Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Det filosofiske essay udkom på fransk i 1942 og fremstår i dag som en nøgle til forståelsen af begreberne absurditet og eksistens i Albert Camus' forfatterskab.
Barnet fra Thy er tredje bind i Maria Hellebergs slægtshistorie, som også omfatter romanerne Kvinderne fra Thy og Søstrene fra Thy. Bogen kan læses selvstændigt.Maria bliver født i 1956. Tiden er præget af opbrud: Nye tankestrømme vinder frem, "den gamle verden" udfordres. Marias forældre er progressive og intellektuelle, de hylder den nye tids idealer og byder forandringerne velkommen. Alting synes muligt. Men et eskalerende alkoholmisbrug, hemmelige affærer og et snigende vanvid truer med at splitte familien ad.Barnet fra Thy er en fortælling om en far på kollisionskurs, en desillusioneret mor – og et nysgerrigt enebarn i kernen af et smuldrende ægteskab. En barsk, humoristisk og livsbekræftende erindringsroman om at vokse op i 1960’ernes Danmark. En intens fortælling om at være barn i efterkrigstiden - og til alle tider.Historien er inspireret af Maria Hellebergs egen barndom.
‘Det er de danske som flygter’ af Lise Ringhof og Erik Valeur er den første selvstændige bog i familien Brinch serien. Bogen byder på en spændende fortælling om Danmarkshistorien fra starten af 1900-tallet og frem til i dag. I bogen ‘Det er de danske som flygter’ bliver du introduceret til den 7-årige dreng på Fanø Erling Brinch, hvis liv tager en enorm drejning, eftersom hans lillebror dør i en drukneulykke, selvom Erling havde muligheden for at reddet ham. Efter ulykken møder han en meget anderledes dreng ved navn Hubert, som kommer fra det fattige kvarter i byen, men hurtigt får de skabt et venskabeligt bånd i det skjulte. Erling må desværre rejse bort fra Hubert og sit hjem, da han står til søs med den beskyttende Sivert, som af og til også kan være meget voldelig. Erling uddanner sig til læge i København, og en aften på den lokale bodega Flynderen, der møder han en flok bohemer og fulde mennesker, hvor snakken går frem og tilbage om de “store” begivenheder og ændringer der finder sted, alt imens 1. verdenskrig hærger udenfor. Senere møder han den opsætsige Kate, som fejer benene væk under Erling, men rejser hurtigt bort til en jysk by, for at starte et nyt liv og viske tavlen ren for den traumatiske fortid. Kort tid inden den voldsomme besættelse i landet i 1940 får han skabt et ægteskab med en velhavende pige og en succesrig lægepraksis, men fortiden kan ingen løbe fra - heller ikke Erling. ‘Det er de danske som flygter’ er en medrivende historie i romantrilogien om familien Brinch og det 20. århundredes danmarkshistorie, som kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. Bogen fås både som fysisk bog, e-bog og lydbog, og ‘Det er de danske som flygter’ bogen er et super godt bud til din næste læsning, hvis du elsker at fordybe dig i slægtsromaner.
Med ”Dengang dinosaurerne var små” vender Kaspar Colling Nielsen tilbage til de fortællinger, der gjorde ham til en sjælden stjerne på den danske litterære himmel. Universet i hans fortællinger er lige så mangfoldigt og foranderligt som tidligere, og derfor bliver læseren både klogere på dinosaurernes oprindelse og på nye arter inden for varpeslægten, på globaliseringens konsekvenser for skibsfarten og overvågningsdronernes betydning for det enkelte menneske. I flere fortællinger guider Kaspar Colling Nielsen os igennem verdenshistorien og alt det, vi troede, vi vidste, og alt det, vi ikke begriber. Eksempelvis det faktum, at fisser kan tale, spise ostepops og bliver temmelig aggressive i infight. At VVS-manden kan bruge sine erfaringer fra et tidligere liv som indianer, når han skal reparere et lokum. Og at voldsinstinktet kan blive tændt i den mest fredelige familiefar på en sommerdag i København. I fortællingerne er der inden grænser for, hvordan identitet kan moduleres, alle forvandlinger er mulige, og både helvede og paradis synes inden for rækkevidde.
