Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Forældre

Her finder du spændende bøger om Forældre. Nedenfor er et flot udvalg af over 143 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Sheila Heti
    144,95 - 262,95 kr.

    Hvordan skal et menneske leve – det spørgsmål har Sheila Heti beskæftiget sig med fra begyndelsen af sit forfatterskab, og i bogen her udfolder hun det i forhold til en bestemt problemstilling: Skal hun, der nærmer sig de 40, få et barn eller ej?"Moderskab" er en slags dagbog skrevet af en forfatter der helt grundlæggende er i tvivl om den form, hendes voksne liv skal have. Og som i stedet for at gøre hvad hendes krop, veninderne og kulturen tilskynder hende til – altså få et barn inden – sætter sig for at undersøge moderskabet fra alle tænkelige vinkler, for med åbne øjne at kunne træffe den beslutning, der er rigtig for hende."Moderskab" handler om identitet, parforhold, kærlighed, mødre, om konflikten og lighederne mellem at føde børn og skabe kunst. Men det er også en bog om livsvalg og om tiden – hvordan den går, og hvad der sker mens vi venter. En dristig, overrumplende, åbenhjertig bog som både litterært og eksistentielt går nye veje.

  • af Pelle Hvenegaard
    92,95 - 205,95 kr.

    "Kære Zoe Ukhona" er en fantastisk fortælling om hvor lykken og meningen med livet ligger, når man har været igennem en følelsesmæssig rutsjetur. Pelle Hvenegaard er på blind date med Caroline en smuk dansk sommeraften. En date som faktisk var tæt på at blive aflyst, men hvor noget som ligner skæbnen alligevel lader daten finde sted. Pelle Hvenegaard ved med det samme at Caroline - HUN skal være mor til hans børn!En stormende forelskelse gør det til en selvfølge, at de to skal stifte og skabe en familie sammen. Men som for flere og flere par - kom denne familie ikke så let endda. De var ufrivilligt barnløse! Efter flere mislykkedes fertilitetsforsøg, tager Pelle og Caroline beslutningen om at adoptere - en beslutning som skulle føre dem videre på den følelsesmæssige rutsjetur. Pelle Hvenegaard beskriver i bogen, på den mest ærlige, komiske, sørgelige og hjertevarme måde, hvordan han og hans kone skal igennem et adoptionshelvede, inden de kan låse op for døren til deres hjem på Christianshavn, med deres lille datter Zoe Ukhona på armen. Vigtigst fortæller bogen om partnerskab og hvordan man tackler livet når det ikke går som planlagt, men også hvilken ubeskrivelig glæde og lykke det er, når meningen med livet viser sig - når man endelig bliver forældre. Pelle Hvenegaard blev som barn verdensberømt for sin rolle som Pelle i Billie Augusts film " Pelle Erobreren". Pelle Hvenegaard er udannet journalist og har gennem flere år arbejdet som en fast del af TV-branchen på flere forskellige TV-kanaler. 

  • - En forældrehåndbog
    af Barbara Hoff Esbjørn, Sonja Breinholst & Bianca Munkebo Christiansen
    248,95 kr.

    Fri af angst er skrevet som en støtte til dig, der har et ængsteligt barn. Den beskriver angstens forskellige udtryk og viser, hvordan du kan hjælpe dit barn fri af en overdreven angst. Bogen giver en håndsrækning til forældre og andre voksne omkring det ængstelige barn. I let tilgængelig form giver den gode råd i forhold til at forebygge angst og give barnet mere mod. Forfatterne beskriver de grundlæggende principper for kognitiv adfærdsterapi trin for trin, så forældre, der haret barn i behandling, forstår, hvad barnet skal lære, og kan støtte det i de øvelser, det får med hjem mellem terapisessionerne. Fri af angst er en håndbog, hvor du kan slå op, hvordan du bedst kan hjælpe, når dit barn arbejder med en bestemt teknik. Bogens forfattere er psykologer med solid teoretisk og praktisk erfaring med behandling af børn i Center for Angst ved Københavns Universitet.

  • af Nina Lynggaard Jørgensen
    94,95 - 147,95 kr.

    Jeg er sååååååå træt af at høre på alle de forældre, der brokker sig over, at deres børn er kommet i teenagefasen. For hvad nu, hvis det i virkeligheden er omvendt? Altså at det ikke er teen- ageren, der kommer ind i en svær fase – men i virkeligheden ens forældre? Den tanke slog ned i hovedet på mig for et par år siden. Så besluttede jeg mig for at skrive mine tanker ned. Jeg fandt på et begreb, jeg kalder “Parentyfasen”. Jeg har lagt mærke til, at der efterhånden er mange voksne, der først får børn, når de kommer i 30’erne. Det vil sige, at når forælderene rammer overgangsalderen, sker der det uheldige, at barnet samtidig bliver teenager. Overgangsalderen hænger sammen med hormonforstyrrelser, tendens til humørsvingninger, søvnbesvær og meget mere. Lyder det ikke lidt som de samme symptomer, man ynder at hæfte på os teenagere? Ordet teenager bruges oftest negativt – og det vil jeg gerne ændre på. I Den lille håndbog om håndtering af vanskelige forældre kan du læse mine tanker om, hvordan man kommer igennem teenageårene uden alt for store skrammer. Og hvordan man kan lære at håndtere de forældre, der er hårdest ramt af de udfordringer, de står med i voksenlivet. Forældre er velkomne til at læse med. Bogen giver glimrende eksempler fra livet med en voksen i overgangsalderen (eller “Parentyfasen” – og som man kan læse, er der nok af situationer at referere til! Bogen er egnet som en kærlig gave til børn, forældre, bedsteforældre, lærere, konfirmander – og andre, som forsøger at forstå, hvorfor det indimellem slår gnister mellem to generationer under samme tag. Om forfatteren Nina Lynggaard Jørgensen (nu 16 år) har skrevet denne letlæselige, sjove og anderledes bog, hvor hun vender begreberne “teenagefase møder overgangsalder” lidt på hovedet i et underholdende sprog.

