Bøger om Barndom

Krigens barn og vogterhustøsen fortæller om en barndom i et fattigt, men meget kærligt landarbejdermiljø. Conny var den ældste i en søskendeflok på syv og måtte derfor hjælpe til med at se efter og passe de yngre søskende. Selv om Conny ikke var ret gammel ved krigsudbruddet, satte krigen dybe spor i den lille pige. Under Anden Verdenskrig måtte den lille familie ofte flytte efter, hvor faderen kunne finde arbejde. Det blev til mange forskellige steder, familien måtte slå sig ned for en kortere eller længere periode.Efter krigen fik Connys mor arbejde som ledvogter ved statsbanerne, og familien flyttede ind i ledvogterhuset i Egeris. Faderen arbejdede på de omkringliggende gårde med forefaldende arbejde. Conny var begyndt at gå i skole som seksårig, en tid, der var præget af drillerier fra elever og en uretfærdig lærerinde.Heldigvis havde tiden også lyspunkter, blandt andet når Conny var ude i naturen.Uddrag af bogenAftentimerne om vinteren står for mig som noget særligt. Ofte vandrede mine tanker og følelser tilbage til Vogterhuset, og jeg bliver igen den lille pige, som sidder klistret op ad min fars ene ben og min søster Alis ved det andet. Kurt og Jens havde overtaget ærespladsen på fars knæ. Ruth sad for det meste hos mor. For hun var et svageligt barn, som havde ligget på sygehuset et halvt år. Når vi besøgte hende, måtte vi stå uden for nogle store vinduer. Vi måtte ikke komme ind, for lægerne kunne ikke finde ud af, hvad hun fejlede. Måske havde hun en sygdom, som kunne smitte. Preben, som var født i 1949, skulle også altid sidde hos min mor, og Brita, som var født et år før Preben, var klemt ind mellem Kurt og Jens i fars favn. Zenta lå på sin plads ved kakkelovnen. Alt var fredfyldt.Om forfatterenConny Braüners malerier og forfatterskab handler om spiritualitet, livet, døden og ikke mindst kærligheden. Connys store passion er at læse bøger, og hun følger med stor interesse, hvad der rører sig i det nære samfund såvel som ude i den store verden. Trods det Conny er 86 år, underviser hun stadig i meditation.

Merete Svenningsen, født 1967, debuterer med TOVES DIGTE, der er en digtsamling karakteriseret ved en blanding af humor, melankoli og absurditet. TOVES DIGTE leger med ord og billeder og skaber en unik atmosfære, der både kan være underfundig og eftertænksom. En konkret og nøgtern skildring af, hvordan et barn forsøger at navigere i kaosset i en splittet familie - og hvordan poesi kan blive en vej til forløsning.

Kunstnerhjem foregår over fire årtier fra 1940'erne til 1970’erne og skildrer perioden i et kvindeliv fra den sene barndom og til børnene flytter hjemmefra.Signe vokser op i et velstående dyrlægehjem, men i sin længsel efter at tegne og male gifter hun sig med Johan og drømmer om at leve et andet liv, hvor kunsten er i højsædet. Virkeligheden bliver dog en anden, og efter en årrække bliver hun forladt af Johan og alenemor for sine tre børn, som hun må kæmpe for at forsørge.Det er en klasserejse, men også et helt almindeligt kvinde- og moderliv, hvor frigjorthed og retten til egen krop viser sig at være dyrekøbt.Om forfatteren:Amalie Laulund Trudsø, f. 1988, debuterede i 2013 med anmelderroste Koordinater – en samling prosatekster med genrebetegnelsen københavnertekster. I 2016 fulgte hun succesen op med romanen Sommerhus, der skildrer et sommerhus ved Sejerøbugten og en pige på tærsklen til teenageårene.

