Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Krop

Her finder du spændende bøger om Krop. Nedenfor er et flot udvalg af over 163 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Thomas Brunstrøm & Søren Brostrøm
    74,95 - 138,95 kr.

    Vidste du at: Et voksent menneske har cirka 100.000 kilometer blodårer i kroppen? Din krop bliver stærkere end normalt, hvis du møder en bjørn? Dine øjne fungerer ligesom kameraet på en iPhone? Du nok bliver klogere end dine forældre?Søren Brostrøm fortæller i denne bog om, hvor fantastisk menneskekroppen er, og om alle de seje ting, vores immunforsvar kan.Bogen gennemgår de mest fascinerende ting ved kroppen fra top til tå, startende med hjernen og så derudad med de fem sanser, lever, nyrer, hjerte, lunger, blære, hud, knogler og så videre.Bogen er en del af Carlsens serie ER DU RIGTIG KLOG?, som er fuld af fantastiske fakta og vild viden. Fortalt af Danmarks allerbedste formidlere.Thomas Brunstrøm er forfatter, freelancejournalist og filmanmelder. Han debuterede i 2015 med børnebogen "Dengang Sallys far var dreng".Søren Brostrøm er speciallæge i gynækologi og obstetrik. Siden 2015 har han desuden været direktør for Sundhedsstyrelsen og blev i den rolle landskendt under Corona-pandemien.

  • - lyt til dem, og gør dig selv rask
    af Martin Hejlesen
    248,95 kr.

    Bogen kan også købes som CD 11 kvinder og mænd fortæller deres historie om, hvordan årsagsmodellen har ændret deres liv og syn på kroppens naturlige forsvar. Én af dem er Nanna, der ved hjælp af særlige energiteknikker endte med at overkomme sin angst og optræde i tv-showet Voice. - Du har en af de flotteste vokaler, og det er en af de flotteste leveringer, vi har haft på det her show i det hele taget. Dommer Lene Nystrøms varme ord svømmer Nanna i møde. Nanna kigger på tv-showets dommere og slubrer de positive ord i sig. Trods forventningspresset, de snurrende kameraer, det store publikum og de fire kendisser foran sig formår Nanna både at holde energien oppe og være rolig. Kroppens celler husker alt - lyt til dem, og gør dig selv rask er en lettilgængelig indføring i metasundhed og energiteknikker, og hvordan de medvirkende i bogen ved hjælp af behandling med blandt andet emotionel frihedsteknik er blevet raske eller har mindsket deres smerter markant. Lige fra alvorlige angstproblemer, knæsmerter og hjerteflimmer over spiseforstyrrelser og migræne til forskellige former for kræft. Bogen er skrevet for alle med interesse for det alternative - både patienter, deres pårørende og fagpersoner inden for enten alternativ eller traditionel behandling.

  • af Thich Nhat Hanh
    44,94 - 148,95 kr.

    Thich Nhat Hanh er zenbuddhist. Hans livssyn er lyst, og han inddrager børnene som det centrale i livet. Hans budskab er enkelt: Fred er noget, vi vælger i nuet. Første del omhandler vores hverdagsvaner letheden præger den serie af zenøvelser, der tager udgangspunkt i vores daglige gøremål og omgivelser, som f.eks. telefoner, opvask, almen opmærksomhed m.m. Anden del beskæftiger sig med forholdet til følelser og krop, kærlighed og livskvalitet. Tredje del sammenkæder den indre fred med verdensfreden. Dalai Lama har skrevet forordet. Thich Nhat Hanh er vietnamesisk buddhistmunk og lever i Frankrig. Her har han oprettet et center, som besøges af mennesker fra hele verden, der ønsker at arbejde med sig selv og styrke freden i verden. Fred er vejen indeholder highlights fra en række af hans bøger. »En dejlig lille bog, der lærer os at leve og nyde nuet.« - Søndag »Veloplagt. Koncentreret. Tankevækkende. Et værdifuldt overblik.« - JydskeVestkysten ». en lys, varm, kærlig, og menneskelig opfattelse af tilværelsen.« - Jyllands-Posten

  • af Jean-Jacques Rousseau
    228,95 kr.

    Rousseaus berømte og forkætrede bog om børneopdragelse, og om hvordan man henholdsvis forkvakler eller hjælper til frodig udfoldelse.En filosofisk klassiker om hvordan man forkvakler eller hjælper barnets frodige udfoldelse. Dengang den udkom, var den en enorm fornyelse af synet på, hvad børneopdragelse og kultur er. Den dag i dag er det provokerende stof til eftertanke! Rousseau er en af de væsentligste inspirationskilder bag en række af de forestillinger, der i dag styrer vores livsanskuelser. Det kan virke indlysende, at alle mennesker er født frie og lige, og at børn har rettigheder og skal opdrages til at udfolde deres muligheder bedst muligt. Det er imidlertid stadig ikke nogen selvfølge, når man ser sig om i verden. Og det var det så meget mindre i 1700-tallet, hvor Rousseau skrev. Hans tanker virker stadig – nu så mange år efter – nutidige og friske. Læs selv og tænk efter!

  • - Meditativ fordybelse i Johannesevangeliet
    af Lene Højholt
    270,95 kr.