  • - en problemløsningsguide for forældre til børn mellem 3 og 8 år
    af Carolyn Webster-Stratton
    327,95 kr.

    Alle børn opfører sig uhensigtsmæssigt af mange forskellige grunde, nogle gange for ganske simpelt at teste hvor langt de kan gå eller for at få den opmærksomhed, som de higer efter. Forældre, der ikke er forberedte på det, kan reagere med vrede, som sandsynligvis mere vil forøge end løse problemerne. Eller de bliver overvældet af en følelse af hjælpeløshed.Denne meget nyttige håndbog giver retningslinier, som kan hjælpe forældre med at tage vare på mange af disse situationer. Du vil finde råd om:* Hvordan du tager hånd om din egen vrede og frustration.* Hvordan du hamler op med konkrete problemer i relation til ting som dårlig opførsel, løgn, afhængighed af tv, sengevæderi, tyveri etc.* Hvordan du får en god leg i gang med dine børn.* Hvordan du ved hjælp af ros og belønninger fremmer god opførsel.* Hvordan du skaber en god kommunikation med dit barn.De utrolige år er en praktisk guide, fyldt med eksempler på hverdagsproblemer og trin for trin-forslag til, hvordan de kan løses. Bogen er baseret på over 12 års detaljeret forskning med mere end 1000 familier involveret - tilligemed forfatterens personlige erfaringer som børnepsykolog, lærer og mor.Carolyn Webster-Stratton er leder af ´The Parenting Clinic´ og professor ved University of Washington.

  • - Den sunde vrede i familielivet
    af Frej Prahl
    167,95 - 237,95 kr.

    "Far er vred, og mor er skuffet." Sådan fordelte følelserne sig engang mellem et typisk forældrepar. I dagens børnefamilie ser det som regel mere broget ud. Ofte har mor svært ved at acceptere, når far bliver vred, og tit bliver børns frustrationer og indbyrdes skænderier betragtet som besværlige og forkerte. Mange af os vender vreden indad, så den bliver selvdestruktiv og i værste fald årsag til stress og depression."Aargh! Den sunde vrede i familielivet" tager udgangspunkt i, at vrede som følelse er en sund og vigtig byggesten for et godt selvværd. En travl og presset hverdag fremmer vredesudbrud, men det er vigtigt at give plads til vreden som sådan. Den sunde vrede er ikke giftig og indestængt, men renser luften og kan føre til en varmere og mere ægte relation mellem børn og voksne. Det gavner vores børn og parforhold, hvis vi lærer at vise følelser og håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde.Psykolog Frej Prahl trækker på cases fra sin praksis og deler ud af sin erfaring som løvefar. Lær at elske dit uperfekte familieliv, lyder hans opfordring. Du kommer helt sikkert til at skælde ud og miste fatningen igen – det er såre menneskeligt, men behøver ikke at være farligt for dig selv eller dine omgivelser.Frej Prahl, født 1988, er psykolog, parterapeut og foredragsholder. Han er forfatter til en lang række artikler og bogen "Tændt. Sex i parforholdet. Fra pligt til lyst." Medvirker som ekspert i forskellige radio og tv-programmer og har udviklet et onlinekursus for par, som ønsker at udvikle eller vedligeholde et godt parforhold.

  • Spar 10%
    af Jesper Juul
    223,95 kr.

    Familieterapeut Jesper Juul, og bl.a. forfatter til den internationale bestseller Dit kompetente barn, fortæller om børns behov for forældre, der viser vejen med et kærligt og konsekvent lederskab. Forældre som tager ansvar for relationen, skaber tillid, og som træffer beslutninger på familiens vegne - både de populære og de ikke populære.Jesper Juul gør os klogere på os selv og på, hvad der skal til for at blive mere autentiske forældre, som leder familien med personlig autoritet. Forældre, som er lydhøre, og som ikke krænker vores børns personlige integritet, men som samtidig tager bestik af egne følelser og personlige grænser. Alt sammen med det mål at støtte vores børns udvikling til at udvikle en god fornemmelse for deres egne behov, ønsker og grænser, så de også selv bliver stærke til at gå deres egen vej.

  • - (Trykt i Danmark - bæredygtigt og miljøvenilgt)
    af Deborah MacNamara
    295,95 kr.

