Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Digtsamling

Her finder du spændende bøger om Digtsamling. Nedenfor er et flot udvalg af over 148 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Helene Thybo Jørgensen
    140,95 kr.

    Rester af fortvivlelse er en bog om queer kærlighed og udfordringerne man møder undervejs. Det er en bog om at møde den rigtige person på det forkerte tidspunkt.Det er om at møde en person man ser gennem rosenfarvede briller, og som man ved vil efterlade en til at samle fragmenterne af den person du var engang alene.Den binder de rå følelser af passion, kærlighed, panik og sorg sammen i bog.At skrive bogen har hjulpet forfatteren igennem break-ups, og håbet er at den også kan hjælpe læseren. I en tid hvor mental sundhed fylder mere end nogensinde før vil bogen være med til at give indsigt i hvordan unge mennesker har det og hjælper med at navigere kærlighedens verden.

  • - Digte om Corona, klima og andre globale kriser
    af Rune Engelbreth Larsen
    128,95 kr.

    EGOSAURUS er Rune Engelbreth Larsens fjerde digtsamling, og denne gang er de sammenhængende temaer Corona og de andre globale kriser: klima- og naturkrisen. essayistiske og historiefortællende digte med rim og rytme ...

  • af Niels Henrik Hooge
    148,95 - 248,95 kr.

    I Teaterstykker og dramatiske fragmenter udbreder Niels Henrik Hooge det miljø- og bæredygtighedslitterære pionerprojekt til nutidsdramatikken, han startede med de filosofiske digtsamlinger Grøn nation og Miljødigte. Først følger teatertrilogien om populisme med komedierne Prisuddelingen, Euroxit og Landmandsliv om henholdsvis planlægningen og udvælgelsen af vinderen af den litterære del af den første årlige Amerika først-prisuddeling, The Amfies, de europæiske landes udtræden af Den Europæiske Union og konflikterne mellem det økologiske og industrielle landbrug. Med i bogen er også de historiske dramaer Regine og 1789 og det dramatiske digt Flyrejsen eller den guddommelige tragedie samt andre tekster, der optræder i grænseområdet mellem drama og lyrik.

  • af Viggo Madsen
    148,95 kr.

    Digteren Viggo Madsen (f. 1943) har i over 50 år udgivet en lang række digtsamlinger, noveller og romaner. Forfatterskabet spænder vidt, fra den modernistiske roman Brandmand på to hjul (1966) til den seneste prosasamling Vejen er målet (2020). I de senere år har Viggo Madsen særligt beskæftiget sig med haikudigte, hvilket der indtil nu er kommet tre samlinger ud af: Haiku for enhver (2016), Haiku for fremtiden (2018) og Haiku til lyst og i nød (2019). Denne gang præsenterer Viggo Madsen hele to haikusamlinger i en bog. Læst fra den ene side hedder den Original, vedkommende – og nu med vrinsk. Læst fra den anden side hedder den Sig selv sat på hovedet! Som titlerne antyder, er der tale om en vild, varieret, eksperimenterende og nysgerrig fortolkning af haikugenren. Om forfatterenViggo Madsen, Istedgadedreng, blev efter Oehlenschlägergades Skole oprykket til mellemskole og gymnasium på Vestre Borgerdyd, Helgolandsgade, lige bag Hovedbanen, og drog efter endt eksamen i 1962 med bumletog til Lemvig med en køjesæk i den ene hånd og en tyvekilos skrivemaskine i den anden for at påbegynde en bibliotekaruddannelse ved Lemvig Centralbibliotek, men med den skjulte ambition at blive digter. Hvilket jo så også lykkedes. Debuterede i 1966 med collageromanen Brandmand på to hjul på avantgardeforlaget Arena – i dag noget af en kultbog for kendere. Har siden udgivet en lang række bøger, mest digte, men også en række novellesamlinger.

  • af Esbern Juhl
    74,95 - 131,95 kr.

