Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Der er gået næsten tredive år, siden de tre Chadwick-børn ankom fra Kenya til The Keep i Devon for at bo hos deres bedstemor Frederica. Og selv om meget har ændret sig i deres liv siden da, er The Keep stadig den samme varme og trygge rede for hele familien.Nu er Fliss det nye overhoved på The Keep, og hun har svært ved at udfylde rollen efter sin elskede bedstemor. Mole er faldet godt til i sin nye familie, den engelske flåde, og Susanna er gift og mor til et lille barn.Uanset hvilke problemer, de tre støder på på deres vej gennem tilværelsen, ved de, at The Keep altid vil være rede til at byde dem velkommen.NYE MÅL er tredje og afsluttende del af Marcia Willetts trilogi om Chadwick-familien.»Fortællestilen og de følelsesladede undertoner er udsprunget af den klassiske engelske romantradition og kan minde om Rosamunde Pilchers KONKYLIESAMLERNE«, skrev Femina.
Bogen fortæller Londons fascinerende historie, og hvordan historiske og politiske strømninger har skabt byen, og hvordan magthaverne har formet og omformet den. Mens hovedstæder som Rom, Berlin og Paris er præget af kirkers, kongers og kejseres stærke hånd i byplanlægning, monumenter og arkitektur, kendetegnes Londons historie af talrige diskussioner om, hvordan byen skulle udvikle sig, og hvordan verdensbyens triumfer skulle vises frem.I middelalderen opstod der en konflikt mellem den økonomiske magt i City of London og den politiske magt i City of Westminster, og London blev først samlet i en storkommune i 1888. Konflikten kan stadig spores.Porten til verden fortæller også, hvordan Themsen har præget London. Floden var med til at skabe handelsbyen London og gjorde i moderne tid byen til hjerte i et verdensomspændende imperium, hvor solen aldrig gik ned.Bogen henvender sig til den historieinteresserede læser og den kulturrejsende, som gerne vil nogle spadestik dybere for at forstå historien, arkitekturen og monumenterne i en af verdens mest besøgte byer. Byen har en 2.000 år lang historie – fra romernes Londinium til nyliberalismens skyskrabere. Bogen tager læseren med tilbage til Romerrigets og middelalderens London, Reformationen og den nye anglikanske statskirke, pesten og den store brand i 1666, kolonitiden og væksten, verdenskrigene og genopretningen samt byplanlægningen og den globale pengestrøm. Det hele på godt og ondt.
Fans af Daisy Goodwin, Julian Fellowes og Agatha Christie vil elske denne serie om Mitfordmordene, der er bygget på virkelige forbrydelser og skildrer den virkelige Mitford-familie og dens seks excentriske søstre. Året er 1920 og Louisa Cannon drømmer om en vej ud af fattigdommens London, en by, der er hårdt mærket af den netop overståede verdenskrigs rædsler. Louisas redning bliver en ansættelse hos familien Mitford på Asthall Manor i Oxfordshire. Som kombineret barnepige og selskabsdame for de seks Mitfordsøstre får hun adgang til en helt ny og fortryllende verden. Især knytter hun sig til den eventyrlystne og smukke sekstenårige Nancy, den ældste af søstrene, der elsker detektivhistorier og brænder for at opleve verden uden for godset. Men da sygeplejersken Florence Nightingale Shore, der er guddatter til sin berømte navnesøster, myrdes på toget til Hastings, husker Louisa, at hun har set noget i det tog, der måske kunne være af betydning. Sagen vækker opsigt, og snart vikles både Louisa og Nancy ind i en mordgåde, der er lige så spændende, som den er livsfarlig.
