Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Trilogien bind 1 Sydhavnen 'Københavns Havnefront & Holmene'Værket er først og fremmest en hyldest til moderne dansk arkitektur, dens bygherre, arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører, mfl. der har været med til at muliggøre havnens forvandling fra industrihavn til en moderne metropol for private og erhvervslivet i form af arbejdspladser og boliger langs havnefronten.Jeg har med dette værk visualiseret alle bygningsværker, som er opført i perioden fra år 2000 langs havnefronten fra Nordhavn i nord til Sluseholmen i syd. Med smukke billeder og relevante tekster har jeg tegnet et indgående billede af de enkelte bygningsværker og dermed også af den arkitektoniske mangfoldighed, som har udfoldet sig i Københavns Havn siden årtusindskiftet. I bogen vises Kalvebod Brygge, samtlige billeder af Havneholmens bygninger, fremtidens Enghave Brygges -, samt Frederiks Brygges Havnefront, Teglværkshavnen, Teglholmen, Sluseholmens øer med de spektakulære facader, de smukke byrum der indrammes af de enkelte karreer og anden etape af Sluseholmen og afslutningsvis via Bryggebroen til Islands Brygges Havnestad, med husene langs kajkanten, der afslutter bogen. Der er indendørs optagelser fra Nykredits Glaskuben & Krystallen SEB Bank & Pension, Allerhuset på Havneholmen og Kuben i Teglværkshavnen. Det er billeder der ’aldrig er blevet set før’ med undtagelse af de personer og arkitekter, der har været på netop det projekt og selvfølgelig af dem, som har deres daglige gang i bygningerne. Bogen er opdelt for hvert bygningsværk: Projektet, - Arkitekturen, - Konstruktionen - Byrummet, -Arkitekturen indenfor. Bogen er trykt af Narayana Press som er kendt for deres meget høje kvalitets-og kunsttryk. Der er 240 sider, formatet 24*30 cm, rigt illustreret med ca. 300 billeder, panoramabilleder over 2 sider, papir typen er Active volume White 150 g. (stor opacitet) Jeg bidrager med et stort et projekt om den nye arkitektur ved Københavns Havnefront, som er særdeles aktuel på nuværende tidspunkt og håber på, at læserne vil nyde bøgerne. Jeg er sikker på, at trilogien også vil blive et vidnesbyrd for eftertiden.
Elvira Gregersen er 39 år, stærkt overvægtig, kronisk arbejdssky og telefondame i et bordel. Hendes tvillingebror, Sixten, er narkoman, og hendes bedste ven, Køster, er politibetjent. De tre har holdt uløseligt sammen siden barndommen. Da en af de prostituerede forsvinder sporløst, kontaktes Elvira af en stamkunde, Kluden, der vil have hende med ud at lede. Det ender slet ikke, som de havde ventet.
Hvad er sammenhængen mellem en vittighed om en sovjetisk fangelejr og et eventyr af H.C. Andersen? Hvorfor er vi så fascinerede af andre kulturers syn på vores egen kultur? Og hvad kan vi lære af Joseph Beuys’ kunstværk Hvordan man forklarer billederne til den døde hare? I spændingsfeltet mellem filosofi, psykoanalyse, kulturstudier og sociologi giver Analysér! et overblik over, hvorfor kulturen skal analyseres, og hvordan man kan gribe det an. Med baggrund i Freuds indsigt i, at der ikke findes nogen ”normal” kultur, er påstanden, at alt kan være genstand for analyse. Bogen giver samtidig idéer til og anvisninger på, hvad det vil sige at udvælge sine analytiske eksempler, og hvordan man behandler dem med en præcision, der giver dem udsigelseskraft. En god analyse kan fremvise ting, vi ikke vidste om os selv – og måske endda hjælpe os med at blive til andet og mere, end vi vidste, vi kunne være.
”Det er et væv af linjer over bykortet, og hvis alle arbejdsdagene, alle arbejdsårene, blev lagt oven på hinanden, ville byen forsvinde under linjerne.” Lars er fotograf for en ejendomsmægler og bruger krak.dk til at lægge sine ruter rundt mellem lejlighederne i København, hvor de øvrige karakterer i Indre by også lever, arbejder og krydser hinandens veje. Lisette er frisør og forbander den dag Carmen Curlers blev opfundet. Karina har gjort sin dovenskab til en kunstart i forsikringsselskabet, hvor hun arbejder. Tim læser Kafka og har bodybuildet sig til ukendelighed. Julian er på sin endeløse rejse rundt i verden for at opdatere storbyguides nået til København. Indre by følger 18 mennesker i dagene omkring den 6. august 2012, hvor et knapt mærkbart jordskælv ramte København. Skiftevist tyst og satirisk skildrer romanen de begivenheder i menneskers liv, der set udefra virker ubetydelige, men er betydningsfulde eller ligefrem rystende. På de indre linjer.
BELLMANS GUITAR foregår i midten af 1950’erne og skildrer tre generationers hverdag i en arbejderfamilie i en forstad til København.Moren Karin har svært ved at få plads til sit hemmelige erotiske liv. Drengen Jack får med sin venlige karisma skabt gode relationer alle vegne, og på kryds og tværs af generationer. Hans storebror, Thorvald, begynder at udforske kærligheden, og også han bliver hjulpet af Jack. Mormoren og morfaren, der bor i samme opgang, har en sorg at slås med, men lever en hverdag med tætte relationer til børn og børnebørn.Ud af de humoristiske og varme historier bliver en alvorlig begivenhed i fortiden efterhånden afsløret, og romanen bliver på den måde en historie om, hvordan man tackler en stor sorg ved hjælp af kærlighed.
