Bøger om Demokrati

Lemmingeeffekten handler om mennesker. Hvordan forstår vi, moderne mennesker,de økonomiske kræfter, der udgør kapitalismen anno 2014? Hvor er vi på vej hen, og hvorfor?Med udgangspunkt i historiens ideologiske og politiske virkelighed forklares den krise, som verden har befundet sig i siden 2008. Årsagerne går længere tilbage, og konsekvenserne vil forfølge de kommende generationer. For den enkelte, uanset om man er arbejder eller arbejdsløs, har den nye virkelighed allerede konsekvenser i form af øget fattigdom, arbejdspres, misbrug af ledig arbejdskraft og stigende ulighed. Vi lever i New Public Managements tidsalder, hvor alt forvaltes ifølge den økonomiske nødvendigheds direktiver. Reelt har vi allerede afskaffet den berømmede velfærdsstat. Borgerret erstattes af forbrugerrettigheder, og demokratiet er truet. Neoliberalismens mantra er vækst, uagtet om det forringer menneskers liv eller ødelægger naturen og klimaet. Er der alternativer?Svaret er et rungende "ja", og der gives eksempler på, hvordan vi undgår at falde i afgrunden sammen med resten af lemmingeflokken.

Rune Lykkeberg taler med de største intellektuelle om verdens største problemer. "Det er punk at være positiv" er den tredje samling af Lykkebergs Langsomme samtaler.”Det har siden vi begyndte Langsomme samtaler været ambitionen at bringe forskellige former for indsigt sammen. At få magtens erfaringer, tænkningens ideer, aktivisternes strategier og drømme, forskernes viden og forfatternes fortællinger til at mødes, fordi det hele hænger sammen.Ingen ser verden samme sted fra, men alle forholder sig til den samme virkelighed. Vi er ude på heden sammen, det kan godt være, den gamle verden er i opløsning, men den nye er også under opbygning.” - Fra forordetRune Lykkeberg (f. 1974) er chefredaktør på Dagbladet Information. Har tidligere udgivet "Kampen om sandhederne" (2008), "Alle har ret" (2012), "Deutschstunde" (red. sm. Peter Nielsen 2017), "Vesten mod Vesten" (2019), "Hegel" (red. 2020) og "Samtaler om Shakespeare" (2021). Han har bl.a. modtaget Georg Brandes-prisen, De Berlingske Journalisters Pris, Holbergmedaljen og Selskabets Pris.

Alle snakker om det. Men hvad er det, vi taler om, når vi taler om folket?I Folket præsenterer filosofferne Kristoffer Bayer og Silas Marker, gennem tænkere som Platon, Hobbes og Rousseau, læseren for, hvordan der fra antikken og frem til i dag er blevet udkæmpet en voldsom kamp om fortællingen om folket. Bogens to forfatterne viser, hvordan der forsat kæmpes om begrebet og hvordan politikere og politiske bevægelser som Inger Støjberg, Men in black og nutidens højre- og venstrepopulisme bruger begrebet i dag til at skabe nye fortællinger om, hvem folket er – og hvem der ikke er en del af det.Folket henvender sig til alle, der godt kunne tænke sig, at få skærpet sit blik for de fælles træk i nutidens populistiske bevægelser og det liberale repræsentative demokrati. Og den demonstrerer hvordan spørgsmålene fra den politiske filosofiske tradition stadig kan være nøgle til at forstå vores samtid: Fra den antikke filosofi til traktor-demonstrationer og mink-sag, fra oplysningstidens politiske tænkere til Kaare Dybvad Beks og Alex Vanopslaghs facebookopslag.Mikkel Thorup, professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet, skriver om bogen:"Folket er et dunkelt og magisk begreb, der får ting til at ske og andet til at forsvinde. Dette er den første bog, der går i dybt ned i begrebet, dets historie og logik, og forklarer, hvordan magien virker. I en tid fyldt med referencer til 'folket' er denne bog uomgængelig."