Anna er glad og tilfreds i Atlanta, hvor hun ser frem til at starte på sit sidste år på high school. Hun har en trofast bedste veninde, et godt fritidsjob i en biograf og et crush på en fyr, der netop er begyndt at vise interesse for hende. Anna bliver derfor ikke begejstret, da hendes far beslutter sig for at sende hende på kostskole i Paris. Selv om Anna ikke kan fransk, møder hun hurtigt en ny gruppe venner, og ikke mindst den søde og charmerende Étienne St. Clair. Desværre er han allerede taget – og det er Anna vel egentlig også? Men i lysets by kan alting ske.ANNA OG DET FRANSKE KYS er fyldt med vidunderlig humor og atmosfære, smukke venskaber og karakterer fulde af personlighed. "ANNA OG DET FRANSKE KYS er en fantastisk bog." – Rainbow Rowell, forfatter til bestsellerne ELEANOR & PARK og FANGIRL"Supersjov og klog og en af de mest oprigtige romantiske historier, jeg nogensinde har læst." – John Green, forfatter til bestsellerne EN FLÆNGE I HIMLEN og GÅDEN OM ALASKA
En bilbombe dræber treogtyve personer på en fashionabel restaurant i det indre København. Alt tyder på et terrorangreb, men endnu har ingen taget ansvaret.Nikolaj Storm, der er chef for PET’s enhed for kontraterrorisme, sættes i spidsen for efterforskningen. Med sin nyoprettede task force forsøger han at finde frem til gerningsmændene, men han plages samtidig af samvittighedskvaler over ikke at have forhindret angrebet. Storms efterforskning peger i retning af en formodet terrorcelle på den københavnske vestegn, og den kontroversielle vicekriminalkommissær Katrine Bergman, som bor i området, hentes til PET for at bistå med aktionen. Katrine har drabsafdelingens største opklaringsprocent, men er blevet suspenderet for vold. Sagen viser sig at være langt mere kompliceret end først antaget. Storm og Katrine erfarer, at de står over for en ukendt og magtfuld fjende. En fjende, der er i færd med at planlægge endnu et angreb. I kamp mod tiden indleder de en storstilet menneskejagt for at forhindre katastrofen.
Hvorfor bliver et menneske seriemorder? Og kan man gøre noget for at forhindre det? Cand.psych. Florence McLean har med udgangspunkt i FBI?s profileringsmetode interviewet 34 seriemordere med tilsammen hundredvis af menneskeliv på samvittigheden. I denne bog fortæller Florence McLean, hvad hun fandt ud af i sin undersøgelse, og hvordan hun bruger erfaringerne i sit arbejde som psykolog. Bogen giver et skræmmende indblik i seriemorderens sind, tanker og adfærd."Denne bog er skrevet af noget så sjældent som en dansk profileringsekspert og er en øjenåbner for, hvad profilering i virkeligheden er, når man skræller alle myterne væk." Fra bogens forord af Bent Isager-Nielsen, fhv. drabschef, chef for Rejseholdet og politiinspektør
Samlet genudgivelse som vendebog af to af Tove Ditlevsens ikoniske digtsamlinger.Pigesind er Tove Ditlevsens kendte og elskede debutdigtsamling fra 1939, der med sine 32 digte udforsker hele følelsesspektrummet: fra det triste og ulykkelige til en munter og naiv hverdagsoptimisme, og som stadig anses for et af hendes hovedværker. I Kvindesind, der udkom første gang i 1955, spejder den modne kvindes længselsfuldt tilbage mod ungdommen og uskylden.Nu genudgives de to ikoniske digtsamlinger som en vendebog i en smuk lærredsindbinding. Bogen er med de originale illustrationer af Arne Ungermann på omslaget.
