Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Krop og sind

Her finder du spændende bøger om Krop og sind. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Sisse Siegumfeldt
    43,95 - 207,95 kr.

    Yoga er en af de allerbedste måder at stresse af og finde ro i sig selv på, og det er utrolig nemt at komme i gang med. Et kvarter om dagen hjemme hos dig selv er nok til, at du hurtigt vil mærke en lang række af yogaens positive effekter: en stærk, rank og velfungerende krop og et gladere og klarere sind.Denne bog viser dig, hvordan du nemt og bekvemt kommer i gang med at dyrke yoga derhjemme – ligegyldigt om du er nybegynder eller mere erfaren udøver. Bogens øvelser og programmer er alle designet, så de er nemme at gå til hjemme på stuegulvet. Her bestemmer du selv tempoet, og du får ro til at fordybe dig i yogaen og lære din krop bedre at kende. Bogen indeholder noget for alle – både rolige, afstressende Hatha-programmer og mere udfordrende og sveddryppende Vinyasa-programmer.

  • af Suresh Rattan
    43,95 - 58,95 kr.

    1955. Det er det tal, Suresh Rattan kan læse på sin fødselsattest. I den alder banker forfaldet på hos enhver, men han føler sig ikke så gammel. Faktisk har han det som en tyve år yngre vårhare, og han ved godt hvorfor, men han er jo også aldersforsker ved Aarhus Universitet. Takket være evolutionen kan vi ikke forestille os selv ældre end 45, og biologisk set burde vi bare opgive ånden, når vi har opdraget et par tro kopier af os selv. Til alle os, der gerne vil leve lidt længere, har Suresh opfundet formlen for evigt liv. Lad os håbe, den virker.

  • - Tilknytningsteoriens kliniske anvendelser
    af John Bowlby
    172,95 - 227,95 kr.

    En sikker base er John Bowlbys sidste værk og samler otte forelæsninger fra 1979-88 om tilknytningsteori og det terapeutiske arbejde. Hvad enten ens primære tilknytningsmønster er trygt, undvigende eller ambivalent fortsætter denne adfærd i voksenlivet. Trygge børn er selvsikre og bruger forældrene som en “sikker base”, mens de udforsker verden. Bowlbys arbejde viste, at det tidlige samspil mellem spædbarn og omsorgsperson har stor indflydelse på barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle vækst. Især identificerede Bowlby, i forlængelse af sit arbejde for WHO om hjemløse børns behov, hvordan misbrug, vold og omsorgssvigt i den tidlige barndom er nøglen til at forstå psykiske problemer hos voksne.Bowlbys ideer om tilknytningsteoriens kliniske anvendelse er samtidig en generel indføring i tilknytningsteoriens psykologi, hvilket gør den ideel som grundbog. En sikker base udkom oprindeligt i 1988 [1994 på dansk], men genudgives nu, da den stadig er fundamentet for diskussion af, hvordan vi skal forstå betydningen af tidlige relationer. Den er med andre ord en psykologisk og pædagogisk klassiker.Nyt forord ved Jeremy Holmes.Indholdsfortegnelse1. Omsorg for børn2. Tilknytningsteoriens udvikling3. Psykoanalyse som praksis og videnskab4. Psykoanalyse som naturvidenskab5. Vold i familien6. Om at vide, hvad man ikke må vide og føle, hvad man ikke må føle7. Tilknytningens rolle i personlighedsudviklingen8. Tilknytning, kommunikation og den terapeutiske proces“John Bowlby var en af de mest indflydelsesrige stemmer inden for børnepsykiatri og -psykologi. Han udfordrede psykoanalysens grundlæggende principper og var en pioner inden for metoder til at undersøge børns følelsesliv” – The New York Times

  • - - De 9 persontyper privat, på job og på røven...
    af Michael Groser
    236,95 kr.

    Denne bog er stort set lige så praktisk anvendelig som et Krak-kort. Bogen er først og fremmest en let tilgængelig vejviser til DEN BEDSTE UDGAVE AF DIG!I et letforståeligt og humørfyldt sprog forklares persontypeværktøjet Enneagrammet og de 9 persontyper, med alle dets facetter og muligheder af vinger, pile, triader, instinkter/undertyper og meget mere.Hvert kapitel om de 9 persontyper indledes med interviews med kendte og populære danskere af ´kød og blod´. Folk som Bubber, Peter Lund-Madsen, Dick Kaysø, Eskild Ebbesen, Peter Aalbæk Jensen, Mie Moltke m.fl. har beredvilligt stillet op som rollemodeller for at vise ´teorien i praXis´.

  • af Janne Østergaard Hagelquist & Heino Rasmussen
    322,95 kr.

