Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Paul Sheldon er bestsellerforfatter, og Annie Wilkes er langt mere end blot en lidenskabelig læser: Hun er Pauls sygeplejerske og tager sig af hans hårdt medtagne krop efter en bilulykke, og hun er rasende over, at Paul har slået hendes yndlingsromanfigur ihjel i sin seneste bog. Paul forstår snart, at hun er villig til at gå rigtig langt for at vække Misery til live igen: Men hvor langt? Annie har masser af metoder til at anspore Paul til at skrive. En nål. En økse. Og hvis det ikke er nok, må hun gribe til skrappere midler ...
Hun har alt på spil. Han har alt at tabe. Men en af dem lyver. Da en ung og smuk Oxford-studerende anklager en af universitetets professorer for seksuelt overgreb, tror kiminalinspektør Adam Fawley og hans team, at de har hørt det hele før. Men de kunne ikke tage mere fejl. For denne gang er den anklagede en kvinde og den lysende stjerne på sin afdeling, og den studerende en to meter høj mandlig rugbyspiller. Snart befinder kriminalinspektør Adam Fawley og hans team sig i et kapløb med tiden for at afsløre sandheden. Men hvad de ikke ved er, at nogen holder øje med dem. Og de har en plan om at sætte Fawley ud af spillet – for altid. Sandhedens time er den femte bog i den populære serie om kriminalinspektør Adam Fawley og hans team fra den på overfladen så trygge by Oxford. Hver bog i serien indeholder en selvstændig historie, og de kan derfor læses uafhængigt af hinanden.
Mike Haller er forsvarsadvokat, men han har ikke noget kontor. I stedet holder han til på bagsædet af sin Lincoln Town Car. Han er Limousineadvokaten.For tiden sidder den tidligere klient, Earl Briggs, bag rattet, for det kniber med betalingen. Da en velhavende mordtiltalt fra Beverly Hills beder Haller tage hans sag, kan han ikke sige nej, men situationen udvikler sig, da et brutalt mord vender op og ned på alt.Limousineadvokaten må bruge al sin kynisk erhvervede indsigt i systemets mange smuthuller for at redde både klienten og sit eget skind."Man lægger sig fladt på maven for plotmesteren Connellys virtuose kunnen." WeekendavisenConnelly er uddannet journalist, og i dag producerer og skriver han selv, når hans krimier bliver omsat til tv-serier som HBO’s ‘Bosch’ og Netflix’ ‘The Lincoln Lawyer’.Michael Connellys kriminalromaner har altid ligget i toppen af bestseller-listerne, og de har indbragt ham adskillige priser, deriblandt Edgar, Anthony, Macavity Awards og RBD International Prize for Crime Writing og Palle Rosenkrantz-Prisen.I samme serie:LimousineadvokatenDen enes dødUskyldens lov
Mosen er 2. bind i trilogien om Wiking Stormberg, og en selvstændig og medrivende fortsættelse til Polarcirklen.Stenträsk, 1990. Politibetjent Wiking Stormberg finder en besked fra sin kone, Helena, på køkkenbordet. Hun er gået ud i moseområdet for at plukke bær og har efterladt deres dreng Markus hos Wikings mor. Deres nyfødte, Elin, har hun taget med. Sedlen bærer hendes signatur – en stjerne formet som det ar, kejsersnittet efter Markus efterlod.Men da mørket falder på, er hverken Helena eller Elin tilbage. Ved en eftersøgning i mosen findes babyen slemt forkommen, men i live. Helena er sporløst forsvundet.Wiking kommer sig aldrig over tabet af sin kone. Årene går, og en eftermiddag i august 2020 modtager sønnen Markus et brev i sin postkasse. En trussel, eller måske en advarsel, skrevet med Helenas håndskrift og underskrevet med hendes signatur: stjernenWiking må spørge sig selv, om han er blevet skør, om han ser spøgelser, eller om nogen udefrakommende truer ham og hans familie. Er Helena stadig i live? Og hvis ikke, hvem kan brevets afsender så være?