”Jeg blev uventet opmuntret af Rådströms refleksioner. Han har en sans for ideer og ironi, der holder det hele på sporet” – Dagens NyheterN.B:Denne lille bog kan læses både af de, der ikke helt kan se pointen med fodbold, og de der ikke forstår førstnævnte gruppe.En lille bog om fodbold er på én gang en lidenskabelig kærlighedserklæring til fodbold og et glødende forsvar for demokratiet. Fodboldspillet betragtes som et eksperimenterende rum, der gang på gang tester, hvordan et velfungerende samfund kan skabes.Demokrati og åbne samfund er drevet af den samme dynamik som fodbold; paratheden til at revurdere holdninger og strategier i lyset af en verden i konstant forandring. Mange af bogens tanker er opstået på Söderstadions ståpladser – hvorfra de relaterer sig til foldboldens natur på globalt plan.Niklas Rådström (f. 1953 i Stockholm) er forfatter til en lang række udgivelser indenfor lyrik, prosa, skuespil, essay m.m.; I 2019 modtog han den prestigefulde Övralidspriset for ”sin evne til at rejse i alle litteraturens retninger” og i 2021 modtog Selma Lagerlöfs litteraturpris "for et fantastisk forfatterskab, en hyldest til fantasiens evne til at genoplade vores gejst og få os til at leve videre".

Suveræn virus? Den kapitalistiske åndenød er Donatella Di Cesare seneste bog, og er en kort og koncis intellektuel vejviser til Corona-pandemien. Den udgør et af de første væsentlige bidrag til den filosofiske litteratur om pandemien, og er en bearbejdning af en række centrale temaer inden for politisk filosofi, herunder undtagelsestilstand, livets sårbarhed, grænseregimet, teknokrati, ekspertvælde, konspirationsteorier, demokrati, isolation og vejrtrækning.Donatella di Cesare (f. 1956) er en af Italiens mest fremtrædende og nulevende filosoffer. Hun er forfatter til en række bøger om forholdet mellem filosofi og politik, herunder Heidegger og jøderne: de »sorte hæfter« (2014) samt Tortur (2016). Senest har hun i den italienske presse kritiseret Giorgio Agambens kommentarer om Corona-virussens farlighed og hans sammenligning af vaccinepas med de nazistiske jødestjerner; en parallel som også har været genstand for omfattende kritik i Danmark.

"Turist i antikkens Athen" præsenterer ikke alene den nutidige turist for resterne af det antikke Athen men "befolker" også disse med stemmer, indtryk og tanker fra dengang, de var en del af en levende kultur.

Det danske samfund hviler solidt på tre ben: Den offentlige sektor, det private marked og civilsamfundet. Og civilsamfundet er stærkt i Danmark. Det har gennem generationer formet samfundet via organisering og frivilligt arbejde, og det har formet danskerne, blandt andet gennem udvikling af det lokale demokrati.Men civilsamfundet er presset og svækket. Over en årrække er det blevet klemt både af markedet og af den offentlige sektor. Trods politiske stategier for at styrke civil­samfundet og hyldester til det frivillige arbejde står det svagere end før, og det svækker også dansk demokrati og de politiske beslutningsprocesser.Civilsamfundet – mellem stat og marked analyserer udviklingen over de seneste genera­tioner. Fokus er på civilsamfundets rolle indenfor socialpolitik og international udviklingspolitik. To områder Knud Vilby har fulgt aktivt over en menneskealder.Knud Vilby (f. 1942) er journalist og forfatter til en lang række bøger blandt andet om sociale forhold og udviklingspolitik. Tidligere formand blandt andet for Mellem­­folkeligt Samvirke og for Social­politisk Forening. Har arbejdet med social­politik og udviklingspolitik siden 1970’erne.