    Med denne bog ønsker forfatterne at støtte og give viden til ledere, der arbejder inden for det socialfaglige område. Bogen har fokus på mentaliseringsbegrebets udvikling og relevans i ledelse og samarbejde, og teorien gøres anvendelig gennem eksempler og cases fra den socialfaglige praksis. Ved hjælp af modeller fra mentaliseringsteorien viser forfatterne, hvordan vores erfaringer og biologi rammesætter vores adfærd og vores evne til mentalisering. Modellerne kan bruges til at udvikle og arbejde med sig selv i relations- og ledelsessammenhæng.Bogen viser, hvordan man med mentalisering kan opnå følgeskab og tillid fra medarbejdere og samarbejdspartnere. Centrale udfordringer i arbejdslivet som bl.a. konflikter, arbejdsmiljø og stress ses i et mentaliseringsperspektiv, og bogen giver konkrete ideer til, hvordan disse udfordringer kan håndteres.Mentalisering i ledelse og samarbejde henvender sig til beslutningstagere, ledere, koordinatorer, HR-partnere, konsulenter, udviklingspersoner og medarbejdere, der har lyst til at stifte nærmere bekendtskab med mentaliseringsteorien og herigennem få mulighed for bedre at forstå sig selv og andre i et organisationsperspektiv. Heino Rasmussen, EMBA, er medejer af uddannelsesvirksomheden Center for Mentalisering, hvor han arbejder med uddannelse, supervision og projekter omkring ledelse og mentalisering i socialfaglige organisationer. Han er medforfatter til Mentalisering i familien (2017) og Mentalisering i organisationen (2016).Janne Østergaard Hagelquist er autoriseret psykolog, specialist i børnepsykologi og supervision og medejer af Center for Mentalisering. Her arbejder hun med udbredelse af mentaliseringsbegrebet. Hun er forfatter til Mentalisering i familien (2017), Mentalisering i organisationen (2016), Mentaliseringsguiden (2015), Mentalisering i pædagogik og terapi (2014) og Mentalisering i mødet med udsatte børn (2012).

  • - en håndbog til forældre
    af Juana Jeppesen
    248,95 kr.

    Bogen hviler på følgende grundantagelser. Alle børn skal mødes i udviklingsstøttende samspil med en voksen. Det er de samme grundingredienser som virker udviklingsfremmende – og støttende for alle børn. Og det er afgørende at disse samspil bliver tilpasset barnet med autisme.Bogen har ligeledes det sigte, at give dig en oplevelse af at få viden og indsigt i noget meget komplekst og svært tilgængeligt inden for neuropsykologisk viden. Her beskrevet på en måde, som opleves som let at forstå, og som let at omsætte i en families hverdag.De udviklingsstøttende metoder og strategier i bogen er med udgangspunkt i hverdagsaktivitet, leg og nysgerrig udforskning, og kræver ikke faglig uddannelse for at kunne omsætte. Med viden fra denne bog, skal du blot tilsætte nysgerrighed, tålmodighed og masser af kærlighed. Så har du den perfekte kombination, der støtter dit barns vej ud i livet med muligheder for udvikling af potentiale, kompetencer, håb og drømme.

  • - Se hvordan deres muligheder afhænger af de valg, de træffer
    af Michelle Winner & Pamela Crooke
    127,95 kr.

    Ved hjælp af små tegneserier i japansk animé-tegneseriestil lærer de unge at forstå sociale koder og at tyde de uskrevne regler, der gælder i forskellige sociale sammenhænge.Hver episode er på 1 side og findes i to varianter: én, hvor de unge reagerer ”rigtigt” og dermed undgår konflikter, skænderier og dårlig stemning, og én, hvor de går ned ad vejen mod ”sociale unoder”. Bogen kan således vendes om og bogstavelig talt læses både forfra og bagfra!De enkelte episoder handler om typiske hverdagsoplevelser i skolen: at kede sig, at vente med at tale til det er ens tur, at blive enige om, hvordan man løser en opgave i en gruppe og ikke altid at buse ud med, hvad man mener – f.eks. hvis en kammerat har fået en ny frisure, man synes er grim.Ved hver episode er der en kort forklaring på, hvad den unge skal være opmærksom på, og en beskrivelse af forskellige begreber og redskaber, de kan tage i brug. Det kan være TOV (Tænk Over Valgmulighederne), RERU (Regn Reglerne Ud) eller MIRP (Minimer Reaktionen på Problemet).Forrest i bogen er der en indledende gennemgang af, hvad det vil sige at tænke og reagere socialt, der er skrevet i et mundret sprog tilpasset de unge.Bogen er baseret på konceptet Social Tænkning, der er udviklet af amerikanske Michelle Winner, og hvis positive effekt efterhånden er dokumenteret i flere forskningsrapporter.Målgruppen er unge med autisme, ADHD og lignende diagnoser og udfordringer.

  • - Lær at føle dig tryg og få fuld tillid til livet
    af Gabrielle Bernstein
    73,95 - 247,95 kr.

    I Universet er med dig guider den unge, populære spirituelle lærer Gabrielle Bernstein os til at give slip på frygt og følelsen af konstant at ville være i kontrol – og til at overgive os til livet og en højere mening. Hun tager udgangspunkt i sin egen historie og et angstanfald, der manifesterede sig som fysiske symptomer, og som tilsyneladende dukkede op ud af det blå på et tidspunkt, hvor hun syntes, hun havde styr på alt i sit liv. Bernstein beskriver måder, hvorpå frygt umærkeligt kan sætte dagsordenen i vores liv, og hvordan vi tit saboterer os selv. Helt uden vi lægger mærke til det, kommer vi tit til at lade vores velbefindende afhænge af ydre omstændigheder. Hun pointerer nødvendigheden af, at vi til stadighed videreudvikler os og blive mere bevidste. Det drejer sig om at slippe fri af begrænsende mønstre og lære at overgive sig til kærligheden – at ’blive’ kærligheden og sprede den ud i verden. Bogen er fuld af psykologisk og åndelig indsigt og inspiration og redskaber til at finde større mening med livet og leve med mere glæde.