    Johannesevangeliet er den kristne mystiks evangelium. Det har gennem tiderne været brugt som vejledning i menneskers søgen efter Gud. VEJEN bygger på en meditativ fordybelse i evangeliet, i hver fortælling, hver samtale og undertiden i hvert ord. Bogen skildrer en proces i mennesket, en vej igennem sindet, som er kendt fra den kristne mystik. Den afspejler således dybder i menneskesindet, som igennem tiden er erfaret af mange, og den arbejder med oplevelser, der er kendt og belyst af mystikerne. Den skjulte vejledning i evangeliet, findes ved at tolke de enkelte fortællinger som billeder af trin på den trosvej, disciplene måtte følge for at nå til mødet med Gud. Jesus åbenbarede denne vej for dem, mens han førte dem ad den. Efter Jesu opstandelse blev Johannes sammen med de andre disciple sendt ud i verden for at videregive denne vej til alle mennesker. Johannes varetog opgaven ved at skrive sit evangelium, hvori han giver sin egen plads ved Jesu side videre til det menneske, der læser evangeliet og fordyber sig i det. VEJEN kan læses som en beskrivelse af den kristne trosvej, og den kan anvendes som vejledning og inspiration i en personlig trosfordybelse. Lene Højholt er forfatter, sognepræst (Grenå), cand.mag. i kristendomskundskab, psykologi og kunsthistorie. Hun har i mere end 20 år formidlet vejledning igennem undervisning, kurser, retræter, pilgrimsrejser og individuelle samtaler.

  • - Virkelighedens risici og muligheder
    af Anthony De Mello
    44,94 - 206,95 kr.

    Anthony De Mello er en af de sjældne kapaciteter, der får os til at åbne øjnene. Han påpeger klarsynet og præcist tilværelsens absurditeter og udstiller det sindsyge ræs, de fleste af os er en del af og tager for givet. Ifølge De Mello er der ingen, der kan vise os, hvordan vi skal leve, for det vil blot være en ny teknik, en ny programmering, men vi kan lære at iagttage os selv og på den måde bringe os ud af illusionernes fængsel, se klarere, se verden som den smukke symfoni, den altid har været.

  • - Bestem over dit liv - en hurtig og enkel vejledning i at tage ansvar for dit liv
    af Tony Robbins
    148,95 kr.

    Guide til toppræstationer med overskrifter som bl.a.:Der findes ingen nederlag.Opbyg dine overbevisninger og kom i gang!En lettilgængelig indføring i de forvandlende ideer og metoder, der har gjort Anthony Robbins til en anerkendt kapacitet inden for personlig udvikling. Med entusiasme og indføling giver han i overskuelig form en række enkle råd og metoder, der er baseret på NLP-principperne og hans personlige erfaringer – råd og metoder, som du uden videre kan anvende i dit eget liv.Anthony Robbins har skrevet flere amerikanske bestsellere, deriblandt AWAKEN THE GIANT WITHIN.

  • af Ole Vadum Dahl
    128,95 kr.

    “At vokse sammen” er, udover at være en nytænkende og praktisk bog om parforhold, en introduktion til ID Terapi og selvudvikling, som Ole Vadum Dahl har udviklet over de sidste ca. 10 år.ID-metoderne vinder i disse år stærkt frem inden for såvel psykoterapi som indenfor coaching og personlig udvikling. I bogen giver Ole Vadum Dahl praktiske anvisninger på, hvordan, selv vores værste og mest smertefulde parforholdsproblemer kan blive et springbræt til en intens og dybdegående personlig og spirituel udvikling, hvis blot vi betragter frustrationerne, konflikterne og længslerne på en anden måde. Han hævder, at forholdet til den vi elsker i virkeligheden afspejler det forhold vi, på et dybere plan, har til os selv og forklarer, at den grad af kontakt vi har med vores egen sjæl, er afgørende for, hvor dyb en kærlighed og intimitet vi vil have til vores partner. Vi kan derfor ikke skille vores egen udvikling fra partneren og forholdet. Egentlig selvudvikling handler derfor i ordets bedste betydning om at vokse sammen. Den 20. oktober 2006 blev “At vokse sammen” genudgivet på Borgens forlag i Valbygårds-serien. Så det er nu igen muligt at få fat i bogen, efter at den i et stykke tid har været udsolgt fra det tidligere forlag.

  • - Håndlavet uden kemi – til krop og hjem
    af Pia Brixved & Nina Amanda Hjort Jensen
    129,94 - 178,95 kr.

