Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Atami indeholder seks klummelignende tekster og én reportagelignende tekst. Teksterne skriver om og fra Japan, primært Tokyo.Atami er optaget af komposition som ødelæggende og udsigelse som inhuman. Tanker om de ting gør teksterne sig med udgangspunkt i mødet med Japan, installationskunst og land art.Første bog i en uformel bogserie af digteren Ander Abildgaard (f. 1977). Atami-serien vil arbejde diskursivt med essays, reportage, samtale, mm.
Verden er i forandring, de gamle koordinater for klassekampen er ubrugelige, og sammenbruddet af den senkapitalistiske verdensorden er helt åbenlyst i gang, hvad enten man kan lide det eller ej.I forlængelse af en venstrekommunistisk tradition for historisk analyse og kritisk tænkning, fra Rosa Luxemburg over Karl Korsch og Walter Benjamin til Guy Debord og Jacques Camatte og frem til Roswitha Scholz, sætter vi fokus på klassekampens historiske og nuværende repræsentationsformer. Strejken, som vi ønsker at pointere med Luxemburg, er ikke blot et pressionsmiddel i kampen for bedre lønvilkår men en historisk specifik form for konfliktoptrapning i en uforsonlig klassekamp, der ændrer sig organisk i takt med kapitalakkumulationen. Spørgsmålet er så, om strejken fortsat har en rolle at spille i dag, hinsides traditionelle forestillinger om arbejderklassen og klassekampen?
I Poolen møder vi Kunstdamen, der på sin introverte og stille måde, observerer menneskerne omkring sig. Hun svømmer dagligt i poolen og arbejder som skulpturtegner. Hendes kunst bringer hende i kontakt med forskellige mennesker, der alle bliver en del af hendes stille hverdag. Galleriejeren tager hendes talent til sig og kunsthåndværkeren virkeliggør det. Samtidig er der én, der holder øje med hendes svømmetag fra 23. etage og drages af hendes rolige bevægelser, der forplanter sig som god Qi. Kunst virkeliggøres, veje krydses og skæbner folder sig ud. Forfatteren er født i Aarhus i 1971. Hun har boet i Danmark, USA, Canada og Singapore med sin familie. Forfatterlysten startede som fortællinger for egne børn og har nu kastet en roman af sig. Inspirationen kommer fra livet omkring hende og de indtryk verden og mennesker gør og har gjort på hende. Poolen er hendes debutroman, som er inspireret af Singapore og byens mange skulpturer i det offentlige rum.
"James Turrell: En introduktion" giver en kort indføring i den amerikanske lyskunstner James Turrells liv og værker.
Historien om Maltfabrikkens transformation fra industriarv til et moderne kulturcenter trækker tråde fra fabriksbygningernes forfaldne facader, over ildsjæles kamp for et stærkt fællesskab, til en arkitektonisk vellykket forvandling. Bygningerne har mange stemmer, og hvis de rå mure kunne tale ville et utal af historier sive ud gennem murværkets sprækker. Gamle historier om den kulturhistoriske bygningsmasse af fabrikken som fabrik; historier om fabrikkens forfald med graffiti og store drømme, og den nye historie om Praksis Arkitekters visionære greb, med respekt for den sokkel, fabrikken hviler på. Det er disse historier om kulturarv, fremtidsdrømme og store arkitektoniske visioner, bogen ’Folkets Fabrik’, fortæller.Gennem en omfattende billeddokumentation af fabrikkens transformation, inddragelse af historisk materiale, interviews med centrale aktører og essays udfoldes historien om Maltfabrikken som et nyt arkitektonisk og kulturelt samlingspunkt for Ebeltoft og regionen. Fotograf Jens Lindhe har dokumenteret de arkitektoniske greb i en række fotos der formidler materialer, rumoplevelser og arkitektoniske greb. For på Maltfabrikken er mellemrummene og de mange små detaljer lige så vigtige som helheden. Bogen er tosproget, dansk og engelsk.
