Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
På baggrund af den nyeste forskning i voksnes tilknytningsmønstre argumenterer Susan M. Johnson i denne bog for, at psykoterapi er mest effektiv, når den fokuserer på emotionelle forbindelsers helbredende kraft. Johnson, der er en af verdens mest anerkendte parterapeuter og den primære udvikler af emotionsfokuseret terapi (EFT), giver os hermed et nytænkende landkort over den kliniske praksis, der viser vejen frem i arbejdet med enkeltpersoner, par og familier. Johnson beskriver, hvordan kombinationen af EFT og tilknytningsteori kan tilbyde velunderbyggede interventionsteknikker til behandling af angst, depression og problematiske forhold. Hver modalitet (enkeltperson, par- og familieterapi) dækkes i kapitel-par, der henholdsvis introducerer nøglebegreber og præsenterer dybdegående case-eksempler. Transskriptioner af sessioner fremhæver fra et tilknytningsperspektiv det, der foregår i terapien, fra øjeblik til øjeblik. Sidst i kapitlerne findes øvelser og refleksionsspørgsmål. Ved at betragte intime relationer og den terapeutiske relation som danse, viser Johnson, hvordan de centrale træk ved EFT ser ud, og hvorledes en dygtig terapeut sekvenserer og pacer interventioner. Bogen afdækker, hvordan tilknytningsbaseret terapi ikke bare sigter efter at løse klienters problemer, men også at redefinere deres selvbillede og vanlige måder at møde andre på. Målgruppe Med en kombination af empirisk stringens og klinisk visdom kan denne grundbog vejlede og inspirere kliniske psykologer, par- og familieterapeuter og -rådgivere, socialarbejdere, psykiatrisygeplejersker og psykiatere såvel som studerende med interesse i psykoterapi. ”En letforståelig bog om psykoterapi, der vil være anvendelig for studerende såvel som erfarne terapeuter. Med afsæt i pionerer som John Bowlby, Carl Rogers og Harry Stack Sullivan samt i betydningsfuld empirisk forskning i emotionelle og interpersonelle fænomener har Johnson skrevet et fremragende værk, der vil have stor værdi for vores fag mange år frem.” – Irvin Yalom, professor emeritus i psykiatri, Stanford University ”Med kombinationen af Johnssons store viden om tilknytningsteori og -forskning, hendes forskningsbaserede tilgang til terapi og hendes mange års erfaring med klinisk terapi og undervisning formår hun at skildre, hvordan man bedst begrebsliggør og gennemfører succesfuld livsændrende terapi med enkeltpersoner, par og familier.” – Philip R. Shaver, professor emeritus i psykologi, University of California Susan M. Johnson er en af verdens mest anerkendte parterapeuter. Hun er klinisk psykolog og professor emerita. Har skrevet flere fagbøger om parterapi og underviser og vejleder i emotionsfokuseret parterapi (EFT) i hele verden. EFT har vundet stort indpas på verdensplan, den har opnået en forbløffende succesrate på 75 % med resultater, der er langvarige, og den er kåret som den mest succesfulde parterapiform af New York Times.
Går du og drømmer om, at det var bare en lille smule nemmere at være skilt? At du kun et par gange om året var parat til at rive hovedet af din eks og ellers kunne koncentrere dig om at være noget for dit barn?I Slug kamelen – der kommer flere giver Flemming Møldrup og Julie Ralund et ærligt indblik i deres rørende og til tider besværlige vej mod det, de kalder et skilt forældreskab.Undervejs får du forfatternes erindringer blandet med ?ne leveregler og morsomme anekdoter, som hjælper med at huske på, hvad der er kernen i det hele, nemlig barnet. Og at du vil blive nødt til at sluge en kamel eller to, tilsidesætte dine egne behov og væbne dig med tålmodighed, hvis projektet skal lykkes. Bogen slutter med et køleskabsmanifest, som rummer de vigtigste råd – lige til at kopiere eller lade sig inspirere af.