    Langt hovedparten af de 72 digte, der udgør Klokkerne, er ganske korte digte. Mange af dem leder automatisk tankerne hen på den japanske haikutradition. Digtsamlingen præges dog i høj grad af ordspil og finurlige vendinger, hvilket i flere tilfælde er med til at udfordre læserens fantasi. Selv om humoren er generelt betegnende for Klokkerne – eksempelvis et kendt ordsprog i en ny sammenhæng – er der også plads til alvorlige temaer af mere eksistentiel karakter.

  • af Ezize Gerdenzeri
    74,95 - 148,95 kr.

    Digtsamlingen I mit hjerte begyndte at tage form, kort efter Ezize Gerdenzeri begyndte med at læse dansk på sprogskolen. Hans første redaktør og rådgiver var således hans skolelærer. I 2005 blev han medlem af Dansk Forfatterforening. Siden 2005 har han sammen med kollegerne deltaget i flere poesilæsninger rundtomkring i Danmark. I 2014, da den militante islamistiske terrorgruppe Islamisk Stat udførte folkedrab på ezidierne i Shengal-provinsen i det nordlige Irak, genoptog Ezize Gerdenzeri arbejdet med digtsamlingen. Over 10.000 ezidier blev dræbt, 6.500 ezidikvinder blev bortført og solgt som sexslaver, over 500.000 ezidier blev drevet på flugt fra deres forfædres land. Ezize Gerdenzeri skriver på dette tidspunt, at ”Shengal er et bjerg og bjerget går aldrig i døden”. Men desværre ligger Shengal endnu i ruiner, og ezidier fra Shengal bor i flygtningelejre.I I mit hjerte får læseren et unikt indblik i den sorg, smerte og længsel, der bor i enhver fordreven sjæl.

  • af J.M. Solstorm
    105,95 - 138,95 kr.

    Ud over afgrunden med åbne øjne er en digtsamling om kærlighed, teknologifrygt og ensomhed i en digitaliseret verden.Mennesket er et finurligt dyr.Det eneste dyr, der kender til sin egen død og alligevel lever videre.Ud over afgrunden med åbne øjne handler om de aspekter af livet, hvor vi står på kanten af afgrunden og bliver ved med at marchere, fuldt bevidste om følgerne. Digtene handler om de smukke, men til tider også forfærdelige konsekvenser ved dette menneskelige træk og fungerer samtidig som en skarp kommentar til teknologiens bagsider.Uanset om afgrunden er digitaliseringen af menneskelige relationer, klimakrisen, romantiske eventyr eller det, vi kan blive, hvis vi overkommer vores globale problemer, marcherer vi videre.Spørgsmålet er hvorfor?I selvtilbedelsens tidsalder er mennesket sovset ind i feedback-algoritmer, løfter om fremtiden og eksistentielle trusler. J.M. Solstorm tager læseren hele vejen fra drømmekøkkenet til slaverne i diamantminen, fra universets ophør til fordums kys og kærestesorg.Digtene behandler den menneskelige nutid og fremtid dystopisk, de stiller store spørgsmål og maler billeder der fungerer som aggregat mellem galaktiske tragedier og hverdagens banaliteter, hvor håbet for mennesket synges som et omkvæd.Poesien bruges som prisme, hvorigennem vi kan kigge på os selv, i en verden der forandrer sig med eksponentiel hast.Det er forfatterens opfattelse at digteren har rollen som mennesket i flokken der stiller sig udenfor, for at pege på fællesskabet og stille spørgsmål, der dog ikke nødvendigvis er formuleret som sådan. Solstorm ønsker at provokere læseren til at tage stilling i en verden af valg med globaliserede konsekvenser. Stilen er derfor tilgængelig, provokerende og direkte.Om forfatterJ.M. SolstormJeffrey McCammon Solstorm er født i 1986 og er opvokset i Herlev.Han har leget med ord, siden Halfdan Rasmussens ABC blev læst som godnathistorier i børneværelset, senere som sangskriver og nu som digter.Det lå ikke nødvendigvis i kortene, at Jeffrey skulle udgive poesi, da han i 9. klasse droppede ud af folkeskolen for at blive musiker. For den, dengang, 15-årige dreng, var poesien noget esoterisk, der blev brugt til analyse i skolen, hvilket gav ham stor antipati for klassisk digtning. Derfor har han i dag et udtalt ønske om at præsentere en poesi, der er tilgængelig og anti-elitær.UD OVER AFGRUNDEN MED ÅBNE ØJNE er hans debut.E-bogen er lavet i fixed format

  • - Digte og Fotografier
    af Kim Sindberg
    148,95 kr.