  • - og bliv venner med dem, dig selv og andre
    af Maria Højer Nannestad & Susanne Wederkinck Nielsen
    222,95 - 253,95 kr.

    KEND DINE FØLELSER er en træningsbog til børn og unge om at forstå og kende følelser. Det er nemlig en måde til at få det godt med, hvordan man har det. Når man kender sine egne og andres følelser, er det også nemmere at få gode venner og selv være en god ven. Også med sig selv. Alle mennesker har følelser. Men måske oplever vi dem ikke helt ens, ligesom de kan have forskellig styrke. Nogle følelser kommer hver dag, andre mere sjældent. Vi lægger ikke altid mærke til følelserne, og det kræver øvelse at kende deres forskellige udtryk og styrker. Bogen er fuld af øvelser, der lærer barnet eller den unge at genkende og beskrive følelser – og at skelne forskellige følelser fra hinanden, også når de viser sig samtidig. Børn og unge i alle aldre kan have glæde af bogen, gerne sammen med en voksen. Den kan også læses af forældre og bruges i skolen og på specialområdet. KEND DINE FØLELSER er skrevet af Maria Højer Nannestad og Susanne Wederkinck Nielsen, der begge er psykologer og arbejder med at rådgive børn om deres følelser og udfordringer. Bogen tager udgangspunkt iden narrative metode. ”Vi håber, at denne bog kan hjælpe dig med at blive mester i at være dig selv. Lige præcis sådan som du allerbedst kan lide at være – både alene og sammen med andre.” - Forfatterne i bogens forord.

  • - Nyeste udvikling
    af Dorte Damm, Jacob Piet, Per Nielsen, mfl.
    518,95 kr.

    Bogen er en efterfølger til Kognitiv terapi - modeller og metoder fra 2005. I denne bog præsenteres dels opdateret kognitiv terapi ved de fleste psykiske lidelser hos voksne, dels en række af de væsentligste såkaldt tredjebølge bidrag til behandling. Bogen indeholder f.eks. kognitiv terapi ved misbrug, skizofreni, affektive lidelser, angsttilstande, spiseforstyrrelser, ADHD, ludomani, arbejdsrelateret stress og kapitlet om mindfulness, ACT, positiv psykologi, "compassion focused therapy" og neuropsykologi. Bogen giver såvel en teoretisk forståelse af de enkelte lidelser som praktiske kliniske anvisninger på vurdering og behandling. Der er endvidere skemaer til klinisk brug til alle kapitler, der kan downloades fra HRs hjemmeside. Kognitiv terapi redigeres at to kapaciteter på omådet: Nicole K. Rosenberg, chefpsykolog, leder af Klinik for angstlidelser ved Aarhus Universitetshospital og adjungeret professor. Mikkel Arendt, cand.psych, PhD, post.doc forsker og ansat ved Klinik for Angstlidelser, Århus Universitetshospital.

  • - at skabe et behandlingsmiljø i ligeværdigt samarbejde
    af Lennart Holm & Irene Henriette Oestrich m.fl.
    322,95 kr.

    Kognitiv terapi er den psykoterapeutiske behandlingsmetode, der i videnskabelige undersøgelser har vist sig at have bedst effekt i behandlingen af en række psykiske lidelser. I 2001 udkom Kognitiv miljøterapi, hvor en gruppe psykologer, psykiatere og sygeplejersker viste, hvordan man arbejder effektivt med denne behandlingsform. Siden har forfatterne været optaget af at undervise, supervisere og drage nye behandlingsmæssige erfaringer, og det er disse, der danner grundlag for 2. udgave af bogen.

  • af Merete Juul Sørensen, Per Hove Thomsen, Lisbeth Jørgensen, mfl.
    538,95 kr.

    Kognitiv adfærdsterapi med børn, unge og familier er den første bog på børneområdet i Hans Reitzels Forlags serie om kognitiv terapi. I bogen præsenteres dels kognitiv terapi ved de fleste psykiske lidelser og udfordringer hos børn og unge, dels inddragelse af familie og netværk og dels to såkaldte tredje bølgebidrag til behandling. Bogens kapitler omhandler bl.a. kognitiv terapi ved psykose, depression, angsttilstande, spiseforstyrrelser og ADHD samt ACT ved funktionelle lidelser og compassionfokuseret terapi. Bogen tilbyder både en teoretisk forståelse af de enkelte lidelser og praktiske anvisninger på vurdering og behandling. Alle kapitler tager afsæt i børns udvikling, og de tilhørende arbejdsark er udarbejdet i forhold til børn og unge.Bogen er skrevet for behandlere og undervisere inden for sundheds-, social- og undervisningssektorerne, der har interesse for og ønske om at forstå børn og unge med psykiske vanskeligheder. Den sigter primært mod praksis, og fokus er på praktisk anvendte behandlingsmetoder, som illustreres gennem casehistorier og beskrivelser af terapeutiske hjælpeværktøjer.Bogens redaktører, Lisbeth Jørgensen og Christina Schlander, er begge autoriserede psykologer, specialister og supervisorer i psykoterapi samt eksterne lektorer på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.Ny version af bogens kapitel 12 pga. fejl i kildeangivelser kan downloades her.Bogens arbejdsark kan frit downloades her.