En varm forårsdag befinder journalisten, Mark Kristiansen, sig i Kildeparken i Aalborg til en politisk debat i en af de mest anspændte og kriseramte perioder i landets historie. Da debatten pludselig bliver afbrudt af et besynderligt angreb med et skjult budskab, bliver Mark langsomt trukket ind i en sag om kidnapning, terror og mord. - alt sammen med henvisning til en gammel, historisk begivenhed, der nu får nyt liv i en hidtil uset og ekstrem karakter.Det, han først troede ville blive en god journalistisk historie, ender med at blive et kapløb mod tiden, hvor han må sætte alt ind for at stoppe en række voldsomme begivenheder og redde flere mennesker fra en forfærdelig skæbne - ikke mindst sig selv!

Temanummeret belyser to spor i temaet dannelse. Det ene spor kaldes grundfortællingerne om dannelse, som vi kan trække på, fordi disse fortællinger stadig er levende og produktive. Det andet spor handler om dannelsen og vor tids uddannelsesudfordringer: uddannelsesmæssig effektivitet, kompetencetænkning, mediernes fremmarch, digital revolution m.m. Hvor bliver dannelsen af i alt dette?

I Danmark har vi fejret ligestillingen i hundrede år. Men i toppen af dansk erhvervsliv er der ikke meget at fejre. I dag sidder kvinder kun på 7 procent af alle direktørposter. På trods af den skuffende udvikling ser vi alligevel eksempler på revner i glasloftet. Med hastige skridt har en gruppe af kvinder nemlig formået at indtage en af de allermest magtfulde poster i toppen af det danske erhvervsliv – nemlig finansdirektøren. Men hvordan er lige netop denne gruppe af kvinder blevet lukket ind i varmen? Denne bog kortlægger karrierespor for samtlige kvindelige nansdirektører i Danmarks største virksomheder for at få en bedre forståelse for fødekæden og hvilke karriereskridt, der kulminerer i magtfulde direktørposter i dansk erhvervsliv.

Denne bog er fra 1762, men indholdet er særdeles relevant for nutidens, samfundsmæssige spørgsmål.Den franske filosof Jean-Jacques Rousseau beskriver, hvordan et samfund skal indrettes, så det er til gavn for alle. Hans ideer fik umiddelbart betydning for den forfatning, der blev vedtaget ved dannelsen af Amerikas forenede stater - USA- i 1787, og de udgjorde en del af det ideologiske grundlag for Den franske Revolution i årene umiddelbart efter. Siden da har Rousseaus principper for retsstaten haft en væsentlig indflydelse på indholdet i de vestlige landes forfatninger.I bogen stiller Rousseau spørgsmålet: hvad er formålet med et samfund? Ud fra dette formål forsøger han at finde svar på, hvordan samfundet skal indrettes, hvilke problemer, det ville kunne møde, og hvilke mekanismer et velfungerende samfund må råde over, hvis det skal kunne overleve. Resultatet af hans overvejelser er nogle grundlæggende principper, herunder at lighed og ræson skal styre borgernes rettigheder, vilkår og pligter, og at lovene skal besluttes af den højeste myndighed, nemlig den suveræne folkevilje.

MÅSKE ER SPØRGSMÅLET SLET IKKE, HVEM VI EUROPÆERE ER – MEN HVEM VI GERNE VIL VÆREEUROPA ER EN SPRÆKKE dissekerer ordet EUROPA, hvert bogstav er en åbning, en sprække ind i det fælles. For hvem er vi, der har arvet dette plagede kontinent? Hvad er vi udover ideer, myter og knogler i jorden, udover papirstynde institutioner og fortidens værkende arvæv?GURLI MARIE KLØVEDAL (f. 1980) er en dansk forfatter, digter og journalist, der er opvokset på Djursland og på det jordomsejlende skib Nordkaperen. Hun har boet i Spanien og USA og lever nu med sin familie i et bæredygtigt samfund i Nordsjælland. Gurli Marie Kløvedal har udgivet de anmelderroste romaner HUNDEHJERTE (2020) og BIDEMÆRKER (2023).