Lykke Andersen er forlagsredaktør og gift med en kendt forfatter, sammen har de tvillingerne David og Harry. Udefra set er alt godt, og Lykke beundres af sin omgangskreds for sin store integritet og enorme kærlighed til sønnerne.Så hvorfor står hun en dag pludselig anklaget for et brutalt mord?Hvad skete der egentlig på den idylliske familiegård Evigheden, i hjertet af Sörmland? Har det nye knivmord noget at gøre med det mord, der blev begået samme sted otte år tidligere? Og hvorfor nægter Lykke at lade andre end kriminalinspektør Manfred Olsson forhøre sig?Velkommen til evigheden er en isnende spændingsroman. Det er sjette bog i krimiserien Den mørke side (eller Malin-serien) af svenske Camilla Grebe. Også den nye krimi stiller spørgsmålet: Hvem ejer sandheden? Og er der forskel på at være refærdig og at gøre det rigtige?
BERLIN, 1922. Hulda Gold lever og ånder for sit job som jordemoder i Berlin og kæmper for byens fattige og undertrykte kvinder. I et af storbyens mest berygtede slumkvarterer møder hun den højgravide Lilo, der er dybt fortvivlet. Lilos nabo er blevet fundet død i den nærtliggende Landwehrkanal, og det slås hen som selvmord eller en tragisk ulykke. Det tvivler den unge kvinde dog på, at det er – og det viser sig, at hun ikke er alene om den mistanke.Kriminalkommissær Karl North interesserer sig også for sagen, men han har brug for Huldas hjælp. Folk, der bor i byens skyggeside, taler nemlig meget nødigt med politiet, og Hulda bliver trukket dybere og dybere ind i sagen.SKYGGE OG LYS er første bog om jordemoderen Hulda Gold, en historisk krimiserie, der foregår i 1920’ernes farverige, fattige og dekadente Berlin.
Oskar Stenvall er en mand uden ambitioner. Mens alle hans studiekammerater har gjort karriere og stiftet familie, har han levet en stille tilværelse i sit lille rejsebureau i en gammel kælderbutik i Lund. Men alting ændrer sig pludselig, da hans excentriske nabo, Albin Larsson, bliver udsat for et mordforsøg i sin herreekviperingsbutik. Og bedre bliver det ikke, da Oskar finder en død mand i gule bukser i sin gamle Volvo.Det bliver starten på et vanvittigt roadtrip for Oskar, hans unge praktikant Hanna og hr. Larsson. En rejse, der blandt andet omfatter et besøg hos Otto von Bismarcks barnebarn og narkosmugling i Amsterdam.Hele tiden har trioen den nidkære politibetjent Bruno og hans kone, journalisten Malin, i hælene. Vil det lykkes Oskar at rense sit navn, før de indhenter ham?EN DYBFROSSEN MAND I GULE BUKSER er første bog i cosy crime-serien om mysterier i den gamle, svenske universitetsby Lund.
I sommeren 1980 forsvinder en 17-årig pige i den lille by Stenträsk i det nordlige Sverige. 40 år senere findes hun indmuret i et brofundament, nøgen og halshugget. Fundet er et chok for de gamle veninder i læseklubben Polarcirklen. Smertelige hemmeligheder, som har været skjult i årtier, kommer op til overfladen og får ødelæggende konsekvenser, da kvinderne mødes igen i julen 2019. Wiking Stormberg - drengen som flere af pigerne var forelskede i - er blevet chef i det lokale politi. Han skal lede efterforskningen af det makabre fund. Gradvis bliver han suget ind i det drama, som for altid kom til at forme de overlevende kvinders liv. POLARCIRKLEN er første del i en ny trilogi, som udspiller sig i byen Stenträsk i Norrbotten.
