Bøger om Dagtilbud

Børns livsglæde og legelyst nedsættes, når de skældes ud, og de risikerer at miste troen på deres eget værd. Alligevel skældes der ud i mange dagtilbud. Næsten alle pædagoger har det skidt med at skælde ud. Det påvirker deres humør, selvbillede og selvtillid negativt. De føler skyld, afmagt og skam. Og de ved egentlig godt, at det ikke har nogen positiv indvirkning på børnene. Der er altså rigtig mange gode grunde til at skælde mindre ud. I stedet for skældud giver inspiration til at arbejde fagligt med at begrænse skældud i daginstitutioner. Erik Sigsgaard og Christina Abildgaard tager fat i, hvem, hvornår og hvor der typisk skældes ud, og hvordan man som enkeltperson, som stueteam og som institution kan styre uden om de situationer, der typisk udløser skældud – eller håndtere dem på en anden måde.

Legen rummer noget, der er helt og aldeles ubeskriveligt og i hvert fald uforklarligt. Der er noget gådefuldt over børns leg. Måske kan du som voksen genopleve glimt af legens magi ved at betragte legende børn?Forfatterne tilbyder i denne antologi et blik ind i legens magiske verden. De inviterer professionelle til at blive klogere på leg, så de kan udvikle en nuanceret og lokal forankret legepraksis, der både tager hånd om de børn, der er rigtig gode til selv at komme i leg, eksperimentere og hitte på, og de børn, der af den ene eller anden grund har brug for en håndsrækning. Bogen er skrevet til studerende og uddannede dagtilbudspædagoger, specialpædagoger, dagplejere, sundhedsplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter m.fl.

Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse – voksne (og børn og unge) med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er udviklet til brug i det social- og neuropædagogiske miljø. Materialet er som udgangspunkt tilpasset arbejdet på bo- og dagtilbud for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og lever op til de forventninger, som de professionelle i et pædagogisk miljø har til et enkelt og præcist observationsredskab, der kan kvalificere den pædagogiske indsats. Materialet er dog også anvendeligt overfor andre målgrupper, herunder unge og børn med nedsat funktionsevne.Materialet kan anvendes til at dokumentere og evaluere den socialpædagogiske og specialpædagogiske praksis. Det kan dermed medvirke til at skabe en konstruktiv dialog omkring den pædagogiske planlægning i forhold til borgeren samt støtte samarbejdet med de relevante netværk.Til Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse – voksne (og børn og unge) med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne findes et online scoringsprogram, som omfatter udfyldelse af spørgeskemaer, udregning af trinværdier og samlede værdier, udviklingsprofil og kvalitativ udviklingsbeskrivelse. Er du interesseret i at købe adgang til Online scoringsprogrammet, bedes du kontakte Dansk Psykologisk Forlag på info@dpf.dk eller tlf. 45460050.2. udgave indeholder følgende forbedringer: • Det teoretiske afsnit er udvidet• Antallet af udviklingstrin er nu 17 mod tidligere 18• Den aldersmæssige opdeling af udviklingstrinnene er ændret• Spørgsmålene har gennem- gået en grundig revision, så de i større grad viser forbindelse til udviklingspsykologien og neuropsykologien• Antallet af spørgsmål er reduceret fra 720 til cirka 550• Scoringskategorierne er justeret sprogligt.• Efter hver beskrivelse af et udviklingsområde gives forslag til, hvad man skal være særligt opmærksom på i sin observation af borgeren• Det fremgår tydeligere i formuleringen af spørgsmålene, hvilke delelementer af et udviklingsområde der undersøges. Til Dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse – voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne findes et online scoringsprogram, som omfatter udfyldelse af spørgeskemaer, udregning af trinværdier og samlede værdier, udviklingsprofil og kvalitativ udviklingsbeskrivelse.

Tryg tilknytning mellem børn og de vigtige voksne er fundamentet for barnets trivsel og udvikling. Her spiller dagplejeren en helt central rolle sammen med mor og far.Tryg tilknytning giver barnet et godt selvværd og tillid til andre mennesker – og barnet lærer at regulere sine følelser og styre sin opmærksomhed. Den trygge tilknytning er også vejen til sunde og trygge relationer til andre mennesker – livet igennem!Heldigvis kommer den trygge tilknytning mellem børn og voksne som regel helt af sig selv – og der er mange måder at gøre det på.I denne lille bog får du vigtig viden om, hvordan du som dagplejer styrker dagplejebarnets trygge tilknytning i de første vigtige år.

