Liv

Maria lever et godt liv med mand, børn og karriere. Men der er nogle tråde fra hendes barndom og ungdom, hun ønsker at forfølge. Derfor tager hun en uge til sin barndomsby i det jyske. Som barn havde hun følt, at hendes vinger blev stækket, og at alle – ikke mindst forældrene – kun levede på halv kraft i al deres selvretfærdighed. Dog undtagen hendes veninde Liv, der lærte hende at gribe dagen og at flyve. I løbet af ugen i Jylland genoplever hun sin opvækst, og efterhånden ser hun mere nuanceret på de mennesker, der har præget hende. Hun har nu endelig også villet og turdet tænke på døden, og i lyset af det kan hun nu fortsætte sit gode liv.
Uddrag af bogen
”Det var et liv i sus og dus, i mormors kolonihavehus ...” kører nu mute i mit baghoved, og her i Livs have står georginerne stadig, ser jeg nu, hvor jeg runder hjørnet, der hvor havelågen er, hvor vi så tit gik ind af. Og lige nu står de i fuldt skrud, på en lang række, de tossede hoveder, og vinden bølger let hen over dem, som om de vinker til mig og byder mig velkommen. De er lige så forskellige som mennesker, men Liv holdt mest af de helt runde, hvor kronbladene lukker sig helt om sig selv som et lille kræmmerhus, der er snurret tæt til, som en pompon, der fuldender en smuk beklædning. Liv sagde også, at georginerne skulle behandles lige så nænsomt, som var det ens eget barn.
Om forfatteren
Kirsten Kjær er født i Tarm i 1954 og bor nu på Djursland. Hun er cand.mag. i dansk og religion. I slutningen af 2021 debuterede hun med Marias perlekæde.