En tidlig morgen sætter et trafikuheld i et vejkryds i det vestlige Aarhus, forårsaget af en vanvidsbilist, gang i en lavine af fatale begivenheder. Som fører af bilen finder man den 17-årige Mathilde Abel, som ikke overlever sine kvæstelser. Journalist Anne Larsen kører tilfældigt forbi, netop da ambulancen er på vej væk fra stedet. I den forulykkede bil hænger der på bakspejlet et halssmykke, et sølvkranie med kun ét øje af rødt glas, som straks fanger Annes opmærksomhed.Smykket viser sig at føre tilbage til en dødsulykke for tyve år siden i Hareskoven på Sjælland og en forsvundet treårig dreng. Anne arbejder på sagen for Media House Denmark, der har sat fokus på de mange vanvidsbilister i Aarhus. Der er bare noget ved den ulykke, som ikke hænger sammen. Samme dag sker der et skuddrab på en 14-årig dreng ikke langt fra stedet, hvor ulykken skete. Anne har mistanke om, at drabet på ham har noget med ulykken at gøre, fordi drengen så, hvad der virkelig skete. Politikommissær Rolando Benito fra Østjyllands Politi efterforsker skuddrabet, som man først betragter som banderelateret, men da Anne kommer med sin teori, og Rolandos gamle ungdomsven bilinspektør Frode Ebbesen afslører uventede detaljer om bilulykken, begynder han at interessere sig for andre motiver. Men Rolandos og især Anne Larsens efterforskning sætter andre menneskers liv i fare. Fortiden bør ikke altid graves frem.
Hvad er du parat til at gøre, hvis du risikerer at miste alt? Alting ændrer sig, da Jenny får ny kollega på Salong De Luca, Östermalms hotteste frisørsalon. Ejeren har kun øje for den nye frisør Angela, og overvældet af jalousi beslutter Jenny sig for at finde ud af, hvem der gemmer sig bag den nyankomnes tilsyneladende perfekte facade. Samtidig bliver en af salonens kunder fundet myrdet, og der går ikke lang tid, før der sker endnu et dødsfald. Under den polerede overflade starter et farligt psykologisk spil, som truer med at ødelægge liv. Mistankerne vokser sig stærkere, men sandheden bliver først afsløret, da det er alt for sent. Du afslører alle dine hemmeligheder til en person, der står bag dig med en skarp saks i hånden. Vælg ikke den forkerte frisør. Sangen der spilles i frisørsalonen, indsunget af Sofie Sarenbrant, kan høres på Spotify. Første bog i ny trilogi af den populære forfatter bag Emma Sköld-serien.
En mistænkelig ulykke. Et dødbringende hav. Agnethe Bohn er præstevikar i Rønne. På en skæbnesvanger sejltur hjem til Bornholm finder hun en kvinde død på trappen til færgens vogndæk. Ved første øjekast ligner det en ulykke. Men der er noget, der ikke stemmer. Den døde kvinde har arbejdet som havbiolog på et omstridt tunnelprojekt mellem Bornholm og Sverige, og snart opdager Agnethe Bohn og hendes fætter, politimanden Lars Bohn Hansen, at kvinden har fundet noget, ingen skulle kende til. Noget, som nogen vil gøre alt for at skjule. Bornholmerdybet er andet selvstændige bind i Pernille Boelskovs serie af bornholmerkrimier. En serie uden bloddryppende detaljer, men med kringlede plot og et kig ind bag den bornholmske idyl. Dyk med ned i Østersøens mørke. Læs Bornholmerdybet.
Landbetjenten Jon Harding og hans mavesure makker, Viggo Brodersen, bliver kaldt ud til et brutalt dobbeltmord i udkanten af Gæringe for at assistere kriminalpolitiet. Et ægtepar er blevet skudt i deres seng, men der er ingen vidner til forbrydelsen, og sporet bliver snart koldt. Først da en død mand med en pistol findes i en bil i en skov i nærheden, begynder der at ske noget i sagen. Pistolen har en historik, der fører tråde tilbage til et andet dobbeltmord, som blev begået for flere år siden, og pludselig er Jon også involveret i en helt tredje sag om en mand Jørn Alberg, der sidder i fængsel for mordene på sin kone og en guldsmed fra Ebeltoft. Alberg kan sidde inde med en viden, Jon behøver for at komme videre med sagen om dobbeltmordet i Gæringe, men vil den fængslede dobbeltmorder overhovedet hjælpe Jon uden at få noget til gengæld? Alt for sent går det op for Jon, at han under sin søgen efter sandheden ikke kun har bragt sig selv i fare, men også den person der betyder allermest for ham.