Dette undervandseventyr handler om den unge Gunnar. En hårdt arbejdene fisker, som ingen betydning har i samfundet, indtil han kommer ud for en ulykke på havet, og møder en verden, hvor han får chancen for at blive konge, men i stedet giver magten til folket. Men var det blot en drøm, eller skete det virkeligt?

LIVSDEMOKRATIET - En bog om demokratisk fornyelseJakob Jespersens LIVSDEMOKRATIET handler om demokratisk fornyelse. Kloden er et garnnøgle af forbindelser. Verden er dybt sammenvævet i tid og rum. De politiske beslutninger, vi tager i dag, har konsekvenser for generationer langt ud i fremtiden, for mennesker i andre lande og for den biosfære, som vi uløseligt er forbundet med.Men disse tre interessegrupper – fremtiden, verden og livet på Jorden – har ingen stemmer i vores nuværende politiske system. I Danmark eller i andre lande. Og det kan ifølge forfatteren ses på beslutningerne. Derfor har han skrevet LIVSDEMOKRATIET.Grundloven blev skrevet i 1848, og det demokratiske system har ikke ændret sig meget siden da. Men det har verden. Derfor må demokratiet ifølge ham udvikles, så det matcher den forbundne virkelighed, vi lever i. For vi ved, siger han, at finanskriser og pandemier vil ramme os. Vi ved, at vi er på vej ind i et klimakaos, at arter uddør som aldrig før, og at vi stadig har omkring en milliard mennesker, som går sultne i seng. Vi ved, at det er uholdbart, og at de eksisterende systemer ikke kan magte situationen.Men hvad skal vi sætte i stedet?Jakob Jespersens LIVSDEMOKRFATIET kommer med forslag til demokratiske strukturer, som lægger op til debat og som måske vil kunne hjælpe os.Læs om forfatterens idéer om et nationalt andetkammer på 180 medlemmer bestående af repræsentanter for fremtiden, for verden og for livet på Jorden, et ikke-hierarkisk globalt netværksstyre og et folkeligt og repræsentativt verdensparlament.

Bogen er en introduktion til en af den vestlige civilisations absolut vigtigste tænkere, og den giver et overblik over Jean-Jacques Rousseaus banebrydende tanker om opdragelse, demokrati, økonomi og musik. Dels rummer den en essayistisk udlægning af Rousseaus tanker - skrevet af den berømte forfatter og nobelprismodtager Romain Rolland - og dels rummer den en perlerække af de vigtigste tekstpassager fra den indflydelsesrige oplysningsfilosof. Denne bog er oprindeligt skrevet i 1939, og den er oversat til dansk af Christian Rimestad.Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) er en af den moderne filosofis mest indflydelsesrige forfatter. Hans tanker har påvirket det vestlige demokrati væsentligt. Han skrev i stort set alle genrer, herunder essays om musik, en række operaer og et utal af skrifter og bøger om politik, samfund, filosofi, økonomi, pædagogik og moral. Blandt de mest berømte er "Diskussion om videnskaberne og kunstarterne" (1750) og "Emile eller Om opdragelsen" (1796-1799)

I denne bog kan du læse om esterne, letterne og litauerne, der ligesom os danskere bor i små lande ved Østersøen.Du kan læse om de mange kontaktflader, der er mellem Danmark og Estland, Letland og Litauen. Nogle fredelige. Andre fjendtlige. Mange lande har i perioder undertrykt Estland, Letland og Litauen. Et sagn siger, at Dannebrog i 1219 faldt ned fra himlen til danskerne under et slag om Estland.Du kan lære om Estlands, Letlands og Litauens hårde kampe mod den sovjetiske besættelse efter 2. Verdenskrig. Og du kan læse om Estlands, Letlands og Litauens indsats for at opnå selvstændighed i 80'erne og 90'erne.Per Stig Møller (f. 1942) er mest kendt for sit virke i dansk politik siden midten af 1980’erne. Udover virket som kulturminister, kirkeminister, udenrigsminister og politisk ordfører er Per Stig Møller desuden uddannet i litteraturvidenskab og har skrevet adskillige fagbøger. Han har blandt andet udgivet bøgerne ”Kurs mod katastrofer?” (1993), ”Historien om Estland, Letland og Litauen: tre lande ved Østersøen” (1990), ”Orwells håb og frygt” (2003), "Kaj Munk - digter, præst og urostifter" (2014) og "Udenrigsminister- i krig og fred" (2017) .