Bliv tryg i din rolle som far“Fremragende” og “Bogen enhver far bør læse” skrev anmeldere om første udgave. Dette er den opdaterede anden udgave. En oplagt gave både til babyshower, til far på barsel, når graviditeten skal fejres eller fra de nybagte bedsteforældre til deres unge. Læs om erfaringer med barsel, parforholdet og tillidssnoren. Bliv inspireret af syv ledetråde for din opdragelse, de tre cirkler for dannelse og ærlige historier fra seks forskellige fædre og en medmor med stærke far værdier. Forskningen er med den far, der vælger at være nærværende. "Alle vinder," skriver Center for Børneliv i et kapitel, der gennemgår de senere års forskning om fædre. ”Bogen til far er ganske enkelt fremragende, en interessant blanding af debatbog og hjælp til at være en god far på det helt jordnære plan,” skrev Tom Ekeroth om første udgave. “Den adresserer både fars ofte uklare rolle i et samfund med opbrud i kønsrollerne, og kommer med helt konkrete hverdagseksempler og råd til, hvordan man kan agere i de mange situationer, som definerer relationerne og efterlader varige aftryk på dem, man er far for,” skrev forfatter Mikael Lindholm. Bogen er oplagt som gave til den nybagte far, og inspiration til den far, der har ambition om at være nærværende for sine børn. Med bidrag fra: Center for Børneliv om forskning i fædres betydningFar til fire og topleder Thomas TorpFar til to og pædagog Kim Them SimonsenFar på orlov og karrieremand Janus SandsgaardFar med moderne værdier Jesper Dalgaard PøhlerFar og fædregruppe-stifter Daniel Nygaard JensenFar og ekspert i daginstitutioner Andreas Rasch ChristensenMedmor og journalist Christina Gerion
En stærk bækkenbund for et bedre sexliv – fyndig vendebog fra parterapeut og sexolog AMANDA LAGONI.· Mange mænd oplever manglende kontrol over deres rejsning. · Mange kvinder ønsker mere nydelse, bedre kontakt til kønnet og kontrol med urinkontinensen. I REJS DIG finder manden svar på, hvordan han kan opnå en stærk bækkenbund, en stærk rejsning og øget selvtillid gennem kontakt og kontrol med egen bund. I ÅBN DIG finder kvinden svar på, hvordan hun kan opnå et større kendskab til sit køn og sin bækkenbund, der spiller en stor rolle for hendes nydelse og livskvalitet. Vendebogen REJS DIG og ÅBN DIG handler om at finde og følge lysten i kontakten til sin bund og sit køn. Målet er oplevelsen af tillid, forbindelse og en god portion kontrol, så en nær relation til en selv og ens seksuelle krop bliver noget naturligt, ja, en selvfølgelighed.AMANDA LAGONI er parterapeut, sexolog, sanger, underviser, skribent, podcastvært og forfatter til flere anmelderroste bøger om kærlighed og sexliv i det moderne parforhold.
Mindebogen er en bog til mennesker, som gerne vil skabe et smukt og varigt minde om en person, de mistede for nylig eller for mange år siden.Bogen er en udfyldningsbog og scrapbog. Du er selv forfatteren, der svarer på fortrykte spørgsmål og kan indsætte fotografier, udklip, og lignende. Spørgsmålene handler for eksempel om mindepersonens familie og venner, barndomsoplevelser, traditioner, fritidsinteresser, humor, talenter og store øjeblikke. Men der er også spørgsmål til mindepersonens håb og drømme, de små ting i hverdagen og spørgsmål om, hvilke spor personen har sat sig her i livet. 2. udgave af Mindebogen er trykt i sort/hvid i formatet 21,5 x 24,5 cm, men er ellers indholdsmæssigt identisk med 1. udgave fra 2008.
Mentaliseringsguiden er en praksisorienteret, visuel og anvendelig guide, som retter sig mod pædagogisk og terapeutisk arbejde med omsorgssvigtede børn og unge og deres omsorgspersoner.Forfatteren gennemgår indledningsvist feltet for mentalisering, herunder STORM-modellen og dens anvendelse i pædagogik og terapi, og hun beskriver også her den nyeste udvikling inden for mentalisering.Bogen består herudover af modeller og er inddelt i fire dele:1. Grundmodeller, som kan skabe overblik over teorien og kan bruges i analyser af de børn og unge, man arbejder med som professionel.2. Psykoedukative modeller, som både kan bruges sammen med omsorgssvigtede og traumatiserede børn og deres forældre og af det personale, der arbejder med udsatte børn og unge.3. Redskaber til den professionelle, som er modeller, den professionelle kan bruge som støtte til at skabe ro, fastholde mentalisering og undgå udbrændthed i det ofte svære arbejde med udsatte børn og unge.4. Øvelser, der kan bruges i det mentaliserende arbejde med omsorgssvigtede og traumatiserede børn og unge og deres familier.Ved alle modeller får man en kort introduktion med en beskrivelse af, hvordan modellen kan anvendes, tips og tricks i forhold til modellen og et inspirerende eksempel fra praksis.”Det, der gør denne bog enestående, er, at den i højere grad end andre bøger om dette emne forsøger at mentalisere læseren. Den kommunikerer emnet på en måde, som er let at følge og tilgængelig for både ikke-professionelle og professionelle. Illustrationerne er med til at reducere det abstrakte indhold og den måske overdrevne intellektualisering, der kan præge bøger om dette emne, til noget der gennem den visuelle præsentation bliver umiddelbart indlysende og konkret for læseren.” Fra bogens forord af professor og direktør for Anna Freud Centeret i London, Peter FonagyVideo: Janne Østergaard Hagelquist om bogen "Mentaliseringsguiden"
Fra en dysfunktionel barndom fyldt med mishandling og overgreb, blev jeg trukket mod den kriminelle vej. Skolesystemet kunne ikke rumme mig, og jeg fandt anerkendelse i et farligt bandemiljø. Dette førte til et liv fyldt med alkohol, narkotika, fængsel og en enorm gæld. Midt i kaosset fandt jeg dog styrken til at ændre mit liv. Inspireret af Frømandskorpset, begyndte jeg en rejse mod forandring. Skridt for skridt overvandt jeg frygten for mine tanker og følelser, og flyttede mine mentale grænser, og blev en bedre version. Gennem ekstreme udfordringer som ultra maratons, rope climb og maraton svømning, har jeg opdaget ukendte dele af mit sind og ønsker at inspirere andre til at finde deres egen styrke. Trods et tidligere alkoholmisbrug og lavt selvværd har jeg formået at transformere mit liv. Ydermere har jeg lært engelsk og skrevet denne bog. Jeg har betalt min gæld, opnået utrolige præstationer og nu fungerer jeg som ambassadør for velgørenhedsorganisationer, hvor jeg støtter børn, der fortjener en ny chance.
Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse? Eller en borderline personlighedsforstyrrelse? Og hvilke vanskeligheder har man? Hvad er behandlingsmulighederne, og kan man overvinde en borderline personlighedsforstyrrelse og få et normalt liv?Disse er nogle af de mange spørgsmål, der søges besvaret i denne bog, der er skrevet til såvel patienter og deres pårørende som til behandlere. Bogens primære formål er at formidle viden om borderline personlighedsforstyrrelsen, herunder de mulige baggrundsfaktorer, de psykologiske problemer og vanskeligheder, som forstyrrelsen indebærer, målene for behandling, samt hvordan disse søges nået gennem psykoterapeutisk behandling. Bogen belyser endvidere, hvordan tilknytnings- og udviklingspsykologien har bidraget med viden om, hvilke særlige psykiske funktioner der er påvirkede, når man har en borderline personlighedsforstyrrelse, fx evnen til at regulere og bruge sine følelser samt evnen til at forholde sig til sig selv og andre, det, man også kalder mentaliseringsevnen.Bogen afsluttes med historier fra ”det virkelig liv”, hvor tre personer fortæller deres historie om et liv med borderline personlighedsforstyrrelse, og hvordan livet ændrer sig gennem behandling.Bogen er skrevet med udgangspunkt i den psykoedukation, der indgår som del af behandlingen af borderline personlighedsforstyrrelse ved Klinik for Personlighedsforstyrrelser, Aarhus Universitetshospital, Risskov.
Vil du præstere uden frygt, have livsglæden tilbage eller lære at være sammen med andre mennesker uden at blive drænet? Så kan du arbejde med dine energier. Det er noget alle kan lære, og denne bog viser dig vejen.Der er forskel på energier. Nogle kan hele og nære dig, mens andre ødelægger. Vi mennesker bruger alt for ofte skadelige energier, og derfor er det nødvendigt, at vi lærer at bruge stærke og helende energier mere bevidst. Netop den slags energier gør, at vi i vores hverdag kan passe på os selv, på hinanden og på jorden.Energier, der ændrer verden – og dig fører dig fra den spæde interesse for spiritualitet ind i energiernes univers og lærer dig at blive en dygtig energiarbejder. Bogen viser, hvordan energiarbejde altid kan hjælpe dig, f.eks. når du mister nogen, du elsker, når du bliver bange, eller når livet på anden måde er tungt og udfordrende.Om forfatterenCindy Kjøng er clairvoyant og medie og har igennem de sidste 12 år undervist og trænet både økonomidirektører, professionelle soldater, voldsramte kvinder og mange andre i, hvordan de bruger deres energier optimalt. Hun lægger vægt på, at energiforståelsen skal være en stor del af ens hverdag, hvis man vil have de resultater, man ønsker sig, og at det kan være nemt. Hun formår at vise vej til en selvindsigt, der holder, og er med sin jordnære facon et frisk pust for alle, der har lyst til at prøve kræfter med energiarbejde.
Mange babyer plages af ondt i maven. Derfor har Katrine Birk, forfatter til bestselleren TRYK & GLAD, skrevet en bog, der handler om typiske maveproblemer hos babyer, med tilhørende zoneterapi- og akupressurpunkter, der kan afhjælpe smerterne og ubehaget. Bogen tager fat i maveproblemer og andre gener, der kan drille maven, såsom forstoppelse, luft i maven, kolik, diarré, stress, låste led i kroppen og andet. TRYK & GLAD BABYMAVE viser, hvordan forældre selv kan afhjælpe og forebygge generne og dermed give barnet færre maveproblemer og større velvære.