Familiefaderen Magnus Kjellner er sporløst forsvundet. Tilbage i Fjällbacka har han efterladt sig kone og to børn. På trods af at Patrik Hedström og hans kollegaer har gjort alt for at finde Magnus, ved ingen, om han er død eller levende. Efter tre måneder finder de ham, myrdet og fastfrossen i søen. Fundet kompliceres yderligere, da Erica opsnapper, at hendes forfatterkollega Christian Thydell modtager anonyme hadebreve. Er der en sammenhæng mellem mordet og trusselsbrevene? Christian står midt i at udgive sin debutroman og har nok om ørerne med at give interviews og holde sammen på familien. Han slår det hen, forsøger at bagatellisere omstændighederne på trods af Ericas bekymring og velmenende råd. Det viser sig at være en stor fejl. Sjette bog i successerien om Patrik og Erica.
Den aldrende Ernst Stauning Banefelt bliver fundet død på sin herregård udenfor Køge. Banefelt efterlader sig et erhvervsimperium, og han har oprettet en fond, som forsker i vacciner til børn, der skal kurere dyrefolkesygdomme. Det har skaffet ham fjender blandt vaccine-modstandere og antiautoritære grupper, og da han bliver fundet sømmet fast til gulvet i sin kælder med horn skruet ind i kraniet og på et rødt kryds af blod, tyder det unægteligt på, at den skyldige har forbindelser til antiautoritære aktivister.Filippa Falkenberg bliver sat på sagen, og hun må nu balancere med anarkistiske grupperinger, som afskyer ordensmagten, og desuden sit nye liv som mor
Da Hanna Dunckers veninde, Ingrid, finder sin kæreste død, ligner det mord. Hanna og kollegerne ved Kalmars politi må bede Ingrid om hjælp til at optrevle sandheden om kærestens brogede fortid, men da Ingrid bliver akut syg ændres alt, og Hanna må holde hovedet koldt.I mellemtiden er Hannas bror, Kristoffer, vendt tilbage til Öland for at deltage i retssagen, der kan rense deres far, og med sin angstfyldte bagage invaderer han Hanna og Isaks skrøbelige samliv. Kommer sandheden endelig frem om hvad der skete for 17 år siden, da deres far blev dømt for mord?Espeløvet er fjerde bind i serien om Hanna Duncker og politistyrken på Öland.
»Cleeves anbefales varmt.« - Weekendavisen »Plottet holder hele vejen - ligesom spændingen.« - Jydske Vestkysten »Sort som Ravnen er ikke kun en stille, smuk og spændende krimi, men også et indbydende postkort fra Shetlandsøerne.« - Politiken Det er en kold januarmorgen, og Shetlandsøerne er begravet i et tykt snetæppe. Fran Hunter er næsten nået hjem, da hun på vejen ser sin teenagenabos strangulerede lig, med ravne cirklende over. Befolkningen på den stille ø er ikke sene til at finde en, i deres øjne, skyldig - den ensomme og ikke helt normale Magnus Tait. Men da kriminalkommissær Jimmi Perez og hans kollegaer det til trods vælger at starte en større efterforskning, bliver de alligevel i tvivl, og med ét er hele samfundet indhyllet i et tæt net af frygt og mistro - en bekendt, en kollega, måske endda en ven, er morder. For første gang i mange, mange år låser øboerne deres døre. Ann Cleeves modtog The Duncan Lawrie Gold Dagger, en af verdens største krimipriser, for Sort som Ravnen, og det er fuldt fortjent. Plottet er bygget op omkring de i genren velkendte rammer, et mord i et lille isoleret samfund, men romanen er skrevet med en dybde og indsigt, som løfter den til et højere niveau. Sort som Ravnen er bind et i en planlagt serie på fire, som alle foregår på Shetlandsøerne.