  • - Råd og viden om livet som pårørende til et menneske med en psykisk lidelse
    af Anna Bridgwater & Jens Einar Jansen
    72,95 - 207,95 kr.

    Omkring hver tredje dansker bliver på et tidspunkt i livet ramt af en psykisk lidelse. Og de har pårørende, hvis tilværelse også bliver kraftigt påvirket. Mange pårørende oplever, at de er tæt på lidelsen, men alligevel står udenfor – de føler sig typisk forvirrede, magtesløse, vrede, angste og triste. Midt i kaosset, afmagten og sorgen er der en vej – også for de pårørende.Tæt på, men udenfor indeholder den nyeste viden, forskning og psykolog-faglige indsigter i pårørendes krisereaktioner, tanker og handlemønstre. Bogens mange personlige beretninger fra kendte og ukendte mennesker, som har været i berøring med psykisk lidelse, giver indblik i de store udfordringer ved at være pårørende. Samtidig giver beretningerne et blik ind i en tabubelagt verden.Forståelse og indsigt giver en form for lindring for de pårørende, viser forskningen – det samme gør viden om, hvordan personen,der er ramt af en psykisk lidelse, bedst støttes, samtidig med at den pårørende passer på sig selv og forstår, at det er afgørendeat værne om sit eget helbred.

  • - Evidens og metoder i praksis
    af Mai-Britt Guldin
    313,95 kr.

    I sorgterapi leder vi ikke efter en vej ud, men efter en vej ind.Ind til kontakten med sorgen.Det er i kontakten med sorgen,at helingen befinder sig. Sorgterapi skal ikke fjerne al sorg. Terapeuten skal snarere hjælpe mennesket til at møde sin sorg, så den bliver en livskraft. Den gode terapeut skal kunne følge den sørgendes smertefulde følelser og samtidig udfordre den sørgendes forståelse af dem. Denne bog sætter rammerne for en moderne sorgterapi med en gennemgang af, hvad sorg og sorgterapi er, samt konkrete evidensbaserede metoder til arbejdet med forskellige aspekter af sorgen: Tabet og relationen til den mistede Støtte fra andre Genoplevelse, undgåelse, skyld og eksponering Savn og længsel At bære sorgens smerte Minder og kærligt eftermæle Mål for det nye liv Sorg som læring Bogen tilbyder en overordnet struktur for terapeutiske forløb, men med mulighed for tilpasning og inspiration til læserens egne metoder og erfaringer.

  • - en vej til mere nærvær og livsglæde
    af Helle Lisle
    267,95 kr.

    Bogen er skrevet ud fra forfatterens dybe kendskab til både meditation, mindfulness, compassion, self-compassion og hjerteintelligens. Forfatteren er psykiater og har haft egne klinik i ca. 15 år, men har nu viet sit virke til at formidle viden om, hvordan vi som mennesker kan transformere vores liv.Bogen trækker på viden fra både den buddhistiske tradition, hjerneforskning, evolutionsteori, tilknytningsteori og udviklingspsykologi. Bogen giver et godt og letforståeligt bud på, hvordan vi hver især kan begynde rejsen med at forandre vores liv. Bogen giver viden om hjernen og sindet og bidrager med praktiske øvelser, der kan implementeres i hverdagen. Til bogen er der også knyttet 19 meditationer og visualiseringer, der ligger som lydfiler.Bogen byder på en introduktion til, hvordan vi gennem træning af vores hjerne og sind kan lære at være i livet på en måde, der i højere grad er i overensstemmelse med vores hjerter, vores sande værdier og vores vision for vores liv. Bogen inspirerer til, hvordan vi kan forandre og måske ligefrem forvandle vores liv ved at øge vores bevidsthed, træne vores sind og genfinde kontakten til vores essens og hjerte.Vi lever i en tid, hvor vores samfund og vores individuelle liv er præget af stor kompleksitet, stadige forandringer og et til tider helt urealistisk tempo. Vi lever i en kultur, hvor der for en stor del af os er fokus på præstation, konkurrence og ydre succes. Statistikkerne taler sit alt for tydelige sprog. Rigtig, rigtig mange menneskers helbred, trivsel og livskvalitet er truet. Flere og flere mennesker bukker under for stress, udbrændthed, angst eller depressioner. Mest skræmmende er det at erfare, at det i højere og højere grad også rammer børn og unge. Det er på høje tide, at vi udfordrer den livsanskuelse, der fastholder os i hamsterhjulet. At vi aktivt forholder os til, hvordan vi hver især vil leve det liv, der er os givet – ikke blot overleve i det, men leve det fuldt og helt.

  • - Når du åbner dit sind, forvandler du dit liv
    af Tara Swart
    118,95 - 247,95 kr.

