Bøger om År 1–1500

‘Kristin Lavransdatter’ består af værkerne ‘Kransen’, ‘Husfrue’ og ‘Korset’. Det er en mægtig, farverig og stærk historie om en kvinde, der er født med et usædvanlig rigt, varmt, heftigt, krævende og gavmildt sind. Det er en voldsom historie om kærlighed, fuld af både fryd og fortvivelse, og med et stort og spændende persongalleri. Romanen foregår i middelalderen og omfatter slægter i generationer, bygder med deres indbyggere og Norges historie og natur, men først og fremmest står romanen som en utrolig smuk og livgivende skildring af et kvindeliv.

"Evigheden i et siv" er en hyldest til bogen – denne fantastiske opfindelse, der blev lavet til at kunne bære ord og tanker på tværs af tid og rum, og her er muligheden for at tage med på en rejse gennem bogens historie. Langs ruten er der stop ved Alexander den Stores slagmarker og i Pompeji på tidspunktet for udbruddet af Vesuv, ved Cleopatras paladser og ved de første kendte biblioteker. Undervejs forbinder Vallejo klassiske skrifter med den moderne verden og nutidige debatter: Papyrus som kostbart råstof og mobiltelefoner, Sapfo og kvinders litterære stemme, Seneca og politik."Evigheden i et siv" fortæller også eventyret om tusindvis af mennesker, som har sikret bogens overlevelse gennem århundrederne: fortællere, kopister, illustratorer, oversættere, gadesælgere, skriftkloge, spioner, oprørere, nonner, slaver, eventyrere og boghandlere. En smuk beretning om, hvordan vi som mennesker og samfund gennem tiderne er blevet påvirket og formet af bøger.Om forfatteren:Irene Vallejo (f. 1979 i Spanien) har en Ph.d. i klassisk filologi fra universiteti Zaragoza og Firenze. Her, mens hun sad fordybet i gamle skrifter på nogle af Europas ældste biblioteker, fik hun lysten til at skrive "Evigheden i et siv". Irene Vallejo har en ugentlig klumme i El Pais og har skrevet to romaner og to børnebøger, inden hun brød igennem med "Evigheden i et siv", som indtil videre er solgt i over 100.000 eks. i Spanien og til udgivelse i 30 lande.

Året er 892, og Kong Alfred af Wessex er ved meget dårligt helbred. Hans tronarving, Edward, er fast besluttet på at fremstå som en stærk tronarving, men inderst inde er han fuld af frygt. Det får Danskerne til at lugte sejr, og Harald Blodhår sætter sejl mod England med over to hundrede skibe fyldt med sultne vikinger. Men Uhtred viser sit værd og får narret Harald, og vikingerne lider et af deres største nederlag. For Uhtred bliver sejrens sødme hurtigt overskygget, da han i raseri brækker nakken på broder Godwin. Kong Alfred forlanger, at Uhtred som bod skal aflægge troskabsed til Edward, men det nægter Uhtred og slutter sig i stedet til vikingerne. Men igen spiller skæbnen Uhtred et puds, for da det rygtes, at danskerne og vikingerne pønser på at erobre hele England, bliver Uhtred kontaktet af Æthelflaed, der trygler ham om hjælp ... Det brændende land er bind 5 i serien om Saksernes fortællinger (1: Det sidste kongerige, 2: Den danske rytter, 3: Nordens herrer, 4: Sværdsang). "Det er en af den slags bøger, man flyver igennem [...] for straks at læse den én gang til, langsomt." - Anne Knudsen, Weekendavisen Udrag fra bogen: "Jeg sigtede mod Harald. Han bar ikke hjelm, men forlod sig på, at blodet, der glinsede i solen, ville gøre hans fjender skrækslagne, og han var ganske rigtigt skrækindjagende; en stor, snerrende mand med vilde øjne, dryppende rødt, filtret hår og et skjold, hvorpå var malet et økseblad, og som våben havde han valgt en kortskaftet stridsøkse med tungt blad. Han råbte som en djævel med blikket ufravendt på mig, og hans mund vrængede i en maske af blod. Da vi angreb ned ad bakken, kan jeg huske, jeg tænkte, at han ville bruge øksen til at hugge ud efter mig, hvilket ville få mig til at løfte mit skjold, og hans sidemand, en mørklødet mand med et kort stiksværd, ville jage klingen ind under skjoldet og sprætte min mave op. Men Finan befandt sig på min højre side, og det betød, at den mørklødede mand var dødsdømt. ?Dræb dem alle!? Jeg råbte Æthelflaeds kampråb. ?Dræb dem alle!? skreg jeg."