Dette værk blev til, da jeg følte, jeg ikke længere kunne skrive. Lysten til at skrive var forsvundet i en længsel efter at skrive noget, som kunne kvalificeres som rigtigt. Men hvis noget er rigtigt, er andet forkert, og så længe du ikke ved, hvad der er rigtigt, er alt forkert. Jeg tog Joe Brainards ikoniske bog I Remember og approprierede hans konceptuelle form, hvor hvert nyt minde starter på samme måde som titlen. Minderne og sætningerne kom let, og jeg så, at der var en overvægt af minder fra min barndom, især om min mor. Jeg inviterede derfor min mor til at skrive med. En dialog tog form på tværs af generationer, livsomstændigheder, de minder som stadig kan huskes og de, som er frembragt. Derefter kom polyfonien. Judith Butler taler om skrøbelighed som modstand; en krop er aldrig individuel, i stedet er den afhængig af netværk, af støtte og andre kroppe. Jeg var ikke længere den som skrev, men den som kuraterede. Venner og bekendte, min far og mor, samt mine to brødre blev alle bedt om at skrive minder som omhandlede mig. Et selvportræt, set gennem andres blik, var nødvendigt for at opretholde en balance i værket. Hvert af kapitlerne er ufuldstændige, på hver deres måde. Denne bog kan siges at værende snakkende, da det giver agens til flygtighed ved at omsætte minder, som lever gennem tale og oplevelse, til skrift. Enhver bog er et arkiv. Måden, hvorpå vi arkiverer, er på ingen måde universel, ligesom ingen krop heller er det. Når noget eller nogen synliggøres, er der en risiko for at gøre andet og andre usynlige.
En antologi om ‘busteaktionen’ og det vi taler om, når vi taler om denBidragsydere: Afroinstitutionen, Amalie Skovmøller, Annarosa Krøyer Holm, Carsten Juhl, Edin Hajdarpašić, Elizabeth Löwe Hunter, Farhiya Khalid, Frida Sandström, Jakob Jakobsen, James Day, Jeppe Wedel-Brandt, Jonas Eika, Kirstine Mose, Maja Kjems Henssel, Mikas Lang, Mathias Danbolt, Mikkel Bolt, Nermin Duraković, Virgin Islands Studies Collective
Diagrammatisk skrift er en poetisk demonstration af bogformatets evne til at producere mening. En forunderlig tekst folder sig ud på siderne, der ikke bare læses af en læser, men også af teksten selv, som nysgerrigt holder øje med sine egne semantiske og grafiske udfoldelser på papiret. En tør poetisk dramatik udspiller sig for læserens blik: brødtekster i karambolage med umage marginer, noter i nærkontakt med tekstafsnit på afveje, kolonner som søjler i tilsyneladende tomme rum, enkeltsætninger som monologer om deres egne forsvindingspunkter. En tekstvidenskabelig overflod af viden i litterær form.Den danske udgave er grafisk set 99% (sprog skubber til form) identisk med originaludgaven “Diagrammatic Writing” udgivet i 2014 på forlaget Onomatopee.Johanna Drucker er forfatter og bogkunstner, kendt for sit arbejde inden for eksperimentel typografi. Hun har udgivet andre bøger og holdt foredrag om emner relateret til bogens historie, samtidskunst, grafisk design og digital æstetik. Johanna er Breslauer-professor i bibliografiske studier ved informationsstudiet ved University of California, Los Angeles.Oversat og sat af Kamilla Jørgensen.
Det er sjældent at et eventyr af H. C. Andersen ender lykkeligt, men dette gør. Det er også en af hans mest rørende historier. Det er en fortælling om had, loyalitet, svigt og håb og fortvivlelse.Intet kan ødelægge prinsessen og hendes brødres kærlighed til hinanden selvom deres far og stedmor gør hvad de kan.Stedmoderen hader sin mands børn og for at straffe dem gør hun prinsessen stum og forvandler drengene til svaner.Med kærlighed og styrke lykkes det til sidst prinsessen at redde sine brødre, og ophæve forbandelsen. Historien lærer os, at kærlighed, hengivelse og tro kan overvinde al ondskab.SAMLING: MINE FØRSTE EVENTYRIllustreret af Francesca Dafne VignagaGenfortalt af Clara Wedersøe Strunge“Mine første eventyr” er en samling af H. C. Andersens verdensberømte eventyr, der er blevet nænsomt genfortalt for vores unge læsere. Hver bog i denne samling er illustreret af en prisvindende kunstner.Hans Christian Andersen Copenhagen har omhyggeligt udvalgt kunstnere til de enkelte eventyr for at afspejle stemningen i eventyret og skabe magiske og mindeværdige personer.Hver bog i samlingen “Mine første eventyr” indeholder en interessant historie om H. C. Andersens liv og er ledsaget af et kort interview med illustratoren.