    Læge, hjerneforsker og forfatter Tara Swart er fuldstændig overbevist om, at vi har evnen til at ændre den måde, vores hjerne og sind fungerer på, og dermed forvandle vores liv. I Kilden trækker hun på den nyeste kognitive neurovidenskab og sin erfaring som coach og viser, hvordan loven om tiltrækning faktisk virker. Gennem fire trin vejleder hun os i, hvordan vi får adgang til vores sinds kraftfulde potentiale, så vi kan skabe det liv, vi drømmer om. Det handler om at:1.    Udfordre ubevidste og rutinemæssige tankemønstre og ændre neurale netværk i vores hjerne. 2.    Manifestere de ting, vi ønsker, ved at rette vores energi mod vores dybeste værdier og ambitioner.3.    Bruge visualisering til at lære vores hjerne at gribe muligheder og skabe vores fremtid.4.    Lære, hvordan vi får både selvtillid og tillid til livet og undgår negativ tænkning. Kilden er en udogmatisk blanding af spiritualitet og videnskab, den er let læst, motiverende og fuld af praktiske anvisninger.

  • af Bo Netterstrøm, Malene Friis Andersen, Pernille Rasmussen & mfl.
    177,95 - 207,95 kr.

    Hvad er stress? Hvad sker der i kroppen? Hvad kan man gøre? Hvordan behandler man stress? Hvordan skal man forholde sig til stress på jobbet og i familien? Bogen henvender sig til dig, der er stresset og gerne vil have mere at vide om emnet, hvad du selv kan gøre, og hvor du kan få hjælp. I bogen finder du kort og klar viden om stress, hvorfor man bliver stresset, hvornår man bliver syg pga. stress, hvad du kan gøre ved det, og hvordan du lytter til kroppen og får god søvn, kost og motion. Kort & godt om STRESS indeholder viden og råd om sygemelding, tilbagevenden til arbejdet, diagnose, behandling og livet efter stress. Der er gode råd og information til pårørende og en FAQ, der giver svar på de mest almindelige spørgsmål fra mennesker med stress. Bogen er også relevant for pårørende, ledere, behandlere m.fl. Denne 2. udgave er opdateret og revideret med den sidste nye viden og forskning – og indeholder et nyt kapitel om at komme godt tilbage på arbejdet af stressforsker Malene Friis Andersen.

  • - guide til børn og unge med separationsangst
    af Jens Henrik Thomsen
    162,95 - 227,95 kr.

    En guide til børn og unge med separationsangst – og deres voksne. Bogen viser, hvordan børnene og de unge kan slippe af med angsten og blive del af et normalt børneliv. Oskar vil gerne med på koloni, men han kan ikke. Maja elsker skolen, alligevel møder hun ikke op. De tør ikke forlade deres forældre. Børn og unge med separationsangst er nemlig paniske for, hvad der mon kan ske, når de ikke er sammen med deres forældre. De frygter, at forældrene dør eller kommer galt af sted. De er også dødsensangste for, at de selv farer vild, bliver kidnappet eller måske ligefrem bliver slået ihjel, mens mor og far er på arbejde. Oskar og Maja, som vi møder i bogen, er dog blot to af mange børn, der lider af separationsangst i en sådan grad, at angsten hindrer dem i at deltage i alt det, som de inderst inde har mest lyst til. Bogen gør børnene og de voksne til medspillere i kampen mod separationsangsten, så den enten forsvinder eller får så lidt indflydelse, at den ikke længere begrænser barnet i det daglige. Her er masser af øvelser, der trin for trin klæder barnet på til at blive angsten kvit. Bogen bygger på kognitiv adfærdsterapi og er skrevet i børnehøjde til børn og unge mellem 7 og 14 år. Jens Henrik Thomsen er psykolog og arbejder på en børne- og ungdomspsykiatrisk klinik. Ved siden af driver han en psykologisk klinik, der har specialiseret sig i behandling af børn og unge med angst, fobier og OCD.

  • - Transdiagnostiske problemer og metoder
    af Morten Kistrup, Christian Møller Pedersen, Nicole K. Rosenberg, mfl.
    520,95 kr.

    Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en terapiform, der er kendetegnet ved mange diagnosespecifikke metoder, men som alle andre terapiformer har KAT også fra starten haft en solid stamme af transdiagnostiske metoder, fx sokratisk dialog og adfærdseksperiment. Det er disse metoder, som forfatterne har ønsket at fremhæve og udvikle med denne udgivelse. Bogens forfattere går desuden i dybden med metoder, som er mindre velbeskrevne i faglitteraturen, og som kan anvendes ved mange psykiske lidelser og problemstillinger, fx kontinuummetoden. Titlen Kognitiv adfærdsterapi på tværs dækker også over, at flere af metoderne nedbryder skellet mellem anden og tredje bølge inden for kognitiv terapi. Endelig er KAT kendt for at være en rationel, problemløsende terapiform, men den rummer også mange kreative, emotionsfokuserede metoder, som præsenteres i bogen, fx visualisering og metaforarbejde.Kognitiv adfærdsterapi på tværs er skrevet til klinikere i alle sektorer, der har et grundlæggende kendskab til KAT, og som ønsker at udvide deres repertoire. Bogen imødekommer et behov hos klinikere, der anvender KAT, og som ofte behandler klienter med komorbide, blandede eller atypiske tilstande eller behandler klienter med forskellige lidelser. Bogen kan læses fra den ene ende til den anden, men kapitlerne kan også læses hver for sig og fungere som et opslagsværk med vejledning og inspiration til kliniske problemstillinger.