 ”Hildegard II” er en selvstændig fortsættelse af romanen ”Hildegard”. I den første bog fulgte vi en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder, Hildegard af Bingen (1098-1179), gennem den tidligste barndom og det isolerede klosterliv på Disibodenberg, indtil hun som 49-årig endelig fik mod til at fortælle om de visioner, hun havde modtaget, så længe hun kunne huske. Den første bog om Hildegard sluttede, da hun netop havde fået pavens altafgørende tilladelse til at fortælle verden om det, hun så.   I ”Hildegard II” bliver Hildegard stillet over for udfordringer, som hun ikke ved, om hun kan magte. Det trygge og velkendte liv på Disibodenberg må ophøre, da hun er nødt til at følge sin Guds ord og grundlægge et nyt kloster på et udsat og trøstesløst sted. Den indesluttede, sarte og overordentligt viljestærke Hildegard må træde i karakter som bygmester, strateg og leder for nonnerne. Samtidig kæmper hun sin egen smertelige kamp, da hun i sin stræben efter at indfri sine visioner skilles fra de to mennesker, der betyder mest i hele verden: hendes fortrolige hjælper, munken Volmar, og hendes elskede nonne Richardis. Tidligere længtes hun efter retten til at tale med sin egen stemme. Nu viser det sig at kræve mere af hende, end hun nogensinde havde forestillet sig. Det nye liv bliver fuldt af strid og sygdom, men også af nye visioner, skaberglæde og triumf.   Hildegard af Bingen var nonne, visionær, forfatter, komponist og lægekyndig. Historien om hende rækker ud over hendes skrift og samtid. Romanerne om hende er et nuanceret portræt af en kvinde, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder, og som i sit virke tog store eksistentielle temaer under behandling: tro, tvivl, kald og afkald.   Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius.

Arn er 27 år og allerede en æret veteran blandt tempelridderne. Meget har han lært i de ti år, der er gået, siden han red fra Arnäs for at gøre bod som Kristi stridsmand i Det Hellige Land. Nu sidder han som borgherre i Gaza med den opgave at opretholde lov og orden i området. Hjemme er Arns ungdomskærlighed, Cecilia, til straf for deres elskov blevet anbragt i Gudhem Kloster, hvor den strenge Moder Rikissa hersker, og uden for klostrets lukkede verden strides de sverkerske og erikske ætter. Tempelridderen er 2. bind i Jan Guillous romanserie fra korstogstiden. »Tempelridderen"" er på samme tid spændende som en gammeldags ridderroman og klog på både politik, historie og religion.« - Ekstra Bladet »Fint og formidabelt researchet og med et stædigt drive om at fortælle en god historie med et fast anker i det historiske.« - Politiken Indeholder efterord af Jan Guillou og Peter Flinth, instruktøren af filmene om Arn, samt en beskrivelse af bogens lokaliteter. Omslag ved: Boström, Aavatsmark, Utgren og Wistbacka

En efterårsdag 1349. I Jammerbugten på den jyske vestkyst ligger et strandet skib og hugger i brændingen. Besætningen er død, men en uhyggelig passager er klar til at gå i land: Pesten – klar til at galoppere hen over de værgeløse menneskemasser.Den Sorte Død får den gamle verden til at krakelere. En tredjedel af alle mennesker dør, og i de næste 350 år hjemsøger forskellige epidemier kontinentet. Hverken bøn, urter eller lægekunst hjælper, så der er frit slag for vilde teorier. Det er Guds straf! Det er jøderne! Stjernerne og planeterne! Nej, det er heksekunst – eller giftige dunster fra jorden!Den blege rytter fortæller om et Europa i opløsning. Men de store epidemier skaber også nybrud. De sætter skub i den teknologiske udvikling, udløser sociale omvæltninger og baner vej for renæssancen, reformationen og det moderne samfund, vi nu lever i.

Fra den Pulitzer-prisvindende forfatter bag Alt det lys vi ikke ser, en af de mest anerkendte og bedst sælgende bøger i nyere tid, kommer nu en triumf af fantasi: En skyhøj roman om børn, der træder ind i de voksnes rækker i en ødelagt verden.I det femtende århundredes Konstantinopel vokser forældreløse Anna op i et hus befolket af kvinder, der alle ernærer sig ved at brodere kåber til byens præster. Da Anna ved et tilfælde får fingre i et antikt manuskript, fortrylles hun af fortællingen om Aithon, drengen der drømmer om at flyve op til Byen i skyerne. Men Konstantinopel er under fjendtligt angreb udefra, og Annas søster er dødeligt syg. På den anden side af de høje bymure står bondedrengen Omeir, milevidt hjemmefra. Han er tvunget i krig af den invaderende hær, og ved Konstantinopels mure krydses hans veje med Annas. Fem hundrede år senere, på et bibliotek i Idaho, er den tidligere krigsfange Zeno i færd med at instruere fem skolebørn i et skuespil baseret på Aithons historie. Blandt hyldernes mange bøger har den forstyrrede klimaaktivist Seymour plantet en bombe. Og i en ikke så fjern fremtid skriver Konstance fortællingen om Aithon ned fra erindringen, som hendes far fortalte hende den. Hun har aldrig set Jorden, kun hørt historier om den, om bord på fartøjet Argos. BYEN I SKYERNE er en episk roman om kærlighed, længsel og omsorg for Jorden og de sjæle, der befolker den. Med virtuos fornemmelse for komposition væver Anthony Doerr skæbnetrådene sammen til et varmt sanset portræt af menneskelivets mest hjertegribende aspekter.