Lige siden han lå under spisebordet og lyttede til en langsom rumlen af voksne stemmer i sit barndomshjem, har historier haft en særlig betydning for Niels Hausgaard. Han samler på dem og giver dem videre. Som en af landets mest populære entertainere har han gennem et halvt århundrede fortæller om stort og småt og mangt og meget fra Hirtshals til København. Altid på sin helt egen facon med skarpe betragtninger og underspillet komik, når han beskriver mennesker eller betragter samfundet, så man ikke lade være med at trække på smilebåndet.Det samme gør sig gældende i denne bog, hvor Niels Hausgaard også vender blikket indad. I nedslag fra drengeårene og frem til nutiden sætter han ord på, hvordan historiefortælling har præget ham og spillet en afgørende rolle i hans liv. Samtidig ligger det ham på sinde, at vi ikke må glemme at dele historier med hinanden i en verden fuld af skærme, støj, sociale medier og tv-serier ad libitum. Som han skriver: "Vi skal fortælle historier, finde vores fælles materiale. Når vi tør blotte os, være selvironiske og forlade tomgangssnakken, viser vi hinanden tillid,så berører vi hinanden. Og så ånder vi i takt."Sammen med journalist Dorthe Løwendahl Bomann udforsker Niels Hausgaard, hvorfor nogle historier er bedre end andre, og hvad de betyder for os som individer og i en større sammenhæng. Og det er ikke så lidt, skulle de hilse at sige.
En tilsyneladende uskyldig mand mister livet under en voldsom eksplosion på Nordjyllandsværket – et af Danmarks sidste kulfyrede kraftværker og en kæmpestor udleder af CO2. Hvad der først ligner en ulykke, viser sig hurtigt at være et angreb, da politiet finder fragmenter af en militær kamikazedrone i murbrokkerne. En radikal organisation tager skylden for angrebet. Danmark er ramt af sit første tilfælde af klimaterror.Samme morgen findes en anden mand dræbt i en velhavervilla i det nordlige København. Han er søn af landets kontroversielle klimaminister, og sagen detonerer for alvor mellem efterforskernes hænder, da obduktionen afslører, at den dræbte har haft et heftigt kokainmisbrug – og desuden viser sig at have tætte forbindelser til en hidtil ukendt narkobande.Er der en sammenhæng mellem de to forbrydelser? Juncker og Signe kan først ikke få øje på den, men så gør deres kollegaer en opdagelse, som tilsyneladende vender sagen på hovedet.
Jenni er fra det andet Østerbro, langt fra spelt og snedkerkøkkener.Hun er født på antabus og opflasket med rejeost og discountcola, omgivet af fulde og dopede voksne.Kort efter sin mors selvmord er hun første gang udsat for jævnaldrende drenges overgreb. Hun er otte, og overgrebene bliver hurtigt hyppigere og hyppigere, drengene flere og flere.”Det bliver ligesom en Ydre Østerbro-ting,” fortæller Jenni i denne bog, der giver et uafrysteligt indblik i, hvad udsatte unge skal overkomme for at skabe deres eget liv.JENNI PÅ GADEN er en kompromisløs coming of age-fortælling om opvækst på stenbroens skyggeside. Om misbrug, vold og overgreb. Om hjemløshed. Om at kravle op fra bunden. Og om kampen for at blive en helt almindelig voksen.JENNI MARIA NIELSEN (født 1998) er pædagogstuderende og arbejder på et opholdssted for udsatte unge. GITTE SØBY MADSEN (f. 1988) er uddannet cand.mag. i dansk og er forfatter til bøger om børn og unge, der lever som udsatte.
Brødrene Jakob og Thomas Brinch er ligesom deres jævnaldrende venner blevet forældre til en generation, de ikke rigtig forstår, som er børn i den nye verden af computere, e-mails, mobiler og internet, mens de voksne ikke har tid til meget andet end arbejde og karrierer.Thomas’ datter Liv bryder med sin far, da hun tager hyre på en coaster og sejler til Fjernøsten, mens Jakobs søn Tobias forlader sit hjem i Svendborg uden at have set ret meget til sin far – og uden at vide hvad han vil. Endnu mere uforudsigelig er fremtiden for deres yngre søskende, Katrine og Frederik, mens Danmark passerer årtusindeskiftet med udsigt til en ny dagsorden: involvering i krige og bekæmpelse af terror. Mens Frederik lader sig friste af de nye nationale toner med drømmen om at kæmpe ude i verden, er Katrine ved at komme fri af flere års ensomhed. De to yngste Brinch-børn tager til alles forskrækkelse en beslutning, som splitter familien. ”Det er de unge som forsvinder” foregår fra begyndelsen af 1990’erne og frem til 2015. Romanen er en fortælling om generationskløfter, svigt, krig og flugt i en tid, hvor de gamle værdier ændrer sig hurtigere end nogensinde før. Om forfatteren:Forfatterparret Ringhof & Valeur består af Lise Ringhof (f. 1964), som i mange år har arbejdet med salg, marketing og presse på danske bogforlag, og Erik Valeur (f. 1955), som er uddannet journalist, og som tidligere bl.a. har udgivet bestsellerromanen "Det syvende barn". Forfatterparret bor skiftevis i Valby ved København og i Sønderho på Fanø, hvor de har researchet og skrevet romantrilogien sammen.