  • - En kærlig håndsrækning til nybagte mødre
    af Cana Buttenschøn
    122,95 - 247,95 kr.

    Det er kæmpe stort, vidunderligt og fantastisk at skulle have et barn. Men pludselig står du med en baby i armene og hvad så? Når du har født, kommer barslen væltende med søvnmangel, amning, enorm lykke og stor usikkerhed, lortebleer og en krop, som ikke ligner sig selv. Og hvordan var det nu lige med det der parforhold? Cana Buttenschøn tager dig med rundt i alle afkroge af barselslivet de første 40 uger EFTER, du her blevet forælder. Fra babyens trivsel, ernæring og søvnrytmer til dét at finde de rette ben at stå på som nybagt mor. For tiden på barsel er lige så benhård, som den er rosenrød og babyduftende. 40 uger efter giver dig gode råd, vejledning, opbakning og personlige anekdoter, så du kommer allerbedst fra start på dit nye liv som mor. Cana Buttenschøn er mor til to drenge, uddannet jordemoder og arbejder i dag som blogger, hvor hun skriver varmt og uhøjtideligt om livet med børn.

  • - hvordan vi forebygger misforståelser af børn, mindsker skam og øger trivslen
    af Maria Dressler & Camilla Obel
    257,95 kr.

    Udgangspunktet for denne bog er, at der aldrig er noget galt med børn. Man kan ikke være et forkert barn. Man kan være et barn. Et rigtigt barn.»Når vores børn kan være allersværest at holde af, er det netop der, de har mest brug for at mærke, at vi elsker dem!«I bogen her ser forfatterne på, hvorfor og hvordan børn og unge reagerer, og på, hvordan tilsyneladende meget forskellige udtryk på ydersiden – f.eks. angst, spisevanskeligheder og udadrettet adfærd – ser ens ud på børnenes inderside og ofte er rodfæstet i de samme tematikker. De handler om, hvordan børn skaber mening, finder løsninger, udvikler logikker, navigerer, inviterer til forståelse og selv forsøger at finde veje, der kan gøre livet lettere og tryggere, selvom disse veje til tider kan se mærkelige ud for voksne. Hvordan følelser af stress og skam kan få store konsekvenser for børns velbefindende, og hvordan vi risikerer at misforstå børn, når vi tager dem bogstaveligt frem for alvorligt.Helt almindelig fucked up tager afsæt i det, der er ens for alle børn på tværs af alt det, der også er forskelligt. Det er en bog til alle børns vigtige voksne – hvad enten det er forældre eller lærere og pædagoger, men også til alle andre, der ønsker at forstå, hvorfor børn og unge reagerer, som de gør, hjælpe dem med at forstå deres adfærd og blive inspireret til, hvordan man som voksen kan øge børnenes generelle trivsel.Maria Dressler er uddannet psykolog, og Camilla Obel er uddannet lærer og terapeut. Maria og Camilla har arbejdet sammen i ca. 15 år. De driver i dag HAFU – Institut for liv. Uanset om de afholder kurser, uddannelser eller foredrag, eller om de arbejder konkret med børn, er Maria og Camilla altid optagede af, at alle børn er rigtige børn, der har brug for at føle, at de hører til i deres vigtigste fællesskaber og får gode udviklingsbetingelser – uanset hvad de måtte have med sig.

  • af Anders Sørensen
    313,95 kr.

    At trappe ud af psykofarmaka – eller psykiatrisk medicin – er ofte en sværere og mere krævende proces, end man forventer. Det gælder fx antidepressiv medicin, benzodiazepiner, antipsykotika og stemningsstabiliserende midler. Bogen er vigtig læsning for alle, der skal igennem et udtrapningsforløb, og for professionelle, der arbejder med mennesker, der er i udtrapning. Men dens nyskabende tilgang til psykofarmaka og psykisk lidelse gør også, at bogen kan læses bredere af enhver med interesse for psykisk lidelse, psykiatri og medicinfri behandling.   Anders Sørensen, psykolog, ph.d. i psykiatri og mangeårig forsker i udtrapning af psykofarmaka, åbner for ny dialog om psykofarmaka og psykisk lidelse og forklarer den nyeste forskning på en fængende måde. Han giver et forskningsbaseret indblik i, hvordan psykofarmaka virker (og ikke virker), hvad psykisk lidelse er (og ikke er), og hvad der sker i hjernen og kroppen, når man trapper ned. Han peger på, at mange udtrapninger går galt, fordi de foregår for hurtigt – og uden at man får de nødvendige redskaber til at klare sig uden medicin som strategi. Bogen giver konkret og brugbar vejledning i, hvordan man trapper langsomt og sikkert ud, og hvordan man undervejs i processen tackler faldgruber og abstinenser som angst, følelsesmæssige udsving og fysiske symptomer. Men en stor del af bogen handler også om et ofte overset aspekt af udtrapning, nemlig hvordan man håndterer vanskelige følelser, tankemylder og andre psykiske udfordringer i et efterfølgende medicinfrit liv. Her trækker forfatteren på redskaber fra metakognitiv terapi, emotionsreguleringsterapi og traumeorienterede tilgange, som han videreudvikler til udtrapningsprocessen.

  • - Og bliv klogere på dig selv og dit barn
    af Fie Hørby
    72,95 - 252,95 kr.