UNGT LIV er en højaktuel digtsamling, der portrætterer livets mange facetter, hvor både svære opvækst vilkår, psykiske lidelser og eksistentielle spørgsmål bliver behandlet. Hendes digte er et tidsforløb fra overgangen mllem barn og ungt menneske, hvor livets kalender kan være en kedelig samling af barske historier. Psykiske lidelser er et af hovedtemaerne i Frimods digte. Digtene er skrevet i en svær tid af hendes eget liv, hvor hun gennem flere år var svært ramt på livet. Hun formår at tage læseren ind i en brutal verden af, hvordan det er, at kæmpe med psykiske lidelser. UNGT LIV er en prosadigtsamling, hvor både Frimods egen beretninger samt objektive anskuelser som ung bliver fortalt. Bogen forsøger at være et heltstøbt billede på, hvordan ungdommens problematikker ser ud anno 2024. Mange unge lider nemlig som et resultat af samfundets vilkår. Vibe Frimod er en samfundsengageret ung kvinde, der tør bryde tavsheden og sætte spørgsmålstegn ved den aktuelle debat om netop dette. Digtsamlingen formår derfor at være et talerør og opråb for netop disse unge. UNGT LIV er en stærk fortælling, der bør læses uagtet alder, køn og sind.

Den knap 19-årige Thérèse ser en kvinde i gul frakke på en metroperron. Kvinden ligner hendes mor, som hun ellers har fået at vide var død i Marokko da Thérèse var en lille pige. Thérèse begynder uset at følge efter kvinden, og det sætter gang i en desperat søgen i fjerne erindringer efter en forklaring på hvorfor hun er efterladt uden familie og venner, og tilsyneladende uden muligheder for at skabe et godt liv for sig selv.Undervejs i sin søgen møder Thérèse oversætteren Moreau-Badmaev der behersker tyve sprog, og som bruger nætterne på at lytte til fjerne radioprogrammer i det beroligende grønne lys fra radioen. Hun møder også en apoteker, der tager sig af hende da det hele begynder at ramle.Lille Bijou er en smuk, stilfærdig og gribende roman der udspiller sig i Modianos helt særlige drømmeagtige univers, hvor virkelighed og erindringer væves sammen til ét.

Barndom, opvækst, familie og omgivelser sætter deres præg på et liv. Hvad du i barndommen nemmer …!På godt og ondt opleves opvæksten som en forberedelse til voksenlivet – ens eget liv. Men ikke uden sidespring, afbrydelser og tilbageskridt og ej heller uden oprør mod f.eks. familiens ønsker eller behov. En fremadskridende proces, men også genoplevelser af følelser, gentagelser af ord og ikke mindst en cirkulær proces, der kan opleves som stilstand.Arbejdstitlen til denne bog var Det bliver i familien, men efter at have gennemlæst flere gange måtte titlen ændres til På rejse fra fortid til nutid.

når din hånd
uforvarendestrejfer min
kobles jeg på
dit nervesystem
og i en skrattende hylen
brænder jeg sammenCamilla My Vinter Thorsen henter inspiration i de sagte impulser som ligger gemt mellem lys og mørke; digtsamlingen Nitte kredser om temaer som barndom, dysfunktion, angst, moderskab, smerte og forladthed.Redigeret af Mikael Josephsen.Camilla My Vinter Thorsen, f. 1974, debuterer i 2024 med digtsamlingen Nitte på Forlaget Brændpunkt.

Teresa synes, det er kompliceret at være barn. Der er så mange regler for, hvordan børn skal være, og hvad de skal lave, for eksempel at gå til aktiviteter, selvom man ikke vil, være ude og lege og helst gå barfodet, fordi det er nyttigt. Selvom hun føler sig stor, er hun bange for alt, såsom høje lyde, oppustelige bolde og vaskemaskinen. Hun er mest bange for gigantomastia, som er en sygdom, hvor brysterne aldrig holder op med at vokse. Hun har læst om det i sin bedstemors lægebog.Ærligt, varmt og med en stor portion humor portrætterer Teresa Glad barndommens eksistentielle sider; at forholde sig til en gruppe og til sig selv, at gøre forbudte ting, skamfølelser, glæden ved venskab og den store fascination af menneskers forskelligheder.

Romanen følger Edith gennem nedslag i livet fra barndommen i et husmandssted på landet, og til hun er omkring tredive år og står ved en skillevej. Edith er intelligent og vil gerne følge sine drømme om uddannelse, men tiden spænder ben. Senere følger vi hende gennem ægteskabet med en mand, der ikke kan komme overens med sine kunstnerdrømme. Ediths livsduelighed udfordres således gang på gang af komplicerede familieforhold og af konsekvenserne, når man ikke har frit valg på alle hylder.Sådan én ræven har skidt er en gribende udviklingsroman, der omhandler et såkaldt almindeligt menneske i en tid, der dyrker den store oversete kvinde. Ediths historie er langt mere repræsentativ og ikke mindre vigtig, da den giver en overbevisende skildring af kvinders vilkår. Fortællingen er ikke begrænset af sin historiske ramme, for mange af Ediths udfordringer er tidløse og gennemleves af kvinder i enhver generation.