Skindet på næsen er en fortælling om svigt, savn og misundelse mellem to veninder fra en generation, der er vokset op i en virkelighed, hvor markedet bliver øverste instans.Karen kæmper for at få råd til at betale lånet i sin andelsbolig. Indtægterne fra freelanceopgaverne er ophørt, og for at få enderne til at mødes lejer hun ud på Airbnb, men hun mangler et sted at opholde sig, når der er gæster i lejligheden med altan.En sommernat synes alle muligheder opbrugt, bankkontoen er tom, andelsboligforeningen truer med at smide hende ud, og Karen må med stigende desperation erkende, at hun skal tilbringe natten på en bænk på Frederiksberg Allé. Men så bipper mobilen med en besked fra Louise, som Karen i årevis har forsøgt at undgå. Louises mand, Nis, har netop forladt hende og deres tre børn, og nu har hun brug for en ven. Louise tilbyder Karen en nøgle til sin store lejlighed på Indre Nørrebro, som de to barndomsvenner fra Vestjylland i 1989 overtog på lige fod – eller hvordan var det nu, det var?Langsomt overtager Karen mere og mere af husholdningen i Louises hjem, og pludselig kan hun se en ny fremtid for sig, da muligheden for at genindtage sin plads og dele lejligheden med Louise dukker op. Men er det også sådan, Louise ønsker, at tingene udvikler sig?Skindet på næsen er Lisbet Kjær Johansens debutroman.
ÅRETS MEST VENTEDE KRIMIJeppe har taget orlov fra politiet og er flyttet til Bornholm vinteren over for at arbejde som skovhugger. Anette står alene tilbage i København og bliver sat til at lede en sag med et parteret lig i en kuffert. Og Esther … hun skriver på en biografi om en kvindelig antropolog, Margrethe Dybris, og har aldrig før følt sig så ensom. En gammel brevveksling, et nyt venskab, en by, en halv krop og en hel ø bringer Jeppe, Esther og Anette på sporet af en anden tid og tættere på hinanden. Intet menneske er en ø. Katrine Engberg (f. 1975) debuterede som krimiforfatter for fire år siden med Krokodillevogteren. Siden debuten har hun udgivet tre selvstændige kriminalromaner, Isola er hendes femte. Katrine Engberg er blevet shortlistet til Den store lydbogs-pris, Krimimessens Publikumspris, to gange til både MARTHA prisen og Årets Forfatter, og hendes bøger er solgt til udgivelse i 28 lande. Katrine Engberg er at finde på bestsellerlisterne i Danmark, USA og Tyskland, Canada, Norge og Sverige, hvor hun senest har ligget #1 i seks uger i streg. Raffineret kvalificeret underholdning - Information Læseværdig krimi med både hjerne og hjerte - Jyllands-PostenEngberg skiller sig tydeligt ud i krimivrimlen - Berlingske Katrine Engberg er at finde i krimiforfatternes førerfelt - Dagbladenes Bureau
Gribende historisk roman om kvinders og mænds liv i byen og på landet i 1880’erne. I 1880’erne var Rubens væverier på Frederiksberg en af Danmarks største arbejdspladser med 500 ansatte. Her arbejder den unge kvinde Nelly. En dag kommer en af de andre unge arbejdersker ud for en frygtelig ulykke, og Nelly må sørge for at Marie kommer fri af maskinen og bliver bragt til hospitalet. Der er ingen hjælp at hente fra de overordnede mænd, tværtimod. Nelly bor i det fattige kvarter i Borgergade. Her møder hun bondesønnen Johannes fra Jylland, som sover hos hende den nat, hun bliver overfaldet. Johannes bliver fængslet og anklaget for overfaldet, men er det virkelig ham, der har gjort det? På Johannes’ fædrene gård i Jylland bor hans søster Anna stadig. Johannes’ tvillingebror skal arve gården, og Johannes skal købe sit eget sted, men han har ingen penge. Storbonden Peder lover ham et lån, hvis Anna vil gifte sig med ham. Da Anna hører, at hendes bror sidder i arresten i København, giver hun fanden i det hele og stikker af for at komme sin bror til undsætning. Gertrud Tinning har skrevet en handlingsmættet historie om vilkårene for kvinder og for mænd på landet og i byen i slutningen af det 19. århundrede.
Fra første side suges man ind i et drama, der griber så hårdt fat om læseren, at det er svært igen at komme ud af romanens sitrende univers.Kæresteparret Mai og Johan får vendt op og ned på deres stille liv, da Johans gamle klassekammerat Daniel pludselig dukker op efter flere år i udlandet. Før de helt når at overveje det, er Daniel indlogeret i parrets hus. Hans tilstedeværelse vækker Mai og Johan, men kiler sig også ind i deres forholds sprækker og afslører på én gang livet som sitrende smukt og urimelig brutalt.386 er en intens og gribende kærligheds- historie. Det er en fortælling om venskab og familiemønstre og om alt det, vi tror, vi ved om hinanden. Det er en roman om at være forbundet af historie og blod og forsøget på at løsrive sig uden at miste fodfæste. 386 er en fortælling om det uudgrundelige ved at være til stede i verden side om side.
Første bind i Henriette Rostrups krimitrilogi De fortabte, der foregår under 1. Verdenskrig.København, sommeren 1914. Kampen for stemmeret til kvinder og tyende er på sit højeste, og Europa står på randen af 1. Verdenskrig. Liget af en ung kvinde bliver fundet i Ladegårdsåen. Politiet afskriver det som endnu et i en række af selvmord blandt fattige kvinder, selvom vidner fortæller om et forsvundet barn født uden for ægteskab, og en fremmed mand der talte med den unge kvinde, kort før hun blev fundet død. Amalie Bang er journalist på et stort københavnsk dagblad. Da hun får nys om sagen, øjner hun chancen for at komme til at skrive om andet end de rige og de kendte, og hun vil gøre alt for at finde sandheden om de unge kvinders død.Sammen med en ung betjent, Ewald, kommer hun på sporet af en sammensværgelse, som trækker tråde fra den københavnske underverden og langt op i de øverste samfundslag. Amalies ambitioner bliver livsfarlige, og den virkelige trussel viser sig at være tættere på, end nogen kunne forestille sig.