Uddannelsesbog i clairvoyance og selvudvikling.Ritazol har undervist i personlig udvikling og clairvoyance, siden hun var 24 år og har i dag mere end 30 års erfaring med uddannelse indenfor begge fagområder.Hun har ydermere over 25 års opsamlet viden om den åndelige verdens opbygning, samt menneskets åndelige opbygning, som er et ”MUST” når man vil arbejde med Clairvoyance på et professionelt plan.Ritazol, Blev selv håndplukket af Danmarks, dengang førende clairvoyant, Gertrud Berlon, til hendes første clairvoyance uddannelse, og blev efter endt uddannelse, Gertruds Berlons højre hånd på hendes skole i over 7 år. Hvorefter hun selv startede sin egen skole i København, I Det Ukendtes Boghandels lokaler. Har igen startet Clairvoyance skole i 2020, denne gang sammen med Christina, en af hendes bedste elever gennem tiderne.Er forfatter til to bøger, ”Clairvoyance og Selvudvikling”& ”Rigdom på alle Planer”, hvoraf den ene ”Clairvoyance og Selvudvikling” har solgt over 3000 eksemplarer, og bruges af rigtig mange, som gerne vil vide lidt mere om hvad clairvoyance er, samt hvad man bør gøre, og IKKE gøre, når man har psykiske evner. Den anden ”Rigdom på alle Planer” er en praktisk guide til personlig udvikling, som senere vil komme som et online kursus og coaching uddannelse.
Har du nogensinde tænkt over, hvad der skal til for at få en ny livsstil? Den danske træningscoach og iværksætter Mike Radoor er ikke tvivl. Hans grundlæggende filosofi er, at hvis man ændrer sine vaner, så smitter det positivt af på ens mentale og fysiske helbred – en opskrift han via sin onlinecoachingvirksomhed har hjulpet et utal af mennesker med.Engang arbejdede Mike Radoor fra tidlig morgen til sen aften, men en dag sagde kroppen fra. Han gik ned med stress og trak sig fra virksomheden miinto, som han selv havde været med til at stifte. Han holdt et år fri og brugte al tiden på at tænke over, hvordan han kunne forandre sit liv. Mike Radoor opdagede, at han med nye vaner kunne blive en bedre, gladere og mere effektiv udgave af sig selv.BEGYND MED VANERNE er en fortælling om livsstilsforandring gennem vaneændring. Bogen er en guide til, hvordan du kan ændre dine vaner og få mere motivation ind i hverdagen og få en stærkere og sundere krop ved at fokusere på blandt andet kalorier, proteiner og kulhydrater.
Genvind dit Hjerte er en dansk oversættelse af den engelske best seller "Reclaim your Heart" af Yasmin Mogahed.Mange af os lever et liv indfanget i de samme mønstre af hjertesorg og skuffelser. Ofte har vi ingen anelse om, hvorfor det sker. Genvind dit Hjerte handler om at frigøre hjertet fra dette slaveri. Om at rejse ind og ud gennem livets mest bedrageriske fælder. Denne bog er skrevet for at vække hjertet og tilvejebringe et nyt perspektiv på kærlighed, tab, lykke og smerte. Som en slags alverdens håndbog, vil Genvind dit Hjerte vise læserne, hvordan de skal leve livet, uden at tillade livet at eje dem. Det er en håndbog om, hvordan man beskytter sin mest værdifulde ejendel - hjertet."Genvind dit Hjerte handler om fysisk og spirituel forsoning, gennem kærlighed og fred. Vi har alle brug for det." - Professor Tariq Ramadan
Du kan mærke energien i et rum og fra et andet menneske – nogle gange er den positiv, andre gange negativ. Denne bog handler om at blive bedre til at styre den – energien i og omkring dig. Et grundlæggende trin er at lære at skifte energi. Det er nemlig noget, du kan gøre, for at få den gode og åndfulde energi til at vibrere tilbage til dig. I Energi åbner Rikke Hertz mere for sit stærke, spirituelle menneskesyn. I denne bog introducerer hun bl.a. sin ENERGISKIFTEMODEL som et redskab til at løfte energien både fysisk og mentalt – til gavn for dig og for din omverden. DENNE BOG LÆRER DIGAt tiltrække ren energiAt stå stærkt i din egen energiAt bruge naturen til at blive groundedAt rydde op i dit hjem og skabe plads til forandringAt skifte dårlige vaner ud
Den toårige, der går i flitsbue i supermarkedet. Børnehavebarnet, der nægter at klæde sig på om morgenen. Den 12-årige, der surmuler. Søskende, der konstant er i totterne på hinanden. Det kan være anstrengende for både børn og forældre, men det er faktisk helt, som det skal være, når hjernen udvikler sig. Psykiater Daniel J. Siegel og psykoterapeut Tina Payne Bryson beskriver i denne bog, hvordan barnets hjerne modnes, og hvordan det påvirker barnets adfærd og humør. Samtidig præsenterer de 12 nøglestrategier til, hvordan man som forælder eller omsorgsperson kan møde barnet med forståelse og støtte dets udvikling.