Det er sommer, og varmen står og dirrer i luften over Stavern. Drabsefterforsker William Wisting er på vej på ferie, da hans chef sender ham ud til et ligfund. Preben Pramm har ligget død en uge. Han er nøgen, bundet og har vært udsat for tortur. Huset er endevendt, men drabsmændene har tilsyneladende ikke fundet det, de ledte efter. Pramm havde ingen familie eller venner og ingen kontakt med mennesker omkring sig. Det er uforklarligt, hvorfor lige han skulle dø en så brutal død. NØGLEVIDNET er inspireret af en af Norges mest opsigtsvækkende drabssager. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. ”Sagen er omtalt som en af de mest brutale og bizarre drab i norsk kriminalhistorie. På min første arbejdsdag i Larvik-politiet fik jeg lov at slippe forbi polititapen og ind på gerningsstedet. Det var en speciel oplevelse at træde over dørtrinnet og og følge i fodsporene på en ukendt morder. Oplevelsen af at gå fra værelse til værelse og se de nådesløse spor efter en kamp på liv og død blev starten på mit forfatterskab.” – Jørn Lier Horst
Da romanforfatteren Owen Quine forsvinder, ringer hans kone til privatdetektiven Cormoran Strike. I begyndelsen tror hun blot, at han er stukket af for sig selv et par dage – som han har gjort før – og hun beder Strike om at finde ham og hente ham hjem igen.Efterhånden som Strike efterforsker sagen, bliver det klart, at der ligger mere bag Quines forsvinden, end hans kone tror. Romanforfatteren har netop lagt sidste hånd på et manuskript, der rummer giftige portrætter af stort set alle, han kender. Hvis romanen blev udgivet, ville den ødelægge adskillige liv, så der er mange, der har god grund til at ville gøre ham tavs.Da Quine findes myrdet under bizarre omstændigheder, bliver det en kamp mod uret for at forstå den brutale morders motiver – en morder, der ikke ligner nogen anden, Strike nogensinde har været ude for …SILKEORM er en åndeløst spændende kriminalroman med uventede forviklinger og overraskelser på hver eneste side. Bogen er bind to i den anmelderroste serie med Cormoran Strike og hans energiske, unge assistent Robin Ellacott.
Det er forsommer på Gotland, og turisternes indtog står for døren. I et forladt sommerhusområde holder Helena Hillerström den årlige sammenkomst for vennerne. Men den festlige stemning holder ikke aftenen ud. Jalousien får tag i Helenas kæreste, og det ender med et voldsomt opgør. Dagen derpå løber Helena en tur med sin hund på stranden for at ryste gårsdagen af sig. Her møder hun sin morder i morgendisen. Da endnu et skamferet kvindelig dukker op, indser kriminalkommissær Anders Knutas fra det lokale politi, at én og samme morder er på spil. En morder, som vil dræbe igen. Med medierne i spidsen lægger det samlede Sverige et ubønhørligt pres på øens lille politikorps. Men også den unge, rodløse tv-journalist Johan Berg, som er kommet til Gotland for at dække midsommermordene, leder efter spor, der forbinder de to kvinders skæbne. Efter det, man ikke umiddelbart ser. Eller den. Den du ikke se er Mari Jungstedts første kriminalroman i serien om Anders Knutas og hans stab. Krimiseriens store succes i Sverige har indtil videre ført til udgivelse i en række andre lande, blandt andre Tyskland, England og USA.
Ny bog i den populære serie om kriminalinspektør Emma Sköld En bølge af indbrud hærger den mondæne Stockholmsforstad Bromma, og tyvenes metoder bliver mere og mere brutale. Da en teenagedreng bliver fundet myrdet, sættes Emma Sköld på sagen. Er det et indbrud, der er gået galt? Mistanken retter sig mod den rengøringsdame, der fandt den myrdede dreng. Eller kan det være den baltiske håndværker, der blev taget på fersk gerning ved et indbrud? Fast besluttet på at opklare sagen tager Emma den i egne hænder og sætter derved både sig selv og andre i livsfare. ”Syndebukken” er det sjette fritstående bind i serien om kriminalinspektør Emma Sköld.