    Barnets udvikling gennem tilknytning og leg er en dansk oversættelse af Deborah MacNamaras bog Rest, Play, Grow, som er baseret på den canadiske psykolog Dr. Gordon Neufelds tilknytnings- og udviklingsteori.Bogen er en vejledning til, hvad vi kan gøre, for at et barn kan udvikle sig til et helt menneske. Den viser, hvad voksne skal arbejde på, for at børn kan finde hvile gennem tilknytning, så de får overskud til leg og udvikling.Bogen får flere fine anbefalinger: Line Gebauer, ph.d., Lektor ved Aarhus Universitet: "En fremragende bog, der med solidt fodfæste i udviklingspsykologien og neurovidenskaben giver konkrete og hverdagsnære redskaber til, hvordan vi kan forstå vores børns eksplosioner, ængsteligheder og længsel efter at forbinde sig med andre. Bogen understreger den fundamentale rolle legen spiller for udviklingen af barnets socialitet og selvregulering, og beskriver på fineste vis, hvordan vi som forældre eller fagpersoner bedst nærer barnets naturlige udvikling."Anna Vincentz, par og familieterapeut: "Vi ved i dag, at en tryg tilknytning er det vigtigste, vi kan give vores børn. I en tryg relation kan børn udforske, mærke efter og blomstre. Deborah MacNamaras bog viser en vigtig og konkret vej, der skaber plads til hele mennesker. Mennesker der mærker, hvad de vil, handler på det og lever hjerteligt. Fremtidens samfund kræver intet mindre."

  • - Forældre er vigtigere end jævnaldrende
    af Gabor Maté & Gordon Neufeld
    347,95 kr.

    Gordon Neufeld og Gabor Matés moderne klassiker og internationale bestseller fra 2004 (Hold on to Your Kids. Why Parents Need to Matter more than Peers) er en åben invitation til alle forældre, der ønsker at opdrage deres barn på en måde, så den vigtige RELATION – nemlig den til forældre og andre vigtige voksne i barnets liv – altid er i fokus. Men bogen er ikke kun skrevet med henblik på forældreopgaven. Alle med interesse for børn og unge, ja, alle der arbejder professionelt i feltet, kan høste uvurderlige erkendelser gennem bogen. Og i særlig grad alle unge studerende inden for felter, der beskæftiger sig med dette arbejde – pædagoger, lærere, psykologer, sagsbehandlere, socialrådgivere, sygeplejersker, læger etc. Bogen er banebrydende inden for pædagogisk forståelse og handling og oplagt som fast pensum på en lang række studier. Gordon Neufelds sigte med bogen er at hjælpe os til at genskabe den intuitive viden om de vigtige relationer, som danner grundlag for barnets mulighed for at blomstre og udfolde sit potentiale som menneske. Udgangspunktet for Neufelds paradigme er hans helt særlige tilknytningsmodel. Tilknytningsmodellen beskriver 6 trin, som ideelt set skulle udfolde sig i barnets første 6 til 9 leveår. Den dybeste tilknytning er til eksempel den, der ligger til grund for, at det kan lykkes for et menneske at bryde den sociale arv. Tilknytningsmodellen åbner døre til en dyb indsigt i menneskenaturen, og med den som baggrund bliver barnets modningsprocesser forståelige, og dermed alt det, der befordrer disse, og alt det, der kan komme i vejen. Når vi ved, hvad der kunne være, har vi mulighed for at se, hvad der mangler, og finde vejen tilbage.Gordon Neufeld tager i bogen armtag med mange aspekter af vores samfund, som ikke er befordrende for vores børn. Han er på børnenes side, og han er på forældrenes side, og de voksne med ansvar for børns udvikling. Bogen har siden dens udgivelse i 2004 været en øjenåbner for forældre og folk i hele verden, der på den ene eller anden måde arbejder professionelt med børn, og den er p.t. oversat til 25 sprog. I genudgivelsen fra 2013 har Gordon Neufeld tilføjet 2 kapitler (som også er med i den danske udgivelse) om opdragelse i den digitale tidsalder. Han kommer her ind på, hvad det er for stærke kræfter, vi har med at gøre i de digitale medier, og hvordan vi kan gennemskue deres påvirkning på vores børns udvikling, så vi kan navigere i dette helt nye felt og styre det, der skal styres, som ansvarlige voksne, i stedet for at børn og unge bliver kørt over af det.Bogen er skrevet i et klart, tilgængeligt og fortællende sprog, hvor forfatteren tager os med ind i hverdagssituationer med børn og forældre, som de fleste af os sikkert kan genkende. Bogens indhold er relevant for forældre til børn i alle aldre, fra småbørn og helt frem til voksne børn. Oversættelsen fra canadisk til dansk varetages af Grete Lyngdorf, der gennem tretten år har formidlet Gordon Neufelds materiale til danske forældre og professionelle gennem NEUFELD KURSER I DANMARK.

  • - Intelligensudviklende lege din baby vil elske
    af Linda Acredolo & Susan Goodwyn
    36,95 - 160,95 kr.