Halvdelen af alle, der bliver gift, bliver også skilt. Så skilsmisse er både almindeligt og en stor livsomvæltning. Det er svært for de fleste, og knap hver anden skilsmisse ender i konflikt. Når konflikten raser, er det svært at samarbejde – især om børnene. Halvdelen af alle skilsmisseforældre har svære konflikter, men der er både råd at hente og håb forude. I denne bog øser forfatteren Jan Kaa af sin viden og årelange erfaring som psykolog, børnesagkyndig og tidligere leder af Center for Familieudviklings skilsmisseafdeling. Bogen giver et overblik over alt det, der bliver påvirket af skilsmissen – og hvad man skal prøve at undgå, hvis man vil gøre det godt for sig selv og sine børn. Det er vigtigt, at du som voksen drager omsorg for dig selv, så du kan være en god forælder for dine børn, og så du kan samarbejde med den anden forælder. Det er ikke altid let. Men bogens forfatter giver gode råd til, hvordan du klarer det – uden at gå i stykker. En vigtig pointe fra bogen er: Det behøver ikke at være perfekt, og børnene skal nok klare det. Du er en god nok forælder, når du tager forældrerollen på dig. Kapiteloversigt: Acceptér dine følelser, og tag ansvar for dine handlingerFind et realistisk samarbejdsniveauGiv dig selv omsorgSkab dit nye livBliv gode nok forældre hver for sigGiv børnene, hvad de har brug forHent støtte fra netværketSøg hjælp, når samarbejdet bliver sværtForbliv gode samarbejdspartnereNår der er andre forhold på spil Om forfatteren Jan Kaa Kristensen er psykolog og specialist i klinisk psykologi. Han har i mere end 10 år arbejdet med skilsmisseforældre og deres børn, både som praktiserende psykolog og som børnesagkyndig psykolog bl.a. i Statsforvaltningen. Han er tidligere leder af Center for Familieudviklings skilsmisseafdeling og for projekterne "Forældre sammen – hver for sig" og "Delebørn – hele børn". Endvidere underviser han fagpersoner, der arbejder med skilte familier. Han er også blevet udnævnt af social- og indenrigsministeren som medlem af det rådgivende udvalg for Familie. Læs mere på jankaa.dk
Både selvtillid og et stærkt selvværd kræver gode sociale færdigheder, evnen til at holde på egne rettigheder, til at stille op for sig selv, at kræve sin ret og bede om det, man har behov for. Det kræver en tro på, at man fortjener at blive behandlet ordentligt og fair, og det er alt sammen færdigheder, man kan lære og forbedre gennem hele livet.Kort & godt om SELVTILLID & SELVVÆRD henvender sig til dig, der ønsker at styrke dit selvværd og øge din selvtillid. Her finder du kort og klar viden om selvtillid og selvværd, gode råd og anvisninger til at styrke dit selvværd og forbedre din selvtillid. Du kan også tage temperaturen på dit selvværd i en af bogens forskellige test, der kan vise dig, hvor du kan sætte ind.Bogen er også relevant for psykologer, pædagoger, lærere og andre, der arbejder med mennesker, som har behov for at styrke deres selvværd og psykiske modstandskraft.
Livet kan ikke altid lige fikses og ordnes. Mødet med liv og død, livsmod og afmagt, glæde og sorg er et uomgængeligt vilkår i vores liv. På trods af tidens selvhjælpsbudskaber om, at vejen til lykken er et quick fix af hurtige trin for trin-råd. Til gengæld kan vi godt tåle at møde afmagten, finde en måde at være i den, en mening i den. At være magtesløs kan det skabe et rum til fordybelse. Der sker noget, når vi står stille et øjeblik - også når vi møder steder i livet, hvor vi bliver konfronteret med bekymringer og sorg. Lotte Blicher Mørk skriver om mødet med livets paradoksale vilkår, om at møde magtesløsheden. Både når livet er sat på spidsen, og når vi “bare” er midt i livet med alt, hvad det byder.