    49 umulige digte og 15 umulige fotografier der kredser om 64 umulige situationer.

  • af Anne-Marie Hüttel
    82,95 - 123,95 kr.

    En kvinde – ung i sjæl og sind – fortæller om sit liv som fragmenter fra en dagbog.At skrive er forfatterens hjerteblod – pulserende og nærværende. Ordene er et vigtigt omdrejningsdrejningspunkt i hendes verden. Den blå lupin fortæller digte fra hverdagens oplevelser hen over tanker og følelser – kort sagt, intet er hverken for stort eller småt til at fange hendes opmærksomhed, således beskrives coronaens indtog også i denne samling.

  • - Uperfekt perfekt eller perfekt uperfekt
    af Stephanie Riis
    63,95 - 128,95 kr.

    Tankemylder indeholder moderne digte, der er skrevet ud fra et uperfekt perfekt eller perfekt uperfekt virvar af forvildede tanker, råt nedskrevet i nuet. De omhandler alt mellem himmel og jord.Kærlighed, venskab, tomhed, livet, endestationen, forundring og forvirring.Nogle giver mening, andre gør ikke...Et virvar af tanker, et enkelt blik, en følelse, endda en fremmed person kan udløse en hel historie, som du lige nu er begyndt at udfolde.

  • - Digte
    af Ib Ulbæk
    101,95 - 148,95 kr.

    I begyndelsen var sporet, aftrykket af en eksistens tabt af syne. Men selv om sporet kan føre væk fra dig, så kan det også føre dig til den mistede i håbet om en genforening. Kærlighedsforhold er ikke blot at vinde sin elskede og så være forenede for altid eller et brud for altid, men kan også være en kamp for at genvinde den tabte. Livet sætter sine spor.Sporene til og fra, nærhed og fravær, gennemløbes i digtsamlingen Spor af dig eksistentielt, filosofisk og sprogfilosofisk.

  • af Niels Vogel
    82,95 - 273,95 kr.

    "Digte i tiden" er en samling af 83 digte om stort og småt, om det sande og det falske, om det smukke og det grimme, om det gode og det onde. Kort sagt: om alt mellem himmel og helvede. Skrevet med let hånd og et glimt i øjet.Digt nr. 18:EVOLUKREATIONDarwin sagdeat mennesket har udviklet sigfra aberneGud sagdeat han selv havde skabtmennesketTo holdningerder står stejltover for hinandenMåtte mantil fremme af husfredeni verdenforeslå et kompromisMennesket er en efterabningskabt i Guds billede

  • af Josefine Graakjær Nielsen
    198,95 kr.

    Josefine Graakjær Nielsens digtsamling Jeg savner dit døde hår er en skriftmontage; stof organiseret i åbne sætninger. Digteren er ikke til stede – er ikke et unikum men en samplende og samlende instans, der skriver en kollektivitet frem gennem brudstykker af samtaler. De forskellige spor rummer fragmenterede bevidsthedsstrømme om byen, familien, den elskede, de intellektuelle og de psykisk udfordrede.Det er en skrift, som konstant begynder, men ikke ender, går i stå, tages op igen, eller kun består af onelinere. En poetisk collage af sætninger, som et folkeligt oprør mod en på overfladen aldrig tøvende, neoliberal identitetsproduktion. Et oprør mod sammenhæng, overflade, ensretning.Jeg savner dit døde hår er Josefine Graakjær Nielsens tredje udgivelse, og indeholder tegninger og grafiske værker af Kaspar Bonnén & Morten Schelde.

  • - En digtsamling
    af Nikoline Elkjær
    188,95 kr.