    Linda Acredolo og Susan Goodwyn arbejder begge med forskning i spædbørns og babyers udvikling, og har tidligere skrevet Baby Signs, der påkaldte sig international opmærksomhed. Denne bog er henvendt til forældre til småbørn der interesserer sig for, og gerne vil stimulere, deres børns mentale udvikling. Med afsæt i deres egen og andres forskning har de sammensat en lang række sjove lege der falder barnet helt naturligt, men som kickstarter de dele af hjernen der blandt andet arbejder med matematik, musik, sprog, logisk tænkning, og kreativitet. Aktiviteterne er inddelt efter barnets alder, fra nyfødt til 36 måneder. Ikke alene vil engagerede forældre direkte kunne fremme deres børns intelligens med denne bog, de vil med garanti også fascineres når forfatterne beskriver hvilket potentiale babyers hjerner i virkeligheden besidder. Her er nogle få eksempler på helt naturlige evner hos spædbørn, som deres forskning har vist: - En nyfødt kan genkende historier hun har hørt som foster. - Et to dage gammelt spædbarn kan imitere sine forældres ansigtsudtryk. - En tre måneder gammel baby viser overraskende detaljeret hukommelse. - En fem måneder gammel baby kan lægge sammen og trække fra. Endnu vigtigere end at legene stimulerer barnets tænkning, vil bogen binde forælderen og barnet sammen i de fælles aktiviteter barnet i forvejen er så glad for. Informativ, praktisk anvendelig, og dybt interessant.

  • - Tør du kigge i det?
    af Lotte Palsteen
    157,95 - 217,95 kr.

    Psykoterapeut og teenageekspert Lotte Palsteen lærer dig at skabe en bedre relation til din teenager. Du får bedre forståelse for alt det, der ligger bag din teenagers reaktioner – og ikke mindst, hvad der ligger bag dine egne.Lotte Palsteen vejleder i, hvad der skal til, for at din teenager føler sig set, hørt og forstået, og giver dig som forælder mod på at se dig selv i et klart og kærligt lys. Hun kommer rundt om nutidens performance-kultur, der skaber 12-tals-”narkomaner”, og giver råd til, hvordan vi som forældre kan støtte den sunde selvmotivation og selvledelse og undgå den høje rate af unge med stress og depression. Måske tænker du, at teenagetiden er en anstrengende periode, der bare skal overstås? Men du kan bruge den turbulente tid til at lave et grundigt tjek af dig selv og dit liv.Lotte Palsteen er psykoterapeut MPF med mange års erfaring som underviser for børn og unge med følelsesmæssige og sociale problemer og er den mest populære foredragsholder i Danmark på teeageområdet.

  • - det første år uge for uge
    af Karsten Pers & Dorte Fischer
    217,95 kr.

    Med Babykalenderen får du løbende den viden du har brug for det første år med din baby. Du får fakta, inspiration, ´barnets bog´, dagbog, scrapbog, kalender og direkte adgang til relevante hjemmesider - alt sammen i én bog. Nu i 5. udgave Gem bogen: Engang i fremtiden bliver bogen en enestående gave at give videre til næste generation - om dengang den nye far/mor selv var baby.

  • - Om tidlige skader på sindet og deres heling
    af Jytte Back Grønkjær
    277,95 kr.

    Jytte Back Grønkjærs bog handler om de tidlige skader på sindet og deres heling. Med udgangspunkt i C.G Jungs psykologi, men også med inddragelse af Freud, Adler, Horney og en lang række andre psykologer og terapeuter, har Grønkjær skrevet en både varm og engageret brugsbog, som hun har tilegnet alle de såkaldt fortabte børn, dem der nu som voksne kan mærke, hvad manglende kærlighed og forladthed betyder.Ved siden af at være engageret og personlig, er Tabt, fortabt, fundet igen uhyre spændende, også set fra en teoretisk synsvinkel.Ifølge Grønkjær består det enkelte menneskes muligheder i en både intellektuel og følelsesmæssig forståelse af ens egen livshistorie. Den er forudsætningen for evnen til selvkærlighed og selvomsorg og dermed også forudsætningen for at kunne leve en voksentilværelse, hvor omsorg og engagement kan komme til udtryk og udmønte sig i en naturlig næstekærlighed.

  • - 55 inspirationer til en gladere børnefamilie
    af Christina Abildgaard
    197,95 kr.

    Selvværd er, når barnet oplever sig værdifuld for andre og for sig selv.Med et godt selvværd er barnet bedre rustet til livet, med alt det indeholder.Heldigvis er der meget vi voksne kan sige og gøre, som styrker barnets selvværd - hvilket denne bog giver 55 gode bud på.Bogen indeholder 55 grafisk opsatte citater som f.eks:"Måden du taler til dit barn på, bliver dit barns indre stemme""Selvtillid er troen på at man kan - selvværd er oplevelsen af at være værdifuld som man er""Sig dagligt 1 positiv ting om dit barn til dig barn"Henvender sig til forældre med børn fra 0 år og op.

  • Spar 21%
    - Donor, mor og barn – min egen kernefamilie
    af Anne Nim Pedersen
    137,95 - 157,95 kr.