    Ny gennemskrevet udgave af Fie Hørbys bestseller med et helt nyt kapitel om skærmforbrug. Det lyder som en provokation. Og det er det også. Vi opdrager stadig vores børn efter nogle principper; der har rod i et børnesyn og en tid; der for længst er forbi. Det er bevist; at den ”gamle” opdragelse ikke virker og er skadelig for børns læring og udvikling.Familieterapeuten Fie Hørby tager fat der; hvor Jesper Juul og Det kompetente barn slap. Hun viser dig en ny og revolutionerende måde at være forælder på, som indebærer at du lægger den gamle opdragelse på hylden og tør vise, hvem du er. Det er nemlig det; der skal til for; at du kan blive hørt. Og dét; der skal til for at skabe en stemning og et familiemiljø; hvor børn virkelig kan vokse og trives – helt inde i sjælen. I bogen kan du bl.a. læse om: - Hvorfor ”tonen” er den oversete faktor i familien; og hvordan det kan skabe mirakler; når I bliver opmærksomme på; hvilken stemning I sammen skaber hjemme hos jer. - Hvordan du kan lade dit barn folde sig ud på sin egen måde – og ikke din. Når du dropper moral; kritik; løftede pegefingre og skæld ud og i stedet viser dine personlige grænser; sætter du dit barn fri til at være den; det er. - Hvordan du kan være en autoritet uden at være autoritær og undgå; at dit barn føler sig krænket. Den autoritære kan finde på at maskere sin anklage som et spørgsmål: ”Hvad sagde jeg til dig om at kravle på skuret; unge mand?” Når du i stedet bruger din autoritet; siger du: ”Jeg vil gerne have; du kommer ned fra skuret nu!” - Hvordan du tackler; når dit barn græder; eller bliver så voldsomt vredt; at du mest har lyst til at gå. Det gør du ved at tage dit barn alvorligt og ikke ved at skælde ud og komme med formaninger. - Hvorfor du skal lade være med at være dommer i dine børns konflikter; men i stedet være formidleren; der lærer dem at løse konflikterne på egen hånd. Fie Hørby er mor; familieterapeut; forfatter; foredragsholder; lærerinde; klummeskribent; stifter af KlubMOR og udtaler sig ofte i diverse medier. Hun er medforfatter til bogen ”Om teenagere for forældre” (2008).

  • af Marit Kolby
    257,95 kr.

    I det meste af den tid, vi har levet på Jorden, har ingen fortalt os, hvad vi skal spise. Der var ingen, som talte kalorier eller kulhydrater. Og selv i samfund med god adgang til mad var det de færreste, der blev overvægtige. I dag får vi fortalt, hvad vi skal spise. Alligevel bliver flertallet af os overvægtige, og mange bliver syge af deres kost. Hvad er der galt med vores kost, og hvorfor er der så mange modstridende budskaber om, hvad vi skal spise? Hvem har ret – hvis nogen da har ret?Denne bog giver dig et nyt blik på, hvad vi egentlig skal spise, og hvorfor. Det er i virkeligheden meget nemt at spise sundt, hvis bare du ved, hvad du skal navigere efter. Her får du opdateret og forskningsbaseret information om det vigtige samspil mellem kroppen og maden, så du kan træffe bedre valg om det, du spiser – med et sundere helbred som resultat.HVAD og HVORNÅR skal vi spise? er solgt i mere end 70.000 eksemplarer i Norge, hvor den har sat gang i en bred debat om moderne kostråd, spisevaner og industrialiseret fødevareproduktion.Tre vigtige pointer fra bogen:Et stort antal studier har vist en sammenhæng mellem et højt indtag af ultraforarbejdet mad og sundhedsproblemer.Ultraforarbejdet mad forstyrrer biologiske signaler, der styrer sult og mæthed, og indeholder ofte mange tilsætningsstoffer, som er mangelfuldt testet.Periodisk faste er en universalmetode til at genoprette et godt helbred og renovere kroppen indefra.Om forfatteren:Marit Kolby har en bachelorgrad i fødevarevidenskab og en mastergrad i ernæringsbiologi og arbejder som lektor og forsker ved Oslo Nye Høyskole. Hun er en utrættelig formidler af ny ernæringsviden både i videnskabelige tidsskrifter, i medierne og på sin populære Instagram-profil.

  • af Peter Lund Madsen
    166,95 - 227,95 kr.