Det berømte eventyr ’Den Flyvende Kuffert’ af H.C. Andersen handler om en søn af en rig købmand, som spildte det meste arven fra sin far.En af hans gamle venner gav ham en kuffert, som viste sig at være magisk. Den kunne flyve, og købmandssønnen rejste til tyrkernes land.Han slog sig ned i skoven, men da han fandt ud af at en smuk prinsesse blev holdt i skjul i byen, fløj han dertil.Han vandt prinsessens hjerte med sine eventyrfortællinger, men ligesom de fleste af H.C. Andersens eventyr, endte historien ikke så lykkelig; kufferten brændte, og købmandssønnen kunne ikke flyve tilbage til byen og gifte sig med sin prinsesse.SAMLING: MINE FØRSTE EVENTYRIllustreret af Saeideh AhmadiGenfortalt af Clara Wedersøe Strunge“Mine første eventyr” er en samling af H. C. Andersens verdensberømte eventyr, der er blevet nænsomt genfortalt for vores unge læsere. Hver bog i denne samling er illustreret af en prisvindende kunstner.Hans Christian Andersen Copenhagen har omhyggeligt udvalgt kunstnere til de enkelte eventyr for at afspejle stemningen i eventyret og skabe magiske og mindeværdige personer.Hver bog i samlingen “Mine første eventyr” indeholder en interessant historie om H. C. Andersens liv og er ledsaget af et kort interview med illustratoren.
Hvad taler skovens kvikke firben om?Ja, al deres snak handler om hvordan indbyggerne på den magiske høj forbereder sig på fornemt besøg. Skovkongen selv venter en gammel norsk trold og hans to sønner, som skovkongen ønsker skal giftes med hans døtre!Gennem Evgeniya Lotsmanovas smukke, detaljerede litografier inviteres vores små læsere til den store skovfest i denne eventyrlige historie.SAMLING: MINE FØRSTE EVENTYRIllustreret af Evgenia LotsmanovaGenfortalt af Clara Wedersøe Strunge“Mine første eventyr” er en samling af H. C. Andersens verdensberømte eventyr, der er blevet nænsomt genfortalt for vores unge læsere. Hver bog i denne samling er illustreret af en prisvindende kunstner.Hans Christian Andersen Copenhagen har omhyggeligt udvalgt kunstnere til de enkelte eventyr for at afspejle stemningen i eventyret og skabe magiske og mindeværdige personer.Hver bog i samlingen “Mine første eventyr” indeholder en interessant historie om H. C. Andersens liv og er ledsaget af et kort interview med illustratoren.
Kejseren i denne historie ansætter to svindlere som lover ham at sy en klædedragt af så tyndt stof, at det vil være usynligt for dumme mennesker. Efter at have brugt nogen tid ved en tom væv, giver svindlerne kejseren den usynlige dragt.Dette er måske den sjoveste af H.C. Andersens historier, og udstiller forfængeligheden og dumheden hos den herskende elite.Snu svindlere kan tilsyneladende narre selv en kejser og hans hoffolk, men ikke børn. Børn forstiller sig ikke, men siger hvad de tænker og fortæller hvad de ser. Også hvis de ser en nøgen kejser.SAMLING: MINE FØRSTE EVENTYRIllustreret af Vladimir NenovGenfortalt af Clara Wedersøe Strunge“Mine første eventyr” er en samling af H. C. Andersens verdensberømte eventyr, der er blevet nænsomt genfortalt for vores unge læsere. Hver bog i denne samling er illustreret af en prisvindende kunstner.Hans Christian Andersen Copenhagen har omhyggeligt udvalgt kunstnere til de enkelte eventyr for at afspejle stemningen i eventyret og skabe magiske og mindeværdige personer.Hver bog i samlingen “Mine første eventyr” indeholder en interessant historie om H. C. Andersens liv og er ledsaget af et kort interview med illustratoren.