Folket i træerne er Hanya Yanagiharas første roman, som hun skrev inden sin internationale kæmpesucces Et lille liv. Året er 1950, og en ung læge ved navn Norton Perina er ved at forberede sig til en ekspedition til en fjern ø i Mikronesien, Ivu’iyu, på jagt efter en sagnomspunden, forsvundet stamme. Sammen med antropologen Paul Tallent drager han af sted og lykkes med sin mission; han finder ikke bare stammen, men også en anden gruppe mennesker som bor i skoven og virker til at opnå meget høje levealdre. Perina mistænker at kilden til hvad der næsten ligner evigt liv er kødet fra en bestemt skildpaddeart, og han er ude af stand til at modstå den fristelse det er at slå en ihjel og smugle en smule af kødet med tilbage til USA. Han er i stand til videnskabeligt at bevise sin tese, hvilket gør ham berømt verden over, men han opdager snart at prisen for opdagelsen er høj og frygtelig. Folket i træerne er baseret på den virkelige historie om nobelpristager Dr. Daniel Carleton Gajdusek og er en tindrende mørk, modig fortælling om magt, magtmisbrug og menneskeligt begær i alle dets former.
Hvorfor har vi musik? Vi har altid haft musik. Det ældste kendte musikinstrument er omkring40.000 år gammelt. Det peger på, at musik ikke kun har en æstetiskfunktion – ellers ville evolutionen have fjernet den undervejs. Vi spiserfor at overleve, har sex for at opretholde arten, indsamler viden for at udvikle os og optimere vores overlevelsesmuligheder – men hvorfor musikken? Når vi foretager os noget godt for vores overlevelse, udløses der et stof i vores hjerner, som vækker en følelse af nydelse – og vi ved, at oplevelsen af musik gør det samme. Musikken er altså vigtig for os, men på hvilken måde? I Musik på hjernen undersøger Peter Vuust, hvad der sker i hjernen, når vi lytter til og spiller musik. Bliver vi klogere? Mere opmærksomme eller følsomme over for andre? Og hvad med sproget –hvordan hænger det sammen med vores opfattelse af musik? Ved at undersøge forskellen på musikeres og ikke-musikeres hjerner, om der findes et særligt gen for musik, nærmer vi os et svar på, hvorfor vi alle– i større eller mindre grad – har musik på hjernen.
Følg personerne fra Giganternes fald og deres børn i de dramatiske år omkring 2. verdenskrig. En storslået historisk fortælling fortalt gennem gribende familieskæbner, om kampen for frihed og demokrati, om krig og kærlighed.Verdens vinter er andet bind i Ken Folletts store trilogi om det 20. århundrede fortalt gennem fem familier – to engelske, en tysk, en russisk og en amerikansk. Børnene fra Giganternes fald er nu næsten voksne, og vi følger dem og deres forældre i årene omkring Depressionen, Den spanske borgerkrig og 2. verdenskrig - tæt på magtens centrum, på slagmarkerne og i kampen for overlevelse hjemme i byerne. Follett fortæller igen levende og engageret om de store verdenshistoriske begivenheder gennem en række gribende skæbner, som mødes og skilles, krydser hinanden på tværs af kontinenter og er med til at præge historiens gang.
Barcelona i slutningen af 1950?erne. Daniel Sempere, drengen der opdagede en bog, som kom til at forandre hans liv, er i gang med at afdække mysteriet om sin mors død. Et mysterium, der har åbnet en sorg og en afgrund i hans sjæl. Da Alicia Gris dukker op, skal hun vise sig at være den person, der hjælper ham med at finde forklaringen på familiens hemmelige historie - men til en meget høj pris. Åndernes labyrint er en fortælling fuld af idenskab, intriger og eventyr. Denne roman afslutter Carlos Ruiz Zafóns store saga, De glemte bøgers kirkegård, der blev indledt med Vindens skygge i 2004.