For de fleste er Den Sorte Død afslutningen. For en lille modig flok varsler den en ny begyndelse. Året er 1348 – Den Sorte Død gør sit indtog i England. Ingen kender til sygdommen, ingen ved, hvordan den spredes, og hvor hurtigt den dræber. Kirken proklamerer, at sygdommen er Guds straf over mennesker, der lever syndige liv, men den usædvanligt veluddannede og selvstændige Lady Anne går imod kirken og forsøger at beskytte det lille samfund, Develish, på andre måder end ved bodsgerninger og bønner. Hun skaber sig fjender, deriblandt sin egen datter, men også venner blandt tyende og fæstebønder, og hendes beslutninger kommer til at kræve mod, udholdenhed og opfindsomhed. DE SIDSTE TIMER er en medrivende historisk roman. Med Lady Anne af Develish har vi fået en ny stærk heltinde – en handlekraftig leder, en frelsende engel og en kætter. "DE SIDSTE TIMER er en rigtig god oplevelse og ganske enkelt råber på en fortsættelse." 4 stjerner, Nordjyske Stiftstidende "Hvis man gerne vil læse om den sorte død og 1300-tallets feudale samfund, så er De sidste timer et godt sted at finde underholdning." Bogblogger.dk "Historisk underholdning … Henvender sig til læsere af f.eks. Ken Folletts ”Kingsbridge-romanerne” og Ildefonso Falcones ”Havets katedral” og ”Jordens arvinger”. Lektørudtalelse "Det er fascinerende og meget overbevisende historieskrivning, hvor jeg som læser holdt opmærksomheden fanget hele vejen …" Drustrupsbogblog.dk, 5 af 5 stjerner "DE SIDSTE TIMER er gribende, barsk og til tider ganske dyster. En fortælling om medmenneskelighed – og om manglen på denne. Om klasseskel, sygdom og død i en tid, hvor kirken ofte har det sidste ord. Er man til historiske romaner, synes jeg, at man skal prøve denne!"Bechsbooks.dk "Fortællingen er gribende og bliver hurtigt til sene nattetimer … kan læses bredt af alle, der elsker en god historie …"Skrivforlivet.dk "Storslået historisk roman om Den Sorte Døds hærgen i England." Litteratursiden.dk ”En fascinerende indføring i en katastrofal tid, og frem for alt et vidunderligt vidnesbyrd om den menneskelige ånds styrke. Jeg blev fanget fra første side.” JULIAN FELLOWES (forfatter til romanen Belgravia og manden bag Downton Abbey) ”Det kan godt være, Minette Walters har skiftet genre, men hun har ikke mistet den største gave en forfatter kan have – evnen til at skabe personer, der vækker læserens interesse, og evnen til at skabe et plot, der holder opmærksomheden fanget. De sidste timer er en gribende og original roman.” BBC HISTORY MAGAZINE ”Det er mesterligt gjort, når Walters subtilt og dygtigt skildrer lidelsen og den uorden, det skaber i et feudalt samfund, når en livstruende sygdom rammer, og Gud tilsyneladende er gået fra forstanden. Som i hendes bedst sælgende spændingsromaner, er det psykologiske drama gribende.” DAILY MAIL Minette Walters er internationalt kendt og anerkendt som forfatter til en lang række spændingsbøger. Hun er blevet tildelt flere prestigefulde priser deriblandt Edgar Allan Poe Awarden og hele to CWA Gold Daggers. Hun bor i området Dorset det sydøstlige England. Hun har holdt 10 års pause og er nu tilbage fuld af vitalitet og fortælleglæde.

Foråret 866. En nordengelsk landsby bliver overfaldet af vikinger. På byens galgeplads står den dansk-saxiske dreng Wulf med løkken om halsen. Mens landsbyen brænder bag dem, tager angriberne ham med til deres ringborg og kalder ham Rolf. Langsomt går det op for Rolf, at overfaldet på landsbyen ikke var tilfældigt: Den berømte viking Ragnar Lodbrogs fem sønner – Bjørn Jernside, Ivar Benløs, Sigurd Slangeøje, Ubbe Frillesøn og Halfdan Hvidsærk – er kommet til England for at hævne deres far, som er død af slangebid i den northumbriske kong Ællas varetægt. Da brødrenes hævntogt udvikler sig til en storstilet invasion, og Rolfs egne hemmeligheder gradvist bliver afsløret, starter et kapløb med tiden. Kan han nå at bevise kongens uskyld og forhindre den massakre, der truer i horisonten? Lodbrogsønnernes hævn bygger på virkelige begivenheder og er første del af en trilogi om den tidlige vikingetid.

