Bøger om Arbejdsmarked

Du vælger selv hver eneste dag, om du vil være en succes. Dét handler nemlig om, hvordan du ser hverdagen omkring dig, og om, hvad du giver fokus og fylde. Både for enkeltpersoner og i fællesskaber er succes et valg og en vilje og ikke et vilkår. SOSU-assistenten er potentielt lige så stor en succes som Supermand, hvis altså hun vil. Og når hun vil det, så smitter det af på fællesskabet omkring hende. Anders Seneca, kendt for bestsellerne Kend din kerneopgave og Løs din kerneopgave, kridter på ny banen op for at få danskerne til at se og ikke mindst fejre deres succeser, fordi det vil ændre dagligdagen til det gode: det bliver pludselig sjovt at være både effektiv og målrettet. I Succes skal fejres gøres der op med janteloven. Med enkle teknikker og greb, tilsat et par tåkrummende historier fra kontorgangene, planter Anders Seneca succesbegrebet i os.

Er prekariseringen kommet for at blive? Det ser denne bog på.Prekarisering handler om usikre og midlertidige ansættelsesformer, hvor de arbejdendes rettigheder, sikkerhed og arbejdsforhold nedbrydes. I dag har prekariseringen bidt sig fast og ser ud til at brede sig til hele samfundet. Den gør fremtidsudsigterne ustabile og uforudsigelige for de berørte – og i sidste ende for os alle sammen.Prekarisering – og akademisk arbejde fremlægger den hidtil mest omfattende analyse herhjemme af prekariseringens årsager, dynamikker og former. Hvad er det, der driver prekariseringen frem? Og hvor fører den os hen?Ud fra en lang række personlige historier undersøger bogen empirisk, hvordan prekarisering breder sig blandt akademikere, og hvordan man forsøger at leve med det vilkår. Den tegner et billede af usikkerhed og modgang, men også ukuelighed og vilje til forandring.Til slut rejser forfatterne en diskussion af, hvordan prekariseringen kan imødegås. Hvad kræver det af os som samfund og som mennesker at vende udviklingen?Alle fire forfattere er tilknyttet Center for Arbejdslivsforskning, Institut for Mennesker og Teknologi, RUC.

Den danske model har en lang historie. Først som institutionaliseret klassekamp, siden som myte. For det meste lovprist og berømmet, sjældent kritiseret og analyseret."Myten om den danske model" handler om, hvordan overenskomstsystemet har opnået selvstændighed fra de politiske institutioner, men samtidig altid været del af en politisk, endda demokratisk, styreform. I dag er den danske model mere end blot en måde at organisere arbejdsmarkedets parter på. Den skal snarere ses som en vigtig del af en samfundsmodel, hvor parter og politikere til daglig spiller med og mod hinanden. Ove K. Pedersen (f. 1948) er uddannet i statskundskab, har i mange år været professor ved flere danske universiteter samt gæsteprofessor ved udenlandske universiteter: Han er dr.phil. og er forfatter til en lang række bøger på dansk og engelsk, blandt andet den indflydelsesrige "Konkurrencestaten" (2011), "Markedsstaten" (2014) og "The National Origins of Policy Ideas" (2014). Senest er "Reaktionens tid" (2018) udkommet på Informations Forlag.