Havisen blev hans motorvej, tidevandet hans almanak og eventyret hans ledestjerneEn mand behøver ikke at eje mere, end der kan være på en hundeslæde. Men den 82-årige Ivars Silis rykker gerne, så der også bliver plads til dig på læsset, når han ser tilbage over skulderen på sit livs slædespor. Et forrygende zigzag, der ringler af istappe og glimter af lune og lykke.Silis' meget velskrevne erindringer tager afsæt i en flygtningelejr på Amager og en række muntre københavnerier, inden den unge mand med en ingeniøreksamen i lommen i 1964 flyver til Grønland. Efter tre år som geofysiker opgiver han klima-tabellerne, laster sin slæde med riffel og kamera og slår følge med inuit-bjørnejægerne. Det blev starten på en lang karriere som fanger, fotograf og ekspeditionsmand i arktiske egne, men også med afstik til varmere kontinenter og til Letland, hvor han har sine rødder.I denne bog møder vi kærligheden og nogle af hans venner: storfangere, passionerede biologer, dristige piloter, kyniske redaktører, crazy milliardærer og prustende hvalrosser.Grønland har været Silis’ hjemland gennem et halvt århundrede, og han har mærket hele den svimlende udvikling på egen krop. Hvilken vej vil Grønland vælge nu, da den globale opvarmning smelter isen under isbjørnens labber, og verdens største ø for alvor er kommet i stormagternes søgelys?
En kendt erhvervsmands barnebarn myrdes brutalt, enlangturschauffør forsvinder sporløst og en voldsom henrettelsesender chokbølger gennem politiet. Sporene pegermod tidligere militærveteraner, fremmedlegionen og tyskekriminelle med en fortid i et elitekorps, der er kendt for sinenazistiske sympatier.Politikommissær Magnus Rhode er på sagen, og samtidigefterforsker han stadig sin morfars mystiske død – en sag, dertrækker tråde tilbage til den kolde krig og Berlin i 1970’erne.Er det mon her Magnus skal finde årsagen til sin morfars død?Oveni efterforskningsarbejdet kæmper den livslystne politikommissærmed både en forflyttelse og en metoo-sag. For somsædvanligt kan Magnus Rhode modstå alt – undtagen fristelser.
Klaus Hestehauge er politimand og københavner.Hans arbejde på på Politigården føles som én lang gentagelse af menneskehedens dårskab, og ægteskabet med Thea føles fastlåst.Klaus og Theas eneste søn er død. Sønnen tog måske - måske ikke - sit eget liv. De får det aldrig at vide, med sikkerhed.Den eneste, der for alvor engagerer Klaus i dagligdagen, er hans bedste og tætteste ven i livet, den unge kollega, Roland Holm. Roland, der har overtaget tomrummet efter den døde søn.Ved et tilfælde bliver Klaus opmærksom på den stribe af selvmordere, der i løbet af de seneste par måneder har kastet sig ud under byens S-toge. Der er tilsyneladende intet kriminelt foregået, men alligevel kan Klaus ikke slippe fornemmelsen af, at der eksisterer en mørk og skjult sammenhæng. Men hvilken?Han går i gang med sin egen, private efterforskning og opdager, at selvmorderne alle som én har haft kontakt med den psykiatriske akutmodtagelse på Tuborgvej.En ung gymnasiepige forsvinder. Klaus og Roland sættes på opgaven og opdager, at hun, på tidspunktet for sin forsvinden, var indlagt på akutmodtagelsen. Klaus sender Roland afsted til Tuborgvej, hvorefter Roland forsvinder sporløst.
Bogen Ni historiske have- og byvandringer er en underholdende og oplysende øjenåbner til udvalgte områder af Frederiksbergs og Københavns have- og byhistorie. Læseren smittes øjeblikkelig af forfatterens engagement, og det er herligt at få indblik i alle de finurligheder og anekdoter, der findes overalt. Ni historiske have- og byvandringer er uden de store akademiske armbevægelser eller kedelige forelæsninger. Alle skal kunne følge med, og der skal være noget at grine ad, forundres over, men også gerne blive lidt klogere på.At gå med på en af vandringerne skal være en fornøjelse, men det skal så sandelig være en lige så stor fornøjelse at læse bogen hjemme i dagligstuen eller tage den med på sin egen private byvandring som opslagsbog.Bogens sidste afsnit, ”Guide til at blive guide”, giver staldtips til nye guider eller familieguider. Det er forfatterens 30 års erfaring som guide, der her bliver serveret på et fad. En ting er dog viden, men det vigtigste er formidlingsevnen. Og det oser ud af denne bog, at forfatterens formidlingsevne – også på skrift – er forbilledlig.Uddrag af bogenInde i gården står den skønne statue af En jægerinde fra 1890 af Vilhelm Bissen. Dagmar Hansen, der var kendt for sin sang ”Åh Dagmar Åh Dagmar, vil du være min, så vil jeg være din”, havde stået model. Jægerinden er meget yndefuld, så hun er en fryd for øjet.På sine lidt ældre dage havde Dagmar udviklet en noget større barm, end Jægerinden antyder. En historie fortæller, at en anmelder engang skrev om hendes sangmæssige præstation: ”Stemmen er ikke stor, men der bor dog en sangfugl i hendes bryst, og den bor kønt.”I samme gård er der en lille port til højre, og her findes et lille eventyr i form af en persisk have. Tæppemønsteret i haven er inspireret af Shan Abbas, der levede 1586-1625, og motivet er formet i lave klippede buksbomhække. Der er også opstammede roser og en anden yndig statue af en badende pige, der er ved at skylle sig på ryggen med en kande vand. Det er da mageløst, hvor megen skønhed der kan findes i kun en eneste gård.Om forfatterenKim Greiner er uddannet skov- og landskabsingeniør og merkonom. Efter 21 år som arbejdsleder i de store skove på Midtsjælland kom han i 1990 ind i Landbohøjskolens Have som havemester. Siden 2015 har han på fuld tid været forfatter, foredragsholder, globetrotter, journalist og ikke mindst københavnerguide. Hans guidevirksomhed startede i Landbohøjskolens Have, men er igennem årene udvidet til ni forskellige historiske have- og byvandringer. Han er en erfaren herre i fortællekunsten og har efterhånden afholdt over 1.000 rundvisninger til stor glæde og fornøjelse for gæsterne. Desuden har han altid 25 forskellige billedforedrag på lager, som afholdes i forskellige foreninger.