Halldor Gunnløgsson var aldrig i tvivl: arkitektur er en kunstart. Det fastholdt han gennem hele karrieren også under ungdomsoprøret, der affejede ”kunst” som borgerlig dekadence. Han forsøgte oven købet i at indkredse, hvad han kaldte ”arkitektonisk tænkning” – velvidende, at verbalsproget ikke kan omspænde kunsten eller ”det uhåndgribelige”. Hovedværker er Tårnby- og Fredericia rådhuse, hans eget hus i Rungsted, der blev verdensberømt, Uglegårdsskolen, "Danmarks bedste skole" m.fl. Han var det skarpeste intellekt blandt datidens arkitekter og forkæmper for bygningskunsten, som han mente, at arkitekterne selv havde svigtet. Bogen viser Gunnløgssons omfattende livsværk som sin tids mest vindende deltager i arkitektkonkurrencer, som udøvende arkitekt, lærer og debattør. Hans værker og tænkning har stadig bud til en forvirret tid.

Ruslands invasion af Ukraine 24. februar 2022 var det første skud i en verdensomspændende magtkamp, hvor Rusland og Kina udfordrer USA og resten af Vesten. Men Rusland har længe været i krig med Vesten – også selvom vi i Vesten ikke har oplevet det sådan. Ifølge professor Mikkel Vedby Rasmussen rejser Ukrainekrigen en række svære spørgsmål for Danmark: Skal Ukraine være medlem af EU og NATO? Vil Kina og USA ende i krig med hinanden? Vil Tyskland dominere EU og Europa efter Ukrainekrigen? Vil konflikten i Mellemøsten føre til et brud mellem EU og USA? Svarene på de spørgsmål er vigtige i en verden, hvor krigen er tilbage. OM FORFATTEREN: Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er professor i statskundskab på Københavns Universitet. Han leder bestyrelsen af INVI (Institut for Vilde Problemer), har tidligere ledet udviklingssekretariatet i Forsvarsministeriet og før da Center for Militære Studier. Desuden skriver han en klumme om udenrigspolitik i Weekendavisen og har udgivet en lang række bøger og artikler om dansk udenrigspolitik og internationale konflikter.

En fortælling om kongernes kamp mod adelsvældet og borgernes kamp for demokratiet. Om filosofferne Jean-Jacques Rousseaus og John Lockes tanker om politisk frihed og Adam Smiths tanker om økonomisk frihed. Om kampen om bondestandens ligestilling med borgere, adel og gejstlighed. Om kampen om en demokratisk forfatning. Om arbejdernes kamp om løn og arbejdsvilkår og om kvindernes kamp om ligestilling. Det er noget af fortællingen, men fortællingen fortæller også om de folkevalgtes kamp fra grundloven af 1849 til påskekrisen i 1920. Her fik vi endelig det demokrati, som vi med rette kan være stolte af i dag.