Jan Guillous romaner om Arn Magnusson hører til en af de helt store successer. Nu genudgives Vejen til Jerusalem i en illustreret udgave. Den oprindelige romantekst flettes sammen med op imod 200 fotografier og illustrationer i farve, forestillende de steder, hvor bogen foregår, og genstande fra den tid, hvor handlingen udspiller sig. Nye fotografier fra Västergötlands fortryllende landskab blandes med gamle illustrationer og billeder af ting fra historiske samlinger. En fantastisk roman får nu en flot visuel indpakning.

Til alle, der elskede Havets katedral, kommer her en stor historisk roman fra 800-tallets farverige og dramatiske Barcelona.Barcelona år 861. Den unge og uerfarne biskop Frodo ankommer sammen med en flok frankiske bosættere til byen, som er mørk, fattig og blot tæller et par tusind indbyggere – Frodo med personlige ambitioner om at bygge en katedral og gøre byen til en blomstrende handelsby, bosætterne med håb om et bedre liv end det, de forlod. Men byen er ofte udsat for mauriske plyndringstogter, og det er en farlig og nærmest umulig opgave, der venter dem.I adelskvinden Goda finder Frodo en allieret, og sammen prøver de at redde byen fra dens totale forfald, men langtfra alle er begejstrede for den forandring, Frodo bringer med sig. Det kommer ikke til at skorte på rivaliseringer, sammensværgelser, bedrag og intriger, og spørgsmålet er, om Frodo og Goda og deres venner i byen kan lykkes med deres forehavende, om byen har en fremtid – og i givet fald hvilken.Den forbandede jord er historien om en by, der længes efter frihed, og en ung, stræbsom mand, der tror på, at han kan udrette mirakler. En stor historisk roman om magt og kærlighed, hævn og bedrag i en mørk og fascinerende tid, inden Barcelona blev den by, vi kender i dag.”En fremragende roman om en mørk periode præget af blodige magtkampe.”– Ildefonso Falcones, forfatter til Havets katedral og Jordens arvinger

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har med romanen ”Hildegard” skrevet et psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder, Hildegard af Bingen (1098-1179)Allerede som treårig oplevede Hildegard sine første visioner. Hun forstod hurtigt, at hun så noget, andre mennesker ikke kunne se, og holdt sine oplevelser skjult. For hvordan ville andre mennesker reagere, hvis hun fortalte dem, at hun både hørte Guds stemme og i glimt kunne se lige ind i fremtiden? Hvad skulle hendes egen mor stille op med sit tiende barn, der var sart og anderledes og næsten altid sygt? Og hvem kunne skelne Guds og Djævelens tale fra hinanden? Hildegard var kun otte år, da hun blev sendt hjemmefra. Først til den fromme, unge adelskvinde Jutta, der skulle forberede hende på klosterlivet. To år senere flyttede de sammen ind i en isoleret celle ved klosteret Disibodenberg. Hildegard blev tvunget til at leve i tavshed. Hun havde kun ringe kontakt med klosterbrødrene, men én fortrolig havde hun. Et usædvanligt venskab voksede frem mellem Hildegard og hendes lærer, den næsten jævnaldrende munk Volmar. Det engang så sære barn blev nonne, lægekyndig, forfatter og visionær. Hun komponerede musik, der stadig spilles den dag i dag. Hun forlod aldrig klosterlivet, men fik med tiden kontakt med de mest magtfulde mænd, deriblandt paven i Rom.   Historien om Hildegard rækker ud over hendes skrift og samtid. Det er et nuanceret portræt af en kvinde, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder og som i sit virke tog store eksistentielle temaer under behandling: tro, tvivl, kald og afkald.

Hvordan kommer man levende tilbage fra dødsriget?Uroen breder sig i Himlinge, hvor den nye konge er ved at tabe besindelsen. Snehild, som står kongen nær, forsøger at afværge situationen, men da hendes ærkerival udsætter hende for runemagi, mister hun al sin livskraft. Dødssyg beslutter Snehild sig for at opsøge Hel, dødsrigets hersker, der som den eneste kan indvie hende i den gådefulde runekunst."Misteltenen" er anden bog i Anne-Marie Vedsø Olesens anmelderroste serie, "Vølvens vej", som er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i Danmarks jernalder. Første bog, "Snehild", vandt DR Romanprisen 2022 og er solgt til filmatisering. En stor fortælling om stærke skæbner, ære og handlekraft.