    At stifte familie, at få mand og børn – det er lidt som et ludospil. Man ved ikke, om man vinder, hvor lang tid et spil tager, hvor mange gange man bliver slået hjem, eller om man bliver overhalet indenom. Anne Nim Pedersen havde en forestilling om, at hun ville have mand og to børn, når hun var i begyndelsen af 30’erne. Men uforudsete ting sker i livet. Til sidst tog hun beslutningen selv og gik fra at være ufrivilligt single til at blive selvvalgt solomor. Bogen tager afsæt i beslutningen om at blive forælder selv og processen, der følger – med høj vægt på forfatterens tanker og oplevelser undervejs. For Anne Nim Pedersen var det i sidste ende en let beslutning, for spørgsmålet var simpelt. Ville hun have børn eller ej? Det ville hun. Først ved sidste IVF-forsøg på Rigshospitalet – efter at have været tilknyttet fertilitetsklinikken i to et halvt år – stod hun i april 2016 som 38-årig med en positiv blodprøve. I 2017 er der 37 registrerede familieformer i Danmark, og flere kvinder vælger at få et barn selv. Tendensen er stigende, og de fleste har en i omgangskredsen, der har truffet det valg. Bogen rejser nogle af de spørgsmål, der er forbundet med beslutningen om at blive forælder alene. Forfatteren berører de tanker og udfordringer, som mange kvinder, der vil have børn, i dag står med. Lykkes det? Hvad hvis det gør, og hvad hvis det ikke gør? Når graviditeten så endelig er en realitet, kommer spørgsmålene også. Bekymringen/angsten for livet alene med barn. At blive mor alene er ikke et fravalg af en mand, men et tilvalg af et barn. Bogen er en personlig beretning tilsat fakta og interviews med læger, sygeplejersker, en familieadvokat og en psykolog. Kvinder der står i en situation, hvor de overvejer, om de skal kaste sig ud i en familieform som selvvalgt solomor, kan bruge bogen som et opslagsværk, og både familier, venner, kolleger og personer i sundhedsvæsenet kan få udbytte af at læse med. Om forfatterenAnne Nim Pedersen (født 1977) er uddannet journalist og arbejder med PR i TV2’s kommunikationsafdeling. Hun er adopteret fra Korea, enebarn og vokset op i Vejle. I januar 2014 trådte hun ind på Rigshospitalets fertilitetsklinik for første gang. I december 2016 blev hun mor til Anders Vincent. De bor sammen med katten Pernille i en lejlighed på Frederiksberg.

  • - 7 nøgler til at forvandle familiekonflikter til samarbejde
    af Sura Hart & Victoria Kindle Hodson
    247,95 kr.

    STOP OP!Du kan selv skabe det samarbejde og den respekt du altid har ønsket dig i din familie Denne bog handler ikke om nye måder at rette dine børns dårlige opførsel på – du står med en invitation i hånden - en invitation til at gå på opdagelse efter dine dybeste drømme om, hvordan du gerne vil være forældre. Forfatterne har tilsammen mere end 45 års erfaring som forældre og lærere, og de byder på både historier, øvelser og lege som styrker familien og hjælper jer igennem selv de vanskeligste situationer.Måske den bedste bog til forældre siden Jesper Juuls ‚Dit kompetente barn‘. Nænsomt og effektivt bliver vi guidet ind til vores naturlige evner til at være kærlige forældre. Vi får trinvise anvisninger på, hvordan vi kan skabe et miljø af gensidig respekt, tryghed og åben kommunikation i vores hjem. Der holdes en elegant balance mellem faglig seriøsitet og lettilgængelighed.Brug disse 7 nøgler til at:• Udtrykke dig selv, så du bliver hørt og respekteret• Håndtere uenigheder og problematisk adfærd med succes• Motivere dine børn, så de bidrager med glæde• Udtrykke klare grænser uden trusler og krav• Styrke dine børn i at leve ud fra deres fulde potentiale• Udvikle exceptionelle relationer med dine børn, som varer ved livet ud.”Denne usædvanlige bog er det mest dybtgående, jeg nogensinde har set i bestræbelserne på at skabe gensidig respekt mellem forældre og børn. De 7 nøgler giver specifikke, veldokumenterede øvelser og praktiske strategier til at tage fat på udfordringerne i familien.” Stephen R. Covey, forfatter,7 gode vaner – Personlig og professionel effektivitet,og The 7 Habits of Highly Effective Families mm.“Denne bog hviler på det fundament af kærlighed til forældre og børn, som er livsnerven i al udviklende kontakt.”Susanne Broeng, familieterapeut og leder af Kempler Instituttet.

  • - en håndbog til forældre
    af Juana Jeppesen
    248,95 kr.

    Bogen hviler på følgende grundantagelser. Alle børn skal mødes i udviklingsstøttende samspil med en voksen. Det er de samme grundingredienser som virker udviklingsfremmende – og støttende for alle børn. Og det er afgørende at disse samspil bliver tilpasset barnet med autisme.Bogen har ligeledes det sigte, at give dig en oplevelse af at få viden og indsigt i noget meget komplekst og svært tilgængeligt inden for neuropsykologisk viden. Her beskrevet på en måde, som opleves som let at forstå, og som let at omsætte i en families hverdag.De udviklingsstøttende metoder og strategier i bogen er med udgangspunkt i hverdagsaktivitet, leg og nysgerrig udforskning, og kræver ikke faglig uddannelse for at kunne omsætte. Med viden fra denne bog, skal du blot tilsætte nysgerrighed, tålmodighed og masser af kærlighed. Så har du den perfekte kombination, der støtter dit barns vej ud i livet med muligheder for udvikling af potentiale, kompetencer, håb og drømme.

  • af Gitte Winter Graugaard
    157,95 - 237,95 kr.