PERFEKT JULELÆSNING, DER FØLES SOM EN KOP VARM KAKAO PÅ EN SNEKOLD DAG!Carmen føler sig fortabt. Stormagasinet, hvor hun hidtil har arbejdet, må lukke, og nu ved hun ikke, hvad hun skal gøre. Hun har i hvert fald slet ikke lyst til at flytte hjem til sin perfekte søster Sofia i hendes perfekte hus med de perfekte børn og det fuldkommen perfekte liv i Edinburgh.Sofia har ærlig talt heller ikke lyst til at byde Carmen velkommen. Hendes søster har altid været sarkastisk og umedgørlig. Men Sofia venter sig igen, boghandlen mangler hænder, og deres mors største ønske er, at de to søstre kommer bedre ud af det med hinanden. Måske skulle hun give Carmen en chance?På Sofias foranledning hvirvles Carmen snart ind i den gamle boghandels daglige trummerum. Det viser sig dog, at det vil kræve et sandt julemirakel at få den på rette kurs igen. Kan Carmen mon overraske dem alle denne jul? Og kan hun klinke skårene med de vigtigste mennesker i hendes liv: sin familie?Pressen skriver:"Jul i boghandlen er som en kop varm kakao med bourbon: varm, sød og med et overraskende twist.”– The Times“Colgans bøger er hjertevarme og fintfølende … Hver gang man læser en af hendes historier, får man følelsen af at have fundet nye familiemedlemmer.”– Book Reporter“Jenny Colgans herlige bøger er altid en fornøjelse at læse.”– All About Romance“Fuldkommen sublim ... Den har humor, kløgt, suspense og et fuldkommen gennemført trekantsdrama.– USA Today
Oplev skræddersyet elegancetilsat seneste nye street-design.Spis gourmetmad og rygende varme fish & chips. Dans til debedste DJ´s og se verdenskunstpå byens museer. Hop på en rød dobbeltdækkerbus og tag byen i brug. London svinger uafbrudtmellem klassisk og cool.Turen Går Til London dækker storbyen fra mondæne NottingHill i vest over Soho til EastEnd med modemarkeder,kunst og OL-by. Den udforsker Camden i nord og South Banks kulturliv langs Themsen. Se kort over alle bogens områder forrest i bogen. Suppler med Turen Går Til England & Wales.
Med sine meget succesfulde restauranter og bestselleren Ottolenghi: The Cookbook har Yotam Ottolenghi etableret sig som et af de mest interessante talenter i verden inden for madlavning og som madskribent. Denne eksklusive samling af vegetaropskrifter indeholder 120 originale retter, hvoraf mange i første omgang blev udviklet til New Vegetarian-klummen i magasinet The Guardian Weekend.Yotams madinspiration stammer fra hans middelhavsbaggrund og hans kompromisløse kærlighed til ingredienserne. Selv om han ikke selv er vegetar, er hans tilgang til vegetarkøkkenet aldeles original og innovativ og baseret på stærke og friske smagskombinationer. Bogen er inddelt i afsnit tilegnet grønt, auberginer, kål, ris og kornprodukter, pasta og bælgfrugter, rodfrugter, squash, løg, frugt, svampe og tomater, og bredden i farver, smagsvarianter og teksturer er usædvanlig.Fuld af inspirerende opskrifter og illustrereret af Jonathan Lovekins farverige madfotos er Plenty et must-have hos såvel kødspisere og vegetarer.Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/
Da Elizabeth Bennet møder den rige ungkarl Fitzwilliam Darcy, synes hun, at han er både arrogant og indbildsk. Da hun også bliver klar over, at han har stukket en kæp i hjulet for hendes søster Janes kærlighed til hans ven Bingley, vokser hendes modvilje til direkte afsky.Men hvad hun ikke ved, er, at mr. Darcy meget mod sin vilje er blevet betaget af hendes kønne øjne og kvikke tunge, og at denne betagelse er ved at udvikle sig til en meget alvorlig forelskelse.Stolthed og fordom er en af verdenslitteraturens store kærlighedsromaner og en gnistrende satire over sladder og snobbethed i samtidens engelske middelklasse, hvor en mors eneste ambition var at få afsat sine giftefærdige døtre så fordelagtigt som muligt.Romanen er filmatiseret adskillige gange og foreligger med denne nyoversættelse på dansk i en uforkortet udgave.