    Aldrig har vi haft så mange rengørings- og skønhedsprodukter til rådighed – og aldrig har der været så mange folk, der får allergi af deres omgivelser og de produkter, de bruger i hverdagen. Der er meget at vinde ved at tage sagen i egen hånd. Med andre ord: Do-it-yourself. DIY er kommet for at blive. Vi finder i stigende grad glæde ved at fremstille ting til eget brug, og fordelen er til at tage at føle på, når det gælder vores krop og vores hjem. Denne bog vil på en nem og overskuelig måde bringe opskrifter på, hvordan man med ganske få ingredienser og en smule tid til rådighed kan minimere kemikalierne i hverdagen, spare penge og få hyggeligt og kreativt samvær med familie og venner. Hovedvægten ligger på produkter til kropspleje som fx shampoo, hårkur, solcreme, makeupfjerner og tandpasta. Men der vil også være et afsnit med miljøvenlige husholdningsartikler som fx vinduesrens, skurecreme og rengøringsspray, der kan være med til at skabe et renere indeklima i hjemmet. Alle projekter kommer med udførlige anvisninger, indkøbslister, angivelse af varighed og anvendelse. Og opskrifterne kræver ikke, at man skal købe sig fattig i diverse specialprodukter fra særlige butikker – ingredienserne, som fx kokosolie, eddike og natron, kan alle fås i et velassorteret supermarked. Om forfatterne Nogle kommer fra et hjem med klaver. Nina Amanda Hjort Jensen kommer fra et hjem, hvor alt blev lavet fra bunden – og med respekt for naturen. Det er noget, hun har taget med sig igennem hele livet. Når Nina ikke sylter, bager eller laver DIY, arbejder hun som støttepædagog i Gladsaxe. Pia Brixved er ‘sætningskonstruktør’, iværksætter, praktisk blæksprutte og tovholder på bogen.

  • af Daniel Goleman & BM Author
    44,94 - 328,95 kr.

  • - - en praktisk indføring i kropsbevidsthed
    af Jacob Aremark
    238,95 kr.

    Alle kender oplevelsen af, at kroppen står i vejen: Det kan være en klump i halsen, når man skal sige noget vigtigt; ondt i maven, når man får skæld ud, eller hovedpine når man skal tage en stor beslutning. Kroppen spiller en rolle i alt, hvad vi laver. Men ofte spiller den en negativ rolle, og det er sjældent, at den spiller den positive rolle, den faktisk kunne spille. Men det behøver ikke være sådan. Hvis du begynder at kigge nærmere på kroppens indre landskaber, kan du lære at gøre kroppen til din medspiller. Det er ikke nogen dårlig idé, for kroppen kan alt muligt, som umiddelbart er uden for det bevidste og logiske sinds rækkevidde: Kroppen kan holde balancen, når vi cykler. Men den kan også fornemme og reagere på stemningen i en samtale. Kroppen kan mærke det intuitivt rigtige eller forkerte i en beslutning. Kort sagt kan kroppen en hel masse ting, som den lille del af mig selv, jeg for det meste kalder for ”jeg”, ikke kan. Det er ikke så svært at lære, som det måske lyder. Det handler primært om at slippe paraderne en smule, og blive sensitiv nok til at mærke alt det, som allerede er i gang derinde. Bogen her er fyldt med filosofiske overvejelser, gode råd og praktiske øvelser, som kan hjælpe dig til at få et nærmere forhold til din egen krop, og åbne for det skattekammer af potentiale & dybde, som allerede ligger derinde og venter.

  • af Elin Kirkegaard & Preben Vestergaard Hansen
    359,95 kr.

    Levnedsmiddelhygiejne henvender sig til alle, der beskæftiger sig med fødevarer.Levnedsmiddelhygiejne giver en grundlæggende viden om forhold, der er afgørende for mikroorganismers skade- eller nyttevirkning. Bogen redegør for levnedsmiddelbårne sygdommes opståen, og hvordan disse forebygges i praksis.Levnedsmiddelhygiejne er i 5. udgave ajourført generelt inden for levnedsmiddelmikrobiologien og justeret i forhold til den nye hygiejnelovgivning.

  • - Hvad chokolade lærte mig om livet
    af Signe Nordstrand
    138,95 - 165,95 kr.

    De sociale medier er overalt, og vi er altid kun et klik væk fra at få fortalt, hvor dejligt alle andre ser ud til at have det. Vi ser deres træning, deres kost og deres sociale samvær, og vi bliver mindet om, hvor flade maver undertøjsmodellerne har. Samtidig bugner vores nyhedsfeed med træningsprogrammer til at stramme kroppen op, og ugebladene råber højt om den sidste nye slankekur, hvor man kan tabe tre kilo på tre dage (ja, hvem ønsker ikke det?). Sagt med andre ord: Hvis vi ikke allerede har det tilstrækkeligt dårligt med os selv, vores krop og vores liv, er der alle muligheder for at få det! Men hvis man har brugt det meste af sit voksne liv på at jagte selvværdet gennem den flade mave, de faste baller eller de tynde lår, og det stadig ikke er lykkedes ... så er det måske på tide at prøve noget andet? I En overspisers bekendelser deler forfatteren sine egne erfaringer med alt fra slankekure, slikfælder og overspisninger til strækmærker og ugentlige menstruationer. Med udgangspunkt i sin egen livsverden sætter hun maden, kroppen og vores plads i verden i relief og kommer med indspark og betragtninger til et liv med mere glæde og mindre madstress. Bogen behandler med kyndig, kærlig og humoristisk hånd en række emner, der alle på sin vis har en relation til spiseforstyrrelsen og det forbandede selvværd, som alt for mange kæmper med i det daglige. Hele kroppen – fra det ydre til det indre og fra top til tå – kommer i fokus, bliver vendt og sættes i relation til vores forståelse af os selv og til den rodede, magiske, smukke og besværlige størrelse, vi kalder livet. Om forfatteren Signe Nordstrand (født 1983) er cand.mag. i dansk, såkaldt singlemor til en datter på otte – og så har hun i øvrigt haft en spiseforstyrrelse. Fra hun var 18, til hun var 28, kæmpede hun en daglig kamp med overspisninger, bulimi, selvskade, lavt selvværd og selvhad. Da hun var 27 år, begyndte hun i behandling på Rigshospitalet og påbegyndte sin lange rejse ind i sjælen og ud af spiseforstyrrelsen. Men det var først, da hun i 2017 stod frem og begyndte at tale åbent om sine erfaringer og sine kampe med maden, kroppen og især overspisningerne, at hun for alvor begyndte at forstå værdien af at tale højt om tingene – både for at vende skammen ryggen og for at hjælpe andre med de samme vanskeligheder. Denne værdi har fulgt hende siden, og gennem sin blog og sin Instagram-profil – og nu gennem sin forfatterdebut, En overspisers bekendelser, vælger hun at tale frem for at tie.