Kristian indleder via en kontaktannonce et lidenskabeligt forhold til forfatter og nyligt fraskilte, meget spændende, men også meget temperamentsfulde Henriette. På et tidspunkt foreslår han - trods Henriettes uligevægtighed - at de flytter sammen, i håb om at faste rammer vil stabilisere såvel hende som forholdet. Men Henriettes hysteriske vanvidsscener fortsætter, forværret af hendes psykiater, hvis terapi indskrænker sig til et: ”Hvorfor finder du dig i det, Henriette?” Henriette tåler ikke at blive modsagt og lader aldrig solen gå ned over sin vrede. Kristian må tålmodigt lægge øre til Henriettes triste traumer, der spænder fra barndommen til bruddet med hendes eks og acceptere alt uden kommentarer, foruden høre på at hun nedgør hans datter. Henriettes egen utilnærmelige, indbildske, møgforkælede datter går på Kunstakademiet som billedhugger.Kristian skaffer sig et midlertidigt, syv måneders pusterum ved at gå i jobtræning som bibliotekar, hvorefter han vil sætte alt ind på selv at blive forfatter.Uddrag af bogenDet er påfaldende så tit hun vender tilbage til Hans Henrik når de har deres søndagsfrokoster eller når hun går i sort efter en telefonsamtale. Hun kan ikke glemme ham. Ønsker ikke at gøre det. Hun ville helst have udtømt sin vrede over ham uden tvivl. I stedet bruger hun ham. Men det er ret nedslående med denne fiksering på Hans Henrik. Han havde foretrukket - og forventet - at de skulle starte en ny tilværelse sammen, ham og Henriette, begynde på en frisk. La vita nuova. Hvad tjener ellers en forelskelse til? Er det ikke ønsket om at starte sit liv om igen? At annullere fortiden? Gøre sig fri af sin bagage?Om forfatterenBjarne Gertz, cand.mag. i engelsk og latin, tidligere amanuensis, kandidatstipendiat, gymnasielærer, bibliotekar, jazzmusiker, m.m., oversætter af Shakespeare og andre elizabethanske sonetdigtere, forfatter til romaner, skuespil, noveller, samt en romanserie om arbejdersønnen Kristian, der bliver akademiker, en personligt fortalt historie om Danmark og danskerne fra besættelsestiden til halvfemserne.

Den 11. september 1973 væltede det chilenske militær Salvador Allendes demokratisk valgte regering. Augusto Pinochets blodige diktatur tog over, og tusindvis af chilenere blev i den kommende tid dræbt eller måtte flygte i eksil. Heriblandt den 4-årige Paula Larrain og hendes familie, der i sommeren 1974 endte i Danmark."I morgen skal vi hjem" er Paula Larrains personlige historie. Om integration og konflikter, succes og sammenbrud, både indadtil og udadtil. Om længslen efter det land, man har forladt, og som aldrig vil være det samme at vende tilbage til. Og om at skulle finde sig til rette og gøre sig smertelige erfaringer i en ny verden, man aldrig vil passe helt ind i."... en personlige beretning om, hvor barsk en selv ret privilegeret flygtningetilværelse kan være ... Der er masser af vrede og passion – og en ærlighed, man må tage hatten af for, og som giver beretningen en gribende glød." - ALT For Damerne"... en beretning om at leve i eksil og om at finde sig til rette ... vedkommende og intenst fortalt." - Jydske VestkystenPaula Larrain (f. 1950) er en dansk-chilensk journalist og forfatter, der som fireårig flygtede fra Chile til Danmark sammen med sin familie. Hun blev uddannet ved Journalisthøjskolen i 1994 og har siden da blandt andet arbejdet som redaktionssekretær for Berlingske Søndag og som studievært på TV-avisen på DR1. Paula Larrain har et bredt litterært virke bag sig. Hun debuterede som forfatter i 2003 med selvbiografien "I morgen skal vi hjem. Mit liv som chilener i Danmark" og har efterfølgende skrevet romanen "Uden for citat", været medforfatter på flere bøger, skrevet klummer for Ekstra Bladet samt bloggen "Lige lovlig" for Journalisten.dk.

