Statussfæren

Erling er en ung mand uden nære kontakter og føler sig omklamret af forventninger og kontrol. Han er fascineret af skønhed og fordybelse, som han dyrker gennem sit tidligt udviklede talent for musik og skak. Dog ikke nok til at skabe sig en levevej. Vi er omkring 1990, fattigfirserne præger stadig samfundet med statusræs, høj ledighed og kamp på arbejdsmarkedet, og han møder flere eksempler på social deroute. Hvordan skal det så gå ham selv? Han er cand.polit. som ballast, men hans indadvendte natur er ikke efterspurgt på arbejdspladserne. Da han omsider ansættes i en styrelse, passer han ikke ind i det til tider barokke og barske arbejdsmiljø, og han kan ikke tale i forsamlinger, som ellers hører til stillingen. Han forfalder til drømmerier og passiv fritid. Midt i denne fastlåste situation sætter en mystisk anholdelse og forsvinden gang i en udvikling, som fører til en ny uventet chance.