INGEN KAN HOLDE PÅ EN HEMMELIGHED TIL EVIG TID. London, 1945. Englands befolkning holder vejret, mens Overhuset voterer om det er Harry eller Giles, der er den retmæssige arving til Barrington Shipping Line. Harry vender tilbage til Amerika for at promovere sin nyeste roman, mens Emma leder efter en lille forsvunden pige, hvis sande identitet for alt i verden skal holdes hemmelig. Parlamentsvalget står for døren, og Giles skal forsvare sit sæde i Underhuset men bliver chokeret, da han opdager, hvem modkandidaten er, og i sidste ende bliver det Sebastian Clifton, der må afgøre sin onkels skæbne. En velbevaret hemmelighed er tredje bind i Clifton-krøniken, en episk fortælling om magt, forræderi og familiebånd. ?Førsteklasses håndværk.? - Weekendavisen om Clifton-krøniken
Mægtigere end sværdet er femte bind i Jeffrey Archers stort anlagte Clifton-krønike, en episk fortælling om familierne Clifton og Barrington og om magt, intriger, kærlighed og forræderi. En IRA-bombe eksploderer om bord på skibet MV Buckingham på dens jomfrurejse over Atlanten, og der er stor uvished om, hvor mange af passagererne der omkommer. Harrys kone, Emma, der er bestyrelsesmedlem i Barrington Shipping, er stærkt optaget af konsekvenserne af IRA's angreb på MV Buckingham, og det skaber uro i bestyrelsen. Hun har nemlig ikke kun venner. Harry Clifton, der har etableret sig som bestsellerforfatter, starter en kampagne for at få forfatteren Anatoly Babakov løsladt fra et fængsel i Sibirien. Men han bringer dermed sit eget liv i fare. I London er Emma og Harrys søn Sebastian i fuld gang med sin karriere hos Farthing's Bank og har netop friet til den smukke, unge amerikaner, Samantha.
Her var en mand er sidste bind i Clifton-krøniken. Jeffrey Archer afslutter den medrivende saga om familierne Cliftons og Barringtons turbulente liv. Den verdensberømte forfatter Harry Clifton er i fuld gang med at skrive sit næste store værk, mens hans hustru, Emma, afslutter sine ti år som bestyrrelsesformand for Bristol Royal Infirmary. En uventet telefonopringning spænder imidlertid ben for dén plan. Sebastian Clifton og lady Virginia er meget imod deres vilje nødt til at opsøge gamle bekendte i fængslet. Giles Barrington er på vej ud af politik. Nye vinde blæser i England, og Giles må så småt indstille sig på et mere almindeligt familieliv sammen med sin østtyske kone Karin. Lady Virginia er til gengæld helt på vej ud af landet for at undslippe sine kreditorer, men så dør hertuginden af Hertford, og lady Virginia får en lys idé.
At blive voksen i medgang og modgang – det er noget, journalist og forfatter Dolly Alderton kender til. Igennem sine klummer i Sunday Times, Daily Telegraph og Marie Claire, og hitpodcastet The High Low, har hun kastet sig hovedkulds ud i datingkulturen i en digital tidsalder, venskaber som de ser ud i starten af voksenlivet, kampen for at få sig en karriere og en plads i verden. I denne bog fortæller hun levende og sjovt om at blive forelsket, om ikke at være forelsket nok i sig selv, om katastrofale fester med Rod Steward-tema, om at blive droppet og om at opdage, hvor vigtige venskaber er, når man skal finde vej i tilværelsen. Alt hvad jeg ved om kærlighed er en underholdende og indsigtsfuld, feministisk og hjertevarm debut fra en britisk stemme, der ifølge flere anmeldere er Englands nye Caitlin Moran, en Norah Ephron for det 21. århundrede. Hun væver personlige fortællinger, skarpe observationer, lister, opskrifter og vignetter sammen til en historie, der vækker genklang hos kvinder i alle aldre om en tid i livet, hvor alt stadig er udefineret og åbent. Dolly Alderton er en britisk prisvindende journalist og skriver for flere af landets største dagblade, heriblandt Sunday Times og Daily Telegraph. Hun er derudover vært for The High Low, en podcast som ugentligt dækker nyheder og popkultur, og som igen og igen topper de europæiske hitlister.