Den strandede forfatter Boi Wagner sidder på et hotel i Montreux og stirrer ind i sin livsaften over endnu et glas. Europa er lukket ned, og familien derhjemme er spredt for alle vinde. Men han kan ikke udskyde det længere: Han må finde hjem til København.På sin besværlige rejse gennem kontinentets nedlukkede spøgelsesbyer mindes Boi Wagner, hvordan det hele begyndte. Opvæksten med sin mor, den døde far. Debutbogen, der lige var kommet på gaden, da han mistede sin mor. Tvillingernes ankomst kort efter, som med ét gjorde dagligdagen til en overlevelseskamp. Ægteskabets deroute, karrierens optur. Og så: gennembruddet, den store slægtsroman, der bragte ham på forsiden alle vegne, indtil læsset væltede, og et nyt liv begyndte. Det liv han nu gør status over. Hvorfor blev det sådan?Sandet i timeglasset løber hurtigere og hurtigere. Snart vil det være tomt. Men i erindringen kan alt vendes på hovedet og begynde forfra. Vend glasset, Boi Wagner. Tiden er inde.Boi Wagner er Benn Q. Holm, som vi kender ham. Og ikke kender ham. En roman om en forfatters liv og værk, fortalt et sted mellem erindringskunst og maskespil. En midaldrende mands favntag med sig selv som forfatter, ægtemand, elsker, far og ven. En ode til livet, kærligheden og kunsten, skrevet med erfaringens tyngde og skriftens og poesiens lethed.Boi Wagner er en roman, der tager læseren med ud på en rejse, ned ad gader og gyder Benn Q. Holm har besøgt før, men aldrig på denne måde, i hælene på en mand der kunne være ham selv.
Poul Madsen stod i 14 år i spidsen for Ekstra Bladet. I Bag forsiden – som han selv har indlæst som lydbog – fortæller han insiderhistorien om de afsløringer og shitstorme, som avisen var igennem i hans tid som chef, og krydrer det med underholdende anekdoter, skarpe hug til magteliten – og et kritisk blik på sig selv.Bag forsiden er Poul Madsens personlige fortælling om sine vanvittige år som øverste chef for det stormomsuste Ekstra Bladet. Han tager læseren med ind bag facaden på de opsigtsvækkende afsløringer og shitstorme, som avisen var igennem.Han giver også eksempler på de kontroversielle midler, han tog i brug for at hvirvle en debat op eller tiltrække læsere, og i de fejl, han begik undervejs.Poul Madsen er kendt som ’en no bullshit type’, der siger tingene ligeud, som han ser dem. Derfor er der også krasse ord til magtfuldkomne politikere og sløve medier i Bag forsiden. Det politiske spinvælde er ved at dræbe medierne, og offentlighedens mulighed for at kontrollere, hvordan magten udøves, lader sig villigt manipulere.Bogen er dog også en hyldest til den undersøgende, magtkritiske journalistik og udspiller sig i en af de mest dramatiske perioder i danske mediers historier, hvor de traditionelle papiraviser skulle transformeres til digitale medier.Det er både underholdende og skræmmende lytning.
Lonely Planet Pocket Copenhagen is your most up-to-date advice on what to see and skip, and what hidden discoveries await you. Enjoy all the fun of the fair at Tivoli Gardens, relive history at the engrossing Nationalmuseet, or be inspired at Louisiana, one of Europe's great modern art museums; all with your trusted travel companion.