"Carls Fynske Barndom" er inspireret af Carl Nielsens erindringsroman "Min Fynske Barndom" fra 1927. Den handler om hans barndomsår på Fyn. Om hvordan han lærer at spille, og hvordan han udvikler sig musikalsk og som kunstner, før han som 18-årig tager det store spring til Musikkonservatoriet i København. Det er en fortælling i ord og billeder om en lille musikalsk dreng, der undrer sig over livet og om hvordan man kan give andre noget, uden man selv forstår, hvor værdifuldt det er.

Henrik Dencker (1964) har brudt den sociale arv, men våger først nu, at skrive om en barndom med svigt, sindssyge, selvmord og søgning af egen identitet.Han skriver om vindueskarmen hos moster og onkel hvor han havde sit tegneværkstedet. Moderen var indlagt på den lukkede afdeling i tre år, men vendte hjem til den lille arbejderlejlighed med en udpræget socialfobi.Han skriver om at indskrive søsteren i børnehaveklassen som 9-årig, om udkogte kartofler der indtages ved det tarvelige laminatspisebord, om at vaske sin pik som teenager, og om de utallige svigt og sin biologiske fars selvmord.Henrik Dencker er udover at være forfatter også multikunstner, galleriejer, læderfyr og tidligere økonomidirektør. Han udgav sin første roman i 2020.

Bjarne Broberg giver her sit besyv med til debatten om det alvorlige problem med de mange frustrerede og ulykkelige unge mennesker i dagens Danmark, som på grund af vedholdende og alvorlig mobning på de sociale medier ikke aner deres levende råd lige ved indgangen til deres voksenliv. Gennem billedlige eksempler fra sin egen barndom og tidlige ungdom giver forfatteren sit eget bud på en mulig retning, som unge mennesker i en fortvivlende situation kunne tage for om ikke lige frem at finde lykken, så dog at starte på en gladere og mere balanceret voksentilværelse. For hvad er lykken egentlig? Det siges jo, at lykken står den kække bi, men hvor kæk skal man være, før lykken står én bi? Mange såkaldte eksperter har allerede forsøgt at råde de unge, men er der overhovedet en ekspert, som endegyldigt og gældende for alle kan definere: Hvad er lykken? Ekspertvældet og forældreskabet bliver der således også skubbet en del til i bogen.

En transformation, en forvandling, danner baggrund for både titel og indholdet af denne bog. En 180 graders vending giver sig udtryk på mange områder af ens liv, og tilbageblik kan være en fordel, når eller hvis fortid og nutid driller.Titlen Barn af solen og himlens blå opstod ved en tilfældighed, hvis sådanne findes. Oplevelsen af at være frit svævende over vandene og med skyerne som baggrund satte punktum for en barndom og en ungdom uden følelse af samhørighed med hverken en mor eller en far. Altså måtte jeg være barn af solen og himlens blå eller måske nærmere barn af universet. Tillige spillede astrologien sin rolle som altid, og sammenligningen med Løven (ild) og Vandbæreren (luft) var ikke svær at få øje på. Titlen rummer en skønhed og en sandhed i min verden – og den deler jeg gerne med andre.

Det okkergule hus er et portræt af en barndom præget af umodne og selvcentrerede forældre i Nordsjælland. Vi følger drengens opvækst på Overdrevet fra starten af 1970’erne gennem tilbageblik fortalt i korte historier, erindringsglimt, hvor fokus er på familierelationerne. Drengen oplever, hvordan skurren og misklange i de nære relationer skaber uro og vanskeliggør tilværelsen.»Skæbnesvanger, bittersød, vemodig og tankevækkende (...) Velskrevet erindringsroman (...) Barndomsskildringer med hjerte og smerte (...) Ærlig og vedkommende bog der kan læses af mange«– Lektørudtalelse

Stine er 38 år, ufrivilligt, men ikke desperat barnløs. Hun ser frem til en rolig weekend med en god bog i rækkehuset i Brønshøj, hvor hun bor med Martin. Men da hun finder ud af at hendes barndomsveninde er gravid, får hun noget at tænke over.Fortællingen skildrer Stines forhold til personer og begivenheder, der har været med til at forme hende og hendes liv.