Tommelise er historien om en lille pige som bliver født af et bygfrø, og oplever mange eventyr. Hun undslipper frøerne, men falder i kløerne på en bille, som dog forlader den lille pige i den store, mørke skov. Hun møder da en markmus som tager hende med til en muldvarp som hun nær bliver gift med.Skæbnen byder på mange udfordringer for lille Tommelise, og hun lærer af dem alle. Hendes store hjerte og hjælpsomhed fører til et venskab med en svale, som tager hende med til de varme lande hvor Tommelise forelsker sig i elverkongen.SAMLING: MINE FØRSTE EVENTYRIllustreret af Julia GukovaGenfortalt af Clara Wedersøe Strunge“Mine første eventyr” er en samling af H. C. Andersens verdensberømte eventyr, der er blevet nænsomt genfortalt for vores unge læsere. Hver bog i denne samling er illustreret af en prisvindende kunstner.Hans Christian Andersen Copenhagen har omhyggeligt udvalgt kunstnere til de enkelte eventyr for at afspejle stemningen i eventyret og skabe magiske og mindeværdige personer.Hver bog i samlingen “Mine første eventyr” indeholder en interessant historie om H. C. Andersens liv og er ledsaget af et kort interview med illustratoren.
En af H. C. Andersens mest hjerteskærende eventyr handler om en lille fattig pige som tjener penge til familien ved at sælge tændstikker. Lillejuleaften fryser hun ihjel, da hun ikke tør tage hjem, af frygt for sin strenge far.Hver gang den lille pige tænder en tændstik for at få lidt varme, træder smukke billeder frem for hendes øjne; en fed gås stiger op fra et fad og kommer imod hende, et juletræ fuld af legetøj, hendes afdøde bedstemor.Om morgenen bliver pigen fundet, frosset til døde, med en æske fuld af afbrændte tændstikker.Historien er smukt illustreret af den italienske kunstner Eleonora Simeoni, med billeder der fører de små læsere gennem historien, uden at skræmme dem.SAMLING: MINE FØRSTE EVENTYRIllustreret af Eleonora SimeoniGenfortalt af Clara Wedersøe Strunge“Mine første eventyr” er en samling af H. C. Andersens verdensberømte eventyr, der er blevet nænsomt genfortalt for vores unge læsere. Hver bog i denne samling er illustreret af en prisvindende kunstner.Hans Christian Andersen Copenhagen har omhyggeligt udvalgt kunstnere til de enkelte eventyr for at afspejle stemningen i eventyret og skabe magiske og mindeværdige personer.Hver bog i samlingen “Mine første eventyr” indeholder en interessant historie om H. C. Andersens liv og er ledsaget af et kort interview med illustratoren.
Dette eventyr vil gøre den lille læser bekendt med kontrasten mellem, hvad der er naturligt og kunstigt, hvad der forekommer i naturen, og hvad der er menneskeskabt, og hvordan skønheden i det første kan være det sidste overlegent. Det fortælles i form af to fugle, en mekanisk fugl og en ægte nattergal. Den kunstige fugls evner består i at efterligne lyden af en orgeltønde og spille en melodisk melodi, men det er den levende lyd af nattergalen, der redder kejseren og afværger døden i en vanskelig time, mens den kunstige fugls mekaniske urværk forbliver stille.
Fyrtøjet fortæller historien om en modig og heldig soldat, en snedig helt, som snyder en frygtelig heks og får fat i hendes magiske fyrtøj, dræber hende og snyderkongen og dronningen til både at slippe for at blive hængt og gifte sig medderes datter, den smukke prinsesse. Men soldaten er ikke blot en helt, han er også ødsel, ond og udspekuleret. I den dygtige kunstner Igor Oleynikov billeder ser man tydeligt begge sider af soldatens personlighed.
What characterizes Islamic arms and armour from 1500 to 1850, and what role did they play on the battlefield, in connection with hunting and as decorative objects? Such topics are addressed in this richly illustrated book, which also contains articles on ‘Fighting and Arms in the Koran’, ‘The Teaching of Chivalry in the Islamic World’, ‘Inscriptions on Islamic Weapons’ and ‘Collecting Islamic Arms and Armour’.The catalogue section analyses 151 examples of arms and armour as well as relevant miniature paintings. Originally made in the region extending from North Africa to India, these objects have found their way into Danish collections from the seventeenth century onwards. At the back of the book an appendix contains translations of the weapons’ numerous Arabic, Persian and Turkish inscriptions.The book’s authors and editors are museum director Kjeld von Folsach, curator Joachim Meyer and curator Peter Wandel – all three from the David Collection. The book also contains contributions by professor Thomas Hoffmann, University of Copenhagen, and Will Kwiatkowski, an international scholar specialised in Islamic inscriptions.