En morder er stadig på spil i Silkeborg. I fortsættelsen til den populære krimi KUN VI KENDER SANDHEDEN følger vi endnu engang de tre hovedpersoner: politibetjenten Michael, stjernereporteren Kevin og den psykisk syge kvinde, Sara, der er datter af seriemorderen Dødsenglen. Selvom sagen om Dødsenglen officielt er opklaret, mangler Michael stadig mange svar, men Engel nægter at tale. Michaels nye makker, Lee, er i mellemtiden begyndt at undre sig over et antal forsvundne børn, der på overfladen intet har tilfælles, men som alligevel bekymrer ham. Arbejdet afbrydes dog, da de sættes til at opklare en række brutale mord på ældre mænd i Nord- og Midtjylland. Kevin og Amir arbejder nu på Midtjyllands Avis og er på udkig efter den næste store historie. Og da Kevin pludselig begynder at modtage breve fra en person, der hævder at stå bag mordene på de ældre mænd i Silkeborg og Aalborg, går jagten i gang. Samtidig har Sara tabt sin indre kampen, og Lucy har nu overtaget kontrollen med hende. Hun planlægger, hvordan hun kan slå deres morderiske far, Engel, ihjel og derved få sin hævn. SOM TO DRÅBER BLOD er forfatter Christina Lists anden krimi i serien om Dødsenglens datter.
Du vil elske at hade Sebastian Bergman – kriminalpsykologen, der er provokerende, arrogant og lynende intelligent.16-årige Roger er forsvundet. Sandsynligvis er han stukket af til Stockholm, mener det lokale politi.Kort efter finder man Roger i en mose lidt nord for byen. Hans hjerte er fjernet fra kroppen.Sebastian Bergman er psykolog og førende ekspert inden for profilering af gerningsmænd. Men ud over at være lynende intelligent er han provokerende, arrogant og et mareridt af en kollega.Bergman har egentlig lagt arbejdet på hylden på grund af en personlig tragedie, men ved en tilfældighed bliver han inddraget i efterforskningen af mordet på den 16-årige dreng. Bergman har dog samtidig sin egen, private dagsorden – han ønsker adgang til oplysninger om en person, han ved findes i politiets registre.Dette er første bog i rækken af en planlagt serie med kriminalpsykolog Sebastian Bergman som hovedperson. Manden der ikke var morder er svensk krimi, når det er bedst. Der er spænding, troværdighed og underholdning fra start til slut. Michael Hjorth (f. 1963) er en af grundlæggerne af Tre vänner, et svensk produktionsselskab, der laver tv-serier, reklamefilm, teater og spillefilm – senest den succesfulde film Snabba Cash. Hans Rosenfeldt (f. 1964) er et kendt ansigt og en kendt stemme i Sverige, hvor han har været studievært på en lang række tv- og radioprogrammer. Han er desuden manuskriptforfatter. ”Vi indså begge to, på hver sin måde, at vi elsker at fortælle historier. Vi er gode til at fortælle historier. Vores mål er at underholde. Nogle gange mere end det. Aldrig mindre.” – udtalt af Hjorth og Rosenfeldt
En psykologisk thriller om bedrag, magtmisbrug og systemvoldJULIE bliver modvilligt tilknyttet kommunens familievejleder. Han viser sig dog at være yderst charmerende, og så er han i stand til at berolige hendes bekymrede socialrådgiver. Julie er glad for ham, lige indtil han begynder at kræve modydelser. Angst for at miste sin søn, er hun nødt til at føje ham. CELINE er desperat. Hun må ikke længere se sit barn. Gennem en årrække har eksmanden anklaget hende for vold, misbrug og nu bortførelse af datteren. Men Celine kender til det, han skjuler om sig selv, og hun følger efter eksmanden for at samle beviser og afsløre ham. Selvom hun ved, at det er dødsensfarligt.DAVID er glad for sit nye job i afdelingen for Lokal Efterforskning på Station Amager. Det passer ham fint, at dagens største adrenalinrus er rapportskrivning efter endnu et organiseret cykeltyveri på Tårnby Torv eller hashhandel i Lufthavnsparken. Men så får han en ny makker.LINDA har mistet sit job som livvagt i PET. Den første arbejdsdag på Station Amager kobles hun på en af Davids rutinesager, der snart viser sig større og mere alvorlig, end hvad den ved første øjekast så ud til. Djævlen, du kender er anden bog i Lisa Holmfjords thriller-serie om Velfærdsdanmarks vrangside. Første bog var Døden er kun et øjeblik (2020).