I vinteren 1948 skulle vi drenge hente brænde til landsbyskolens kakkelovn. Barndommen blev tilbragt i trygge rammer i det midtsjællandske skovområde. Realeksamen blev afsluttet på privatskole i Roskilde. Flyttede til København som 15-årig, hvor en ny og anderledes tilværelse ventede med nye udfordringer. Det blev starten på et langt og spændende liv til søs. Med skoleskibene Georg Stage og Danmark som ballast gik den videre vej til tiden som matros med bl.a. sejlads til og fra Havana under Cubakrisen. Styrmandseksamen i København blev fulgt op med 11 års sejlads i de lyseblå Mærsk-skibe. Rejste til limfjordsøen Mors i 1973 og blev viet tre måneder senere om bord på et af Mærsk- skibene. Et par år i mindre skibe, inden jeg blev ansat som havnefoged i Nykøbing Mors. Med spændende rejser og et aktivt fritidsliv er seniorlivet en gave.Uddrag af bogenI august 1976 ankrede Johannes Mærsk op på Tema red, Ghanas kyst. Vi forventede et par stille dage for afventning af kajplads. Et døgn senere havde jeg været gennem min til dato værste og mest sindsoprivende ankervagt. På hundevagten kl. 0130 spottede jeg fra brovingen en stor kano med 10-12 indfødte. For de skulle føle sig iagttaget lyste jeg dem op med morselampen. Kort efter opdagede den kinesiske matros og jeg, at der allerede var kommet indfødte om bord. Inden vi fik set os om, var vi omringet af folk med knive og køller. Med en kniv for struben blev vi ført ned på dækket, hvor vi blev bagbundet på hænder og fødder, for til sidst at blive surret fast til en luftventil.Om forfatteren Bent Flemming Nielsen (f. 1941) har haft en lang karriere som matros og senere styrmand. Da han gik i land, arbejdede han som havnefoged i Nykøbing Mors.

Lyset og mørket – min bipolare lidelse er en fortælling om livet med sygdommen, dens konsekvenser, forhindringer og muligheder. Fortællingen tager os med hele vejen – gennem barndommen, gennem ungdommen, gennem det voksne liv, hvor sygdommen sætter ind, for til sidst at konkluderer på op- og nedture. Det er en bog til ligesindede, deres pårørende og måske også fagfolk. Uddrag af bogen Kan tro flytte bjerg? Skal vi bare tro nok for at flytte de fucking bjerge? Det er farligt at tro. Det er livsfarligt at tro for meget. Den tog mig med – troen. Jeg troede så meget, at jeg forsvandt. Men det var rart. Det var rart at forsvinde, at tro, og at lyset tog mig med. Tog mig væk. Tog mig væk fra mørket. Men det blev mørk igen. Heldigvis. Mørket kom tilbage i fuld styrke. Min hjerne skulle kortsluttes op til flere gange, mange gange, rigtig mange gange – inden jeg fik helt styr på mørket. På lyset. På lyset og mørket. Jeg skulle fikseres. Jeg skulle overvåges. Jeg var ved at forsvinde. Væk. Væk fra lyset. Væk fra mørket. Væk fra livet. Om forfatteren Lene Lund Johansen (f. 1965) er uddannet laboratorieteknikker, mor, kone og veninde. Hun fik i en sent alder diagnosen bipolar lidelse efter et psykotisk tilbagefald. Som 30-årig var hun indlagt fire gange på psykiatriske afdelinger gennem fire år for derefter at leve uden sygdom i over 20 år.

Vi har alle en skæbne, en historie, et liv, vi kan se tilbage på godt eller ondt. Min skæbne er ikke værre eller bedre end som mange andres. Men tit sidder vi fast i fortiden, hvor vi godt kunne tænke os noget bedre, vi parkerer vores håb i fortiden, men der kommer ingen og hjælper. Hvor tit har jeg ikke tænkt, hvad nu hvis det kunne ændres, det, der gjorde ondt, det, der smertede. Men fører man tanken til ende, så ser man at alt det, man gerne ville have også bliver ændret, livet hænger heldigvis sammen på godt og ondt. Uddrag af bogen Hvor min mor blev begravet ved jeg ikke, og jeg var ikke med til begravelsen. Først mange år senere fik jeg at vide, at min storebror var med, og at han havde fået en standerlampe af messing. Jeg havde fået en lille kamfertræskiste med udskæringer som arv. Dengang skulle man ikke være så sentimental overfor børn, de begyndte bare at græde, og det mente man åbenbart var skadeligt. Kamfertræskisten havde stået i stuen, der var udlejet, den havde jeg ikke noget nært forhold til, så jeg forærede den til nogen, der synets den var pæn.Om forfatteren Anna-Mette Skovgaard Pedersen er født 1952 i København og efter en turbulent barndom flyttet til Nordjylland. Sprang ud som lesbisk i 60-årsalderen. Politisk engageret i Socialistisk Folkeparti på grund af sin barndom og opvækst. Er uddannet lærer og gartner.