Jordens drejebænk er en personlig rejsedagbog som blander rejsefragmenter med essays og breve. I korte prosatekster beskriver forfatteren, rejsen, skriften og samtalen som en måde at nære en tro på egne oplevelser af verden, finde frem til en anden erfaring. En erfaring af hengivelse, henrykkelse, intimitet, planetariskhed, kedsomhed.I dag ser jeg rejsen som en måde at vende tilbage til de samme tanker, standse dem i flugten, gå videre.Mit mål med at fremhæve egne oplevelser er ikke oprigtighed, forstået som udlevering af mig selv, men forvandling. Oprigtighed er en kunst, ikke noget passivt. Det er en vanskelighed. Som sådan følger der forvandling med.Et lys hvis støv hvirvler op i den tynde luft. Gennemsigtigt, æterisk uskarpt. I en verden hvor alting skifter plads, hvor alt kan være alle andre steder.Alting passerer forbi, det gode og det onde, glæder og sorger, eller gør det?Digitale kursteder efter jordens sammenbrud. Det keder ham. Det keder os begge.Hvad er det at være i live andet end er at finde plads til det målløse, plads til tabet, til det overflødige, døden, den blotte væren, det uproduktive? Hvad skal man gøre når man ikke kan finde trøst i falske guder? Man må blive ved med at skabe, stille spørgsmål, overraske, henrykke: i dag, i morgen, i overmorgen. Så længe en sang varer, et digt, en film, kan vi afskabe alt, hvad der er skabt ved os, og forestille os en anden måde at leve på.
DYRENE VED SØ OG Å Dette er en bog om dyrelivet ved Danmarks søer og åer. Bogen henvender sig til hele familien og kan bruges som guide til at identificere de mest almindelige dyr og planter - plus nogle mindre almindelige, men meget spændende arter. Tag bogen, et lille fangstnet og en plastikbakke med på ekskursion i naturen. Bogen er skrevet ud fra umiddelbar fascination af den utrolige verden, som vi kan finde blot ved at bevæge os få skridt ud i naturen. Og nyd illustrationerne, der siger mere end mange ord. Michael Petersen er uddannet dyrlæge, men skiftede tidligt livsbane for en karriere som billedkunstner og grafisk designer. I 18 år havde han sit virke i Københavns Zoologiske Have, hvor hans tegninger og design kan ses på skilte og i udstillinger, bl.a. i Den Arktiske Ring. Nu er han tilbage ved kilden, fra dengang han som dreng var ude med net og syltetøjsglas for at finde vandedderkopper og haletudser.
BAGSIDER er en billedbog uden billeder! Forfatteren Gitte Broeng har skrevet 30 tekster, der poetisk og med stor humor fremmaner de hverdagsscener, der – måske – udspiller sig på forsiden af de 30 anonyme fotos, hvis bagsider gengives i bogen. Billederne stammer fra Samlingen af Anonymt Fotografisk Materiale (SAFOM), som i over tyve år har indsamlet tusindvis af fotos, som er blevet tabt, smidt ud, glemt eller ved en fejl endt i en kuvert, som sidenhen er endt i en kasse med papirer, der skal kasseres. Før folk gik rundt med et kamera i telefonen, og fotografier svævede oppe i skyen, blev billeder fremkaldt på papir. Dengang var fotografier ting, som man kunne rive i stykker, klistre i læderindbundne fotoalbum, skrive på bagsiden af … BAGSIDER fortæller om en praksis fra den nære fortid, der i dag nærmest er forsvundet. Dermed taler bogen samtidig om vores egen tids omgang med billeder. De store mængder fotografier, som fx fremvises på Instagram eller facebook, har ingen bagsider og er vel egentlig ikke ting, men data, som kun lever, så længe de fodres med strøm.Den smukke og eksklusivt udførte bog er designet af Iben West og redigeret af Lars Kiel Bertelsen.