En tiltrængt og ny historie om Danmarks hovedstad. Københavns historie fra 12.000 f.v.t. til 2020 er en stor mundfuld, men her serveres den i otte små og skarpe bøger. De tager læseren fra arkæologiske bopladser over kristendom, guldalder og bankerot til den topmoderne metropol.Affolkning, øde landskaber, pølsevogne og køer af arbejdsløse er skiftet ud med vækst, boligbobler, madmarkeder og børnefamilier. I de seneste årtier har København rejst sig. I fattigfirserne var byen nedslidtog gældsplaget, i 1990’erne på randen af bankerot, men i 00’erne blomstrede den op med moderne metro og hotte havnebade. Og den rivende udvikling er fortsat med flere kraner og flere københavnere. Byen har fået nye farver og mere byliv, og den eftertragtede metropol høster international hæder og opmærksomhed.Det moderne København er fortællingen om nedgang og opgang, om en by over og under jorden og om hovedstaden som vidensby og talentmagnet. Om københavnere mod borgmestre og byfornyelser, om bz’ere og bydelsforsøg, om caféstole og cykelstier. Og så er det historien om smage og Sojakagen på Islands Brygge og om mangfoldighed og menneskemylder.Fokus i de kronologisk opbyggede bøger er på indbyggerne og byens udvikling. Både når byen har åbnet sig mod omverdenen og har gemt sig bag voldene. Forfatterne fortæller levende om istid og bopladser, borge og bisper, kirker og kristendom, reformation og revolution, konger og tiggere, prægtige bygninger og fattige baggårde, krige og fred, handel og velstand, guldalder og omvæltning, rige og fattige, bankerot og fremgang, enevælde og demokrati, industrialisering og vidensby, boformer og forstæder samt metro og mangfoldighed.Forfatterne er arkæologer og historikere fra Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv.Ny viden om København. Metroen har åbenbaret nye fundVelformidlede bøgerGennemillustreredeBøgerne går tæt på indbyggere og byens udvikling. Der er både magthavere og tiggereBøgerne kan læses samlet, men også hver for sigBøgerne sælges samlet, men også som enkelte bind
En tiltrængt og ny historie om Danmarks hovedstad. Københavns historie fra 12.000 f.v.t. til 2020 er en stor mundfuld, men her serveres den i otte små og skarpe bøger. De tager læseren fra arkæologiske bopladser over kristendom, guldalder og bankerot til den topmoderne metropol.I 1700-tallet var København en by med storslåede slotte og smukke spir. Med privilegier og parykker og med magt og monopoler. Den enevældige konges by tiltrak rige, fattige og lykkeriddere, der drømte om bedre tider. For i hovedstaden kunne indbyggerne tjene formuer og bryde den snærende hakkeorden, hvor de fleste gik i forældrenes fodspor. Men bag byens porte, i snævre stræder og stinkende slum, døjede tusinder med sult og sygdom.Pest, krig og brand hærgede København i flere omgange. Alligevel oplevede indbyggerne i 1720-1801 den længste fredsperiode i danmarkshistorien. De flere og flere københavnere boede stort set alle inden for byens vældige volde. Pladsen blev trang. Samtidig forandrede københavnerne sig. De blev oplyste og troede og mente ikke det samme som før. Derfor mistede kongen langsomt grebet om befolkningen, og reformer, damp og demokrati pegede mod nye tider.Fokus i de kronologisk opbyggede bøger er på indbyggerne og byens udvikling. Både når byen har åbnet sig mod omverdenen og har gemt sig bag voldene. Forfatterne fortæller levende om istid og bopladser, borge og bisper, kirker og kristendom, reformation og revolution, konger og tiggere, prægtige bygninger og fattige baggårde, krige og fred, handel og velstand, guldalder og omvæltning, rige og fattige, bankerot og fremgang, enevælde og demokrati, industrialisering og vidensby, boformer og forstæder samt metro og mangfoldighed.Forfatterne er arkæologer og historikere fra Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv.Ny viden om København. Metroen har åbenbaret nye fundVelformidlede bøgerGennemillustreredeBøgerne går tæt på indbyggere og byens udvikling. Der er både magthavere og tiggereBøgerne kan læses samlet, men også hver for sigBøgerne sælges samlet, men også som enkelte bind
En tiltrængt og ny historie om Danmarks hovedstad. Københavns historie fra 12.000 f.v.t. til 2020 er en stor mundfuld, men her serveres den i otte små og skarpe bøger. De tager læseren fra arkæologiske bopladser over kristendom, guldalder og bankerot til den topmoderne metropol.Under gaslyset og elektricitetens mirakuløse stråler forvandlede københavnernes døgnrytme sig. Mange udlevede drømmen om storbyen, men menneskemylderet og de mange sanseindtryk gav også flossede nerver. København voksede i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet til firdobbelt størrelse, og industrialisering og markedskræfter forandrede radikalt både rige og fattiges liv. Voldene satte ikke længere grænser for byen, og hestetrukne og elektriske sporvogne forbandt centrum med nye kvarterer. I forstæderne voksede andre boligformer og fællesskaber frem, og de prægede hele metropolen.Via de første hovedbanegårde kom provinsen og Europa til København og gav indtryk af en rigtig verdensstad. Det samme gjorde udstillinger af eksotiske varer og mennesker, mens hovedstaden fik sin første ghetto, og en lille Chinatown opstod i skyggen af et nyt rådhus.Fokus i de kronologisk opbyggede bøger er på indbyggerne og byens udvikling. Både når byen har åbnet sig mod omverdenen og har gemt sig bag voldene. Forfatterne fortæller levende om istid og bopladser, borge og bisper, kirker og kristendom, reformation og revolution, konger og tiggere, prægtige bygninger og fattige baggårde, krige og fred, handel og velstand, guldalder og omvæltning, rige og fattige, bankerot og fremgang, enevælde og demokrati, industrialisering og vidensby, boformer og forstæder samt metro og mangfoldighed.Forfatterne er arkæologer og historikere fra Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv.Ny viden om København. Metroen har åbenbaret nye fundVelformidlede bøgerGennemillustreredeBøgerne går tæt på indbyggere og byens udvikling. Der er både magthavere og tiggereBøgerne kan læses samlet, men også hver for sigBøgerne sælges samlet, men også som enkelte bind