Kaffe & østers er et portræt af iværksætteren Signe Nordal og udviklingen i firmaet Nordal. Fortællingen er et korsstingsbroderi, der viser den gode fortælling om barndom, ungdom og en traditionel kernefamilie i et parcelhus. Men idyllen brydes. Signe bliver efter en skilsmisse forelsket i en ny mand og ”fuldstændig solgt” til en voldelig kæreste. I virksomheden har hun succes, mens hendes privatliv ligger i ruiner. I firmaet dækker hun over volden. Signe kommer efter flere års forsøg ud af det voldelige forhold med erfaringer om grænseoverskridende kontrol, magt og afmagt. Efter bruddet oplever hun en stalkingperiode på halvandet år. I den tid vidste Signe aldrig, hvad hun kom hjem til, og derfor havde hun i en periode ansat en privat vagt i sit hjem. I bogen fortæller Signe, at det på trods af en helt almindelig opvækst i velfærdssamfundet kan ske, at man bliver blind og forelsket og ikke ser tegn på manipulation og kontrol fra ens kæreste, men tolker det som beskyttelse og omsorg. Han ville jo bare passe på mig. Jeg følte mig feminin og var ikke opmærksom. Men jeg skulle blive klogere, siger Signe.

Når dagen oprinder er en filosofisk digtsamling om livets gang, fortalt via en række dualismer og modsætninger: fra barndom til alderdom, fra glæde til sorg, fra begyndelser til afslutninger og fra kontrol til frihed. Sprogligt arbejdes der med samme dobbeltheder i form af kontraster mellem naivitet og kompleksitet, stringens og dybde, samt åbne og lukkede digte.Det store spørgsmål, som digtsamlingen behandler, er, hvordan tilværelsen i grunden skal forstås i al dens kaotiske vekslen mellem drømme, håb, kaos, bristede illusioner, medgang og modgang. Er der noget egentligt værende til stede i al det rod, det moderne liv manifesteres i? Er der noget at søge efter, noget at opnå? Eller er det bare noget, vi går og tror?Når dagen oprinder forsøger ikke at give et entydigt og altomfavnende svar på livets store gåde, snarere nogle veje, den enkelte kan gå i forsøget på forstå tilværelsens gang.

Smuk udgave af den fjerde roman om Mumitroldene.Mumifars erindringsbog er den fjerde roman, Tove Jansson skrev om Mumitroldene. Bogen udkom første gang i 1950 og i en redigeret udgave i 1968.Mumifar er blevet syg og må holde sig indendøre i det dejlige forårsvejr. Han beslutter sig for at skrive sine erindringer, og det bliver til dramatiske beretninger fra hans barndom og ungdom. Dengang uvejret var meget voldsommere, festerne meget vildere, og eventyret, som man aldrig har oplevet det siden …Tove Jansson skabte i 1945 universet om Mumitroldene, som siden blev verdensberømt og prisbelønnet for sit skarpsyn og finurligt formidlede livsvisdom. Romanerne, som er udgangspunkt for univserset, har for længst opnået klassikerstatus.I samme serie (og flere på vej):De små trolde og den store oversvømmelseKometen kommerTroldkarlens hat