  • - Inspiration til livet og maden efter operatione
    af Olsen
    216,95 kr.

    Mere end 15.000 danskere har gennemgået en gastric bypass-operation, og rigtig mange overvejer eller venter på en operation. Det er helt afgørende at være i stand til at træffe det rigtige valg. Spørgsmålene er mange, og valget er svært. Men en ting er helt sikker. Uanset hvad man vælger, så vil det få afgørende indflydelse på, hvordan livet efterfølgende vil forme sig. Har man først sagt ja, er det derfor vigtigt at vide, hvordan man får et godt og velfungerende liv efter en operation. Man kan kort og godt kalde denne bog; ”Grundbogen – for alle der har fået, eller overvejer at få en gastric bypass-operation”. Hvilke spørgsmål presser sig på før og efter operationen, og hvordan klarer man den efterfølgende tid, hvor livsstil og madvaner lægges ind i helt nye rammer. En bog, der også kan være en god vejleder og hjælp for pårørende.Carsten Olsen (Den Skaldede Kok) fortæller om sine personlige oplevelser efter sin gastric bypass-operation og kommer med en lang række gode råd og anvisninger. Diætist Stine Junge Albrechtsen har udarbejdet modellen til bogens kostplaner og kostsammensætning. Sammen giver de en række gode råd om, hvordan en gastric bypassoperation kan blive en god oplevelse for både krop og sjæl.Bogen fortæller på en overskuelig måde, hvordan kosten sammensættes i de forskellige perioder efter operationen, så man har det godt og samtidig får en sund og varieret kost. Velsmagende opskrifter, som alle kan finde ud af at tilberede – illustreret med informative og smukke billeder.

  • - Tag kontakten igen
    af Lotte Paarup
    258,95 kr.

    Denne bog handler om at få det bedre, når kroppen har det svært. Når noget ikke er, som det skal være, og vi glemmer at lytte efter, hvad kroppen fortæller os. Vi skal blive ven med vores krop. Den vil os det godt, og den er med os hele livet. Kroppen reagerer på det, der sker i vores liv, og den kan hjælpe os igennem mange udfordringer, hvis vi lytter rigtig godt til den og reagerer på dens signaler. Hvis vi fortrænger og fornægter vores historie og det, livet har budt os, sætter det sig i kroppen, og vi kan blive enormt udfordret både fysisk og mentalt. I den vestlige verden lever vi for meget i hovedet og for lidt i kroppen. Vi er meget videnorienterede, vi kræver beviser for alt, skal finde løsninger på alt, læser og studerer og planlægger vores liv til den mindste detalje. Vi ender ofte i en tilstand, hvor vi lukker ned for kroppens signaler, og udelukkende navigerer gennem det kognitive hoved. Træning og præstation bliver ofte brugt til at lukke ned for følelserne, dog uden at vi er bevidste om det. I denne bog handler det om at forstå sammenhænge mellem vores måde at leve på samt vores måde at bruge krop og hoved på. Du lærer dit nervesystem at kende, og gennem kroppen vil du opleve, hvordan træning kan være genopbyggende, nærende og vejen ud af belastninger og stress. Lotte Paarups formål med bogen er at sætte fokus på vores vidunderlige krop – ikke præstationskroppen, men den sanselige krop, som vi lytter til og samarbejder med. Bogens budskab er, at der er sammenhæng mellem måden, vi lever vores liv på, og hvordan vores krop har det. Det er arbejdet med kroppen, og altså ikke kun hovedet, som gør den store forskel til at få det bedre igen. Uanset hvordan vi har det, kan vi få det bedre ved at bygge kroppen kærligt op fra, hvor den er lige nu, hvis vi lærer kroppen bedre at kende gennem bevidst arbejde med kroppens sansning, bevægelse, bindevæv og åndedrættet. Det er en brugsbog, som skal gøre det let for dig at gøre noget, der hurtigt kan give en mærkbar effekt. Derfor er de fleste af bogens 71 øvelser også tilgængelige som enten lydfiler eller videoer. Det er ikke bare en bog, du skal læse. Du skal bruge den! Bogen bygger på en blanding af forskning, sund fornuft og Lottes mere end 20 års erfaring med de mange klienter, elever og kursister, som hun har undervist i krop og bevægelse med henblik på at komme i form, fri af en skade eller på at få det bedre i både krop og hoved.

  • af Louise L. Hay & Cheryl Richardson
    73,95 - 188,95 kr.