Saxos Gesta Danorum fra ca. 1200 er ikke alene dansk middelalders ubestridte hovedværk, det er også et af de betydeligste og mest særprægede fortællende værker i den europæiske latinlitteratur fra højmiddelalderen.Dette er baggrunden for, at Det Danske Sprog- og Litteraturselskab på Gads Forlag her har udgivet en ny tekstkritisk udgave af Saxo ved Karsten Friis-Jensen. Der er tale om en tosproget udgave, idet den latinske tekst ledsages af Peter Zeebergs oversættelse fra 2000. Oversættelsen blev oprindelig til samtidig med etableringen af den latinske tekst, men oversætteren har revideret den enkelte steder til lejligheden, således at den også tager hensyn til de allerseneste forbedringer.

Ved forsynets gunst kommer en fattig bondefamilie i besiddelse af et magisk æg af guld. Ægget er et frugtbarhedsæg og følger familien op gennem generationerne, fra middelalderen helt op til vore dage, hvor en dreng lytter til sin morfars rablende historier. Liggende i sitdrivhus med en øl på sin mave fortæller morfaren med lige dele humor og alvor om den kutteklædte muldvarpefænger, Thord, og hans søn, dværgen Sten. Han fortæller om Freja, der på ryggen af en okse flygter fra pestens hærgen i Lübeck, og som ved æggets kraft fører slægten videre. Og han fortæller om kvinden med egernøjne, der ved hjælp af fiskemagi og sprællende karusser besnærer sin herremand til lystfuld opmærksomhed. Med Æg er Morten Ramsland tilbage ved den boblende og eventyrlige fortællestil, som skaffede ham hundredtusinder af læsere med Hundehoved. Pressen skriver: »Morten Ramslands Æg er en mesterligt sanset, stærkt skrevet og frodigt beskidt roman […] en i ordets bedste betydning påtrængede roman.« ****** – Søren Kassebeer, Berlingske »Det er alt sammen sjovt og voldsomt og medrivende fortalt. […] Ramland har fået fantasiens og frugtbarhedens æg og giver det gavmildt videre til læserne.« **** – Lars Handesten, Kristeligt Dagblad »[…] funklende nyt og bringer forfatterskabet afgørende fremad.« – Erik Skyum-Nielsen, Information »Historien buldrer af fortælleglæde, af glimt i øjet og af, at verden kan forstås på mange måder.« ****** – Femina »Morten Ramsland har skrevet en røverhistorie af en anden verden. Det er en fornøjelig, fantasifuld og finurlig fortælling, hvor nutid og fortid smelter sammen. Og alt går op i en højere enhed.« ****** – Daniel Bach Nielsen, Århus Stiftstidende »Æg er underholdende, morsom og klam, og romanen er perfekt læsning til en efterårsdag på sofaen.« – Helsingør Dagblad »En fabelagtig samling novellebidder […] med livlighed og aktivitet i sproget.« – Litteraturmagasinet StandArt

Danske Kongegrave er et prægtigt bogværk om et af verdens ældste monarkiers gravmæler. De tre rigt illustrerede bind fortæller Danmarkshistorien gennem beretninger om kongelige gravminder og begravelsesskikke, og dermed på deres egen måde også om de kongelige dynastier gennem 1000 år: fra Gorm den Gamle og Thyre til kong Frederik 9. og dronning Ingrid. Gennem århundrederne har danske kongeslægter haft skiftende begravelsessteder. Der er således bl.a. danske kongegrave i Jelling, Ringsted, Sorø, Odense og Roskilde; men også uden for rigets grænser findes kongelige danske gravminder, f.eks. Knud den Stores grav i Winchester, Magnus den Godes grav i Nidaros og Erik Ejegods grav på Cypern. En stor mængde danske kongegrave er bevaret, og der findes et særdeles righoldigt kildemateriale til mange af dem. Kongegrave er ikke kun kongernes grave, men skal forstås som kongelige grave og dækker således også de danske dronningegrave. I Doberan i Nordtyskland finder man Margrete Sambirias enestående gravfigur, og den regerende dronning Margrete 1.s gravmæle i Roskilde Domkirke hører til blandt de mest bemærkelsesværdige kongelige gravmæler i Danmark. I Celle i Nordtyskland ligger den unge, forviste dronning Caroline Mathilde i den kurfyrstelige krypt i S. Marienkirche, en grav, der blev genstand for danskeres valfart i sympati for den eksilerede dronning. Værkets bind I omhandler det danske monarkis grave fra Gorm den Gamle og 300 år frem. Det var en dramatisk tid, hvor flere konger omkom i stridigheder om kongemagten eller blev myrdet, hvorfor nogle grave er ukendte. Men det var også en tid, hvor riget konsoliderede sig og blev en politisk magtfaktor på den europæiske scene. Bind II følger gravmælernes udvikling fra højmiddelalder til barok og giver bl.a. et indblik i, hvordan begravelsesritualer og gravmæler bliver en stadig vigtigere del af kongemagtens selvforståelse. Særlig berømt blandt dronningegravene er dronning Margrete 1.s sarkofag i Roskilde Domkirke. Bind III beskriver enevælden og det konstitutionelle monarkis periode. Her finder man bl.a. Johannes Wiedewelts symbolladede nyklassicistiske sarkofager til Christian 6. og Frederik 5., der efterfølges af 1800-tallets og det tidlige 1900-tals empire og historicisme. Skønt 1849-grundloven og det unge danske demokrati ændrer kongehusets rolle, forbliver de kongelige gravmæler vigtige, og henover århundredeskiftet bliver den folkelige opbakning tydelig gennem folkegaver og indsamlinger til f.eks. Christian 10. og dronning Alexandrines monolitiske sarkofager tegnet af Kaare Klint. Danske Kongegrave indledes med et kapitel om danske kongegrave i et europæisk perspektiv og afsluttes med et kapitel om kongelig gravheraldik. For at dække emnets mange kulturhistoriske aspekter er værkets forfattere hentet blandt velrenommerede historikere, kunsthistorikere, arkæologer, arkitekter og billedhuggere/restauratorer. Alle skriver inden for deres ekspertområde. Sidst i bind III bringes kirkeplaner, stamtavler og registre. De danske kongegrave er en enestående del af Danmarks nationalhistoriske kulturarv. Så vidt vides, er der ikke tidligere udgivet en samlet behandling af en enkelt nations kongegrave – set i dette lys skriver værket i sig selv historie. Karin Kryger er mag.art. i kunsthistorie. Hun har været ansat i Københavns Kommune og på Nationalmuseet som gravminderegistrator og var i en årrække redaktør ved Nationalmuseets værk Danmarks Kirker. Hun har publiceret bøger og artikler om gravminder, kirkegårdskultur og billedhuggerkunst, kirkekunst og restaureringshistorie og sidder i redaktionen af tidsskriftet Sfinx og redaktionen af årsskriftet Kirkegårdskultur.