Jonas Sjöströms nye roman, der er den fjerde i rækken, men som kan læses selvstændigt, er en rystende historie om et psykisk overgreb, der fandt sted i 8-årige Jons barndom. Jon, som er romanens fortæller, oplever på nærmeste hold, da alvorlig psykisk sygdom i familien pludselig vender op og ned på hele hans liv. Det kommer ganske uventet – et nært familiemedlem, Anders, går amok og raserer sine forældres hus. Jon er til stede, da et tungt askebæger bliver kastet med voldsom kraft gennem stuen og smadres. Kort efter slæber Anders alle sine ejendele ud på gårdspladsen og sætter ild til det hele. Anders har både raseret huset – og Jons barndom. Chokket sætter sig varige spor i Jon og kommer til at præge både hans ungdom og voksenliv. Det har både fordele og ulemper. Jon bliver lidt mere rå i sin tilgang til de mennesker, som er en del af hans hverdag, mindre empatisk, men samtidig bliver han også meget bedre til at passe på sig selv og dem, som han holder af.Uddrag af bogen Jon sad i haven, og ventede på farmor. Mor kom og gav ham et kram. Hun var så underligt ”sød” i dag – mor … Gad vide om det hang sammen med det mundhuggeri Jon havde været vidne til nogle nætter forinden? Mor havde nogle dage, ikke sagt andet end ”JA og NEJ,” til far. Det fik Jon til at tænke på, da far og mor var uvenner i Sverige – hos en af fars andre brødre, der havde et sommerhus dér. Jon blev ked af, at de var uvenner. Han forstod ikke hvorfor. Når man er 8 år – enebarn og hedder Jon, kan man ikke altid selv se, hvorfor man er ked af det. Og man forstår heller ikke altid, hvad de voksne tænker. Eller sig selv og hvad man måske er bange for. Om forfatteren Jonas Sjöström (f. 1976) er en dansk forfatter, der med sin debut, Livets pris, markerede sig stærkt i feltet af debutanter. Jonas behersker adskillige litterære genrer. Denne fjerde roman, Pludselig gik der ild i min barndom, er delvis selvbiografisk. Romanen er i høj grad præget af en stærk indlevelse, en uhyggelig indsigt i egen underbevidsthed og især hans evne til at lege med ord og sætninger. Romanen er et ætsende og kritisk portræt af familien, når den svigter. Romanens væsentlige budskab er, at uanset hvor sort det ser ud, må man aldrig give op, og at man ikke kan passe på andre, før man har passet på sig selv.

Ny roman af forfatteren til Kramp, chilenske FerradaRamón flytter ind i et billboard ved motorvejen. Derfra er udsigten storslået, stjerner foroven, billygter forneden og dragende bjerge i baggrunden. Men de tilbageværende beboere i blokken er foruroligede: Hvad er det med, Ramón? Hvorfor? Og samtidig er der ballade med de husvilde nede ved kanalen. Hvad vil de her? De skal væk!Prisbelønnede María José Ferrada har igen skrevet en bog, der langsomt kryber under huden på sin læser og vækker uro, undren og eftertanke.12-årige Miguel er fascineret af sin onkels usædvanlige boform, men kvarteret summer af sladder om, at Ramón er gal og bringer skam over samfundet.María José Ferrada (f. 1977 i Temuco, Chile) er journalist og forfatter. Hun har skrevet en række prisbelønnede børnebøger og fik sin voksenlitterære debut i 2017 med romanen Kramp (da. 2020), der modtog den chilenske kritikerpris, det chilenske kulturministeriums pris og Premio Municipal de Literatura de Santiago – det er uden fortilfælde, at de tre priser er tildelt samme roman. Manden i billboardet har modtaget Prêmio do Círculo de Críticos de Arte de Chile, og Ferrada er fortsat på listen over de ti kvindelige chilenske forfattere, alle bør kende.

Bogen er skrevet, som en rejse med kapitler delt op som landkort, som om digtene, er skrevet mens forfatteren var ude at rejse."Jeg kendte til hjerter som du
i et glashus sad jeg
og malede drømme på stilke
fandt din utopi
fandt noget at tale om
og hentede psykedeliske stjerner ned
i et forsøg på også at kende din drømJeg var en historiefortæller
ordene brændte på spidsen af min kuglepen
og alt jeg kunne se,
var flammer omkring mig
en storm under huden var på vej
som to øjne i natten, 
borede dit plagiat af et psykedelisk rum
ind i migBag rummet fandtes der mere"