En tiltrængt og ny historie om Danmarks hovedstad. Københavns historie fra 12.000 f.v.t. til 2020 er en stor mundfuld, men her serveres den i otte små og skarpe bøger. De tager læseren fra arkæologiske bopladser over kristendom, guldalder og bankerot til den topmoderne metropol.Fra forældet middelalderby med snørklede gader til den vigtigste købstad i landet. København var i rivende udvikling i årene 1550-1700. Kongerne værnede byen med mægtige volde, men mod vandet lå den åben for verden. Portrætter og porcelæn, kryddernelliker og kridtpiber, gafler og gobeliner fandt vej til hovedstaden. Det krævede havnepladser, og kongens krigsskibe behøvede håndværkere og søfolk, der havde brug for boliger. Det fik byen til at vokse.Nu blev der skabt pragtbygninger og skønne pladser efter tidens idealer: Børsen, Rundetårn, Vor Frelser Kirke og Kongens Nytorv. Men ikke alt var smuk arkitektur og overdådige fester på slottene. Igen og igen hærgede pesten med gru og død, og svenskernes næsten to år lange belejring af byen mellem 1658 og 1660 kostede københavnerne dyrt. Fra 1660 kunne kongen til gengæld regere enevældigt fra sin trone.Fokus i de kronologisk opbyggede bøger er på indbyggerne og byens udvikling. Både når byen har åbnet sig mod omverdenen og har gemt sig bag voldene. Forfatterne fortæller levende om istid og bopladser, borge og bisper, kirker og kristendom, reformation og revolution, konger og tiggere, prægtige bygninger og fattige baggårde, krige og fred, handel og velstand, guldalder og omvæltning, rige og fattige, bankerot og fremgang, enevælde og demokrati, industrialisering og vidensby, boformer og forstæder samt metro og mangfoldighed.Forfatterne er arkæologer og historikere fra Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv.Ny viden om København. Metroen har åbenbaret nye fundVelformidlede bøgerGennemillustreredeBøgerne går tæt på indbyggere og byens udvikling. Der er både magthavere og tiggereBøgerne kan læses samlet, men også hver for sigBøgerne sælges samlet, men også som enkelte bind
En tiltrængt og ny historie om Danmarks hovedstad. Københavns historie fra 12.000 f.v.t. til 2020 er en stor mundfuld, men her serveres den i otte små og skarpe bøger. De tager læseren fra arkæologiske bopladser over kristendom, guldalder og bankerot til den topmoderne metropol.Kampen om magten udspillede sig på mange niveauer i middelalderens København. Fra interne kampe mellem byens utilfredse borgere og byherren til de nordtyske handelsbyer, hansestæderne, der med trusler, belejringer og krig forsøgte at holde byen i skak. Alligevel udviklede København sig til Skandinaviens største by og rigets hovedstad i begyndelsen af 1400-tallet. Men byen skiftede ofte hænder og ejer, når biskopper og konger kæmpede om magt, indflydelse og formue. Udviklingen kulminerede med reformationen i 1536, hvor protestanterne væltede den katolske kirke, og kong Christian 3. smedede politiske alliancer.Byens historie handler også om de små og nære kampe. Om indbyggernes kamp for at holde sult, pest og skærsild på afstand. Og om deres kamp for mad, magelighed og retfærdighed. Fortællingen om de store og de små kampe i København ses gennem de seneste årtiers arkæologiske opdagelser.Fokus i de kronologisk opbyggede bøger er på indbyggerne og byens udvikling. Både når byen har åbnet sig mod omverdenen og har gemt sig bag voldene. Forfatterne fortæller levende om istid og bopladser, borge og bisper, kirker og kristendom, reformation og revolution, konger og tiggere, prægtige bygninger og fattige baggårde, krige og fred, handel og velstand, guldalder og omvæltning, rige og fattige, bankerot og fremgang, enevælde og demokrati, industrialisering og vidensby, boformer og forstæder samt metro og mangfoldighed.Forfatterne er arkæologer og historikere fra Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv.Ny viden om København. Metroen har åbenbaret nye fundVelformidlede bøgerGennemillustreredeBøgerne går tæt på indbyggere og byens udvikling. Der er både magthavere og tiggereBøgerne kan læses samlet, men også hver for sigBøgerne sælges samlet, men også som enkelte bind
Da Jens Kramer Mikkelsen afløste Egon Weidekamp som overborgmester i København i 1989, var han den yngste overborgmester nogensinde. Knap 16 år senere, da han fratrådte, var han den længst siddende overborgmester nogensinde.København var en by på fallittens rand, da Jens Kramer Mikkelsen kom ind i politik, og som en del af den økonomiske genopretningsstrategi i Kramers overborgmesterperiode begyndte byen at sælge af grundene langs havnen. Især hotel- og kontorbyggeriet på Kalvebod Brygge er blevet kritiseret. Men projektet var et vendepunkt. Væksten kom tilbage til København.Erhvervslivet, fagbevægelsen og boligbevægelsen jublede, da der igen kom gang i kranerne, og da Kramer forlod overborgmesterens kontor, var København en kommune i vækst. Faktisk var væksten så stærk, at postbude og skolelærere nu dårligt havde råd til at bo i byen.Kramer voksede op i en socialdemokratisk familie i et arbejderkvarter i København. Som nyvalgt medlem af Borgerrepræsentationen oplevede han på nærmeste hold kampene mellem politi og aktivister, da byggelegepladsen Byggeren blev revet ned. Han kom i clinch med BZ-bevægelsen og Venstresocialisterne på rådhuset og lagde ryg til adskillige nedskæringer.Niels Frid-Nielsen fortæller hele historien om Kramer og hans by. Forfatteren har fået adgang til hidtil hemmeligholdte dokumenter i Københavns Stadsarkiv og afdækker i bogen et fascinerende, moderne væksteventyr. Han fortæller om Kramers oplevelser med politiske med- og modspillere og hans aktuelle syn på Københavns udfordringer i de kommende år.Jens Kramer Mikkelsen (f. 1951) blev valgt ind i Borgerrepræsentationen i 1978, blev overborgmester i 1989 og fratrådte i 2004. Siden da har han været administrerende direktør i Ørestadsselskabet, i By & Havn samt byudviklingsdirektør i ejendomsselskabet NREP.