    Løbetid er en digtsamling, som rummer et helt følelsesregister af et ungt og impulsivt liv. Digtene i bogen optræder i et tidsforløb, afspejlet af sæsonernes skifte. På samme måde som skovbunden skifter farve, og træernes blade spirer, vokser og falder af, vokser og brister et hjerte. Løbetid gemmer på længsel, forløsning og en berusende virkelighedsflugt. Bogen kulminerer i en metareflektion og indkapsles af fortid, nutid og fremtid.“Der er noget magisk over sommernætternes luftige regn.At falde i søvn under trækronernes våde længsel.Duften af nattelige lystigheder, en aften i juni.Lilla skær og frisk vindRammer min kind, på den anden side af det åbne vindue,som et livskys.”“Hun er så smuk når hun skyller sigI sine gyldne safter.Synger dagen en sang,Hun vrider sig vildt og voldsomt ved solopgang.”“Det er svært at forstå, at hele verden kan falde sammen midt i sæsonens køligere skifte,Når alting var varmt i går.Jeg må snart lære det,måske jeg ved bedre til næste år.”

  • af Ann R. Sørensen
    97,95 - 133,95 kr.

    Denne digtsamling handler om det essentielle, der gør, at livet er værd at leve. Der er humor i, men også selvreflekterende digte, som ofte betyder, at læseren må læse digtet et par gange. Ikke alt i denne digtsamling kan forstås, så der er lidt for enhver smag. Uddrag af bogen VERDENSBORGER Det handler om at finde sig selv i folkemængden. VI ER Vi er alle sammen mærkelige på vores egen unikke måde. Det er den evige gåde. KÆRLIGHEDEN ER Kærligheden er det dyreste rige, men det billigste i drift. Om forfatteren Ann R. Sørensen (f. 1980) er født og opvokset i Horsens. Hun har tidligere udgivet digtsamlingerne Udbrud, Gennembrud, Solkælderen og På kanten af skønheden.

  • af Manne Tuomenoksa
    148,95 kr.

    Manne Tuomenoksa (f. 1973) er en finsk digter. Tidligere har han udgivet tre digtsamlinger og en aforismesamling, som vandt Mirkka Rekolaprisen i Finland, i 2017.Aforismesamlingen her er oversat til dansk af Louise Siltan. Længslens grå fornyer den moderne lyriske aforisme. Den centrerer sig omkring tekstens tilblivelse, samt spørgsmål og udfordringer omkring forfatterskabet.

  • - En dansk digtsamling
    af Chris Troels Pedersen
    158,95 kr.

    Syrenernes palads er en digtsamling, der symboliserer en lang jagt efter sandhed, både i de sene aftener og de tidlige morgentimer. Digtene er resultatet af et åndedræt levet og et liv erfareret. Livet er alsidigt, skønt et øjeblik – dødeligt det næste. Vi må alle huske på, hvorfor vi bliver ved med at eksistere og komme til overensstemmelse med det, som det vil sige at være menneskelig. Digtene takler en lang række emner fra kærlighed til politik. De forholder sig til samfundskritiske emner, men også til det håbefulde og kærlige omkring os, hvad det vil sige at elske, kønsidealer og at gro op. Digte er et kort spejl ind i en anden sindsstemning eller realitet. De tillader os for en kort stund, at sætte os i et andet sted, en anden sindsstemning og derved at betragte os selv og komme til andre indsigter end ellers. Bogen indeholder mange billeder af natur, for at give dig nogle små detaljer, at betragte som du perspektiverer over det du læser, og for at du forhåbentlig også nyder at betragte alle de små detaljer og glæder vi normalt mister synet af i en travl hverdag. Så tag en kop kaffe, åben vinduet og tag benene op.

  • - En samling af digte om en usædvanlig tid
    af Kamilla Skautrup Vendelboe
    98,95 kr.

    #Corona er en samling af digte om coronapandemien. Digtene skildrer hændelser, følelser og tanker fra tidsperioden 11. marts til 31. december 2020 med forsigtigt håb og optimisme, hvor alt fra nedlukning, ensomhed og bekymringer til hverdagens små glæder beskrives med en lethed, som drager dig til at læse videre. Formålet?At huskeHuske, hvordan livet var i en tidsom på alle måder var stærkt usædvanlig

  • af Karin Margrethe Jensen
    89,95 - 123,95 kr.