Forfatterens første værk er et lidenskabeligt angreb på datidens forskønnede billede af den græske oldtid, der ifølge Nietzsche var alt andet end skøn og harmonisk. Værket blev til under stor indflydelse af komponisten Richard Wagner.

Fenrisulven har sprængt sin lænke og udrydder i raseri hele landsbyer. Vølven Snehild må drage til dværgenes storslåede underjordiske rige og bede om hjælp. For kun de ypperste mestre behersker kunsten at smede en ny lænke. Her forelsker hun sig i den smukke, kraftfulde dværgekonge Fafner, men det viser sig at være en farlig kærlighed. I kongebyen Himlinge forsøger den nye hersker Roald at samle til kamp mod Fenris. Han er dog ved at miste grebet på grund af de magiske urter, som ypperstepræstinden Ragnfrid har gjort ham afhængig af. Magtkampen blusser op i et forsøg på at rive ham ud af præstindens kløer."Ulvegabet" er tredje del af Anne-Marie Vedsø Olesens serie "Vølvens vej", der er inspireret af nordisk mytologi. Første bog, "Snehild", modtog DR Romanprisen 2022.Anne-Marie Vedsø Olesen har en lang række anmelderroste og prisbelønnede mytologiske og historiske romaner bag sig. Med sin store viden om Danmarks oldtid og nordisk mytologi er hun på hjemmebane i det eventyrlige univers, hun udfolder i "Vølvens vej", der blandt andet er inspireret af "Vølvens spådom" fra "Den poetiske Edda". Seriens første bog, "Snehild", vandt DR Romanprisen 2022 og er solgt til filmatisering.

Med jernvilje opfostrede Ingrid Ylva sine sønner i en tid, hvor den stærkes ret var den eneste lov, der gjaldt. At netop en af hendes sønner til slut skulle sejre i magtkampen, var ikke overraskende. Historien kender ham som Birger Jarl, Stockholms grundlægger og det forenede Sveriges skaber. Men fortællingen om Birger rummer meget andet end det. Arven efter Arn er en smuk og dramatisk fortælling fra 1200-tallet, hvor plyndringer og ædel kappestrid blander sig med klog tale og kvindelig snarrådighed. Det er også beretningen om mistet kærlighed som en del af magtens høje pris. Arven efter Arn er en fritstående fortsættelse af Jan Guillous trilogi om tempelridderen Arn Magnusson. »Den svenske mesters dramatiske beretning om Birger Jarl, der i 1200-tallet samlede svenskerne og gav dem identitet. Forrygende spænding og bragende god underholdning.« - B.T. »Jan Guillou er garanti for sitrende spænding ... Arven efter Arn både fængsler og gør læseren klogere.« - Jydske Vestkysten Indeholder efterord af Jan Guillou og en beskrivelse af bogens lokaliteter. Omslag ved: Boström, Aavatsmark, Utgren og Wistbacka