Harry Clifton, som har byttet identitet med sin omkomne kollega, Tom Bradshaw, bliver anholdt for overlagt mord, da han går fra borde i Amerika. Hjemme i England nægter Emma Barrington at tro på, at Harry omkom, da hans skib blev torpederet af tyskerne, og hun rejser til New York fast besluttet på at finde den mand, hun skulle giftes med. Anden Verdenskrig er for alvor brudt ud over Europa, og Giles Barrington melder sig ind i hæren og bliver sendt til Nordafrika for at kæmpe mod de tyske tropper. FADERENS SYNDER er andet bind i Clifton-krøniken, en episk beretning om krig, kærlighed og familiebånd. "Lige som man sidder og forventer, at alle de løse ender vil samle sig i en elegant sløjfe, smider Archer en bombe i sidste afsnit på sidste side ... Hvis jeg var dramachef på BBC, ville jeg planlægge første sæson nu." - Spectator
Uhtred af Bebbanburg - en legendarisk kriger, beundret som allieret og frygtet som modstander - har generobret sit fædrene hjem. Det er dog ikke længe, han kan nyde sin sejr, da han bliver truet fra alle sider af både nye og gamle fjender. I Mercia er der oprør i luften, da kong Edward forsøger at få kontrol. I Wessex prøver rivaliserende parter at finde den næste konge. Og over hele landet fortsætter invasionen af nordboerne. Atter engang er Uhtred splittet. Enten skal han kæmpe på det, han betragter som den forkerte side, eller også skal han stå ansigt til ansigt med en af sine største fjender. Igennem årtider har Uhtred stået midt mellem hedninge og kristne, mellem sakserne og vikingerne, mellem den gamle verden, han blev født ind i, og den nye verden, han voksede op i. I takt med at forandringens vinde blæser, vokser presset på Uhred som far, som politiker og som kriger som aldrig før.
Den storslåede fortælling om Harry Cliftons liv begynder i England i tiden efter Første Verdenskrig. Harry vokser op i den fattige del af Bristol med en hårdtarbejdende, enlig mor og historien om en far, der blev dræbt under krigen. Harrys far arbejdede på havnen, ligesom Harrys onkel gør nu, og som Harry selv vil gøre den dag, han bliver færdig med skolen. Men Harry har et uventet talent, som fører ham en anden vej, og han bliver tilbudt et stipendium på en eksklusiv drengeskole. Gradvist får Harry dog fortalt historien om, hvordan hans far virkelig døde at vide, og den frygtelige sandhed får Harry til at sætte spørgsmålstegn ved alt. Er Harry søn af Docker Arthur Clifton, eller er han den uøgte søn af arvingen til Barrington Shipping Line? Da Anden Verdenskrig bryder ud må Harry træffe en vanskelig beslutning: Skal han takke ja til tilbuddet om en plads på Oxford University eller skal han lade sig hverve af flåden og kæmpe mod Hitlers Tyskland? Clifton-krøniken er en fængslende saga om kærlighed, tab, svigt og ambitioner, der fører læseren fra Bristols baggyder, til New Yorks gademylder, til Stalins Rusland
To unge, elegante gentlemen ankommer en junidag i 1901 til godset Manningham i det sydlige England. Den ene er lord Albert, som vender tilbage fra sin ingeniøreksamen i Dresden for at blive slægtens overhoved. Den anden er Sverre, og de har bestemt sig til et liv sammen. Der er gået mange år, siden Sverre og hans brødre, Lauritz og Oscar, voksede op i en fattig fiskerfamilie i Vestlandet i Norge. Deres usædvanlige tekniske begavelse førte dem til datidens fornemste eksamen som diplomingeniører fra universitetet i Dresden. Lauritz vendte tilbage til Norge, Oscar forsvandt til Tysk Østafrika – og Sverre befinder sig nu med sin elskede lord i det sydlige England, hvor hans kunstneriske talent blomstrer. De to gentlemen bevæger sig også blandt Londons kunstnere og bohemer, og den frigjorte Bloomsbury-gruppe sætter sit aftryk på både tiden og Sverre. Men på samme måde som første verdenskrig slog hele tilværelsen i stykker for Lauritz og Oscar, rammes nu Sverre og Albert. Deres verden af skønhed og kunst forvandles til et helvede. DANDY er andet bind i Jan Guillous romanserie om 1900-tallets Europa.