Den Danske Model set udefra - komparative perspektiver på dansk arbejdsmarkedsregulering undersøger Den Danske Models styrker og svagheder, når modellen spejles i andre landes arbejdsmarkedsregulering. Bogen er et festskrift til Jesper Due og Jørgen Steen Madsen, og en hyldest til deres enorme forskningsmæssige indsats i forhold til at analysere den samlede udvikling i dansk arbejdsmarkedsregulering. Begrebet Den Danske Model, som Due og Madsen sammen med Carsten Strøby Jensen lancerede i hovedværket af samme navn i 1993, er omdrejningspunktet for alle bidragene i denne bog. Begrebet har siden været et gennemgående redskab i analyser af - og debatter om arbejdsmarkedsreguleringen i Danmark – ikke mindst ved Forskningscenteret for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), som Jesper Due og Jørgen Steen Madsen grundlagde for 25 år siden. Begrebet Den Danske Model fremhæver de centrale karakteristika ved den danske arbejdsmarkedsmodel - kernen om man vil – og har på mange måder været med til at sætte fokus på de begivenheder og forandringer, der er afgørende i strømmen af daglige nyhedsopdateringer om dansk arbejdsmarkedsregulering. Bogen er udformet som en antologi og indeholder bidrag fra en lang række danske og internationale forskere og fra centrale repræsentanter blandt arbejdsmarkedets parter, som alle gennem årene har samarbejdet med Jesper Due og Jørgen Steen Madsen - og FAOS i øvrigt. IndholdsoversigtForord – af Jørn Neergaard Larsen Redaktørernes forord – af Trine Pernille Larsen & Anna Ilsøe Kapitel 1. Introduktion til Den Danske Model og bogens kapitler – af Trine Pernille Larsen & Anna Ilsøe Afsnit 1. Kollektive forhandlinger – Fortid og fremtid Kapitel 2. Variation in Decentralization – Articulation and Legal Culture – af Jelle Visser Kapitel 3. Danish, German and European Perspectives on (Statutory) Minimum Wages – af Thorsten Schulten Kapitel 4. The Danes’ Uneasy Relationship Between Collective Bargaining and Legislation in Implementing EU Workers’ Rights – The Case of Minimum Wage Setting – af Jon Erik Dølvik Kapitel 5. Different Pathways to the Decentralisation of Industrial Relations – Denmark and Australia Compared – af Søren Kaj Andersen, Sarah Kaine & Russell Lansbury Kapitel 6. Fleksibilitet gennem stabilitet – Institutionaliseringen af lokale arbejdstidsforhandlinger i industrien – af Anna Ilsøe & Trine Pernille Larsen Kapitel 7. Den Danske Model – er det historiske fundament ved at smuldre? – af Jens Kristiansen Afsnit 2. Den Danske Model efter krisen Kapitel 8. Flexicurity and the Crisis – af Colin Crouch Kapitel 9. From Tigers to Pussycats? – Revisiting Four European Labour Market Models – af Per Kongshøj Madsen Kapitel 10. Trajectories of Collective Bargaining in Denmark and Portugal – From National Determined ‘Organized Industrial Relations’ to Supranational Determined ‘Disorganized Industrial Relations’? – af Maria da Paz Campos Lima & Carsten Jørgensen Kapitel 11. Danske trepartsforhandlinger og europæiske samfundsmæssige pagter: En asynkron historie – af Mikkel Mailand Afsnit 3. Arbejdsmarkedsorganisationer i forandring Kapitel 12. Attacks on Union Organizing – Reversible and Irreversible Changes to the Ghent-systems in Sweden and Denmark – af Anders Kjellberg & Christian Lyhne Ibsen Kapitel 13. A Comparative Perspective on Collective Bargaining and the Role of Employers – af Erling Rasmussen Kapitel 14. Statslige arbejdsgivere mellem politik og voluntarisme i Danmark og Sverige – af Nana Wesley Hansen Afsnit 4. Internationalisering og segmentering Kapitel 15. MNCs in Denmark and the UK – Accommodating to or Transforming National Industrial Relations? – af Steen E. Navrbjerg & Paul Marginson Kapitel 16. Sectoral Social Dialogues in Professional Football – Freeway or Dead End Towards Europeanization? – af Berndt Keller Kapitel 17. Er Den Danske Model kvindevenlig? – Den Danske Arbejdsmarkedsmodel set fra en udefra-indefra-position – af Lise Lotte Hansen Kapitel 18. Den Danske Model og behov for højtuddannet udenlandsk arbejdskraft – en ny udfordring? – af Nikolaj Lubanski & Mirwais Fedai Afsnit 5. Den Danske Model til debat Kapitel 19. Udfordringerne for Den Danske Aftalemodel – af Pernille Knudsen Kapitel 20. Det er viljen, der driver Den Danske Model – af Lizette Risgaard Kapitel 21. En model under pres og udvikling – af Kim Graugaard Kapitel 22. Den Danske Model virker – af Claus Jensen Kapitel 23. Den Danske Model – Klædt på til tiden? – af Michael Ziegler Kapitel 24. Den Danske Model set fra FTF’s formandsstol – af Bente Sorgenfrey Oversigt over bidragsydere