    Mine sko er gået op i benenden er en digtsamling om en følelsesmæssig frigørelse, der råt for usødet fortæller om forfatteren og oplevede eksplosive perioder, når livet leves. Digtsamlingen tager udgangspunkt i egne oplevelser og observerede uforløste historier. Uddrag af bogen KÆRLIGHEDEN Kærligheden, du er trampolinen i mit kød og blod Du er livets høvding af verdens bjerge skabt af et utæmmeligt stofselv døden må smelte imens du består Du puster og rusker til gløderne i min brændeovn Er den røde rubin i mit smykkeskrin Din varme ånde på den smukkeste vinterdag hvor svaner flyver højt på himmelen duerne puster sig op i deres dueslaghvor giver du mig liv Om forfatteren Karin Margrethe Jensen er en kreativ kvinde, som bor i Roskilde. Hun har en evne til at forme tanker og historier til farverige digte. De metaforiske billeder påvirker læserens følelser, og straks hives man ind i en verden af bølgesus og dybe gletsjere. Digtsamlingen er hendes debut.

  • af Esbern Juhl
    89,95 - 123,95 kr.

    De 55 digte, der udgør Stilstand, kredser om emner som natur, byliv, kærlighed, længsel og tiden. For hovedparten af digtene gælder det, at de med ganske få ord forsøger at gengive en stemning, en finurlig situation eller en særlig handling. De mange ordspil og dobbeltbetydninger udfordrer læseren og skaber i flere tilfælde et humoristisk tvist. Dette uden at slække på digtsamlingens mere alvorlige karakter, som kommer til udtryk gennem temaer som livets genvordigheder og verdens forfatning. Uddrag af bogen Udspring Resten er historie kan man roligt sige om mammutjægeren der løftede sit blik I den frostklare nat slog det ham med et spyddet afbildet som tre stjerner på stribe Om forfatteren Esbern Juhl (f. 1974) er uddannet cand.mag. og har primært beskæftiget sig med kommunikation. Stilstand er hans fjerde udgivelse. Tidligere er udkommet Indkredsninger (2020), Vægten af omstændigheder og Domicilet og andre noveller (begge 2019).

  • - Miljøbevidsthed og økokulturalisme
    af Hans Henrik Hooge
    188,95 kr.

    Ligesom de to første fortsætter tredje bind af Niels Henrik Hooges filosofiske digtsamling Miljødigte linjen fra det miljø- og bæredygtighedslitterære pionerprojekt, han startede med den lyriske traktat Grøn nation. I bogens vision om et bæredygtigt kulturelt system tematiseres opgøret med verdenssynet hos de CO2-generationer, som i en menneskealder har domineret dansk kulturliv. Emner som natur- og kulturbeskyttelse, det økologiske gode og onde, faldende samfundsmæssige standarder, postkulturalisme, semantisk inflation, digterens rolle i samfundet, alternative fakta og aftrykket fra det underholdningsindustrielle kompleks går her igen. Samtidigt udbredes med færdiggørelsen af de to sidste komedier i teatertrilogien om populisme miljø- og bæredygtighedslitteraturprojektet fra lyrikken til dramatikken. Efter det satiriske stykke Prisuddelingen følger i dette bind komedierne Euroxit og Landmandsliv om henholdsvis Danmarks og de europæiske landes udtræden af Den Europæiske Union og konflikterne mellem det økologiske og det industrielle landbrug. Bogen indeholder også det dramatiske digt Flyrejsen eller den guddommelige tragedie.Uddrag af bogenSom grøn repræsenterer jeg verdeni dens helhedog alle dens enkelte dele.Alle de kommende generationer.Biosfæren, flora og fauna.Atmosfæren, havet og bjergene.Jeg bærer universetpå mine skuldre i det politiske system.Og i hele samfundet.Mine rettigheder består hovedsageligt af pligter.Ansvaret er uendeligt.Og derfor er min ydmyghed endnu større.Verden er alt, selv er jeg intet.Om forfatterenNIELS HENRIK HOOGE er jurist og magister i filosofi. Hans interesse for miljø og bæredygtighed går mange år tilbage i tiden og har manifesteret sig i aktivisme, samarbejde med en lang række miljøorganisationer i Danmark og udlandet såvel som i mange forskellige typer tekster.