Uden energi kunne vi intet fremstille og ingen penge tjene. Hele det kapitalistiske system bygger på antagelsen om, at der altid er energi til rådighed i form af råvarer og arbejdskraft. Nyttedyr og slaver er med tiden suppleret med kul, olie og gas, og en opdeling mellem rige og fattige har muliggjort billig arbejdskraft og tilsyneladende ubegrænset vækst.Men resultatet er blevet overforbrug, bjerge af affald, tab af biodiversitet og en overophedning af atmosfæren. Ulighed og misbrug af arbejdskraft er nu som før årsag til alt fra folkelig uro til klassekamp og borgerkrige. Nok forsøger vi os nu med nye og alternative energikilder som sol og vind, men kapitalismens grundprincip har altid været den hensynsløse bestræbelse på personlig rigdom, uagtet hvilken energikilde man vælger at anvende for at nå dette mål.Mange af verdens konflikter og kriser handler om energi og er derfor underlagt de termodynamiske årsagskæder, som viser, at uregulerede systemer bevæger sig mod kaos. Misbrug af klodens energi har allerede forårsaget et ustabilt klima, hvilket skaber nye ubalancer. Når fattige må flygte fra sult og nød, skaber det politisk ustabilitet. Demokratiske principper må - desværre - i stigende grad vige for autokrati og røverkapitalisme.300 års kapitalistisk praksis og misbrug af ressourcer har formet både vores klode og os selv. Hverken et højt ambitionsniveau eller flotte løfter er nok til at redde os fra flere katastrofer. Den nødvendige omstilling forudsætter et globalt fællessind og et økonomisk system i balance.Bogens formål er at skabe et idéhistorisk inspireret overblik over de mange selvskabte kriser, vi oplever i denne tid.

Frihed i fællesskab er skrevet med henblik på at skabe overvejelser og forståelse igennem diskussioner rettet mod samfundsorganiseringsomtænkning på lokalplan såvel som globalniveau.Grundlæggende menneskelige ønsker, behov og særegenheder tages op i særskilte afsnit som baggrund for videre drøftelse af verdenssamfundsorganiseringen, der forventes indrettet efter den forståelse, som fællesskabets debatter, relateret til menneske og omgivelser, når frem til på baggrund af afsnittene om mennesket, økonomi, fødevarer og natur.Det enkelte afsnit forholder sig områdekritisk rettet mod bestemte samfundsdele, der med fordel kan drøftes med målsætningen om større indblik og sammenhængsforståelse samt overordnet økonomisk indsigt som grundlag for demokratiske økonomidrøftelser og beslutninger.Vi mennesker har som opgave at indrette samfundet tilpasset den fælles omgivelses- og menneskeforståelse, man via gensidig demokratisk debat er kommet frem til, der sættes i stedet for den nuværende økonomistyring, som foregår på baggrund af menneskets grådighed og er medvirkende til skævfordeling af verdens goder og maltraktering af demokratiet.

Demokratiet er en politisk fiktion. Som stormen på Kongressen i USA understregede, befinder det moderne demokrati—uløseligt knyttet til staten, nationen, folket og markedet—sig i en dyb krise. I et slags væbnet karneval sætter en broget flok US-amerikanske patrioter sig for at redde demokratiet fra sig selv. Men hvad er det for et demokrati, der skal reddes? Og hvorfor? For Marx og den revolutionære bevægelse var det borgerlige demokrati først og fremmest en strategisk kampplads, ikke et politisk mål i sig selv. Trods vigtige sejre viste demokratiet sig hurtigt som en slags politisk fælde, som hver gang kanaliserede den ‘socialistiske’ massevækkelse ind i forbrug for de heldige og for evigt udsatte verdensrevolutionen. I stedet fik vi det liberale markedsdemokrati, hvor venstre- og højrepopulister rituelt slås om definitionsretten på det virkelige demokrati.Andet bind i forlaget Antipyrines serie om “repræsentationskritik” rummer tre nøgletekster om demokrati af hhv. Karl Marx, Claude Lefort og Mario Tronti. Bogen er redigeret og forsynet med forord af Mikkel Bolt og Dominique Routhier.