Erling er en ung mand uden nære kontakter og føler sig omklamret af forventninger og kontrol. Han er fascineret af skønhed og fordybelse, som han dyrker gennem sit tidligt udviklede talent for musik og skak. Dog ikke nok til at skabe sig en levevej. Vi er omkring 1990, fattigfirserne præger stadig samfundet med statusræs, høj ledighed og kamp på arbejdsmarkedet, og han møder flere eksempler på social deroute. Hvordan skal det så gå ham selv? Han er cand.polit. som ballast, men hans indadvendte natur er ikke efterspurgt på arbejdspladserne. Da han omsider ansættes i en styrelse, passer han ikke ind i det til tider barokke og barske arbejdsmiljø, og han kan ikke tale i forsamlinger, som ellers hører til stillingen. Han forfalder til drømmerier og passiv fritid. Midt i denne fastlåste situation sætter en mystisk anholdelse og forsvinden gang i en udvikling, som fører til en ny uventet chance.

Ny spændingsroman af finske Leena Krohn (Ikke før solnedgang m.fl.) Meteorologen Leena Lind finder en mærkelig genstand på en ø, en slags fløjte. Dens baggrund kender hun ikke, men på godt og især ondt lærer hun dens effekt at kende. Tordenfløjten er en roman om menneskets dybe drift efter at kunne kontrollere vejret, uanset om det er med magi eller teknologi – og uanset konsekvenserne ... for en seksårig pige eller for en skrøbelig global magtbalance. Johanna Sinisalo, dronningen af spekulativ fiktion, tegner i sin nye roman en elementært (i ordets egentligste forstand) spændende, men uhyggelig bue fra antikken til nutiden. Nøgleordet er fulgurit. Eller rettere – profit.Johanna Sinisalo (f. 1958) er ophavskvinde til et omfattende forfatterskab, i høj grad kendt for med stilistisk succes at bringe træk af SciFi og fantasy ind i mere litterær fiktion. Hun er oversat til mere end 20 sprog. På dansk er udkommet hendes Finlandia-prisvindende debutroman fra 2000 Ikke før solnedgang (2020); chili-romanen Solens kerne (2013, da. 2019); og den tidlige CliFi-roman Englenes blod (2011, da. 2021), sat i en nær fremtid, hvor økosystemerne bryder sammen pga. manglen på bier til bestøvning. Tre romaner der kan siges at have været profetiske i forhold til opgøret med såvel sexisme som antropocentrisme.

Hvis du er introvert, er du asocial og genert. Eller?Ikke ifølge Carl Gustav Jung, psykiateren fra Schweiz, der for ca. 100 år siden udviklede sin personlighedsteori og for første gang anvendte begreberne introvert og ekstrovert i en psykologisk sammenhæng. For ham var de neutrale begreber, som betegnede to forskellige måder at forholde sig til verden på, med hver deres fordele og ulemper. I dag forbindes det at være introvert ofte med at være asocial eller genert, mens det ekstroverte er det udadvendte og livskraftige, som vi helst skal stræbe efter. På arbejdsmarkedet giver dette sig til udslag i, at det ekstroverte bliver efterspurgt, mens introverte medarbejdere risikerer at blive fravalgt, overset eller at mistrives i forsøget på at leve op til idealet om, hvordan en ideel medarbejder og kollega er. Denne bog redegør, med udgangspunkt i Jungs teori om introversion og ekstroversion, for de vanskeligheder og tab, der opstår som følge af, at introversion bliver misforstået og mistolket, og der ses på mulige forklaringer og forslag til, hvordan situationen kan vendes til fordel for både det enkelte individ, for virksomhederne og for samfundet generelt.

På job dækker kernestoffet for emner, der har med arbejdsmarkedet at gøre, i faget PASE på FGU:arbejdsmarkedsforhold, herunder demokrati på arbejdspladsen den danske modelviden om fagforeningernes og a-kassernes roller ferielovgivning og funktionærloven arbejdspladskultur, samt fysisk og psykisk arbejdsmiljø jobsøgningsproces, herunder udarbejdelse af forskellige typer ansøgninger samt CV. Bogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog med fokus på sproglig opmærksomhed. Det indeholder forskellige opgavetyper, der giver eleverne mulighed for fordybelse og refleksion.PASE (privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære):Hvad vil det sige, at ens udgifter er løbet løbsk, og at budgettet ikke holder? Hvorfor skal vi ikke betale det samme i skat, og tilbyder den suspekte mand i baggården det billigste lån?Må man skrive, at ens arbejdsplads er en rådden fuskerbiks på de sociale medier? Og hvad gør man, hvis kollegaens pranks går over stregen? Er det god stil at svare på kunders mails med smileys og ironi?Hvem bestemmer, hvad du skal have i løn? Og skal du arbejde gratis, mens du er under oplæring?Spørgsmålene er mange, når man som ung skal prøve kræfter med arbejdsmarkedet og voksentilværelsen. Få svarene i PASE-bøgerne: Privatøkonomi, På job og Kommunikation.

