-gruppen har nu arbejdet sammen i et godt stykke tid. Nogle af medlemmerne er borte, andre er blevet arrede for livstid. TO MAND FREM FOR EN ENKE er den sidste, fritstående bog i Arne Dahls Opcop-­serie. Det er nu, det gælder."Det er lige så kritisk, skarpt og bekymrende som altid, og lige så afsindigt spændende, velskrevet og storladent som en fjerde sats skal være.Ekstra Bladet ★ ★ ★ ★ ★ ★Dahls OpCop-serie er noget af det bedste, der skrives i disse års spændingslitteratur.Der er både til hjerne og hjerte, og så er den danske oversættelse helt i top.Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★ ★Spontane nedslag af sublim spænding med en accentueret mening i galskaben, om den senmoderne verden uden grænser for hvad som helst af ondt og godt, Facebook og overvågning.Politiken ★ ★ ★ ★Dahl kombinerer psykologisk beskrivelse og effektive action-scener, så det kan minde om en forvokset ungdomsroman. Og det er positivt ment, for selv om der er megen spejderdrengemoral midt i al ondskaben, så er ondskaben så godt fremstillet, at man virkelig føler, der skal modvægt til.Og så skriver han så lydefrit og intenst, at dialogen og det psykiske spil politifolkene imellem glider forbi som en smuk flod, man gerne kaster sig ud i - i forventning om skrappe fald.WeekendavisenArne Dahl kan noget med berigede plot, belæsthed og grundig researchBørsen... fuld euro-kriminalistisk valuta for pengene.Berlingske… for Dahl kan jo virkelig skrive spænding og krimi, så det indimellem lyner af engagement og samfundskritik.Nordjyske Stiftstidende

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Selvfølgelig kan vi det af Preben Lund
    - 40 år med kvinder i politiet
    af Preben Lund & Sara Wiese

    Det skal nok gå, lød det fra landets justitsminister. Bekymringerne var ellers tårnhøje, da politiet i maj 1977 optog de første 18 kvinder på politiskolen. For kan kvinder være betjente? Selvfølgelig kan de det! I denne bog fortæller 14 af den første årgang politikvinder om at bevæge sig ind i en mandsdomineret verden og om deres karrierer i politiet. Da 18 kvinder for 40 år siden blev optaget som elever på politiskolen, nedbrød de en af de sidste bastioner på arbejdsmarkedet forbeholdt mænd. For 14 af disse kvinder blev det til en lang karriere i det mandsdominerede politikorps. De fortæller om et både interessant, sjovt og meget anderledes arbejde fuld af udfordringer og dramatik. Det er en fortælling om kvinders forhold på arbejdsmarkedet baseret på konkrete og personlige oplevelser. Kvinderne fortæller om karriere, skuffelser, forholdet til mandlige kolleger og til offentligheden i rollen som myndighedsperson. Vi hører om families og venners reaktion på, at de søgte sådan et arbejde, for var det nu også noget for en pige? Udover de 14 medrivende beretninger tegner bogens forfattere et billede af den udvikling, der gennem de seneste 40 år er sket i forholdet mellem mænd og kvinder – både i samfundet, på arbejdsmarkedet, i hjemmene og på uddannelsesområdet. Sara Wiese er journalist ved DR Nyheder, tidligere journalist ved DR P4 Sjælland. Preben Lund er journalist Ved DR Nyhederne. Han er forfatter til flere bøger.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Med rov i rollatoren af Catharina Ingelman-Sundberg
    af Catharina Ingelman-Sundberg

    Stina, Märtha, Bertil, Oscar og Anna-Greta er fem tidligere plejehjemsbeboere i deres bedste alder. De har lagt tilværelsen på plejehjemmet Diamanten bag sig og har vendt blikket mod Las Vegas. Planen er at overliste sikkerhedssystemet i et kasino med en nøje udtænkt taktik, tandproteser og fem rullestole. De stjålne penge skal forhåbentlig mangedobles i spillebyen og efterfølgende placeres i en fond, der skal tjene til at forsøde livet for ældre og syge. Men inden da skal de finpudse planen i villaen på Värmdö. De har bare ikke nogen plan for et uventet besøg af en kriminel motorcykelbande og en ihærdig stalker.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Han fik morderne til at tilstå af Tom Christensen
    af Tom Christensen

    En fortælling om kampen mellem det gode og det onde. Vi kommer ind i afhøringslokalet sammen med forbryderne og Tom Christensen, en af landets mest erfarne afhørere. Herfra skal vi forsøge at forstå, hvordan man får mennesker til at røbe deres allerinderste hemmeligheder og blive klogere på, hvad der adskiller en ikke-morder fra en morder. Gennem 29 år på Rejseholdet har Tom Christensen fået mordere til at tilstå og røbe detaljer om de mest forfærdelige forbrydelser. Ingen blandt Rejseholdets efterforskere har tilbragt så meget tid sammen med forbryderne, og nu fortæller han for første gang om sin drivkraft, sine utraditionelle arbejdsmetoder og erfaringer samt de moralske dilemmaer, han har stået over for i sin tid som afhøringsleder. Tom Christensen løfter sløret for den psykologiske, tålmodighedskrævende og intense boksekamp, som finder sted i afhøringslokalet og giver et enestående indblik i det tillidsforhold, som opstår mellem afhører og den mistænkte, ligesom han fortæller om nødvendigheden af at lægge alle fordomme til side og finde ind til mennesket bag forbrydelsen. "... Christensens nøgterne fremstilling af den metode, der gav bonus, er ikke tidligere kommet så indgående frem. Den er bestemt værd at stifte bekendtskab med." - Kulturkapellet