    Louise L. Hay er kendt verden over som et levende bevis på at bekræftelser kan forvandle liv, og at det nytter selv at gøre noget.Denne bog tager udgangspunkt i en række møder med Cheryl Richardsson, som detaljeret beskriver Louise Hays hverdag og hvordan hun har indrettet sit liv og sit hjem i overensstemmelse med de ideer, som hun har brugt sit liv på at videregive til andre. Under deres møder gennemgås hovedpunkterne i Louise Hays budskab som ny inspiration til alle, der ønsker større selvværd, bedre helbred, tilfredshed med deres arbejde og økonomisk overskud.Vi ser det hele gennem Chryl Richardssons beundrende øjne og får et indgående portræt af Louise Hay og det, der gør hende til den, hun er.

  • af Byron Katie
    73,95 - 206,95 kr.

    Er det sandt? Kan du virkeligt vide, at det er sandt? Hvordan reagerer du, når du tænker den tanke? Hvem ville du være uden den tanke? Disse fire spørgsmål udgør i al deres geniale enkelthed The Work, metoden, der satte Byron Katie på det terapeutiske verdenskort. I denne bog bruger hun de fire spørgsmål til klart, fordomsfrit og kærligt at belyse almene problemer angående kærlighed, sex og samliv, sundhed, sygdom og død, forældre og børn, arbejde og penge og personlig udvikling.Hun udstråler visdom med en sjælden varme og autenticitet, og bogen vil være et must for hendes mange trofaste læsere.

  • - Om seje kvinder og ekstreme løb
    af Mette Birk Jensen
    138,95 - 158,95 kr.

    Mød Kristina, som løb 1.841 kilometer alene gennem Iran; Gitte, som tre gange vendte tilbage til Sahara for at løbe 250 kilometer med sin proviant på ryggen; og Molly, som løb 222 kilometer i Himalayas ilttynde luftlag. Få et unikt indblik i, hvad der får mennesker til at løbe i dagevis i ufremkommelige bjergområder, 100 kilometer på et stadium eller 5.649 gange rundt om en boligblok i New York. Hvor det tidligere var en præstation af de helt store at løbe et maraton, stiger ultraløbet i dag eksplosivt i popularitet. Ultraløb er oprindeligt betegnelsen for løb, der er længere end den klassiske maratondistance på 42 kilometer og kræver en hel særlig form for motivation, styrke og udholdenhed. Der er i dag stort set ingen grænser for sværhedsgraden. Der er traditionelt færre kvinder end mænd, der stiller op på startlinjen til ultraløb. Men også blandt kvinderne er der i disse år stadigt flere, som kaster sig ud i de mest ekstreme fysiske og mentale udfordringer, der tester både krop og sind. I bogen følger vi journalist Mette Birk Jensen på hendes personlige rejse ind i ultraløbsverdenen, hvor hun møder nogle af verdens sejeste ultrakvinder, som presser sig selv til grænsen for, hvad der er menneskeligt muligt. Og lidt til. I en række farverige portrætter deler de hudløst ærligt ud af deres oplevelser og erfaringer. Hvad driver dem? Hvad får de ud af det, og hvilke råd, kan de give videre? Deres bevæggrunde er lige så forskellige, som de er. Nogle løber fra indre dæmoner eller depression, andre for en sag, for at føle sig i ét med naturen, for at lære sig selv bedre at kende eller for at prøve grænser af. Fælles for dem alle er, at løbet ikke blot gør dem klogere på sig selv, men også bedre rustet til livet generelt. Ultrakvindernes erfaringer viser os, at både krop og sind gemmer på uanede ressourcer. Og hvor der tidligere var en udbredt tendens til at frygte de potentielle skadevirkninger af for meget motion, går den seneste både danske og internationale forskning nu mere i kvindernes retning. Vi kan fysisk holde til en del mere, end vi tror, og mentalt kan der være stor gevinst at hente ved følelsen af at præstere langt ud over det sædvanlige. Udover en grundig introduktion til ultraløb, giver bogen via sine mange portrætter inspiration til enhver, som drømmer om ikke blot om at løbe lidt længere, men også at vove lidt mere. Om forfatteren Mette Birk Jensen er selv ultraløber. Hun bor og træner til dagligt i Thailand, men løb sine første 100 kilometer i Danmark, hvor ideen til Ultrakvinderne opstod. Bogen tager udgangspunkt i og forsøger at besvare de spørgsmål, hun selv stillede sig under sit første møde med de helt lange distancer.

  • af Eskild Tjalve & Birgit Tjalve
    298,95 kr.

    En åndelig indfaldsvinkel til tilværelsen er en realitet for flere og flere mennesker. De oplever en åndelig verden, der ikke kommer som en ydre autoritet, men som erkendes i det indre. Herigennem åbner der sig en stor og kompleks verden, som det kan være svært at forstå og få overblik over.Denne bog giver en enestående indføring i det holistiske åndelige verdensbillede, som kaldes Den Ny Tids Verdensbillede, Den Tidløse Visdom eller Åndsvidenskaben.Dette verdensbillede forklarer, at den indre verden - der ligger bag tingenes ydre fremtoning og bag menneskets ydre liv - er den egentlige verden, og at det er den, der rummer årsagerne og målene.Du kan bl.a. læse om: Sjælskontakt, intuition og clairvoyance, døden og perioden indtil næste fødsel, samt samarbejde med den åndelige verden.

  • af Gregg Braden
    44,94 - 248,95 kr.