Arbejdsretten – en decentralists beretninger er en politisk og spirituel selvbiografi, der følger Leonard Mortensens liv fra opvæksten til hans kamp gennem arbejdsmarked, uddannelse og arbejdsløshed i voksenlivet. Gennem livet kæmper han også mod ensomhed og senere også skizofreni.På sin vej møder han både allierede og fjender. De allierede er bl.a. Anarko-frederiksen, Den Røde Due og Lene, og blandt nogle af fjenderne er Kanoneriet, Pokerplayeren, Gormst, Ogge Gogge og klasseforræderen Housefascisten.I denne autentiske dramakomedie flettes den samfundsmæssige teori sammen med Leonards liv, og i slutningen kommer der to nye alternativer, økodecentralisme og økoanarkisme, der skal skabe en bedre og grønnere verden med bl.a. arbejdsret, som også vil kunne løse nogle af Leonards udfordringer. Uddrag af bogenJeg havde altid haft et snert af ”lommefilosofi” i mig, men de mere dybdegående evner og spørgsmål omkring livet udviklede jeg særligt fra cirka 17-årsalderen: omsorgssvigt, følelsen af ensomhed (trods familie og venner omkring mig), de mange forskellige kulturer, jeg havde oplevet i kraft af en familie med stor forskellighed, og mange venner, der var yderst forskellige, den indre dialog og den sociale udvikling (det vil sige nye interesse om verden omkring mig) var alt sammen noget, der bidrog til, at jeg begyndte at stille flere spørgsmål til livet. Ensomheden havde ført til en indre dialog, og omsorgssvigtene og den hårde tid i folkeskolen havde ført til, at jeg som overlevelsesmekanisme udviklede evner, mange andre ikke havde i en sådan alder. Om forfatterenLeonard Mortensen (f. 1987) er spirituel politisk teoretiker. Har tidligere været politisk aktiv i en del bevægelser. Fik et kald som grøn guru i 2014 og har siden haft direkte kontakt til jordens grønne energi. Bruger megen tid på grøn livsstil som svømning, økologi og grøn spiritualitet. Han udgav i 2016 Autoritetskritikken – Folkets og Jordens kald.

"Lighed skaber Frihed" er en nutidens rundrejse ind i det danske arbejdsmarked. Findes solidaritet på danske arbejdspladser og blandt danskerne generelt, eller er vi blevet mere individualistiske? Vi undersøger konsekvenserne af den stigende arbejdsløshed og fattigdom, da det er begreber, der er blevet ret så nærværende med den voksende finanskrise, der jo tog sin begyndelse omkring 2008. Ændrer folks menneskesyn og samfundssyn sig, når livsbetingelser og arbejdsvilkår forandres? Er fremtidsperspektiverne på nuværende tidspunkt, at vi får en form for parallelsamfund og med større skel mellem rig og fattig? Findes der alternative måder at indrette arbejdsmarkedet og samfundet på? Måder som måske kan gøre vores samfund mere lige, retfærdigt og frem for alt mere solidarisk.

”Kommunikér med flér” er en bog der henvender sig til både ledere, medarbejdere, forhandlere og businesspartnere, som i dagligdagen er dybt afhængige af en empatisk kommunikation. Bogen beskriver i ord og cases kunsten at forhandle, at skabe win-win-situationer, imødegå kriser og brug af mediation. Kompetencer som enhver, tilknyttet arbejdsmarkedet har brug for at kunne mestre og kompetencer som i internationale samarbejder er afgørende for succes. Bogen giver desuden et aktuelt svar på udfordringen i at få og fastholde kvalificeret arbejdskraft.