I Nobilitas præsenteres læseren for et politisk alternativ til de liberale frihedsværdier og det liberale demokrati, der i vor tid hyldes som de eneste normer og det eneste gangbare styresystem, som verden kan forlade sig på.Forfatteren dr. Alexander Jacob afslører – stik imod den gængse opfattelse – at Europa over de sidste 25 århundreder har baseret sig på aristokratiske og nationale værdier – og ikke demokratiske og kommunistiske. Det er de aristokratiske og nationale værdier, der har været grunden til den europæiske civilisations sociale og kulturelle fremdrift gennem tiden.Bogen begynder med en gennemgang af Platon og Aristoteles’ politiske filosofi; dernæst følger en gennemgang af renæssancens og barokkens filosoffer; så følger en gennemgang af de tyske idealister og de engelske og italienske nationalister. Bogen slutter med en gennemgang af den aristokratiske filosofis vilkår i det 19. og 20. århundrede, hvor den forvandles til en form for elitisme baseret på race.Således indeholder dette studie af den europæiske aristokratiske filosofi en undersøgelse af de filosofiske begrundelser for racisme og antisemitisme.Disse emner har været fuldstændigt ekskluderet fra al akademisk og politisk debat siden afslutningen af 2. Verdenskrig.Dette studie af den europæiske filosofi, som dr. Alexander Jacob her fremlægger, udgør et banebrydende forsøg på at forstå de stadigt skiftende politiske ideologier.

Jon Eirik Lundberg har som en af få kuratorer i Norden arbejdet aktivt for at fremme den censurerede og udskammede kunst i de senere år. I denne bog viser han, at den største trussel mod kuratorisk frihed er et aktivistisk embedsværk, der forvalter de offentlige støttekroner og bemander kunstnernes organisationer. Jon Eirik Lundberg er magister i politisk filosofi, forfatter og leder af Læsø Kunsthal. Hans udstillinger om "politisk kunst" har været besøgt af ca. 30.000 besøgende. Han har præsenteret værker af kunstnere fra Kina, Korea, Yemen, Iran, Israel, Ukraine, Hviderusland, Polen, England, USA, Sverige, Norge og Danmark. Udstillingerne har været omtalt i artikler, interviews og debatter fra Finland til Guatemala.

Fordi verden er analog og mennesket er smukt!Analogiseringsstyrelsen blev etableret i 2018 som en satirisk, men også dybt seriøst ment ’modinstitution’ til Digitaliseringsstyrelsen (Finansministeriets apparat til at gøre Danmark digitalt). I denne bog kan du læse deres arbejdsdokumenter, der helt sikkert vil motionere dine smilebånd, men også aktivere de små grå – pointen er, at digitaliseringen ikke er en naturkraft; den er noget, vores politikere har valgt. Og du vælger dem. Ligesom du også selv vælger, hvornår og hvor meget du har behov for at offline dit liv.”En kompromisløs beskrivelse af digitaliseringens tilstand set fra et borgerperspektiv,” skriver professor Brit Ross Winthereik i sit forord.

I Lad mig blive din chef / Drejebogen har digteren fået magten over landet, digtet er digterens magtudøvelse. Digteren tumler med spørgsmål om magtens karakter i et demokrati og aktuelle politiske spørgsmål, og med digtet, selvfølgelig.Lad mig blive din chef var svaret på en opgave som Information stillede en række digtere i forbindelse med Folketingsvalget 2019. Opgaven lød på at skrive et digt om hvad digteren ville gøre, hvis digteren fik al magten over Danmark, et såkaldt almagtsdigt. Almagtsdigtene blev bragt i avisen i løbet af valgkampen og kan findes ved at søge i arkiverne.Lad mig blive din chef / Drejebogen er skrevet ovenpå det oprindelige Lad mig blive din chef. Således står dele af digtet som det stod i avisen, medens andre dele er skrevet til det forventede Folketingsvalg 2022.Lad mig blive din chef / Drejebogen er på den måde et lejlighedsdigt med et historisk lag. Digtet giver anledning til at stille et eller et andet spørgsmål, de bliver ikke givet her. Måske bortset fra dette: hvad ville du selv stille op?