Tre agenter fra henholdsvis Israel, Egypten og Sovjetunionen kæmper om en skibsladning uranmalm, der kan bruges til fremstilling af atombomber. 1947. Tre unge mænd mødes til en universitetsfest i Oxford uanende, at de tyve år senere vil blive dødsfjender.1968. Den israelske efterretningstjeneste har erfaret, at Egypten, med sovjetisk hjælp, er ved at bygge en atomreaktor i den libyske ørken. For at sætte en stopper for de egyptiske planer og vinde atomkapløbet sætter Mossad sin bedste agent, enspænderen Nat Dickstein på sagen. Nat får den umulige opgave i al hemmelighed at kapre et fragtskib og stjæle 200 tons uran, uden at sporene kan føres tilbage til Israel. Men han har både KGB, den egyptiske efterretningstjeneste og en flok arabiske ekstremister i hælene. Og så er der den smukke Suzie Ashford, en mørkhåret skønhed, der kan vise sig at være hans bedste allierede eller hans værste fjende …
1. bind i PharmaGrande-serien.En bliver sigtet for et mord, hun ikke har begået. En anden leder forgæves efter sin forsvundne ven. En tredje gemmer på en hemmelighed, som for alt i verden ikke må slippe ud.10 dage. Så længe skal Indigo Brun kæmpe sig gennem hverdagen og jobbet i medicinalfirmaet PharmaGrande, før hun og børnene kan komme afsted på en længe ventet ferie. Men intet går som planlagt. Da Indigo om morgenen møder ind på arbejde, får hun at vide, at en mand med relation til PharmaGrande er blevet myrdet. Få timer senere finder hun sig selv sigtet og hovedmistænkt for mordet.15 km syd for PharmaGrandes stålindfattede glasbygning sidder Knallert-Lars i sit kolonihavehus og tæller dråberne fra regnen. Han forstår ikke, hvorfor livet skal være så svært. Hvorfor tager hans gamle ven Kusse ikke sin telefon? I morgen vil han gøre alt, hvad han kan for at finde ham. Men først skal han lige have en øl mere.To liv, der tilsyneladende ikke har noget med hinanden at gøre, hvirvles ind i et nervepirrende spil. Uden at vide det er de begge viklet ind i den samme sag, og inden længe udvikler deres jagt på sandheden sig til en kamp om liv og død.ADAMS OFFER er en krimi om penge, magt og status – og om ensomheden i alle dens forklædninger.
Camilla Staal og Ask Hjortheede fra Østjyllands Politi bliver sat på deres karrieres hårdeste prøve, da en ukendt mand dukker op på politigården med en uhyrlig påstand. Manden fortæller, at han har kidnappet og begravet en kvindelig betjent. Hun er levende og udstyret med ilt til 12 timer, og nu er det op til de to efterforskere at løse en gåde, der kan slippe hende fri. Et hektisk kapløb mod tiden begynder, og da Ask og Camilla opdager forbindelsen mellem den nuværende sag og et uopklaret politidrab begået i 90'erne, spidser situationen til. Hvad vil den mystiske mand bevise, og hvad har det gamle politimord at gøre med kvinden, der ligger levende begravet? Og skal morderen findes i deres egne rækker? Samtidig huserer en gådefuld mand på Århus’ gader. Manden kalder sig selv for ‘Fangen’ og tørster efter én eneste ting: at tage hævn.
Da stjerneejendomsmægleren Jessie Anderson findes myrdet i forbindelse med en fremvisning af et hus på Østerlen, bliver den kantede og let ubehøvlede politikommissær Peter Vinston involveret i efterforskningen, selv om han egentlig bare er på besøg i området. Til hjælp får han den lokale politibetjent Tove Esping, uerfaren, men ambitiøs og opvakt. Bag havernes hække i det idylliske skånske landskab lurer en morder. Spørgsmålet er bare hvem.DØDEN GÅR TIL FREMVISNING er første del af Mordene på Østerlen, Anders de la Motte og Måns Nilssons serie af puslespilskrimier, der er fyldt med excentriske karakterer og skønne miljøer – og med grum og pludselig død.