  • - Digtsamling
    af Arne Nielsen
    98,95 kr.

    Baggrund for 'Tanker fra livets labyrint': At tale, skrive, handle er at give af sig selv.I alle mennesker er der en søgen efter at finde svar på livets store eksistentielle spørgsmål. Spørgsmål om liv og død, om mening med livet, når vi alligevel skal dø.I 'Tanker fra livets labyrint' prøver jeg at sætte fokus på nogle af livets mange spørgsmål og paradokser, som jeg aldrig kan få svar på, men som jeg til stadighed vender tilbage til og grubler over. At være menneske er som at være pendul i et ur, der svinger frem og tilbage. Vores livsrytme svinger mellem lys og mørke, godt og ondt, mening og meningsløshed, lykke og ulykke, håb og fortvivlelse.

  • af Karin von Schantz
    128,95 - 138,95 kr.

    Søges af Karin von Schantz. Længselsfulde søges-annoncer. Digtudgivelsen Søges består af 58 efterlysningsdigte. Digtene er en abstraktion over søges-annoncer og bringer poesi ind i en genre, der ellers kendes fra aviser, opslagstavler i supermarke- der og på biblioteker med mere.Digtene er en art verbale amuletter og besværgelser, et arkiv af samtidslængsler efter både fortiden, fremtiden, mellemtilstande og naturen. En insisteren på at lede efter og fremmane svar. Og spørgsmål.Forfatteren havde fra juni til oktober 2020 en visual poetry udstilling - med titlen Søges - på Rudolph Tegners Museum.

  • - Indre og ydre grænser
    af Ingrid Rathje-Kohn
    65,95 - 98,95 kr.

    En digtsamling, som indeholder et puslespil af minder fra et langt og broget liv med finurlige tankespil, som dukker op undervejs.Bogen er opdelt efter emner som: Erindringer, hjemstavn og natur, tidens og livets gang, børn, livsmod og skæmt, samliv og alder, fest og sorg, tro, sagn og eventyr, Sydslesvig, børnehaven og jul.Et hverdagsliv formet i rytmisk rimende lyrik.

  • af Nete Krøll
    82,95 - 123,95 kr.

    Naturens væld er en digtsamling, der handler om skønheden ved naturen i korte strofer, og den bringer dig gennem de fire årstider, især julen og vinteren, og den ønsker at bringe glæden ved strofer og litteraturens form videre ud til sine læsere for at give dem et skær af en uendelig historie om landskabet. Uddrag af bogen lad lyset stråle gennem en rudes glans i havens græs intet som en stjerne lyser i nattens væld der griber poeten vær min glæde når julestjernen er rød som julemanden vær som min hang til naturens smag af løv i efterårets greb intet som en smag af ordets hang til skov griber mit poethjerte intet som lyset der stråler gennem ruden er en stjerne værdig lad mit poethjerte gribe en læsers hang til skovens løvOm forfatteren Nete Krøll debuterede i antologien Fragmenter i 2010. Hun ønsker at viderebringe poesiens verden, der er i forandring hele tiden, og hun følger med ved at læse og lade næsten alt, som hun kommer forbi, inspirere hende til et digt.

  • - ord på Vejen
    af Edith Due Knudsen
    148,95 kr.

    Siden min tidligste barndom har jeg gjort observationer, undret mig og søgt svar. Mødet med andres ord og tanker formidler samhørighed. Det at skrive er for mig et værktøj til klarhed.Uddrag af bogenKÆRLIGHEDENer en GAVEsom forøgesi takt meddelingmed næstenOm forfatterenEDITH DUE KNUDSEN er født 1944 i Horsens. Hun er uddannet lærer og har undervist i Danmark og Folkerepublikken Congo. Var en årrække studerende ved en international esoterisk skole. Fokusområder: drama, dans, musik, sang, kunstnerisk virke og flere sprog. Hun debuterede i 2017 med Kosmopolit – aforismer og digte.