Når et barn afleveres i daginstitutionen og skal vinke farvel til forældrene, kræver det en høj grad af tillid fra alle sider. For at barnet skal føle, at overleveringen mellem de to arenaer - hjem og daginstitution - er sikker og tryg, er barnet dybt afhængigt af, at forældre og pædagoger har tillid til hinanden. Forældrene må have tillid til, at de pædagogisk professionelle har betingelserne og evnerne til at skabe omsorg, tryghed og nærvær for deres barn, og omvendt må der fra daginstitutionens side være tillid til forældrenes opbakning og respekt for den pædagogiske professionalisme - og til at forældrene vil og gør det bedste for barnet.Tilliden er kernen i samarbejdet mellem forældre og pædagoger. Gensidigheden og samarbejdet fremhæves også i Dagtilbudsloven som fundamentalt for, at dagtilbuddet kan "give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst", men  i praksis kan det være svært. Både forældre og pædagoger giver i det forskningsprojekt, der ligger til grund for bogen, udtryk for, at tilliden kan opleves skrøbelig.Skal vi vinke? undersøger tillidens betydning for samarbejdsdynamikkerne mellem forældre og pædagogisk professionelle i dagtilbud. Hvorfor opleves tilliden så vigtig? Hvad er dynamikkerne bag tillids- relationen? Hvilken betydning har tillid for samarbejdet, og hvordan genopretter man tilliden, når den er under pres?

Som pædagog har du stor indflydelse på børns sprogtilegnelse i hverdagens mange aktiviteter.　 Nu skal vi sprogsnakke er både en inspirerende indføring i den nyeste viden om børns sprogtilegnelse og en opslagsbog med mange konkrete ideer til det sprogpædagogiske arbejde.　 Igennem hele bogen er der afsnit, hvor du får grundlæggende viden om sprogets grammatiske dimensioner, ligesom den giver dig et overblik over børns sproglige udvikling.　 Nu skal vi sprogsnakke har fokus på almindelige børns sprogtilegnelse i dagtilbud. Det er en letlæst og praksisnær bog til pædagoger og pædagogstuderende.

Et godt sprog har stor betydning for børns udvikling og læring. Særligt eventyret med dets legende og magiske sprog kan fange børnenes fulde opmærksomhed og tage dem langt med ind i sprogets verden.Fortælleværksted er en metode til sprogarbejdet i dagtilbud og indskoling, der tager afsæt i netop fortællingen, eventyret og legen med sproget. Gennem mundtlig fortælling, en dukkefilm og et værksted, hvor børnene laver deres egne dukker, udvikler børnene deres sprog ved at lytte, se, røre og bevæge sig.

Børns sprog udvikler sig i samspil med andre. For at få en god sprogforståelse skal børn deltage i et meningsfyldt kommunikativt samspil i hverdagen. De lærer gennem leg og med kroppen forrest – i et tæt samspil med de voksne.Jo mere voksne ved om udviklingen af børns sprog, jo bedre kan de voksne understøtte de naturlige og komplekse processer i sprogudviklingen ved at prioritere interaktion og leg.GUIDE TIL SPROGARBEJDET I DAGTILBUD har fokus på sproglige læringsmiljøer og sprogarbejde med mindre grupper af børn. Voksne kan understøtte sprogmiljøet med indretningen af rum og legeområder, ved at prioritere legen og ved at tale med børnene og udforske og udfordre deres sprogverden.Bogen giver generel viden om børns sprogudvikling og beskriver, hvordan man opbygger et solidt sprogligt læringsmiljø, laver sprogvurderinger og brugbare handleplaner i samarbejde med logopæder og forældre. Bogen bygger på aktuel forskning og er fyldt med sprogstimulerende aktiviteter og lege, sprogstrategier og fokuspunkter, som er lette at indarbejde i dagligdagen i dagtilbuddet.GUIDE TIL SPROGARBEJDET I DAGTILBUD henvender sig til alle faggrupper, der arbejder med børn i dagtilbud: pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogiske ledere, dagplejere, logopæder, vejledere og konsulenter. Bogen er også relevant for studerende på pædagoguddannelsen.