100 dage er en roman om uro og begær. Løgn, svigt og selvbedrag. Om enevældige konger i og uden for kongehuset, og hvad der gemmer sig bag al pragten i de nordlige forstæder omkring Dyrehaven. 100 dage er en selvstændig efterfølger til den anmelderroste Hambros Allé 7-9-13, der udkom i 2015. Skilsmisseadvokaten Caroline går lange ture i Dyrehaven, hun ved ikke helt selv hvorfor. Hendes ejendomsmæglermand Kaare er ved at komme på fode efter en konkurs og har store planer. Deres søn Lukas ligger mest inde på teenageværelset, hvorfor er han ikke driftig som sine forældre? Kogebogsforfatteren Line søger kærligheden på nettet. Hun længes efter en ordentlig mand, og en dag står han der så, lægen, forskeren, levemanden Peter. Er han alt det, hun savner og mere til? Grafikeren Cille mistede sit job under finanskrisen og kan ikke finde tilbage til arbejdsmarkedet. Hun føler sig usynlig, ægtemanden og McKinsey-konsulenten Ask ser hende heller ikke mere. Han arbejder og træner og undrer sig over, hvad der blev af hans søde, glade kone, hvorfor tager hun sig ikke lidt sammen? Vi kommer ind bag facaden hos tre privilegerede familier, der på hver deres måde kæmper med forventninger til sig selv og hinanden. De higer efter kærlighed, fremdrift, familie og mening, men har svært ved at finde tilfredsstillelse i det liv, de møjsommeligt har bygget op. Teenagerne forsøger at leve op til den standard, deres succesfulde forældre har sat, men de mange muligheder og medfødte privilegier kan være svære at forvalte. 100 dage er en skarp og underholdende roman om livet i det nordlige København, hvor økonomiske problemer, eksistentielle kriser og misbrug ikke undgår at se dagens lys. Pressen skriver: »Samtidsportræt af den økonomiske overklasses kriser er koncist, detaljerigt og skrevet med finesse … Det er rent fortælleteknisk overlegent, især med henblik på, hvor dybe og nuancerede portrætterne er … Lotte Kaa Andersen kunne meget vel være en af Danmarks nye prosaister, der skriver danskernes historie i øjenhøjde … Man kan ikke undgå at lade tankerne glide mod Christian Kampmanns portræt af Familien Gregersen, selvom Lotte Kaa Andersen fornyer med skarp og satirisk humor. Forhåbentlig kommer der mindst ét bind mere om familierne fra Hambros Allé.« ***** – Anna Møller, Kristeligt Dagblad »et nøgleord i hendes to romaner og i høj grad også i den nye: Troværdighed. Lotte Kaa Andersen har et eminent blik for detaljer og situationer, for mennesker og måder … uhyre præcist og med et flow, så man som læser bliver ført gennem al denne pinagtige almindelighed med lige dele begejstring over, at en samtidig dansk forfatter kan registrere det største og det mindste så præcist« ***** – Søren Kassebeer, Berlingske »Skarpt blik for livet bag facaden … Lotte Kaa Andersen spidder vores drømme om det gode liv med veloplagt humor og ironi … Lotte Kaa Andersen skriver slagfærdigt, vældig underholdende og med et skarpt blik for livet bag facaden.« **** – May Schack, Politiken »Lotte Kaa Andersen er en rap skribent med sprogøre og satirisk talent. Man mærker, at hun har moret sig, mens hun skrev, men også at hun har empati for sine personer … sprogtonen rammer så meget plet« – Birte Weiss, Weekendavisen »velskrevet … Lotte Kaa Andersen skriver godt, og man lærer hurtigt personerne at kende« **** – Pia Stilling, Villabyerne »Det er en meget sympatisk fortælling, og Lotte Kaa Andersen får med et levende sprog guidet læseren igennem et kritisk panoramablik over vores samtid.« **** – Anne Skov Thomsen, Nordjyske Stiftstidende
“Et must-read”- The Economist I sin anmelderroste bestseller fortæller James Hawes historien om Europas mest beundrede og frygtede land, hele vejen fra Julius Cæsar til Angela Merkel. Med mere end 100 kort og billeder giver bogen et friskt, kortfattet og underholdende forsøg på at svare på spørgsmålene: Hvad er Tyskland? Ser landet mod vest eller øst? Er det overhovedet ét land? “Et fremragende og elegant skrevet overblik over Tysklands historie fra jernalderen til Angela Merkel. Autoritativ og tilgængelig”- The New European “En seriøs, velresearchet og radikal gentænkning af de store linjer i Tysklands politiske liv”- Nicholas Boyle, professor i tysk, Cambridge University “Levende og vidtfavnende. Jeg kender ingen bedre gennemgang af historien om dette fantastiske land”- Philip Pullman
Tre voksne brødre er sammen kørt op gennem Sverige til den ødegård, hvor de har tilbragt alle deres barndoms somre. Det er første gang i tyve år, de er tilbage. Med sig har de deres mors aske, som de vil sprede ved stedet.Som børn legede de frit på klipperne omkring det lille hus, badede i søen og gik på opdagelse i skoven. Men der skete noget, som gjorde, at de aldrig tog tilbage. Noget, de aldrig har talt om. De tre brødre har meget forskellige erindringer om den sidste skelsættende sommer, om deres forældre, og om det, der fik alt til at gå i stykker.Overleverne er en rørende og foruroligende roman om at genopleve sin barndom som voksen. Om at forstå sin familie og de hændelser, man er formet af..