  • - en revolutionerende metode uden slankekure, som vil forvandle din krop fuldstændigt
    af Jon Gabriel
    258,95 kr.

    At tabe sig er ligesom at låne penge i banken –Det skal betales tilbage med renter!Hvis du er enig… så vil denne bog give dig mange AHA-øjeblikke og for altid ændre dit syn på krop og vægt. Din krop er den egentlige chef. Den har alle kort på hånden, for den kontrollerer dit fedtstofskifte såvel som mange af dine andre grundlæggende overlevelsesfunktioner i et lillebitte område nederst i hjernen, ’dyrehjernen’. Hvis du behøver mere søvn, vil den gøre dig træt. Hvis du behøver mere ilt, vil den give dig lyst til at trække vejret hurtigere. Og hvis du behøver mere fedt, vil den gøre dig sulten. Så enkelt er det! Så glem alt om, at du ”bare skal begrænse kalorierne og sørge for motion” for at tabe dig. Din krop har nemlig visse indbyggede genetiske overlevelsesprogrammer, som er designet til at tvinge dig til enten at blive tykkere eller tyndere, hver gang den føler, at dette vil hjælpe med til at holde dig i live. Jon Gabriel kalder disse programmer: ’FAT-programmer’ – Famine And Temperature (hungersnød og temperatur). Din krop kan blive narret til at aktivere FAT-programmerne, selv om du ikke behøver at lagre yderligere fedt. Det gode er, at du også på samme måde kan narre kroppen til det modsatte – at forbrænde fedt.Så snart du forstår og identificerer problemerne, og du begynder at tage hånd om dem, ændrer alt sig.

  • - At leve et liv i kærlighed
    af Tanja Fievé Eskesen
    228,95 kr.

    Krigerens Bog er ment som en invitation til at lukke troen, håbet og kærligheden ind i dit liv og få adgang til din kraft.Når vi såres, trækker kroppen sig sammen i forsvar - det samme sker, når vi såres i livet.Ofte forskanser vi os, lukker hjertet og sjælen hårdt sammen i overbevisningen om, at det lukkede og sammentrukne beskytter os. Men lukker vi for modet til at elske og lade os elske, lukker vi samtidig af for en del af livskraften.Vil du have adgangen til din fulde kraft, må du turde elske. Du må tillade en åbning i barrikaderne, stille dig frem for livet og sige: "her er jeg!". Måske bæver du i angst for afvisning, mens du gør det, fordi du ikke kender konsekvenserne. Alligevel må du finde modet til at give slip på frygten og hengive dig til livet og kærligheden.Kun gennem mindst én gang i livet at elske og lade dig elske, selv om du før har fået dit hjerte knust, får du adgang til din fulde kraft. For krigeren er kærlighed et valg. Uanset hvad du har med dig, hvor grufulde oplevelse og traumatiske hændelser der ligger i din fortid, uanset hvor lidt du har troen på, at det er muligt for dig at leve i og med kærlighed, er kærligheden stadig et valg.

  • - Himmelsk smag og sundhed - i blot en dråbe
    af Sandra Pugliese
    177,95 kr.

    De fleste kender sikkert essentielle olier både som duft og iblandet cremer, og selvom mange også ved, at man kan indtage dem oralt, så er spørgsmålet ofte: Hvordan? Denne kogebog viser, hvordan man kan bruge essentielle olier indvortes, dvs. ved at putte dem i mad.Bogen henvender sig til alle, der er nysgerrige efter at lære mere om, hvad essentielle olier kan gøre for vores helbred, både fysisk og psykisk.Denne bog vælger en helt anden vinkel end andre bøger om essentielle olier, idet olierne her indgår i deres rene form i smagfulde og sunde retter, hvilket løfter både retterne og olierne op på et helt nyt niveau. Mad skal helst nære os, og hvis man spiser sundt og efter sine unikke behov, kan maden ligefrem blive ens medicin. Dette sker i høj grad, når man tilsætter essentielle olier til sin mad.Bogen består af to dele – teori og opskrifter:Første del giver en udførlig introduktion til essentielle olier, baggrund, egenskaber og en præsentation af de 12 olier, der indgår i bogen – fx bergamotolie, pebermynteolie, citronolie, timianolie og kanelolie. Der gives bl.a. svar på, hvad man skal være opmærksom på, når man har med essentielle olier at gøre – hvordan man håndterer olierne korrekt, og hvordan man vælger essentielle olier af en ordentlig kvalitet. Kvaliteten er nemlig altafgørende for effekten.Dernæst bringes en række lækre og smagfulde opskrifter med brug af olierne, som er nøje udvalgt med tanke på deres helbredsmæssige fordele i forhold til udbredte livsstilssygdomme såsom stress, hovedpine, dårlig fordøjelse, luftvejsproblemer osv.Om forfatterenSandra Pugliese er autodidakt kok og kogebogsforfatter. Hun har udgivet en lang række kogebøger, der alle har smag, sanselighed og sundhed i højsædet. Sandra har i mange år arbejdet med mad som medicin, og hendes holistiske tilgang til mad og sundhed har stor betydning, når hun kreerer opskrifter. Sandra brænder for at vise sine læsere, hvilke små mirakler de rette råvarer kan gøre for både krop og sind.

  • - Fem essays om kød, blod, hud og hår
    af Mikael Rothstein
    231,95 kr.