George Orwells klassiker nyoversat for første gang siden den oprindelige udgivelse i 1949. "Den, der kontrollerer fortiden,kontrollerer fremtiden;den, der kontrollerer nutiden,kontrollerer fortiden." Alt hvad du tænker og gør, registreres og rapporteres til Tankepolitiet. Det er år 1984. Winston Smith bor i Oceanien, hvor Partiet og den allestedsnærværende Big Brother overvåger borgerne ned til mindste detalje. Winston arbejder i Ministeriet for Sandhed, hvor han redigerer gamle dokumenter og aviser, så historien altid fremstår i overensstemmelse med Partiets sandhed. Men Winston længes efter frihed, og han opdager hurtigt, at den trang er livsfarlig.?1984 er et stærkt forsvar for tankens frihed, og George Orwells dystopi er mere aktuel end nogensinde.
Tag med Ken Follett til 1100-tallets England, hvor borgerkrigen raser, og befolkningen lider under skiftende regenter og brutale herremænd. I den lille by Kingsbridge kæmper driftige mænd og kvinder for at gøre byen til en travl handelsby og bygge en mægtig katedral, mens stærke kræfter gør, hvad de kan for at spænde ben for dem. »En mesterlig middelalderoman«. – Jyllands-Posten Jordens søjler udkom i 1989 og har solgt mere end 25 millioner eksemplarer på verdensplan. I 2007, næsten 20 år efter, kom den længe ventede fortsættelse Uendelige verden, og i 2017 blev trilogien afsluttet med romanen Den evige ild.
En ny generation af familien Lauritzen er i centrum. Lauritz’ yngste datter, Rosa, er ansat i forsvarets efterretningstjeneste. Hun tilhører dermed den lille kreds i samfundet, som ved allermest om krigen. Hendes søster, Johanne, arbejdede allerede fra begyndelsen af krigen som kurér for den norske modstandsbevægelse. Nu befinder hun sig i Stockholms illegale verden af spionage, svigt og forræderi, rekrutteret af den engelske spion- og sabotageorganisation SOE.Efter en række spektakulære operationer får hun ansvaret for den største og vigtigste: at redde Norges jøder på flugt fra holocaust. Englændernes kodenavn for Johanne er Blå Stjerne. BLÅ STJERNE er femte bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous roman serie om 1900-tallet. Tiden er den samme som i IKKE AT VILLE SE, men vi møder en helt anden og sjældent skildret side af Anden Verdenskrig. ”Jan Guillou skriver medlevende, underholdende og humoristisk tilsat en sej agent, som vi kender fra Hamiltonserien. At helten denne gang er Hamiltons kvindelige modstykke er uimodståeligt. Især fordi forfatteren beskriver Johanne troværdigt, charmerende og loyalt og burde alene af den grund have seks stjerner. Den sidste må dog vente til serien er slut. Men heldige den, der også har de fire første bind til gode.” Nordjyske Stiftstidende ★ ★ ★ ★ ★ ”… Jan Guillou [er] på suveræn hjemmebane, når han skildrer Stockholm som spionagens myretue, og når han med kølig pen beskriver nazisternes afstumpede voldtægts-orgier. 'Blå Stjerne' er mere action end historietime - og det er slet ikke så tosset.” Ekstra Bladet ★ ★ ★ ★ ” glimrende og eftertænksomhedsfremkaldende underholdning.” Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★