"Tillad mig at gå direkte til konklusionen. BEDRAGET - SAGEN OM NORDISK FJER er en af de bedste erhvervsbøger, jeg nogensinde har læst." -Kristian Lund, BØRSEN Natten til den 18. november 1990 begår Johannes Petersen selvmord. Dagen efter går Nordisk Fjer i betalingsstandsning, og i de følgende måneder oprulles danmarkshistoriens største erhvervsskandale med svindel og gæld for flere milliarder kroner. Historien om Nordisk Fjer handler om en hæderkronet, solid dansk virksomhed, som blev spundet ind i et så kompliceret net af bedrag, at hverken medarbejdere, bestyrelse, revisorer eller medier dengang forstod, hvordan det hang sammen, og også efterforskningen havde efterfølgende svært ved at trænge til bunds i sagen. Historien kan nu endelig fortælles: om skuffeselskaber med eksotiske adresser, der skulle holde selskabets værdier kunstigt i vejret; om maskiner, der blev købt og leaset frem og tilbage; om hønsefjer, der på mystisk vis forvandlede sig til edderdun på sørejsen fra København til Singapore. Og om to magtmennesker, som styrede forretningen med fast og ubarmhjertig hånd: direktør Johannes Petersen og hans højre hånd og efterretningschef, bogholderen Inga Lydia Rasmussen. Fortællingen om Nordisk Fjer er historien om magtbegær og storhedsvanvid. Om manipulationer og løgne så fantastiske, at bankdirektører, bestyrelse og revisorer på stribe blev fanget ind af dem. Om de menneskelige omkostninger ved bedraget og om det ansvar, den enkelte har for at sige til og sige fra.
Sonja er en ener. Som ung kvinde i overklassen i 1930’erne er hendes liv stort set lagt til rette på forhånd, men hun har ikke tænkt sig at indrette sig efter konventionerne. Hun vil være kunstner. Mod sin mors vilje søger hun optagelse på en københavnsk kunstskole og tumler hovedkulds ind i avantgardens brus af utæmmet kreativitet, fornyelse og frisindede eksperimenter. Altings midtpunkt er den karismatiske og rebelske Richard Mortensen, og Sonja bliver forelsket. Men som kvindelig kunstner er det tæt på umuligt at blive hørt, og hun må tage et valg: Enten må hun spille sikkert og affinde sig med et liv i periferien, eller også må hun satse alt, trodse de dystre krigsudsigter og rejse til Paris for at forbinde sig med noget større og finde sin stemme – som kvinde, kunstner og kriger.KRIGER UDEN MASKE er en dramatisk og engagerende skæbnefortælling om den unge billedhugger Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984), en af de mest betydningsfulde danske modernister. Hanne-Vibeke Holst har som den første fået adgang til hendes efterladte papirer, bl.a. breve, fotografier og dagbøger, og med det som afsæt skrevet en roman om Sonja Ferlov Mancobas viljestærke ungdomsår, om hendes længsel efter frihed og hendes kompromisløse kamp for kærligheden og for at skabe universel kunst, der kan forene en menneskehed splittet af krig.