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Momma And The Meaning Of Life af Irvin D. Yalom
    - Tales of Psycho-therapy
    af Irvin D. Yalom

    This classic medium, first popularised by Freud and, more recently, by Oliver Sacks and Yalom himself, provides a fascinating insight into the human condition and our search for happiness. Contains six absorbing case studies which reveal the intricacies our psychological landscapes. Provides a fascinating insight into the human condition and our search for happiness. Explores the unique dynamic of the relationship between therapist and client. Absorbing and deeply thoughtful, Momma and the Meaning of Life is a work of rare insight and imagination.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Adfærdsproblemer hos anbragte unge af Bo Hejlskov Elvén
    af Bo Hejlskov Elvén, Gunilla Nötesjö, Carina Moen, mfl.

    Unge, der anbringes uden for hjemmet, har ofte en kompleks problematik, som det ikke tidligere er lykkedes at løse, og mange har oplevet misbrug, overgreb og psykisk mistrivsel. I dag er omkring 3.400 unge anbragt på et opholdssted eller en døgninstitution, hvor personalet er underlagt voksenansvarsloven, som udstikker rammerne for, hvor langt personalet må gå i deres magtanvendelse. Hvis det skal lykkes personalet at hjælpe de anbragte unge, skal de kunne håndtere vanskelige situationer på en ordentlig måde og være ekstremt dygtige til at håndtere trusler og provokerende adfærd, ligesom de skal kunne nedtrappe konfliktsituationer. Og her kommer personalet ofte til kort. Denne bog er en praktisk guide til, hvordan personalet kan håndtere konflikter, nedsmeltninger og vold uden at bruge de særlige beføjelser, som voksenansvarsloven giver. For de er ikke hensigtsmæssige, og der findes velfungerende alternativer. Bogens 13 grundprincipper giver viden om, hvorfor konflikter opstår, og hvordan man som personale løser dem i hverdagen – trin for trin – og minimerer magtanvendelsen. Med udgangspunkt i low arousal-pædagogikken henvender bogen sig til alle faggrupper, der arbejder med anbragte unge, og den opfordrer alle til at tage ansvar for problemer og konflikter, der står i vejen for det professionelle omsorgsarbejde og for de unges trivsel, tryghed og udvikling.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Hvordan får vi verdens bedste sundhedsvæsen? af Liselotte Højgaard
    af Liselotte Højgaard

    Det danske sundhedsvæsen er i krise. Godt nok bliver flere behandlet, og godt nok lever vi længere, men lægerne er dybt utilfredse med deres arbejdsvilkår, og patienternes tillid til behandlingen er faldende. Det er ikke et bæredygtigt fundament for fremtidens sygehusvæsen – og det har desværre alt at gøre med, hvordan de danske sygehuse ledes og administreres. Sådan lyder analysen fra overlæge og professor, Liselotte Højgaard, der også er formand for Danmarks Grundforskningsfond. Med sin lange erfaring på danske hospitaler og ikke mindst sit kendskab til, hvordan man har udformet sundhedsvæsnet i andre lande, kommer hun med sit bud på, hvordan den gamle forestilling om, at Danmark har verdens bedste sundhedssystem, kan blive en ny sandhed. Hospitalsledelse og lægefaglighed skal atter forenes, skemaerne skal ud og så skal lægerne lære, at hvad der for dem er endnu en sygdom i mængden, er af livsomvæltende betydning for patienten. Anmeldelser: "Professor og klinikchef på Rigshospitalet, Liselotte Højgaard, leverer et fremragende indspark i debatten om sundhedsvæsenet." - Altinget Magasin "En veloplagt debatbog med gode pointer." - Weekendavisen Om forfatteren: Liselotte Højgaard (f. 1957), dr.med., klinikchef og overlæge på Rigshospitalet og professor på Københavns Universitet. Udover sin egen omfattende forskning er hun formand for Danmarks Grundforskningsfond og medlem af flere internationale videnskabelige råd og fonde.

    • Fragt
    • 25,00 kr.
  • Elsker Pablo, hader Escobar af Virginia Vallejo
    af Virginia Vallejo

    Eksplosiv førstehåndsberetning om Pablo Escobar, den mest brutale og magtfulde narkoboss i historien - fortalt af kvinden, der elskede ham. Virginia Vallejo var colombiansk topmodel og landets mest berømte tv-journalist. Pablo Escobar var leder af Medellín-kartellet og en af historiens mest ambitiøse narkogangstere. I løbet af deres stormfulde forhold blev Virginia Vallejo førstehåndsvidne til Escobars opbygning af sit kokainimperium - og til den ekstreme vold, frygt og korruption, der fulgte i kølvandet. Hun fortæller om den mand, hun kendte og elskede, men også om hvordan hun til sidst, af frygt for selv at blive kidnappet og myrdet på grund af det, hun vidste, søger asyl i USA og bliver hovedvidne i den største narkosag nogensinde. Pressen skriver: »Hvordan man med uplettet straffeattest og ren samvittighed kan forelske sig i en morder er det store spørgsmål, Virginia Vallejo forsøger at besvare i denne bog … Hun er med i inderkredsen og får et totalt billede af de forbrydelser og uhyrligheder, [Escobar] og Medellin-kartellet står bag … en yderst interessant historie om moral og et blodigt kapitel af Columbias historie.« – Bibliotekernes Lektørudtalelse

    • Fragt
    • 25,00 kr.
Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.