    Børnemeditationerne I mit hjerte giver en skøn afslutning på dagen i børnefamilier. Selvom dagen i en børnefamilie er travl, elsker vi stadig vores børn højt. Med Børnemeditationerne I mit hjerte får I som familie et sprog for jeres kærlighed fyldt med smukke symboler, som er lige til at tage med ind i hverdagen. De fire små historier er skrevet som guidede meditationer, som forældrene læser højt ved sengetid, mens børnene ligger med lukkede øjne og bruger deres fantasi til at lave billeder. De fire fortællinger hedder: 1. Jeg fylder mit hjerte med kærlighed 2. Fra mit hjerte sender jeg kærlighed 3. I min sky henter jeg kærlighed 4. Med universet deler jeg kærlighed Meditationerne hjælper børnene til at slukke for det tankemylder, der ofte holder dem vågne, når de kommer i seng. Når barnet mærker, hvor træt han/hun er efter en lang dag, falder han/hun i søvn. Mange oplever en kærlig og nær puttestund med disse fortællinger, som hurtigt er blevet populære. Se mere på www.roomforreflection.dk. Fra tre år - ingen øvre aldersgrænse - alle børn elsker at høre om deres forældres kærlighed til dem.

  • Spar 10%
    af Hedvig Montgomery
    241,95 kr.

    At få en baby er et mirakel.Denne bog er en varm og indsigtsfuld guide, der viser, hvordan du gennem de første to år af dit barns liv knytter et stærkt og tæt bånd til barnet. Dette bånd er livsvigtigt, fordi det skaber det fundament af tryghed og selvtillid, som dit barn skal tage med sig gennem alt det, der senere hen kommer af sejre og nederlag.Bogen er også en jordnær guide til alle de spørgsmål, der melder sig på vejen. Til søvn, mad og leg, til ordene, der begynder at komme, og behovene, som melder sig. Bogen er en rejse mellem alle de milepæle, nye forældre har foran sig, men først og fremmest giver den en tryghed, som er nødvendig for, at du og barnet kan udvikle et langt og godt forhold til hinanden.Psykolog og familieterapeut Hedvig Montgomery hjælper dig med at skille gode råd fra dårlige, og hun viser dig, hvordan du - midt i kaos - finder din egen forældrestemme gennem en tid fuld af udfordringer - og mirakler.

  • Spar 25%
    af Guadalupe Nettel
    88,95 - 187,95 kr.

    Fra psykoanalytikerens briks ser en yngre kvinde tilbage på sin barndom. Hun blev født med en hvid skønhedsplet på øjets hornhinde – i en familie der var opsat på at korrigere denne skavank for enhver pris – og med klap for det ene øje udvikler hun et særligt blik for det, andre ikke ser. Hendes frigjorte forældre flytter hende frem og tilbage mellem Mexico City og en socialt belastet forstad i Sydfrankrig, og hun udsættes skiftevis for progressiv 70’er-pædagogik og konventionel pigeopdragelse. Oplevelsen af fremmedhed og følelsesmæssig isolation får hende til at forskanse sig og fremkalder bizarre møder med kakerlakker og lysegrønne larver. Men efterhånden som den voksne kvinde fortæller sin historie forvandler de smertefulde erfaringer sig til et nyt blik på verden. Kroppen jeg blev født i, er et fascinerende portræt af forfatteren som ung pige, af en af Latinamerikas mest markante unge forfattere. "Guadalupe Nettel er en mester i at synliggøre barnets magtesløse perspektiv." Politiken, 5 hjerter "Fremragende selvbiografisk fabel... Et smukt og mildt ironisk opgør med normalitetsbegrebet." Kristeligt Dagblad, 5 stjerner "Litteraturen har fået en ny stemme. (...) En mexicansk forfattersøster til danske Leonora Christina Skov og Katrine Marie Guldager og franske Delphine de Vigan." Weekendavisen Let og legende roman." Nordjyske, 4 stjerner

  • af Peter Krogholm
    81,95 - 377,95 kr.

    "Andreas, inden du pakker op, skal du vide en ting: I voresfamilie betyder det rent faktisk noget at træde ind i de voksnesrækker. Det, der sker nu, er sket for alle drengene i min familiepå deres konfirmationsdag. Jeg håber meget, du vil følgetraditionen og gøre mig stolt, " sagde far og så på mig, somhan aldrig havde set på mig før. Jeg flænsede gavepapiret af.Det gav et sug i maven og begyndt at suse for ørerne."Fuck," gispede jeg.I Hitman 1 kommer Andreas i sit livs dilemma, da han får en noget anderledes konfirmationsgave af sin forældre. Lige meget hvad han gør, synes hans liv kun at have én retning: Direkte mod afgrunden.Hitman 1 er første bog i en vanvittigt spændende og overraskende serie i Sort Læseklub.Læs også Hitman 2. Sort LæseklubHitman 1 er henvendt til læsere fra 13 år og udkommer i serien Sort Læseklub, som er læsepædagogiskbearbejdede tekster. Der findes flere gode bøger til målgruppen i samme serie.

  • af Pernille Pind & Erik Bjerre
    187,95 kr.

    Bogen bygger bro mellem skolen og forældre, og introducere forældre til nutidens matematikundervisning, både i forhold til fagligt indhold og pædagogiske metoder. Bogen demonstrerer, at matematik ikke nødvendigvis er svært, og at selv det svære godt kan være spændende. Hvert kapitel indledes med en historie om problemer i lektielæsningen. Den vigtigste faglighed gennemgås, og der fortælles, hvordan man kan vurdere hvordan ens barn klarer sig. Der gives derudover en lang række gode råd til hvordan man kan hjælpe sit barn videre.Bogen har forord af Professor Niels Egelund, der bl.a. skriver: Jeg ønsker læserne god fornøjelse med bogen, der gør noget kompliceret og abstrakt enkelt og dagligdags.