En anderledes historie om 1970’erne fortalt gennem de håndgribelige ting, der prægede børn og unges hverdag. Bogen leverer mere end 500 flotte fotos fra dagliglivet og fortæller om de ting, der fandtes på børneværelset eller ungdomshybelen. Tingene vil få alle, der var børn, unge eller vokse i 1970’erne til at genkende, genopleve og erindre alt det, de både har glemt og husker om livet på den tid. Genoplev bl.a. træskostøvler og klapbukser, Playmobil og Alfons Åberg, mælk på poser, skub-op-is og mange andre sjove stumper af hverdagen. Bogen er underholdende og oplysende og gør en hel generations historie nærværende og levende
’Kærlighedsbrevet’ af Lucinda Riley er endnu en gribende roman fra den populære forfatter. ’Kærlighedsbrevet’ handler om et mystisk gammelt kærlighedsbrev, og tager os med på en hæsblæsende jagt for at finde frem til sandheden om brevet. I bogen møder vi den unge journalist Joanna, der skal dække den højtelskede skuespiller sir James Harris’ mindegudstjeneste. Under gudstjenesten får en ældre dame et ildebefindende, og Joanna træder til for at hjælpe hende og sørger for at hjælpe den ældre dame hjem. Nogle uger efter mindegudstjeneste modtager Joanna en kuvert fyldt med dokumenter fra den ældre dame på avisen. I kuverten finder hun blandt andet et gammelt kærlighedsbrev, der vækker hendes interesse. Brevet er nemlig formuleret på mærkværdigvis og er fyldt med dunkle vendinger, og samtidig er der spørgsmål om hvem de to elskende er? Og hvilke omstændigheder har mon ført de to sammen? På samme tid vækkes Joannas eget hjerte til live igen, efter en forretningsfrokost med, barnebarnet til sir James Harris, den charmerende Marcus Harris. På den samme dag som den højtelskede skuespillers begravelse, forsvandt de berømte ravne, der holder til ved Tower of London og som har våget over stedet og den engelske kongefamilie i flere århundrede. Hvis man tror legenden, så er ravnenes forsvinden et grumt varsel. Et varsel om monarkiets undergang.Det store spørgsmål er nu om der er en forbindelse mellem ravnenes forsvinden, sir James Harris’ død og det gamle kærlighedsbrev, som Joanna på tilfældig vis er i besiddelse af.Denne nye roman fra Lucinda Riley er en gribende fortælling, der tager læseren med på en jagt efter sandheden bag dette et mystiske, gamle kærlighedsbrev og for at finde frem til, om der kan være en sammenhæng mellem disse tilsyneladende separate begivenheder.
Chris, en eksperimenterende filminstruktør på næsten 40, forelsker sig øjeblikkeligt og uopretteligt i sin 56-årige akademikermands yngre kollega Dick. Chris indvier manden Sylvère i sin voldsomme betagelse, og idéen om en slags kunstprojekt med Dick i centrum opstår. Fra hver sin position går parret sammen i gang med at skrive kærlighedsbreve til objektet Dick. Chris er i sin erotiske besættelse kreativt forløst som aldrig før, men pludselig befinder hun sig i spidsen af et altopslugende trekantsdrama, der udfordrer og truer hele hendes livsforståelse. I LOVE DICK er en afsindig vittig, selvironisk og tåkrummende roman om desperat forelskelse og en radikal og yderst konkret kunstnerisk afsøgning af størrelser som begær og patriarkat. ”Den bedste bog, der er skrevet om mænd og kvinder i det 20. århundrede.” The Guardian
Teorien om Big Bang er den bedste model, vi i øjeblikket har om universets skabelse; men det betyder ikke, at det er den endelige sandhed. Men hvorfor er der stort set enighed om, at universet for 13,7 milliarder år siden blev skabt af en tætpakket klump, der rummede al energi og alt stof? Og eksisterede der noget inden Big Bang? Astrofysikeren Anja C. Andersen formidler teorier og forskningsresultater udogmatisk og letforståeligt.
Fyrre af de bedste Himmerlandshistorier, som spænder fra drastisk humor til ægte tragik.