Kongernes sværd er 12. bog i Cornwells populære vikingeserie om Uhtred og sakserne.Et løfte bandt Uthred til kong Alfred. Et løfte bandt ham til Æthelflaed. Og nu vil et løfte tvinge ham væk fra sit fædrene hjem, som han har kæmpet så hårdt for at genvinde. For Uthred har svoret, at når kong Edward dør, vil han slå to mænd ihjel. Og nu ligger Edward for døden. Sammen med en lille gruppe krigere rejser Uthred mod syd og direkte ind i skiftende alliancer og kampen om kongedømmet, hvor han får brug for al sin styrke for at overvinde den stærkeste kriger af dem alle.Banen er kridtet op med to kæmpende konger og deres hære på hver side, og skæbnen har ført Uthred til London, hvor han endnu en gang skal stå forrest i kampen, der vil efterlade en konge sejrrig og en anden død."Bernard Cornwell skriver de bedste kampscener, jeg nogensinde har læst." - George R.R. Martin, Game of Thrones
London, 1813. Daphne Bridgerton er både intelligent og smuk – alligevel modtager hun kun ægteskabstilbud fra bejlere, hun ikke synes om. Men da hendes storebrors bedste ven, Simon Bassett, kommer til byen, forandres alt. Sammen kommer Daphne og den unge hertug på en snedig plan: Hvis de indgår en falsk forlovelse, vil den rette type friere måske endelig få øjnene op for Daphne, og samtidig vil de ægteskabsgale mødre fra byens øverste kredse forhåbentlig holde sig langt væk fra Simon, som ingen intentioner har om at gifte sig. Nogensinde. Men efterhånden som dagene går, bliver det sværere og sværere at holde styr på, hvad der er sandt og falsk. Otte søskende med fornavne i alfabetisk orden. Julia Quinns romantiske serie om Familien Bridgerton er verdenskendt og udkommer nu endelig i Danmark. Den ugifte hertug er første bind i serien.
To danske piger forsvandt sporløst på Englandsbåden i 1985. Mange år senere dukker et foto af dem op i en gammel kuffert hos en marskandiser i den engelske kystby Brine. Journalist Nora Sand, som arbejder i London for det danske blad Globalt, graver i historien og tager til Danmark for at undersøge pigernes brogede baggrund på en ungdomsinstitution. Snart vikles hun ind i en sag om en uhyggelig seriemorder, der afsoner en livstidsdom i det berygtede fængsel Wolf Hall. Begivenhederne tager fart, og Nora begynder pludselig at frygte for sit eget liv.Lone Theils er journalist og bl.a. korrespondent for dagbladet Politiken, bosat i London gennem 15 år. Pigerne fra Englandsbåden" er hendes første roman og inspireret af en virkelig hændelse, hvor nogle fotos af ukendte piger, taget på Københavns Hovedbanegård, pludselig dukkede op hos en amerikansk seriemorder."Den er en kandidat når "Årets Bedste Danske Kriminalroman" for 2015 skal kåres"- KRIMICIRKLENLone Theils er dansk korrespondent for Politiken, bosat i London.
LONDON, 1814. Den unge greve Anthony Bridgerton er en af de mest eftertragtede ungkarle i byen, men han er også berygtet for sin noget løsslupne livsstil og sin hang til fester og smukke kvinder. Derfor kommer det bag på alle, da han noget uventet beslutter sig for at gifte sig. Hans udkårnes storesøster, Kate, har imidlertid i sinde at gøre alt, hun kan, for at forhindre forlovelsen - og snart må Anthony sande, at det er Kate og ikke hans udkårne, der fylder hans drømme om natten. En uventet forelskelse er andet fritstående bind ud af otte i den verdenskendte romantiske serie om Familien Bridgerton. Den verdenskendte romantiske serie om Familien Bridgerton udkommer nu endelig på dansk. En uventet forelskelse er andet bind ud af otte. En uventet forelskelse findes også i en lydbogsversion, som er beriget med musik og lydeffekter. Versionen her er uden musik og lydeffekter.Familien Bridgerton får premiere som tv-serie hos Netflix i 2020.