  • af Moa Herngren
    161,95 - 177,95 kr.

    Åsa har opfostret sin søn alene, og deres forhold har altid været tæt. Hun tager tætheden for givet, indtil den dag alt pludselig ændrer sig: Han får en kæreste. MOA HERNGREN er svensk forfatter, journalist og tidligere redaktionschef for svensk Elle. SVIGERMOREN er første bog i en planlagt romantrilogi om forliste familiesammenhold, anden bog, SKILSMISSEN, udkommer i Danmark i 2025. Åsas søn og hans nye kæreste mangler pludselig et sted at bo, og Åsa inviterer dem til at flytte ind hos hende. Hverdagen med det unge par stiller nye krav til mor-søn-forholdet. Åsa strækker sig langt for at få en god relation til sin svigerdatter, men bestræbelserne tolkes som utidig indblanding. Da Åsa med de bedste intentioner snubler over en viden, der ikke var ment for hendes øjne, er det optakten til en sønderrivende familiekonflikt. Åsa bliver mødt med anklager om en fortid, hun ikke kan genkende, og hun står alene med sit indtryk af sønnens opvækst. Men er anklagerne hans egne, eller har nogen lagt ham ordene munden? Under alle omstændigheder står det hende snart klart, at hun ikke længere er den vigtigste person i sønnens liv, og at den position er overtaget af svigerdatteren. Situationen spidser til, da Åsas egen mor falder bort, og hun er på egen hånd og uden nogen til at bakke sig op. SVIGERMOREN og SKILSMISSEN har fanget læserkredse over hele Sverige, hvor spørgsmålet om, hvem af hovedpersonerne der fortjener læserens sympati, har antændt debatten.

  • - Og hent mod til at være den, du er
    af Ilse Sand
    127,95 - 177,95 kr.

    Holder du dig ofte tilbage fra at sige, hvad du føler eller mener? Bliver du usikker på, om andre kan synes om dig, når du har lavet en fejl? Eller bliver du utilpas, når du skiller dig ud fra dem, du er sammen med, enten via din påklædning, dine behov eller dine holdninger?Dine forældre, dine bedsteforældre og hele dit ophav kan styrke dit mod til at stå ved dig selv, så du bedre kan hvile i at være den, du er. Også selv hvis nogle af dem enten er døde eller bare uvillige eller ude af stand til at støtte dig. Med ophavsterapi kan du nemlig arbejde med dit forhold til dine slægtninge uden at involvere dem.Dit ophav har stor betydning for din selvforståelse. Du bærer dets gener, og det lever på en måde i dig. Derfor har det stor betydning, om du oplever, at dine slægtninge kritiserer dig og gerne vil lave dig om, eller om du har deres opbakning.I et letlæst sprog beskriver Ilse Sand, hvordan du ved hjælp af ophavsterapi, der rummer forskellige redskaber som for eksempel brevskrivning, kan opnå at få en kærlig bekræftelse fra vigtige personer blandt dit ophav. En bekræftelse, som vil styrke din oplevelse af samhørighed med – og forankring i – din slægt og give dig et større mod til at være den, du er, også i dine andre relationer. Ophavsterapi kan også hjælpe dig med at få opløst relationsknuder, der sidder tilbage efter et samspil, der gjorde ondt.I bogens mange eksempler kan du desuden finde inspiration til at se dig selv og dit ophav på en ny og sandsynligvis mere kærlig måde.Ilse Sand er psykoterapeut og tidligere sognepræst. Hun er forfatter til 9 bøger blandt andet den internationale bestseller Elsk dig selv. Hendes bøger er oversat til 24 sprog.

  • af Lilja Scherfig
    257,95 kr.

    ”Når min hale falder ud under kjolen, ruller jeg den sammen og propper den tilbage i underbukserne. Men mor ser det altid. Hun har skarpe øjne.”Læs her Lilja Scherfigs nye, stærke billedbog om en pige med en hale og en mor med en saks. Signe Kjær har illustreret denne farvestrålende og blomstrende fortælling om at åbne sanserne, finde sin egen frygtløshed og række ud mod verden.Min hale vil vække genklang hos alle, som har en hale ... eller oplever enhver form for social kontrol.

  • - Samtalebog til børn i alderen 4 til 10 år
    af Camilla Semlov, Sofie Pihl & Bettina Lundshof
    157,95 kr.

    Hvordan kan vi som forældre tale med vores børn om alt det, der følger med en skilsmisse?Med afsæt i 10 farverige og udtryksfulde illustrationer - som balancerer imellem det svære felt for børn i forbindelse med et familiebrud og en mere positiv vinkel at tale ud fra - bliver det måske nemmere at indlede dialogen med barnet.Ved hver illustration er børneperspektivet i forbindelse med de 10 temaer ultrakort beskrevet. Blandt andet omkring barnets loyalitet, skyldfølelse, mulige forældrekonflikter, hverdagen, barnets tanker, følelser og spørgsmål.Som støtte til samtalen med barnet gives forslag til åbne eller afgrænsede spørgsmål ved alle illustrationerne.Dette simple dialogværktøj er nemt og ligetil og udviklet til børn mellem 4 og 10 år. Fagpersoner, som arbejder med børn, kan også med fordel gøre brug af Mine forældre er skilt.Vi ved, at børn gør sig mange tanker og har mange følelser og bekymringer, som vi voksne ofte slet ikke har fantasi til at forestille os, og vi ved også, at børnene ofte bærer rundt på dem alene.Hjælp børnene med at få talt om, hvordan verden ser ud fra barnets perspektiv! Børn er ofte gode til at sætte ord på - når bare de får tiden, nærværet og nogle gode spørgsmål ...