Caspar Erics anden digtsamling efter debuten i 2014 med 7/11. Den unge mand i Caspar Erics "Nike" har ’et lille spasserben’. Han er født med cerebral parese. Handicappet giver ham et særligt vrid i hoften, som på én gang får ham til at ligne en græsk statue og en krop, der langsomt degenererer. Med en ny, mere rå og afklaret tone folder Caspar Eric sit poppede univers ud omkring den erfaring at være en krop, samfundet ikke ved, hvordan det skal rumme: ”alle de komplimenter/jeg har modtaget er/nogle meget tunge guldkæder/jeg ikke kan returnere". Midt mellem cyborg-film og fællesmøder i kollektivet skal digtsamlingens hovedperson igen og igen afgøre, hvornår han vil fortælle om sit handicap. Om han vil påtage sig den handicappedes identitet. På arbejdet og med den elskede. Til fest og på hospitalet. Med udspring i sit idiosynkratiske univers og med absolut gehør for NU stiller Caspar Eric spørgsmålet om, hvad der er en normal krop, og hvordan vi skal forholde os til de kroppe, der falder uden for normalen. En usentimental og skarpskåret bog om at være en ung handicappet krop i verden.
Lysets våben foregår i den lille fiktive by Kingsbridge i slutningen af det 18. århundrede og følger flere familier og mennesker, hvis liv bliver vendt på hovedet af industrialiseringen og alle de nye maskiner og den mekanik, der påvirker erhvervslivet og dagligdagen. Det fører til opgør, strejker, voldelig modstand og tvangsrekruttering til militæret.Den industrielle revolutions stridigheder og brutalitet intensiveres af en 23 år lang krig mellem Storbritannien og Frankrig – en krig, der når sit klimaks i slaget ved Waterloo.Pressen skriver: ”Topklasseunderholdning fra engelsk histories uudtømmelige skatkammer.”– Politiken om Aftentid og morgengry”En detaljerig fortælling om en voldsom tid.”– Femina om Aftentid og morgengry”Formidabel at lade sig opsluge af.”– Kristeligt Dagblad om Aftentid og morgengry
Langsomt kommer Plessner til bevidsthed. Det er mørkt, og han befinder sig i en havareret bil med blodet dryppende fra et sår i panden. Han aner ikke, hvor han er. På passagersædet sidder en livløs kvinde, og i en rygsæk finder han en harddisk og en håndfuld reagensglas med vandprøver. Over ham summer himlen pludselig af helikoptere. Lyskegler skærer sig igennem skoven. Instinktivt fornemmer han, at det ikke bare er et biluheld, han er vågnet op fra, men en menneskejagt. Og at han selv og kvinden er byttet.Plessner er blevet kontaktet af en kvinde fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Hun har tilbudt ham et anseeligt beløb for at tage til det nordlige Rusland og afholde et overlevelseskursus for en samling prominente rigmænd – og ved samme lejlighed hjembringe en særlig genstand fra det fjerne russiske område. Plessners mavefornemmelse bød ham egentlig at sige nej til opgaven, men hans ubændige eventyrlyst og en flad tegnebog har gjort, at han har trodset rationale og instinkt.
London, 1815. Selvom Sophie Beckett er datter af en jarl, er hun blevet degraderet til tjenestepige af sin stedmor. Derfor er hendes chancer for at snige sig ind til Lady Bridgertons maskebal minimale. Men gemt bag en maske kan ingen genkende hende, og da det lykkes, og hun møder den unge, flotte Benedict Bridgerton, føler hun sig som prinsesse for en aften. Desværre ved hun, at enhver fortryllelse ophører ved midnat … Benedict derimod kan ikke slippe tanken om den smukke, mystiske kvinde i den sølvfarvede kjole. Hvem var hun, og hvordan finder han hende igen? En fortryllende hemmelighed er tredje fritstående bind ud af otte i den verdenskendte romantiske serie om Familien Bridgerton. En tv-serie baseret på bøgerne har premiere på Netflix i 2020.
Hvordan er man menneske, når man mister sine rødder? Vi lever i en verden med konstante skift, det bliver sværere og sværere at orientere sig og mange ved ikke, hvem de selv er. I "Kældermennesker" spørger Carsten Jensen sin læser om, hvor fællesskabet er blevet af, og om der overhovedet længere findes et "vi"? Kan individet stille noget op over for historiens kræfter, eller har vi mistet evnen til at handle? I bogen stiller forfatteren skarpt på den stigende populisme fra Dansk Folkeparti til Donald Trump, og ved at koble konkrete tilstande og hændelser såsom flygtningestrømmen fra Mellemøsten og Afrika problematiserer han, når fællesskabet kun eksisterer i kraft af had og frygt. Tag med Carsten Jensen ind i kældermenneskets sind og forbered dig på en lang række refleksioner om det samfund, du (måske) tager del i.Du får selvfølgelig "Kældermennesker" og alle andre bøger af Carsten Jensen til markedets laveste priser hos tales.dk!