PLATON OG DESPOTERNES DREJEBOGPlaton betragtes som den vestlige verdens største filosofiske mester, og alle efterfølgende filosofiske værker anses som fodnoter til mesteren selv.Men... for der er et stort men: I Platons svar på det evige spørgsmål, om hvad der konstituerer "det gode samfund", ligger der et grumt og skræmmende mørke gemt. I Platons optik har menneskets samfund nemlig gennemgået en forfaldsproces fra dengang guder og mennesker levede side om side. Platons samtid, og vor egen nutid, er således præget af en øjeblikkelig elendighed. Kun ved at genskabe en situation lig med tiden fra før forfaldet, kan, mener Platon, det gode samfund genetableres. Platon siger derfor: "Følg mig, for jeg alene kender vejen". Problemet er blot, at den vej fordrer en befolkning, der lydigt og uden selv at tænke en eneste selvstændig tanke følger trop, og gør som der bliver sagt. Hvordan det skal kunne realiseres, beskriver Platon blandt andet i hovedværkerne "Staten" og "Lovene". Den beskrivelse er siden dengang blevet brugt som drejebog for enhver despot in spe.Som verden ser ud i dag, er der mange sådanne despoter, der forsøger at sælge budskabet "Følg mig...", lige fra USAs Donald Trump over Ruslands Vladimir Putin, Nordkoreas Kim Jung Un og til Kinas Xi Jinping.Med udgangspunkt i videnskabsteoretikeren Karl Poppers hovedværk "Det åbne samfund og dets fjender" afdækker denne bog Platons drejebog for despoter, tyranner og diktatorer. Den gør det i håbet om at vi kan undgå at blive suget ind i deres udemokratiske drømme om lige præcis deres "gode samfund".

Sovjetistan er en anderledes rejseskildring fra Asiens ukendte hjerte om uforglemmelige menneskelige skæbner, storslåede landskaber og ikke mindst dramatisk verdenshistorie. De fem tidligere sovjetrepublikker Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan blev alle selvstændige, da Sovjetunionen gik i opløsning i 1991. Disse historiske lande, der engang lå langs Silkevejen, blev i det 20. århundrede omdannet efter kommunistiske idealer. I 2016 har landene været selvstændige i 25 år, men hvordan har de udviklet sig siden da? Og hvor tungt vejer arven fra Sovjet? Det er Erika Fatland rejst ud for at udforske. Med stor viden og fortælleglæde giver hun indsigt i de forskellige landes historie, samfund og mangfoldige kultur. Her i Centralasien eksisterer nomadeliv og gamle traditioner som bruderov og ørnejagt stadig side om side med hypermoderne byer, lukrative olie- og gasindustrier og ekstravagant nyrigdom. Nogle steder hersker demokrati og andre steder diktatur med farverige og storhedsvanvittige tyranner i spidsen. I SOVJETISTAN tager Erika Fatland læseren med på en rejse ind i en verden, der er ukendt for selv de mest garvede globetrotter. De fem tidligere sovjetrepublikker Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan blev alle selvstændige, da Sovjetunionen faldt fra hinanden i 1991. I 2016 har de været selvstændige i 25 år. Hvordan har disse lande udviklet sig siden da? Det har Erika Fatland sat sig for at udforske. Med empati og stor fortællerglæde giver hun indsigt i landenes historie, kultur og samfund. En gang lå disse lande langs Silkevejen. I det 20. århundrede blev de omdannet efter kommunistiske idealer. Her i Asiens hjerte lever gamle traditioner som bruderov og ørnejagt stadig. På ruiner af det sovjetiske samfund er i dag fremvokset hypermoderne byer og olie- og gasindustri, sine steder hersker demokrati og andre steder diktatur med storhedsvanvittige tyranner i spidsen. I SOVJETISTAN møder læseren uforglemmelige menneskelige skæbner, storslåede landskaber, dramatisk verdenshistorie, fortvivlelse og håb.