  • - Overleveringen du aldrig fik
    af Ole Anand
    45,95 - 167,95 kr.

    Tør øjnene som nybagt far, genkend situationerne som rutineret far - og få dig et godt grin. Uanset hvad skal du nok klare den! Hermed en håndbog ud i faderskabet, som du enten kan hive frem efter 1 måned, 3 mdr. eller et halvt år efter dit barns fødsel. Tag rådene til dig eller lad vær. Du får her en letfordøjelig og meget brugbar erfaringshistorie, skrevet i en humoristisk, dog empatisk og lad os bare sige det: Mandig stil! Uddrag fra forordet: "Nu har jeg aldrig været den bedste til at bede om hjælp, men det er jeg kommet efter. Det tog lidt tid at indrømme, men vi havde en halvhård start med dette vores første barn. Især var den hård for moderen. Vi havde brug for hjælp, og det fik vi. Derfor føler jeg også, at jeg skylder at give lidt tilbage på en eller anden måde. Og bogen her er da en start." Der er nok mange derude, der har haft børn længe, som vil grine af mine frustrationer, men jeg er sikker på der også er nogle der vil sætte pris på det, og jeg skriver jo netop dette af to grunde: For selv at komme ud med frustrationerne. For at dele dem og bekræfte evt. ubekræftede forældre, specielt fædre, i at de ikke er ene om disse frustrationer. God læselyst, kære farmand!

  • af Rolf Sparre Johansson
    137,95 kr.

    Søvn er en digtsamling om at blive far. Det er digte fulde af omsorg, kærlighed og frustration. Det er digte om at sidde hele natten og synge Postmand Per, fordi ens barn ikke kan sove. Det er digte om at elske. Og om ikke at kunne mere, men alligevel blive ved. Der er en særlig enkelhed i Rolf Sparre Johanssons digte. Og et særligt blik på, hvad det vil sige at blive forælder, at blive far, idag. Mellem bleskift og fodbold på 3+. Mellem idealet om et ligeværdigt forældreskab og den konkrete virkelighed, hvor de traditionelle kønsrollerne indimellem er svære at undslippe. Og så er bogen selvfølgelig poesi. Med Søvn debuterer Rolf Sparre Johansson med en bog, der gør op med den idylliske forestilling om at få børn. Det er ikke altid let. For hvad stiller man op, når man står midt i afmagten? Natten er lang. Den mørke morgen er længere.

  • af Marshall B. Rosenberg
    67,95 kr.

    Hvis du som forældre har ledt efter tips til at forbedre dynamikken i din familie, så er du ikke alene. Denne både effektive og praktiske lille bog, tilbyder enestående færdigheder og perspektiver gennem Ikkevoldelig Kommunikation (IVK). Den giver inspiration til nytænkning for forældre, familievejledere, og enhver som omgås eller arbejder med børn.IVK vil sætte dig istand til at:Motivere uden trussel om straf eller løfte om belønning.Lytte så andre oplever sig hørt.Styrke din følelsesmæssige kontakt med din partner og dine børn.Høre behovene bag, uanset hvad andre siger eller gør.Forblive i kontakt med dine værdier i enhver udveksling.Formindske konflikter i familien og søskende jalousi.

  • af Jonna Jepsen
    222,95 kr.

    En for tidlig fødsel kommer næsten altid uventet. Derfor er mange forældre ikke forberedte på de specielle forhold, der gør sig gældende for præmaturfødte børn under indlæggelsen og den første tid hjemme.”Født for tidligt”, som blev udgivet første gang i 1998 og siden revideret i 2007 og 2024, er en praktisk håndbog med mere end et halvt hundrede emner ordnet alfabetisk. Bogen gør det nemt at finde svar på de spørgsmål, som melder sig: Hvordan finder man sig til rette og føler sig tryg og oplyst i forløbet på neonatalafsnittet? Hvad kan man som forældre selv gøre for at hjælpe barnet? Hvordan får man det lille barn til at die? Hvad kan man forvente, når man kommer hjem fra hospitalet? Hvordan udvikler barnet sig? Ud over de hundredvis af praktiske råd beskriver bogen også de følelsesmæssige reaktioner, forældre oplever ved og efter en for tidlig fødsel.Bogens indledning er skrevet af professor og overlæge i pædiatri dr.med. Gorm Greisen, der er tilknyttet Afdeling for intensiv behandling af nyfødte og mindre børn på Rigshospitalet.Læs den og brug den! Det er en grundig, nænsom og kærlig bog. – Forældre og FødselUundværlig for forældre til for tidligt fødte børn. – Vores BørnUd over at være forfatter til en række bøger og artikler om især for tidligt fødte børn er Jonna Jepsen foredragsholder, underviser, coach og specialkonsulent. Hun er desuden stifter af og tidligere formand for Dansk Præmatur Forening, og ikke mindst er hun mor til ekstremt tidligt fødte tvillinger født i 1992.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.