Rum og rammer påvirker vores adfærd og trivsel. Det gælder også børn i daginstitutioner. Derfor skal der nyt fokus på institutionens rum og rammer. Der skal flyttes rundt, ryddes ud, og det, vi allerede har, skal bruges på nye måder. Det kræver hverken dyre arkitektløsninger eller nyt inventar. Det er bare at gå i gang.Med bevidste valg kan vi skabe et tydeligt kodet rum, hvor man ved, hvad man skal, hvor ting bor, og hvor indretningen skaber tryghed og fremmer trivsel, leg og læring. Det handler fx om ryddelige rum, nem oprydning, energibaner, balance, signaler og sortering.GODE RAMMER er en praktisk guide til at indrette og bruge de fysiske rammer i institutionen, så de understøtter børnenes leg og læring. Inspireret af Nest-pædagogikken er det målet, at rammerne afspejler ambitionen for det pædagogiske arbejde og målene i den styrkede pædagogiske læreplan.Bogen er fuld af gode løsninger og eksempler på, hvordan man nemt og med få midler kan forbedre rammerne i daginstitutionen. For det meste er det endda både gratis og gør alle glade. Grundidéen stammer fra specialpædagogikken, hvor man bevidst arbejder med at fjerne alt, der kan aflede og forstyrre, og fremme det, der har en funktion og en værdi.

Gennem eksempler fra forskellige institutioner viser Sanselige legeprojekter med 0-2-årige, hvordan de yngste børn med krop og sanser undersøger og udforsker materialer, som er tilrettelagt for dem.Bogens overordnede formål er at støtte børn i at indgå i relationer og fællesskab samt styrke det enkelte barns tro på sig selv og egne evner.Forfatteren viser, hvordan legeprojekter gør det muligt at skabe et lege- og læringsmiljø, som indeholder nærvær og tryghed mellem børn og voksne, fællesskab, relationer og venskab mellem børn samt trivsel, fordybelse og læring om sig selv og andre.Sanselige legeprojekter med 0-2-årige henvender sig til pædagoger og pædagogstuderende, til kunst- og kulturformidlere i dagtilbud og andre, som arbejder med de yngste børn.Alice Kjær er cand.pæd. i pædagogik, pædagog, foredragsholder og censor på pædagoguddannelsen. Hun har skrevet flere bøger om børns kropslige og æstetisk-­sanselige måder at forstå og være i verden på.Sissel Janette Aastvedt Halland, som har bidraget med et kapitel om norske erfaringer, er lektor ved Høgskulen på Vestlandet, Norge, og underviser på børnehavelæreruddannelsen.

Når du bliver leder, eller en del af ledelse i en af de mange daginstitutioner i Danmark, har du en baggrund som pædagog. Du har viden og erfaring med at skabe gode læringsmiljøer for børn, men som leder skal du nu til at skabe et godt arbejdsmiljø for dine ansatte – og her er du på bar bund – eller er du? Ved nomineringen til innovationsprisen - Publikumsprisen 2021 blev følgende fremhævet: "Vi er især begejstrede for, at løsningen er en nytænkning, der ikke er set før. Det er godt tænkt at overføre kendt viden om trivsel og faglige metoder til en ny målgruppe: medarbejderne - og på den måde nytænke medarbejderinvolvering. Det er nemt at implementere, har stor skalerbarhed og har potentiale til at øge trivslen på mange arbejdspladser".