I Danmark fylder rusmidler i hverdag og til fest, men der er en glidende overgang fra forbrug til misbrug. For mange er det kammet over, og forbruget af alkohol og stoffer er blevet problematisk eller har udviklet sig til en afhængighed.Man kan møde mennesker med misbrug alle steder, og det gør indtryk. Det rammer os, provokerer eller gør os magtesløse. Man vil gerne hjælpe, men også holde afstand og trække sig.MISBRUG I PSYKOLOGISK PERSPEKTIV kortlægger misbrugets logik og beskriver den faglige medmenneskelighed og professionelle relationskompetence, der er central i mødet med mennesket bag rusen. Bogens kapitler fokuserer på både voksne og unge med misbrugsproblemer, psykiske vanskeligheder og den svære situation for de pårørende. Bogen er forankret i den danske rusmiddelbehandling, i forskningen og i forfatternes faglige erfaringer, som foldes ud i de mange cases.Forfatterne er psykologer og har mange års erfaring med rusmiddelbehandling. De giver en psykologisk forståelse af afhængighed og gode råd til, hvordan man møder mennesket og problemerne på en konstruktiv og medmenneskelig måde. Det kan være svært at forstå den ambivalens, som følger med misbruget: Hvorfor stopper man ikke sit misbrug, når det har så store og ødelæggende konsekvenser – både for en selv og de nærmeste?Bogen er til de mange, der møder mennesker med misbrug i deres arbejde – fagfolk i sundhedsvæsenet, socialsektoren, i politiet, på skoler og uddannelsesinstitutioner mv. Bogen er også til alle dem, der privat er tæt på et menneske med misbrug.
Ny bog fra psykologen og bestsellerforfatteren Pia Callesen med inspiration, råd og vejledning til, hvordan forældre kan støtte deres teenagere.Mange unge har det i dag svært og kæmper med bekymringer, negative tanker og lavt selvværd. Det er smerteligt at se sin teenager mistrives, og som forældre vil vi gøre alt, hvad der står i vores magt, for at mindske deres tristhed, uro og ubehag. Problemet er, at vi ofte gør alt for meget.Når vi i bedste mening har al opmærk- somhed rettet mod de unge for at hjælpe dem ud af deres tristhed og skærme dem mod smerte, risikerer vi modsatte effekt. For i vores kamp mod mistrivslen fastholder vi vores teenageres fokus på egne bekymringer og negative tanker, og det kan føre dem ind i en tung spiral af modløshed.I stedet skal vi vise dem, at negative tanker og følelser som tristhed, vrede, angst, sorg og frygt er lige så normale, uundgåelige og forbigående som glæde, stolthed og lykke. Vi skal hjælpe dem til at undgå timelange spekulationer om eget værd ved at lade bekymringerne være og i stedet flytte fokus ud i verden væk fra sig selv. På den måde kan de lære at mestre livet – også når det er svært.Mod på Livet er en inspirationsguide til forældre, som bygger på teorien bag metakognitiv terapi og forfatterens erfaringer med de udfordringer, som unge og deres forældre fortæller om i terapien. Bogen giver eksempler, råd og vejledning til, hvordan forældre kan støtte deres teenagere i at flytte fokus fra den indre til den ydre verden og til at tænke mindre og leve mere.
Normalt er narcissisme nærmest et skældsord, og nutidens generation af unge – hele vores kultur – bliver nedsættende kaldt for ’den mest narcissistiske nogensinde’. Men psykolog og ph.d.Craig Malkin gør op med denne opfattelse og giver et radikalt nyt blik på dette udskældte og ofte misbrugte begreb. Bogen viser, at narcissisme er et spektrum, der strækker sig fra selvudslettelse til ekstrem selvforherligelse. Mellem disse to yderpunkter finder man den sunde narcissisme, der er i balance. På baggrund af den nyeste forskning, egne undersøgelser og sin årelange erfaring som klinisk psykolog giver Craig Malkin forklaringen på, hvad narcissisme er – på godt og ondt. Bogen er fuld af gode og konkrete råd til, hvordan man kan styrke selvværdet og den sunde form for narcissisme hos sig selv og sine børn. Bogen rummer også en narcissisme-test, og man kan få vejledning i, hvordan man håndterer den usunde narcissisme, når man møder den hos familie, venner, kolleger eller chefer. ”Fascinerende bog” – THE INDEPENDENT “En gribende og indimellem gruopvækkende bog, som giver dig et nyt blik på din partner, dine forældre, dine børn, dine venner,f jender og kolleger – og måske allervigtigst på dit eget spejlbillede. Og hvis du er gladere for dit spejlbillede end for alle andre, så vil du sandsynligvis ikke være begejstret for, hvad du læser i denne bog.” – THE DAILY MAIL