Det Herrens år 1349 nærmer sig, og Den Sorte Død hærger stadig England og Europa. I Dorsetshire har Lady Anne af Develish klogt isoleret sine folk på godset, og de aner ikke, om de er de eneste overlevende. Det svinder i forsyningerne, og nogen er nødt til at begive sig ud i verden. Den stræbsomme træl Thaddeus Thurkell samler en lille gruppe unge mænd fra godset, og sammen drager de ud på en farefuld færd, der i begyndelsen handler om at hente viden og mad til de tilbageblevne. Undervejs vokser ønsket om at leve en fri tilværelse. Både Thurkell og Lady Anne sætter alt ind på en bedre fremtid for folkene i Develish - med det bliver en livsfarlig kamp mod magtens folk, sædvanen og kirken. SKÆBNETIMEN er anden bog om den modige og usædvanligt veluddannede Lady Anne og om trællene, bønderne og tjenestefolkene omkring godset Develish i Dorsetshire. Første bog hedder DE SIDSTE TIMER. "Hvis du holder af at læse en historisk roman, så vil du elske at kaste dig over Skæbnetimen af Minette Walters ... fængslende, vanvittigt spændende og fuld af interessante personer." Femina "Bogen er mindst lige så dramatisk og interessant som bind 1 … fascinerende og meget overbevisende historieskrivning." Drustrups Bogblog, 5 af 5 stjerner "En meget flot historisk roman … 'De sidste timer' og 'Skæbnetimen' er begge virkelig flotte, gribende og troværdige." Bechsbooks.dk, 5 af 6 stjerner "Der er fart over feltet og masser af intriger i denne spektakulære middelalderroman ... " Litteratursiden "En underholdende og opslugende historisk roman, som ud over spænding også giver mange informationer om dagligliv, sundhed og livsopfattelse i 1300-tallets England." Bibliotekernes lektørudtalelse "Gribende, troværdig og helt igennem fantastisk." Romeoreviews.com

Beowulf drager til Lejre for at hjælpe kong Roar med at bekæmpe et forfærdeligt uhyre, der lemlæster og dræber hans mænd. Stærk og frygtløs slår Beowulf både monsteret og dets mor ihjel, og belæsset med guld og gaver rejser han hjem til Sydsverige, hvor han senere bliver konge. Som meget gammel dør han i kamp mod en ildspyende drage og gravlægges i stor pragt. "Beowulf" er unik og et hovedværk i verdenslitteraturen, et oldengelsk heltekvad, nedskrevet omk. år 1000, og nu gendigtet i Keld Zeruneiths prosanære, fortællende stil.

Hvis du skal læse én bog for dit barn! Vikingesagnene sidder dybt i vores kulturelle DNA, og for at bringe arven videre på bedst mulig vis, har Josefine Ottesen sat sig for at gendigte de allerbedste sagn og fortællinger fra de rigtige kilder. Læs blandt andet sagnene om Regnar Lodbrog og Kraka, Sigurd Dragedræber, kong Skjold og Hagbard og Signe. Historierne er dramatiske og drabelige, og der bliver kæmpet og ofret, snydt og elsket, når de gamle vikinger går på togt. Kort sagt: Den perfekte underholdning for en ny generation med smag for vikinger og gode historier.

Sagnene om de nordiske guder og helte er levende og farverige beretninger om elskov og død, tapperhed og svaghed. De er blevet fortalt og genfortalt, læst og genlæst gennem generationer. Her er udvalgt 28 af de bedste sagn - fra Jordens skabelse til Ragnarok, om guderne Tor og Odin, Loke og Balder og helten Regnar Lodbrog og hans sønner. "Sagnene har et eventyrligt præg, fyldt med overnaturlige væsner, guder, halvguder, lindorme, vølver og tapre mænd og kvinder ... Men når man sier alt det eventyrlige fra, så står man tilbage med en lille kerne i fortællingerne, som giver et indblik i, hvordan livet som viking var.« Fra Jeanette Varbergs forord

"Den guddommelige komedie" er et af verdenslitteraturens hovedværker. Her beskriver Dante en rejse i sjælens verden, og hans beretning vrimler med personer og begivenheder fra det 13. århundrede. Det kan virke kaotisk og utilgængeligt, men i Ebbe Kløvedal Reichs mesterlige genfortælling bliver Dantes poetiske storværk tilgængeligt for nutidslæseren.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter og debattør Ebbe Kløvedal Reich (1940-2005) var aktiv inden for Vietnambevægelsen i 1960’erne og var stor fortaler for frigivelsen af hash. Han boede en årrække i kollektivet Maos Lyst. I 1967-68 var han redaktør for tidsskriftet Politisk Revy. Kløvedal deltog aktivt i den offentlige debat og stillede blandt andet op til folketingsvalget i 1990. Ebbe Kløvedal modtog i 1978 De Gyldne Laurbær og i 2004 Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris.