0-3-årdalderen er den periode i et barns liv, hvor dets læringskurve er stærkest opadgående. Derfor er det paradoksalt, at netop den periode er stærkt underbelyst i forskningen. Bogen her er et bidrag til at mindske dette vidensgab. Den giver samtidig et inspirererende bud på en next practice for vuggestuer og dagplejer i Danmark.Barnet i centrum 2 tager afsæt i et forskningsprojekt, hvor 130 vuggestuepædagoger og dagplejere fra otte kommuner arbejdede sammen om at udvikle deres pædagogiske praksis. Det gjorde de med særligt fokus på tre temaer:Samspillet mellem børnene og det pædagogiske personale, herunder forskellige betingelser, som har betydning for kvaliteten af dette samspil. Der stilles bl.a. skarpt på, hvordan atmosfæren i dagtilbuddet og brug af berøring er med til at forme voksen-barn-samspillet.Mikroovergange, dvs. de små overgange, børnene oplever i løbet af deres dag, fx fra leg til spisning og fra spisning til søvn. Det undersøges, hvordan overgangene kan gøres meningsfulde for det enkelte barn, og hvordan pædagogen kan skabe deltagelsesmuligheder for børnene i overgangene.Didaktik, dvs. hvordan vuggestuepædagoger og dagplejere kan planlægge og reflektere over deres praksis med udgangspunkt i begreber som dannelse, leg, børneperspektiv og læringsmiljø, der alle er centrale i dagtilbudsloven.Bogen formidler resultaterne fra forskningsprojektet og sætter dem i relation til aktuelle teorier og forskning på 0-3-årsområdet.

Pædagogisk viden og forskning fortæller, hvorfor noget er godt, men ikke altid, hvordan det hænger sammen med praktisk pædagogiske handlinger i det levende liv, hvor pædagoger yder omsorg for og etablerer relationer til hurtigt skiftende børnegrupper og deres forældre. Samtidig arbejder pædagoger i et spænd mellem dagtilbudslovens formål, normer og værdier samt egne erfaringer, fornemmelser og tavs viden om, hvad de går og gør, for i daglig praksis gør pædagoger meget godt. De tager kontakt, interagerer og udvikler børnenes sociale og følelsesmæssige kompetencer. En personlig pædagogikbog til når livet, der leves i institutionerne, kræver inspiration, føling med egne kræfter og italesættelse af pædagogisk viden for at omsætte de fine ord til praktisk pædagogiske handlinger. En omsætning af hvad pædagoger kan gøre for at være naturligt udviklingsstøttende, hen over hvorfor de gør det, til hvordan det gøres forklaret med praksiseksempler. Til pædagoger, der gerne vil udvikle sig med egne kræfter i spil. Uddrag af bogen At skiftes til at tage ture danner grundlag for demokratisk væremåde: Dina på 1 år drikker en tår vand, og da hun tager koppen fra munden siger hun: ”Ah.” Hanne følger initiativ, hun siger: ”Ah!” Dina tager øjenkontakt, smiler og siger: ”Ahhh.” Hanne følger igen og siger: ”Ahhh!” Dina bliver ivrig og siger: ”Ha.” Hanne smiler og siger: ”Ha, ha, den var god.” Dina og Hanne har turtagning, først tager Dina et initiativ, hun siger en lyd, Hanne følger initiativ, hun gentager Dinas lyd. Dinas reaktion er at intensivere sin lyd, og Hanne følger med, på den måde at de skiftes til at tage ture om en veltilpas følelse over en tår vand. De udveksler og kommunikerer, det er turtagning. Om forfatteren Annelis Mortensen er uddannet pædagog, Marte Meo-supervisor, PD i psykologi og har gennemgået neuropædagogisk/neuropsykologisk efteruddannelse. Hun har uddannet Marte Meo-terapeuter siden 2010 samt kørt Projekt Sociale Kompetencer 0-3 år. Derudover har hun en bred erfaringsbaggrund med forskellige institutionstyper og etniciteter som pædagog ”på gulvet” i direkte kontakt med mennesker.

Denne bog tager udgangspunkt i to centrale dagsordener i dagtilbud: en inklusionsdagsorden og en læringsdagsorden. Bogen handler således om pædagogens arbejde med at skabe gode betingelser for trivsel, udvikling og læring i børnegruppen. Bogens første del handler om gruppeledelse og om, hvordan pædagoger kan arbejde målrettet med at styrke børns muligheder for trivsel og deltagelse i børnegruppen. Bogens anden del beskæftiger sig med læringsledelse. Der stilles skarpt på områderne læring og didaktik og på forskellige strategier og metoder, som kan kvalificere pædagogens arbejde med at styrke børnenes læringsudbytte af både formelle og uformelle læreprocesser. Bogen henvender sig til pædagoger i vuggestue, børnehave og fritidstilbud, pædagogstuderende og pædagoger på efter- og videreuddannelse samt undervisere og konsulenter inden for dagtilbudsområdet.