    Der er masser af kød og blod, hud og hår i kristen kult og myte. Men i Danmark er kristendom blevet til et spørgsmål om etik.Alt er kommet til at dreje sig om det gode, det indre og om danskhed ikke mindst, mens det sanselige og det kropslige er blevet skubbet i baggrunden.Denne bogs essays handler om kristendom. Men på en helt andet måde.KULT OG KANNIBALISME undersøger det kristne måltidsritual i lyset af kannibalisme blandt sydamerikanske indianere. JESUS ER EN FRISURE hvirvler op i historiske forestillinger om Jesus' hår og skæg. DEN HELLIGE FORHUD dykker ned i kulten for Jesus' hellige forhud. SEKTLEDEREN JESUS identificerer den kristne bibels hovedperson i relation til andre healere, guruer og profeter. KROPPEN OG DET KOSMISKE DRAMA ser nærmere på kristne forestillinger om menneskets krop og fordøjelsessystem som en arena for synd og frelse.

  • - En universel guide til din krop
    af Kristina Trolle
    206,95 kr.

    I en verden fuld af hule værdier og hurtige løsninger har Kristina Trolle begået en slankebog, der i stedet arbejder med åndelighed som en vej til et mere balanceret liv. Den er i virkeligheden en tankebog, og den er skrevet til dig, der ikke gider høre mere af det sædvanlige ævl om tynd i en fart. Den er skrevet til dig, der vil skabe resultater på den eneste langtidsholdbare måde: indefra. Denne bog tilbyder hverken madplaner, regler, restriktioner eller tvang omkring mad. Den handler heller ikke om, hvor meget, hvor lidt eller hvilken slags mad du skal spise. Vægtløs handler om at give dig svar på de spørgsmål, der optager mange kvinder hver dag. Den giver dig indsigt i nogle effektive metoder og måder at tænke på, der gør det let at blive mæt. Bogen indeholder herudover 21 dages praksis, som styrker og nærer dig på alle planer. Vægtløs vil gøre dig i stand til at se dig selv og verden på en helt ny måde. Du kommer til at lære, at du er god nok. Og faktisk meget bedre end god nok. Denne viden vil give dig mere energi og livskvalitet og kræfter til at slippe slankekure én gang for alle. Og i sidste ende – gøre dig vægtløs. ”Netop nu, hvor den generelle kropsfiksering fuldstændig overskygger menneskets åndelige muligheder, er ‘Vægtløs’ en gave fra himlen. Kristina Trolle har selv været der, og ved, hvad hun skriver om – og nu deler hun sine erfaringer med alle, der har brug for balance i tilværelsen.” - Lars Muhl Kristina Trolle er forfatter, inspirator og iværksætter. Hun er en fremtrædende skikkelse i den danske sundhedsbranche og har gennem 20 år rådgivet og coachet en lang række danske personligheder. Kristina udgav bogen SilikoneSjæl i 2015, hvor hun gjorde op med de mange fordomme om skønhed og idealer, som mange kvinder lider under. Spiritualitet er en central del af Kristinas forfatterskab og professionelle liv.

  • - At virkeliggøre bevidsthedens væsen gennem ordløs bøn og meditativ fordybelse
    af Jes Bertelsen
    208,95 kr.

    Alle kender det at ligge en sommerdag ved stranden uden at tænke, stille krav, nære forventninger, gøre sig bekymringer eller lægge planer. Man sover ikke – man er vågen i de korte, livsalige øjeblikke. Faktisk er ens jeg midlertidigt suspenderet.Tilstanden er meget lig det, man kan opnå ved ordløs bøn og meditativ bevidsthedsfordybelse. Forskellen er, at den første oplevelse er glimtvis, mens den sidste er en vedvarende tilstand.NUETS HIMMEL er en vejledning i opnåelsen af denne gyldne tilstand. Processen er tidskrævende, men kan læres af alle.

  • - Hack dit humør med kroppens egne hormoner
    af David JP Phillips
    138,95 - 208,95 kr.

    Hvad skulle det være? En Angel’s cocktail med signalstofferne dopamin, serotonin og endorfin? Eller trænger du mere til en Devil’s cocktail med kortisol som hovedingrediens? Kroppens signalstoffer er altafgørende for, hvordan vi har det. Derfor er de også nøglen til, hvordan vi optimerer vores mentale velbefindende. ''Følelsernes kemi'' er en effektiv guide til, hvordan vi kan arbejde med vores følelser for at opnå en større mental balance. Det er en bog til alle, der længes efter at føle sig høj på livet med livets egne kræfter. Om forfatteren:David J.P. Phillips (f. 1976) er forfatter, coach og foredragsholder. Han er vokset op i Sverige med en svensk mor og en engelsk far og har hele sit professionelle liv arbejdet med kommunikation. I 2008 grundlagde han virksomheden Presentation Skills, som specialiserer sig i præsentationsteknik og ledelse. I 2015 fik Phillips sit internationale gennembrud med sin TEDx Talk ”How to Avoid Death by PowerPoint”, der også udkom som bog. Med udgangspunkt i sin egen depression undersøgte og afprøvede han menneskets unikke evne til selvhelbredelse ved bevidst at aktivere de naturlige stoffer, vi alle har i kroppen, og som kan have en helbredende effekt.