Marianne Dashwood har følelserne uden på tøjet, og da hun forelsker sig i den flotte men upassende John Willoughby, ignorerer hun sin storesøster Elinors advarsel om, at hendes impulsive opførsel gør hende til genstand for sladder og hentydninger. Elinor er derimod altid opmærksom på de sociale konventioner og kæmper for at skjule sin egen romantiske skuffelse, selv for sine allernærmeste.Gennem søstrenes sideløbende erfaringer med kærlighed – og frygten for at miste den – lærer de, at de må være både fornuftige og følsomme, hvis de skal finde lykken i et samfund, hvor magt og status afgør kærlighedens spilleregler.’Fornuft og følelse’ er en af verdenslitteraturens største kærlighedsromaner, som nu udgives i en ny oversættelse af Vibeke Houstrup.
Da Sally vågner, har hun det skidt. Lidt skidt i hvert fald. Sallys far er helt sikker på, at hun ikke er rigtigt syg og sender hende i skole alligevel. Men da Sally kommer hjem, ligger far på sofaen og har det noget så forfærdeligt. Han har nemlig fået mandeinfluenza, som vistnok er værre end alle mulige andre sygdomme. Siger Sallys far i hvert fald.Sallys far har mandeinfluenza er en del af den populære billedbogsserie om Sallys far af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen.Fra ca. 4 år.Andre titler i serien:Sallys far fede ferieSallys far gider ikke være voksenDengang Sallys far var drengSallys far banderSallys far er sygt pinligSallys far er langt ude i skoven Sallys far kringler julen.Sallys far er en dårlig taber
Dette er historien om, hvordan opfindsomhed, kløgt og en smule held reddede et gidsel ud fra et faretruende og kaotisk Irak. Samtidig er det også en fortælling om at kunne bevare håbet og troen på fremtiden på trods.I sommeren 1990 befalede diktatoren Saddam Hussein sine tropper til at erobre oliestaten Kuwait - hvad, der skulle vise sig at blive starten på Golfkrigen. Dette fik katastrofale følger for en stor gruppe danskere, der endte som gidsler i Kuwait og senere Bagdad. Alt imens USA planlagde at gribe militært ind i landet. I Kuwait valgte nogle danskere dog at blive tilbage, for at bekæmpe det nye styre. Det galt blandt andet den 39-årige Liselotte Hertz, der besluttede at blive en del af undergrundsbevægelsen, imens samlede en gruppe sig på et hotel i Bagdad. For at hjælpe denne gruppe af landsmænd sendte den daværende, danske udenrigsminister en specialtrænet agent dertil. Danskerne fik undervisning i, hvordan de kunne overleve og gemme sig i ørkenen eller flygte helt. De fleste gidsler slap dog ud af Irak inden jul - ikke mindst takket være den daværende statsminister Anker Jørgensens indsats. Anker Jørgensen rejste selv til Irak og ved hjælp af gode forhandlingsevner fik han hele 16 af de danske gidsler befriet. Befrielsen af de øvrige gidsler fulgte derefter, men én måtte dog blive tilbage. Det Sidste Gidsel var Mogens Pedersen, der var ansat ved den danske ambassade. Danmark søgte påny at hjælpe den nu sidste landsmand fanget i ørkenstaten. Specialagenten Mads Sandau-Jensen blev endnu engang sendt afsted sammen med kommunikationsekspert Tine Aastrupgaard. De to skulle i fællesskab få skabt en plan, der kunne få smuglet Mogens Pedersen ud, inden de amerikanske tropper landede - og Irak blev forvandlet til en krigszone. I bogen kan du læse, hvordan en omsyet postsæk, en hvid stationcar og en hundehvalp kaldet Saddam blev deres redning.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.