10.000 danske kvinder har i de seneste seks år tabt sig på Michelle Kristensens MK Bootcamp. I fire uger har Michelle fulgt kvinderne på tæt hold, fyldt deres hjerner med viden, inspiration og motivation – og lært dem at træne og spise på en måde, der både virker med det samme og er til at holde ud i længden. Målet har aldrig været at sætte ny verdensrekord i antal tabte kilo på kortest tid, men at få sundheden ind under huden, så de aldrig ønsker at slippe den igen. Arbejdet med kvinderne har givet Michelle en unik indsigt i, hvilke mentale hurdler vi er oppe imod, når vi gerne vil være sunde og se os selv i en lidt slankere udgave. Her kommer Store Sonja ind i billedet. Hun er en fiktiv person, som Michelle har stykket sammen af sine 10.000 MK camperes personlighedstræk. Fordi hun har været tæt på dem og kan se nogle helt typiske mønstre i kvinders tankegang, når de skal ændre livsstil og ser på sig selv og andre. Men der er også meget af Michelle selv i bogen. Hun blev nemlig kaldt Store Michelle og drillet med at være for tyk, dengang hun voksede op i Nordjylland, og som barn og ung var hun på alverdens slankekure. Store Sonja er IKKE tyk, men hun er 10 kg større end for et halvt år siden, kan ikke passe sit tøj mere og føler sig stor og fremmedgjort i sin krop. Sådan må og kan man godt føle, hvis ens krop pludselig ser anderledes ud, end den plejer, også selv om man ikke har et BMI, der kategoriserer én som overvægtig. Sonja er hele livet igennem blev kaldt Store Sonja, fordi en tankeløs skolelærer gav hende det navn, så han kunne kende forskel på de to Sonja’er i klassen. Men måske får hun i bogen et helt andet syn på sin krop – og tager det endelige opgør med sine Store Sonja-komplekser? I denne bog åbner Michelle mere op end nogensinde for den sundhedsrejse, hun selv har været på hele sit liv. Som barn og ung på evige slankekure, og da hun kom fra Jylland til København og fik at vide, at hun godt nok var noget større end de andre personlige trænere. På baggrund af den viden, hun har samlet via sin bachelor i Idræt og sine fag på Human ernæring og sine erfaringer med de tusindvis af kvinder, der har været på hendes MK Camps, har hun skabt en helt ny og anderledes bog om vejen til sundhed, vægttab og et bedre kropsbillede. I stedet for løftede pegefingre blander hun fakta med fiktion i afsnittene om Store Sonja. Hende elsker tilhørerne til hendes foredrag at høre om, fordi de kan spejle sig selv i hende. Bogen er tænkt som inspiration til alle, der drømmer om at lande i en ”ny” krop. En krop, der har sagt farvel til kalorietælling, fremmedgørelse og sammenligning og atter kan passe de jeans, der pt ligger gemt bagest i skabet, fordi de er blevet for små. I Ny krop på 4 uger tager Michelle læseren i hånden med en komplet kostplan uge for uge med helt enkel mad og skønne og nemme opskrifter, der holder én mæt helt frem til næste måltid. Mange retter bliver lavet til et par dage ad gangen, så man ikke behøver bruge ret meget tid i køkkenet. Krimidronningen Sara Blædel skriver i forordet til bogen: Lykken er øjeblikket, hvor jeg indser, at mit sundhedsidol har skrevet en bog om mig. Det er mig, denne bog handler om og er skrevet til. Men det er også dig, kære læser. Jeg forestiller mig nemlig, at der er en god portion af bogens hovedperson, Store Sonja, i langt de fleste af os, og vi har alle sammen brug for en Michelle, der kommer med gode råd og guider os i den rigtige retning – også selvom det betyder, at vi indimellem bliver lidt trætte af hende.
Selvom børn i dag kan overkomme mange ting, kniber det ofte med fokus og selvkontrol, med overskud til at klare små udfordringer og med forståelse for deres egen rolle i fællesskabet. Alt sammen egenskaber, der har med robusthed at gøre. Robusthed læres i barndommen, og en robust karakter er vigtig, når barnet som ung og voksen skal forme sit eget liv og finde mod til egne holdninger. Børn trives bedst, når de kan takle svære situationer med overskud og komme godt igennem et nederlag. Derfor skal forældre, pædagoger og lærere turde udfordre og motivere børn til at gå lidt længere, end de selv troede muligt. Samtidig skal børnene hjælpes til at rumme sårbare og svære følelser. Robusthed er ikke det modsatte af sårbarhed, tværtimod. Med stor indsigt og rammende eksempler undersøger Per Schultz Jørgensen de forskellige psykologiske og pædagogiske sider af begrebet robusthed. Det teoretiske grundlag suppleres af konkrete metoder til, hvordan man udvikler børns robusthed i familien, børnehaven og skolen – både for stærke børn, der har det godt, og for udfordrede børn, der kæmper mere med livet. PER SCHULTZ JØRGENSEN er psykolog, dr.phil. og professor emeritusi socialpsykologi. Som en af landets mest erfarne forskere inden for familieliv og børnepsykologi har han i årtier hjulpet forældre, pædagoger og politikere til bedre forståelse af børns trivsel og vilkår. Fra 1993-2001 var han medlem og siden formand for Børnerådet, og i 2015 modtog han UNICEF Prisen for sit mangeårige arbejde. Han er forfatter til en række artikler og bøger, senest "Styrk dit barns karakter" (2014) og "Broen til det andet menneske" (2016).