Novellix – Stor litteratur i et lille formatBarndommen er leg. Barndommen er formning. Barndommen er erfaring. Og den er med os hele livet. I denne æske udforsker fire af Danmarks bedste forfatterstemmer forskellige dimensioner af barndommen og dens betydning for os som mennesker. Det er fortællinger om opdragelse, arv, adfærd, skyld og samvittighed. Familiens maltraktering af den mest egnede syndebuk. Mødet med havet, dette vand, hvorfra vi kommer, og den erfaring, det bidrager os. Mødet med det nye menneske, der indtræder i vores families symbiose. Og ikke mindst: samspillet mellem de individer, der uundgåeligt vil krydse grænsen til hinandens rum.Æsken indeholder fire bøger:Jesper Wung-Sung – DommerenMerete Pryds Helle – Jeget er havetJan Sonnergaard – Fundamental, familiær spillogikEmeli Bergman – Låne dine muskler

"Filmens eventyr og mit eget" er Ole Olsens personlige fortælling om sit liv. Med en barndom i armod og fattigdom lå det ikke ligefrem i kortene, at Ole Olsen skulle blive grundlæggeren af et af verdens største filmproduktionsselskaber. Ikke desto mindre blev filmen hans livsbane og i denne bog beretter han om sin opvækst med en ungdom præget af kriminalitet og fængselsophold til hans voksne år, hvor han turnerede Skandinavien og Tyskland rundt med sin harmonika, blev direktør for et tivoli i Malmø for efterfølgende at åbne det, der senere skulle blive Nordisk Film. Ole Olsens liv er en historie om utallige op- og nedture og om altid at rejse sig igen, når man været nede at ligge.Ole Olsen (1863 - 1943) var en dansk filmmand og stifter af Nordisk Film. Han voksede op under fattige kår og kom allerede som syvårig ud at tjene. Efter en periode med småkriminalitet og fængselsdomme i sine ungdomsår, lagde Olsen sit liv om og begyndte at turnere Skandinavien rundt med sin harmonika. I 1905 flyttede han med sin kone og børn til København, hvor han åbnede en biograf. Han begyndte selv at optage primitive underholdningsfilm og i 1906 stiftede han Valby Nordisk Films Kompagni, som hurtigt blev et af verdens førende filmselskaber. Nordisk film er i dag et af verdens ældste, stadig eksisterende filmproduktionsselskaber.

Maria lever et godt liv med mand, børn og karriere. Men der er nogle tråde fra hendes barndom og ungdom, hun ønsker at forfølge. Derfor tager hun en uge til sin barndomsby i det jyske. Som barn havde hun følt, at hendes vinger blev stækket, og at alle – ikke mindst forældrene – kun levede på halv kraft i al deres selvretfærdighed. Dog undtagen hendes veninde Liv, der lærte hende at gribe dagen og at flyve. I løbet af ugen i Jylland genoplever hun sin opvækst, og efterhånden ser hun mere nuanceret på de mennesker, der har præget hende. Hun har nu endelig også villet og turdet tænke på døden, og i lyset af det kan hun nu fortsætte sit gode liv.

En Helsingørdrengs digte med baggrund i livets hårde barndom.Næsten 40 år skulle der gå, før livets tunge rygsæk blev åbnet, og digtene kom frem i lyset.Mange digte er skrevet i nostalgiens tegn, og de ældste digte har en baggrund, der ligger cirka 75 år tilbage i tiden.Efter at have udgivet min første bog, En Helsingørdrengs erindringer, hvori der er skrevet tre digte, og som har givet en respons, der går lige i hjertet, er jeg blevet opfordret til at udgive en bog med mine digte.Denne bog med digte, hvoraf de fleste er skrevet ud fra min livshistorie, omhandler både det glade, men også det lidt triste, der sker på et eller andet tidspunkt i mit liv.Jeg, som er meget skriveglad, men desværre røg ned i et hul, som varede næsten 40 år, skrev ikke i alle disse år, men så hjalp skæbnen til, og lykken dukkede op.I dag kan jeg næsten ikke lade være at skrive, skriver i dag flere steder på Facebook, skal helst skrive en lille historie hver dag, mit livs sprog er skriftens tegn.Om kort tid går jeg i gang med min tredje bog, som vil være en efterfølger til erindringsbogen – også på opfordringer af den store dejlige gruppe mennesker, der har fulgt mig igennem rigtig mange år.I skrivende stund har jeg rundet de 81 år, jeg er så heldig at huske formidabelt godt, når jeg skriver om mennesker, jeg mødte for cirka 75 år siden, kan jeg genkalde både ansigter og tit deres stemmer også.