  • - Myter og sandheder om mandens vigtigste værktøj
    af Sturla Pilskog
    158,95 - 208,95 kr.

    Intet andet mandligt organ har været mere elsket, forhadt og omdiskuteret. Alligevel er der fortsat mange myter og megen usikkerhed knyttet til penis og pung – både hos gammel og ung. Er den stor nok? Hvorfor har jeg ondt i testiklerne? Kan jeg blive steril af mobilstråling? Hvad er prostata egentlig?I denne letforståelige og underholdende bog giver urologen Sturla Pilskog svar på alle dine spørgsmål. Her lærer du om, hvordan det hele hænger sammen dernede, hvad der er normalt, hvilke problemer du skal tage alvorligt, og hvad der kan gøres, så du slipper af med dem.Målet med bogen er at fjerne unødig ængstelse og gøre drenge og mænd stolte af deres egen krop. Undervejs fortæller Pilskog fascinerende historier om pigge på skaftet, oldtidens Viagra, fantompenisser og Napoleons indskrumpede ål.”Den ultimative penishåndbog … Et pragteksemplar af en populærvidenskabelig bog med pålidelige, nyttige, opklarende og kuriøse fakta om alt fra prostatabesvær, orgasme og erektion til omskæring, potens og impotens”. 6 stjerner, Dagbladet”Fuld af kundskab, lun humor og formidlingsglæde … flot forskningsformidling og en vigtig bog for alle mænd og for os, som kan lide mænd.”. Aftenposten”Bogen er blevet en oplysende rejse i det mandlige lems kulturhistorie”. Ola Hegdal, NRKSturla Pilskog arbejder som overlæge i urologi ved Barum Sygehus. Han er specialist i generel kirurgi og urologi. Han har tidligere arbejdet som læge på Ung.no, som er en gratis tjeneste, hvor unge kunne indsende og få svar på medicinske spørgsmål. Mange af disse havde med sex og kønsorganer at gøre.

  • - Historier fra Charlottenlund Søbad
    af Pernille Stensgaard
    248,95 kr.

    Det gamle bad og havet - historier fra Charlottenlund Søbad giver et sjældent indblik i badelivet på en af Øresunds smukkeste og ældste badeanstalter, Charlottenlund Søbad. Med sine 30.000 årlige besøgende er søbadet blevet en institution i reservatet nord for København - hvor ikke mindst den stigende interesse for vinterbadning er med til at øge stedets popularitet. Det lokalhistoriske perspektiv bliver af bestsellerforfatter Pernille Stensgaard sat ind i en større kulturhistorisk sammenhæng, når hun går bagom søbadet og ikke mindst danskernes bade- og svømmevaner. Et koldt gys!Bogen indeholder 6 veloplagte kapitler, hvor journalist Pernille Stensgaard med en præcis og skarp kant tager læserne med på en kulturhistorisk rejse fra Charlottenlund Søbads grundlæggelse i 1890’erne over lukningen i 1982 og til søbadets genopbygning i 1985. Pernille Stensgaard portrætterer særligt den nye badeanstalts udvikling, der i mange år har været præget af kult, kø, optur og ventelister. Historien om badelivet folder sig ud omkring alle årstider, men særlig fokus har vinterbadningen, der har opnået stor popularitet.Det gamle bad og havet er også skrevet med et bredt kulturhistorisk penselstrøg. Badeanstalter langs kystbyerne var i starten et rystende moderne påfund, der blev bygget for at holde kvinder og mænd på afstand af hinanden, og det nye badeliv førte blandt andet spørgsmål om nøgenhed med sig. Først badede vi, senere begyndte vi også at svømme. Her fører den bredere kulturhistorie igen til Charlottenlund Søbad, hvor svømningens og livredningens historie i Danmark udfolder sig omkring idrætspioneren Holger Nielsen, der netop slog sine folder på Charlottenlund Søbad.

  • - Hjernemad
    af Milena Penkowa
    153,95 kr.

    Vil du spise dig til et bedre helbred med færre smerter, lavere risiko for cancer og overvægt – eller forbedre hjerne og sind, så er denne bog noget for dig. Bogen forklarer, hvad hjernemad er, og beskriver, hvorfor det er afgørende at spise hjernemad. Du vil opdage, hvordan de enkelte fødevarer kan forandre dit helbred – og du får en række opskrifter, der får hjernemad til at smage fremragende.Brugt korrekt, fungerer mad som medicin. Brugt forkert, kan det være verdens langsomste aflivningsmetode.Du behøver ikke være sundhedsguru for at kunne følge opskrifterne, for de er enkle, hurtige at forberede og kræver ikke specielt udstyr.Når først vi ved, hvad mad kan gøre ved hjernen, sindet og kroppen, så er valget ikke så svært. Idéen med bogen er at vise, hvor enkel, nem og velsmagende hjernemad er – og at det kan laves på få minutter.Om forfatterenMilena Penkowa er hjerneekspert, cand.med. og har ph.d.-graden i hjernevidenskab fra Københavns Universitet. Hun driver virksomhederne Hjerneeksperten og Milenas Medlemsklub og er vært på TV-programmerne Hjerneeksperten og Milenas Mad på dk4. Milenas formål er at hjælpe andre via kosten og kosttilskud, så alle opnår det bedst tænkelige helbred.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.