Oven på sin succesbog Den medicinske seer er forfatteren og mediet Anthony William tilbage med en anderledes kostguide for at hjælpe sine mange tusinde læsere yderligere til et bedre helbred og større velbefindende. I sin nye bog præsenterer han overraskende dyb åndelig indsigt og ernæringsmæssig viden om fordelene ved at spise grønt og påviser, hvordan især visse frugter, grøntsager, urter og krydderier er yderst potente, når det kommer til at forebygge og behandle sygdomme. Han kommer bl.a. ind på, hvilke grøntsager, der kan reparere vores DNA, booste vores immunforsvar, styrke vores mentale klarhed og hjælpe os med følelsesmæssige problemer. Og han giver instruktioner i, hvilke fødevarer, der er bedst at spise for at slippe af med specifikke problemer som f.eks. galdesten, forhøjet blodtryk, mental uklarhed, kronisk træthed, angst, søvnløshed, skjoldbruskkirtel sygdomme, migræne og en lang række andre symptomer og sygdomme. Bogen er fuld af indbydende opskrifter og konkrete råd til, hvordan vi får det bedste ud af planternes healende kraft. Som Williams første bog vil Den medicinske seers kostguide have stor interesse for både syge og raske, der ønsker at styrke deres helbred, samt alle alternative behandlere.
NY OG OPDATERET 2022 UDGAVEAnstalt og menneske må betragtes som et af tidens hovedværker inden for den sociologiske analyse af livet i den totale institutions lukkede verden, således som vi kender den fra f.eks. fængsler, kaserner, skibe, kostskoler, klostre, alderdomshjem, opdragelseshjem m.m. Anstalt som menneske skildrer, hvad disse institutioner »får ud af« klienterne, og hvad klienterne »får ud af« tilværelsen inden for murene – på godt og ondt, måske navnlig det sidste… Opmærksomheden rettes i særlig grad mod statshospitalet med udgangspunkt i forfatterens studier i marken gennem 1 år som medarbejder ved et stort amerikansk statshospital. Erwing Goffman fremlægger i bogen den hovedtese, at den mest betydningsfulde faktor i den sindslidende patients udvikling under opholdet ikke så meget er hans sygdom, men selve institutionen og alt, hvad den indebærer. Anstalt og menneske har derfor bud til enhver, som er beskæftiget – eller anbragt – i disse institutioner, samt til alle, der ønsker at vide besked med en af vort samfunds skyggesider.Bogen er senest udkommet i 14 oplag i oktober i en opdateret udgave.
Tag kontrol over dit helbred og forbered din krop på graviditet. Zita West er jordemor for stjernerne og ved hvor vigtigt det er, at du giver din krop de rette næringsstoffer.Dette er hendes første kogebog, der fokuserer på korrekt ernæring, når du ønsker at blive gravid.Første del viser dig, hvordan du vurderer din krops fertilitet - og du får Zita Wests egen detox plan, der renser din krop for kemikalier, som hindrer dig i at blive gravid. Du får også et 10 ugers boost-program til at øge din fertilitet og evne til at blive gravid.Anden del af bogen giver dig 80 lækre opskrifter, der bringer din krop i topform. Alle opskrifter er særligt udvalgte, så er nemme at indpasse i en travl dagligdag.
Forældre bombarderes med krav om, at de skal opkvalificere deres børn til at blive en god ressource. Det gør børnenes dagligdag voksenstyret, mens forældrene selv udbrænder imellem pjecer om trivsel, glade børn, sunde madpakker og legegrupper. Løsningen er at holde op. Lade børnene være. Sende dem ud på egen hånd. Hvis børnene får lov, lærer de lige så meget af deres omgivelser som af deres forældre. De er nemlig fra tidernes morgen forprogrammeret til leg og imitation og til at udvikle sig. Vi har et slægtskab med mere end 10.000 generationer af Homo Sapiens. Vores forfædre kunne tilpasse sig uberørte afkroge af kloden og opfostre børn, som skulle klare mange ting på egen hånd, trives og overleve, og det kan give os rig inspiration til at løse forældreopgaven på en ny måde i dag. Med udgangspunkt i sine egne erfaringer som far og antropolog med viden om menneskets udviklingshistorie har Henrik Hvenegaard Mikkelsen skrevet en kærkommen befrielsesbog til maste forældre. HENRIK HVENEGAARD MIKKELSEN er Ph.d. i antropologi fra Aarhus Universitet. Han har tidligere skrevet En historie om mennesket sammen med bl.a. Rane Willerslev.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.