    I denne bog skriver Peter Lund Madsen om angst og hjernen. Forfatteren er psykiater og ved en masse om hjernen, derfor går han også under øgenavnet “hjernemadsen”. Han prøver at forklare hvorfor man får angst og hvad der sker med kroppen og hjernen. I bogen står der også hvordan du kan undgå og overkomme angst. Bogen indeholder tekst skrevet af eksperter samt mennesker som har overkommet angst og folk som stadig lider af det. Peter Lund Madsen var selv et ængsteligt barn, men mener ikke at han selv har haft angst. Han har dog oplevet bekymringer og angstanfald i hans ungdomsår. I bogen forklarer han hvor frygtindgydende angst kan være, men nævner samtidig, at angst ikke er farligt i sig selv. Den grundlæggende sandhed om angst er, at det ikke farligt og det går over, men det kan have negative afledte konsekvenser. Så hvorfor er der så mange som lider af angst? I bogen forklarer Peter at angst og bekymringer er livsnødvendigt for os. Uden angst ville vi ikke være i stand til at træffe gode beslutninger. Dog er angsten ofte malplaceret i forkerte situationer. Man kan fx. opleve at få et angstanfald i supermarkedet, men være helt rolig mens man skriver SMS’er i trafikken. Angst er noget vi har fået for at kontrollere vores adfærd, men det er primitivt, gammeldags og ligger helt nede i de basale hjernefunktioner. Med andre ord mangler vores angst en opdatering for at følge med i det moderne hverdagsliv. I mange tilfælde af angst har det noget at gøre med den måde man programmeret, eller med andre ord, hvordan man er født. Hvis man har et barn der er bekymret eller man selv er et barn der er bekymret så er det ikke fordi der er noget galt. Man er bare født med en forudsætning om at noget kan gå galt. Det er helt normalt og det er ikke fordi man er født forkert. Langt de fleste overkommer dog angst efter deres ungdomsår og kan leve et normalt fuldbyrdigt liv efterfølgende.Er du interesseret i at læse mere om angst og bekymring kan denne bog helt klart anbefales. Du kan blandt andet høre om hvordan angst kan være en risikofaktor for misbrug og hvordan vi burde tabe ansigt i hverdagen for at slappe af.

  • af Arnhild Lauveng
    247,95 kr.

    ”Det er en af de bedste fremstillinger af psykiatriske patienters oplevelser, jeg har læst i mange år. Hendes sprogtone og brug af billeder er eminent, og det er ikke mærkeligt, at hendes bog er blevet oversat til en lang række sprog og har skabt debat i Norge.”- Bo Møhl, Politiken

  • - Din oversete superkraft
    af Susan Hart & Anne Mette Futtrup
    180,95 - 231,95 kr.

    I bogen Følelser – din oversete superkraft trækker klinisk psykolog, Ph.d. og forsker Susan Hart følelserne ud af skyggen og giver dem en hædersplads i kampen mod den alt for udbredte mistrivsel blandt både børn og voksne.Samfundets krav om perfektion og præstation beskyldes ofte for at være årsag til vores stigende mistrivsel. Derfor forsøger vi at neddrosle kravene til hinanden og omforme rammerne. Men hvad nu hvis vi overser noget i vores kamp mod stress og angst, der er endnu vigtigere, nemlig vores følelser?Evolutionen har givet mennesket en medfødt gave, som ingen andre dyr på planeten har. Udover at tænke og bruge kroppen har vi evnen til at udvikle vores følelser og knytte os til hinanden.Desværre er der i vores samfund mere prestige i at være klog og stærk end følsom. Men hvis vi ikke lærer at håndtere vores egne og andres følelser, kan vi ikke møde hinanden med empati og medfølelse. Og hvis vi ikke føler os mødt, hørt og anerkendt, bliver vi urolige, vrede, triste eller psykisk ustabile. Det fører til dårlig trivsel.Susan Hart guider læseren til at vende denne udvikling og til aktivt at fremme egen trivsel ved at lære at forstå og håndtere sine følelser.

  • - En grundbog
    af Birger Steen Nielsen, Hans Hauge, Casper Bruun Jensen, mfl.
    557,95 kr.

    Kvalitative metoder er en fascinerende bog skrevet af den anerkendte forfatter, Birger Steen Nielsen. Denne bog, udgivet i 2020, dykker dybt ned i de forskellige aspekter af kvalitative forskningsmetoder. Det er et must for enhver, der ønsker at forstå de komplekse processer og teknikker, der anvendes i denne type forskning. Bogen er en del af Gyldendals imponerende katalog og er et vidnesbyrd om forlagets engagement i at levere høj kvalitet og oplysende indhold til læserne. Kvalitative metoder er en bog, der både udfordrer og oplyser, og som vil være en uvurderlig ressource for alle, der er interesseret i dette område.

  • af David Owe
    187,95 - 207,95 kr.

    Med afsæt i teori og egen erfaring skubber psykolog og skuespiller David Owe til os i en personlig og praktisk bog om potentialet i at bruge det ubehagelige bevidst til at blive sundere.At tage et iskoldt bad, gå i glohed sauna, holde vejret, begynde at faste eller bare sætte sig på en helt anden måde end sædvanligt ved næste møde. For mange virker det som en ubehagelig tanke. Men i små doser kan den slags selvskabte udfordringer lede til et liv med større fysisk og mentalt velvære.Det er grundtanken og erfaringen hos psykolog og skuespiller David Owe, der i sin forfatterdebut Sundt chok opfordrer os til at bryde med mageligheden. For bliver vi for magelige, taber vi ikke bare energi – vi er heller ikke klar, når livet byder os modstand. Og er vi bange for ubehaget, tør vi heller ikke tage chancer – såsom at erklære sin kærlighed til anden eller jage et drømmejob.Sundt chok indeholder helt konkrete ideer til, hvordan man kan udfordre sig selv og dermed udvikle sig. Den er delt op i skarpe temaer – om eksempelvis kulde, vejrtrækning og faste – og David Owe deler både teori og historier fra sit eget liv og fra sin praksis. Inden for hvert tema er der lettilgængelige øvelser, man straks kan gå i gang med.Så det er bare om at tage udfordringen op.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.