Elleveårige Tilly har boet ovenpå sine bedsteforældres boghandel, lige siden hendes mor forsvandt, kort efter hun blev født. Ligesom resten af familien elsker Tilly at flygte ind i siderne på hendesyndlingshistorier. En dag opdager Tilly, at klassiske børnekarakterer dukker op i boghandlen gennem den magiske ’bogvandring’ – de træder ud af siderne og ind i virkeligheden! Sammen med Anne fra Grønnebakken og Alice i eventyrland begiver Tilly sig nu ud på en jagt på sandheden om, hvad der egentlig skete med hendes mor for alle de år siden, og hun får brug for alt sit mod, når hun træder ind i en verden fuld af eventyr og ukendte farer. Højtlæsning fra 7 år og selvlæsning fra 8-13 år
Lysets våben foregår i den lille fiktive by Kingsbridge i slutningen af det 18. århundrede og følger flere familier og mennesker, hvis liv bliver vendt på hovedet af industrialiseringen og alle de nye maskiner og den mekanik, der påvirker erhvervslivet og dagligdagen. Det fører til opgør, strejker, voldelig modstand og tvangsrekruttering til militæret.Den industrielle revolutions stridigheder og brutalitet intensiveres af en 23 år lang krig mellem Storbritannien og Frankrig – en krig, der når sit klimaks i slaget ved Waterloo.Pressen skriver: ”Topklasseunderholdning fra engelsk histories uudtømmelige skatkammer.”– Politiken om Aftentid og morgengry”En detaljerig fortælling om en voldsom tid.”– Femina om Aftentid og morgengry”Formidabel at lade sig opsluge af.”– Kristeligt Dagblad om Aftentid og morgengry
London, 1815. Selvom Sophie Beckett er datter af en jarl, er hun blevet degraderet til tjenestepige af sin stedmor. Derfor er hendes chancer for at snige sig ind til Lady Bridgertons maskebal minimale. Men gemt bag en maske kan ingen genkende hende, og da det lykkes, og hun møder den unge, flotte Benedict Bridgerton, føler hun sig som prinsesse for en aften. Desværre ved hun, at enhver fortryllelse ophører ved midnat … Benedict derimod kan ikke slippe tanken om den smukke, mystiske kvinde i den sølvfarvede kjole. Hvem var hun, og hvordan finder han hende igen? En fortryllende hemmelighed er tredje fritstående bind ud af otte i den verdenskendte romantiske serie om Familien Bridgerton. En tv-serie baseret på bøgerne har premiere på Netflix i 2020.
En mand findes bestialsk myrdet på en kirkegård. Kort efter findes det maltrakterede lig af en lille dreng. London-korrespondent Nora Sand har mistanke om, at begge mord har forbindelse til en celeber skilsmissesag mellem en dansk reality-stjerne og en russisk oligark, der slås om forældremyndigheden over deres søn. Men har Nora for en gangs skyld gabt over mere, end hun kan klare? Jagten på sandheden bringer hende ud i de allermørkeste afkroge af London, dér hvor sort magi hersker. Tredje bog i Lone Theils' serie om den danske journalist Nora Sand.
Netflix har i 2020 premiere på en tv-serie baseret på bøgerne. Penelope Featherington har altid været hemmeligt forelsket i sin bedste vens storebror, Colin Bridgerton. En dag opdager hun, hans allerstørste hemmelighed. En hemmelighed, der får hende til at tvivle på, om hun overhovedet kender ham.Colin selv er træt af kun at blive betragtet som en charmør – og træt af folks besættelse af sladderskribenten lady Whistledown, der tilsyneladende ikke kan udgive et eneste nummer af sit blad, uden at det indeholder sladder om ham. Men da han vender hjem til London efter en længere rejse, opdager han, at flere ting har forandret sig. Ikke mindst Penelope Featherington. En uundgåelig længsel er fjerde fritstående bind ud af otte i den verdenskendte romantiske serie om Familien Bridgerton.
Føl historiens vingesus i opfølgeren til Ken Folletts mest elskede roman Jordens søjler. Godt 150 år er gået, siden vi forlod indbyggerne i Kingsbridge, som er blevet en blomstrende handelsby. Men freden og velstanden trues af magtfulde mennesker med hver deres dagsorden – og af Hundredårskrigen og Den Sorte Død, som uundgåeligt også må komme til Kingsbridge. Jordens søjler udkom i 1989 og har solgt mere end 25 millioner eksemplarer på verdensplan. I 2007, næsten 20 år efter, kom den længe ventede fortsættelse Uendelige verden, og i september 2017 var Ken Follett tilbage med en ny stor roman, da den uafhængige opfølger, Den evige ild, udkom. Pressen skriver: »Et mesterværk i sin genre«. – Ekstra Bladet
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.