Vælger vi selv det gode – eller er vore handlinger forudbestemte, indkodet i vores væsen og uden for rækkevidde af vores vilje? Et erkendelsesfilosofisk problem, som i Europa jævnligt har vakt debat gennem de seneste 2500 år. I sin lille bog Om den frie vilje fra 1524 tager teologen Erasmus af Rotterdam det under behandling, set i perspektivet af den ufortjente nåde, som kristendommens Gud stiller ethvert kristent menneske i udsigt. Kan et menneske med vilje hæmme eller fremme sin egen sjælelige frelse? Frelser Guds nåde også dem med et forhærdet sind? I bogen diskuterer Erasmus for og imod på grundlag af en omfattende mosaik af bibelsteder; hans grundige metode løsnes flere steder af en selvironisk undertone og lægger samtidig op til videre debat om emnet.

Magi, intriger, romantik og eventyr for alle pengene. Med Sigrid er svenske Johanne Hildebrandt tilbage med en storslået fortsættelse af sin populære saga om Valhal. Hovedpersonen er den stærke, smukke og myteomspundne dronning, Sigrid Storråde, der fik stor indflydelse på Nordens historie gennem sit ægteskab med Svend Tveskæg. Rammen er det 10.århundredes kampe mellem vikinger og kristne.Sigrid er en dramatisk beretning om 900-tallets konger og dronninger, om krige, vold og kærlighed, og om gudinder, der går rundt blandt de dødelige. Yderligere tre bind er planlagt. Kan man lide Jean Auels Jordens børn-serie, vil man elske Hildebrandts Sagaen om Valhal.Pressen skriver:»Sagaen om Valhal er et overdrevet flot projekt.«– Søren Vinterberg, Politiken»Hildebrandt tegner et interessant billede af kvinden Sigrid, men også af hendes tid, og hun gør det i et sprog, der er levende, varmt og nærværende uden at være romantisk.«**** – Femina

Paulus har spillet en central rolle for tænkningen i vores del af verden. Vi får her en introduktion til hans tanker og ideer. Paulus tilbyder nemlig – helt løsrevet fra den kristne ramme, han befinder sig i – løsninger på problemer, vi også står med i dag. For at forstå den betydning, Paulus har på vores tanker, må vi forstå Paulus på hans egne, historiske præmisser. Paulus var et geni. Men han var også en konkret og levende person. Han skabte ene mand et nyt og altomfattende livsgrundlag for hele sin samtid. At følge dette arbejde og se, hvordan hans indsats folder sig ud, er i sig selv spændende. Det gennemgåede tema i Paulus’ breve er identitet. Og her bliver Paulus særdeles relevant, for identitet er kommet for at blive. Men identitet rummer også en udfordring. Hvordan kan vi hver især vinde anerkendelse af vores særlige identitet? Og hvordan kan vi samtidig leve i det nødvendige fællesskab? Troels Engberg-Pedersen giver en helt moderne analyse af identitet og identitetspolitik og viser, at en kerneidé hos Paulus leverer en løsning på vor tids identitetspolitiske spørgsmål.

Jomsvikingen Arnulf Ulveblod er blevet fosterfar til Svend Tveskægs to sønner. Han træner dem sammen med sin egen søn og hans unge blodbrødre på Tissø jarlesæde, men det mætter ikke ynglingenes dådslyst at blive hjemme.Arnulf er storkriger, og da jarl Vagn støder til fra Jomsborg, mens jarl Toke stævner ind fra Norge, gøres skibene klar til et uforfærdet vikingetogt, som er tre jarler værdigt. Alt kan vindes,når snilde og vovemod avler vold og vildskab. Men sommeren er uforudsigelig, og ulveblodet brænder!

"Den sorte vikining - en saga" begynder i Rogaland i år 846 efter Kristus. Her fødtes en dag en helt speciel kongesøn. Han skulle blive ”Den sorte viking” – regnet for en af de største vikinger og den mægtigste landnamsmand i Island. Denne mørklødede høvding stod i spidsen for en international fangstøkonomi hovedsagelig baseret på hvalrosfangst. Han havde hundredvis af slaver under sig. Kristne slaver fra Skotland og Irland. Men vi ved næsten ingenting om den sorte viking, Geirmund Helskind.  Der findes ingen saga om ham, og eftertiden har forsøgt at glemme ham. Hvorfor?1100 år senere tager en fjern slægtning af Geirmund, den islandske forfatter og kulturhistoriker Bergsveinn Birgisson, fat på spørgsmålet om, hvordan Geirmunds liv formede sig, og hvorfor han gik i glemmebogen. Gamle fragmenter, moderne genetik og informationer indsamlet på rejser til fjerne egne er sammenstykket til en spændende skildring af en rå og poetisk fortid.