Den 9. april 1940 vågner Hans Heister til lyden af flyvemaskiner. Det, han har frygtet i flere måneder, er nu blevet virkelighed: Tyskland har besat Danmark. I de følgende fem år kæmper Hans sammen med andre modige danskere mod den tyske besættelsesmagt, alt imens han forsøger at opretholde en normal hverdag med fester, kærlighed og familie. Kampen mod tyskerne kulminerer i Hans’ tilfangetagelse og indespærring i Gestapos hovedkvarter, Shellhuset, der snart efter bliver bombet af englænderne. En bombning, han selv har været med til at planlægge. Beretningen om modstandsmanden Hans Heister er baseret på hans erindringer og oplevelser under Anden Verdenskrig. Denne beretning kobles med beskrivelser af den historiske tid, der giver et indblik i den påvirkning, som den tyske besættelse havde på det danske hverdagsliv.
København II er anden del af Trap Danmark 6. udgaves beskrivelse af Københavns Kommune. Bindet udgør samtidig bind 33 i bogværket om Danmark. Forskere og eksperter har bidraget med viden til denne bog, der dækker ti bydele: Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Vanløse, Valby, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro-Kongens Enghave, Indre By, Amager Øst og Amager Vest. Få indblik i den enkelte bydel eller et godt overblik over hovedstadens mangfoldighed. Læs om Grundtvigs Kirke, Blågårds Plads, Kødbyens historie og om skovhornuglerne på Vestre Kirkegård. Få indblik i tilblivelsen af Christianshavn og Ørestad, og læs om både barokbygninger i Indre By og byfornyelse på Vesterbro. FN Byen, Christiansborg Slot og Brumleby er også med – ligesom Sundby, Grønttorvet og Ungdomshuset har fået plads. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.København II beskriver bl.a. parker og grønne områder i bydelene, lokalhistorie, arkitektur, kunst i det offentlige rum, kirker, skoler samt bydelenes befolkningsmæssige og økonomiske karakteristika.København I beskriver overordnet kommunens natur og landskab, historie, kultur samt samfunds- og erhvervsforhold.Opdag Danmark – med Trap.
UDSOLGT - findes i ny udgave som paperback. 24 fortællinger fra og om Amager. Den ene halvdel af bogen består af de rene røverhistorier, og den anden halvdel er udvalgte fortællinger fra Amagers spændende historie. Fortællingerne kommer vekselvis, og man kan undervejs selv bestemme, om det er en fiktiv eller en faktuel historie, man ønsker at læse. Eller at få læst højt. Bogen er velegnet for børn fra ca. 6 år. Det markeres tydeligt ved hjælp af farverne på siderne hvilken type historie, der er tale om: gul for falsk, grøn for sand. Der er dermed lagt i ovnen til munter, interaktiv læsning. Forfatterne har bestræbt sig på at komme godt omkring på øen og i århundrederne. Fra Kløvermarken til Kongelunden, fra Dragør til Islands Brygge. Fra oldtiden til nutiden. Bogen rummer masser af muntre farveillustrationer (de fleste lavet af Boris Boll-Johansen), hvortil kommer interessante og sjældne historiske Amager-fotos i sorthvid, der viser, hvordan øen engang så ud. Hvad de falske historier angår: Forfatter og tegner Boris Boll-Johansen lader en fiktiv figur, borgmesteren af Amager, opleve lidt af hvert på øen. Borgmesteren er en elskelig, overordentlig initiativrig men også noget uheldig skikkelse. Han har tilsyneladende en finger med i spillet, da øen Prøvestenen dannes. Da Lufthavnen bliver til. Da Dragørborgerne har succes med at smide en drage på porten engang i middelalderen. Da hollænderne skal have lavet en skøjtebane (der senere bliver til bygningen 8-tallet i Ørestad). Og meget andet. Man kender muligvis den gakkede tilgang til (lokal)historien fra Boll-Johansens bog- og podcast-serie: Sindssygt langt ude københavnske godnathistorier. Hvad de rigtige historier angår: Historiker Trine Jerichau Roslev beskæftiger sig i et ukompliceret, børnevenligt sprog med de mange spændende, dramatiske – men altså REELLE – historier, der har fundet sted på Amager. Fx dengang i 1658 da svenskerne fik tæsk på øen. Eller dengang Københavns toiletaffald blev lagret omkring Kløvermarken (og fødte udtrykket “Lorteøen”). Eller dengang henrettelserne på den nordlige del af Amager gav anledning til udtrykket “Ama’r halshug”. Eller dengang dygtige hollandske bønder nærmest erobrede Store Magleby på Christian d. 2’s foranledning – og endte med at slå rødder så dybe, at deres spor stadig kan følges. Trine Jerichau Roslev har beskæftiget sig med historieformidling på populærhistoriske magasiner.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.