  • af Stjerna P. L. Tougaard
    94,95 - 127,95 kr.

    Efter længslenEfter længslenKommer frihedFriheden skabes af troenTroen på at drømme kan blive til virkelighedVirkeligheden skal fodres med positivitetPositiviteten bliver skabt i drømmeneDrømmene er det samme som længslenLængslen dræber positivitetenPositiviteten skal bevares i håbetHåbet giver lysLyset skaber håbetDerefter skabesFriheden

  • af Forlaget Lumizon
    46,95 - 88,95 kr.

    Jan Christiansen skrev digtsamlingen Rabalder i efteråret 2013 og foråret 2017.Digtene er skabt ud fra dagligdagen, samfundsbetragtninger og research om visdomspraksisser og videnskab.

  • af Freja Eriksen
    104,95 - 148,95 kr.

    Denne digtsamling sætter ord på de barrierer, der opstår, når man ikke føler sig set, hørt og forstået.Den har derfor relevans for de fleste af os, fordi den med vid, bid, smerte og humor beskriver, hvordan det føles, når man i mødet med andre oplever at stå på hver sin side af livet, kærligheden og ”systemet”.Gennem sine digte har forfatteren fundet frem til en udtryksform i håbet om at finde lyttende ører, der tilsyneladende ikke kunne eller ville forstå hende gennem almindelige samtaler – og som i stedet stemplede hende og puttede hende i kasser, hvor hun ikke hørte hjemme. Hvor der ikke blev levnet plads til at eksistere som det menneske, hun er, og hvor kerneværdien af hendes personlighed ikke fik det liv, den fortjener. Hvor også vejen i kærlighedslivet blev brolagt med forhindringer, og hvor følelsen af at være den eneste, som elsker i parforholdet, blev oplevet alt for ofte. Uddrag af bogenJEG ER HER STADIGMed frygten i mit hjerteligger jeg i mit mørkeste mørkeadskilt fra mig selv, mine tårermit lys og alt det jeg ikke forstodIngen ville gå bag om mine ordHøre hvad det var jeg sagde,gå over i mine skoi den dybe afgrund af mig selv,som jeg havde mistet Om forfatterenFreja Eriksen har skrevet digte stort set siden hun lærte at skrive. Som ganske ung udgav hun digtsamlingen Den anden side. Den blev skrevet under og efter en længere periode, hvor hun blev ”en del af systemet”. Dét system, som ikke kunne finde ”plads” til hende, fordi ingen mennesker kan puttes i systemkasser.Det blev en barsk rejse med mange involverede og mange ord, som aldrig førte til forløsning af nogen art.Freja måtte som følge heraf kæmpe og finde sin egen vej gennem livet. Det blev en til tider ensom jagt på det – for hende – gode liv. I dag sidder hun på 21. år i egen bolig, har gennemført flere uddannelser og er kommet sig selv meget nærmere.

  • af Hassan Chaachouh
    148,95 kr.

    Hassan Chaachouh har skrevet en poetisk og kontant digtsamling om sit liv. Med Palæstinensiske rødder har en opvækst i Danmark ikke altid været en dans på roser, hvilket han smukt beskriver i denne femfingrede digtsamling.”Verden imellem mine fingre” er en bog, som er en nødvendighed, når man taler om integration set fra den fremmedes synspunkt. Selvom Hasse er født og opvokset i Danmark, så er der tydelige skel og ar på sjælen i hans smukke digte.Kapitel 1 (lillefingeren): opvæksten i to verdener, et barn af to verdener, dermed lillefingeren.Kapitel 2 (ringefingeren): ankomsten til den anden verden. Det tvungne ægteskab.Kapitel 3 (langefingeren): kærligheden til hjemlandet, der har fået langfingeren af resten af verden.Kapitel 4 (pegefingeren): kærligheden til hustruen og sønnen, dem der bestemmer retningen af hans liv.Kapitel 5 (tommelfingeren): verden i dag, som præger alles liv.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.