Et brutalt drab på den dømte voldtægtsforbryder Gordon Nimb tvinger efterforsker Tanya Nielsen til at søge tilbage i Nimbs mørke fortid. Køen af ofre, som kan have motiv til at hævne sig, er lang, for ud over de syv voldtægter, Nimb var dømt for, pralede han gerne med alle de uopklarede sager og ofre, som han kaldte de "stumme piger". Tanya kan ikke finde hjælp hos sin overordnede og mentor Jakob Nordsted, som er sygemeldt. Snart er Nordsted i stedet blandt de mistænkte for drabet. I flere år har han hårdnakket hævdet, at Nimb også var skyldig i mordet på en ung pige, som blev fundet mishandlet i en container. Ydermere bliver Nordsteds mørkegrå Honda Accord observeret af politiets overvågning lige foran en narkobule i Københavns Nordvestkvarter, som bliver raseret af en mand af Nordsteds statur. Sammen med sin nye kollega Kadeem Forrashi må Tanya derfor forsøge at finde Nimbs usynlige ofre. For at rense Nordsted. Og for at pågribe morderen. De stumme piger er en selvstændig fortsættelse af Steffen Jacobsens bestseller Proxy fra 2019.
En topchef i Københavns Politi bliver offer for et voldsomt attentat, og et drabsmysterium fra fortiden lander på politihistoriker Maria Justs bord.I et øde område i Vestjylland finder arbejdsmænd skelettet af en helt ung kvinde. Den døde viser sig at være likvideret ved et nakkeskud, men ingen ved, hvem kvinden er. Det overbebyrdede lokale politi sender sagen videre til Politimuseet, hvor Maria Just påtager sig at løse gåden.I København ulmer uroen. Forud for vigtige politiske forhandlinger om politiets fremtid bliver drabschefen påkørt af en flugtbilist, og det ligner et bevidst attentat. Hundredvis af politifolk forlader styrken i frustration over deres arbejdsvilkår, og Mikael Dirk presses til at indtage chefrollen og lede efterforskningen af attentatet sammen med sin makker, Frederik Dahlin. Frederik kæmper stadig med psykiske mén efter en aktion, hvor han i selvforsvar dræbte en gerningsmand.Mens en kvælende varme lægger sig over landet, kastes Danmark ud i en tilstand af lovløshed og frygt. Snart hviler ikke bare efterforskningen, men nationens sikkerhed på Mikaels skuldre. Da endnu et attentat ryster politikorpset, får Mikael uventet hjælp til opklaringen af Maria, og de bevæger sig tværs gennem landet for at konfrontere fortidens og nutidens mørkemænd.Lovløs er andet selvstændige bind i serien om politihistoriker Maria Just. En højaktuel krimi om hævn og selvtægt, kærlighed og mod til at vælge sin egen vej, når verden omkring én skælver.
Når man åbner en roman af Dan Brown, suges man ind i et univers af historie, hemmeligheder, kunst, koder og symboler. Med megabestsellerne Da Vinci Mysteriet, Engle og dæmoner og Det forsvundne tegn har Dan Brown vist, at hans evne til at skabe dette fascinerende og spændingsmættede univers er enestående. Og med Infernogør han det igen, mere nervepirrende end nogensinde før.I hjertet af Italien trækkes symbolforskeren Robert Langdon ind i en nervepirrende verden, som samler sig omkring et af historiens mest fascinerende, dystre og mystiske litterære mesterværker – Dantes Inferno. Langdon er oppe mod en uhyggelig modstander og kæmper med koder og symboler som fører ham dybt ind i klassisk kunst, hemmelige korridorer og avanceret videnskab. Gennem en hæsblæsende jagt, hvor det er umuligt at afgøre, hvem han kan stole på, kæmper Langdon for at finde svar – før det er for sent, og verden uigenkaldeligt vil være forandret.En unik cocktail af hæsblæsende underholdning og forrygende spænding.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.