Skønlitteratur er kunst!Det lyder enkelt; men er det ikke. Skønlitteratur er traditionelt redigeret brugskunst, der opfattes som noget unikt af læseren. Denne digtsamling skal opleves som et stykke kunst, det er sådan, den er blevet skabt og skrevet. Hvad du som læser eller anmelder måtte mene om det, spiller ingen rolle. Det er din personlige oplevelse i dine tanker af helheden efter læsning og brug, der betyder noget.Lyrik er den mest koncentrerede kommunikation, vi mennesker nogensinde har opfundet. Hvert enkelt digt kan i dine tanker udfolde sig i omfang som selv den fedeste roman, det mest farvestærke maleri eller den største musikalske symfoni, hvis du tør give dig selv lov til at modtage den oplevelse. Lyrik kan forandre vi menneskers måde at tænke på, så ufarligt er det ikke for dig og dine! Digtsamlingen, du nu sidder med i hænderne, er ikke hverken konstrueret eller planlagt med en eller flere bestemte hensigter. Det er inspiration, der er løbet ned i computerens tastatur og samlet op i bogform til dig. Du sidder derfor med et originalt stykke kunst, og det vil jeg bede dig respektere.Jeg vil også bede dig, som læser, lægge godt mærke til det indledende og det afsluttende digt, som Helle Lenchow har skrevet til dig i denne bog.Jeg er hverken debutant eller mainstream. Det er jeg nødt til at fortælle dig på forhånd. Med andre ord, jeg ved, hvad jeg gør, jeg ved, hvad jeg skriver, og jeg står ved det, fordi skønlitteratur altid giver dig, som læser, lidt af min sjæl som forfatter.
Var det Boris Kustodijev, der i 1919 malede billedet Odalisque − en fyldig nøgen kvinde i en seng? Det blev afgjort af Justice Newey i London. Retssagen er omdrejningspunktet i bogens første del. 6 specialister fra Rusland sagde nej, 4 specialister fra Vesten sagde ja, og dommeren traf sin afgørelse. Bogens anden del fokuserer på den omfattende kunstsvindel worldwide og kunstværker som løftestang for hvidvaskning af sorte penge. Handlen med kunst androg i 2019 64,1 billioner dollars, heraf 28,3 billioner i USA. En USA-senatsrapport fra august 2020 sætter langt om længe fokus på den uregulerede kunstverden − våben- og narkotikasalg er heller ikke reguleret. Da Knoedler-kunsthandlen i New York lukkede i 2011 efter afsløring af forfalskede malerier, viste retssagerne og kunsthandlens ledere useriøsiteten i handlen med kunst. I 2010 fik Cornelius Gurlitt, søn af Hitlers kunstbefuldmægtigede, besøg af det tyske politi, som fandt omkring 1.800 malerier af Monet, Renoir, Cézanne og andre topmalere. Malerierne var stille, roligt og diskret blevet solgt gennem topauktionshuse i Tyskland og Schweiz uden nogen undersøgelse af maleriernes proveniens. Det på trods af Washingtondeklarationen fra 1998 om tilbagelevering af nazirøvet kunst. Bogen slutter med en beretning om kopierede malerier − bedre og mere tilgængelige end originalerne. Uddrag af bogen Maleren Nina Kogan døde i 1942 i Sankt Petersborg. Man kender 3 malerier af hende. Man har nu over 200 malerier og gouacher “ fundet frem” fra gemmerne. Auktionshuse har solgt dem alle. Nogle auktionshuse “tror” på eksperterklæringerne og sælger, andre afviser. Kunstkolonien i Vitebsk omfattede mange kunstnere. Nu er de fleste af disse længst afdøde kunstnere leveringsdygtige i glemte malerier. I USA er kunstverdenen ikke underlagt Bank Secrecy Act (BSA). Det er- retsregler, der kræver angivelse af navne og bopæl for dem, der køber og sælger. Det er meget strenge og indgribende - men de finder ikke anvendelse på køb og salg af kunst. Kunsthandlerne og auktionshusene kan lovligt flyve under BSA-radaren. Senatskomiteens undersøgelser har også vist, at de frivillige etiketteregler, de seriøse auktionshuse og handlere følger, langtfra er tilstrækkelige. Hertil kommer, at der er en total mangel på gennemsigtighed i privates køb og salg af kunst. Derfor må kongressen lade den dyre kunst, de dyre kunstværker være omfattet af den industrigren, der skal opfylde BSA-reglerne, når man handler.Om forfatteren Niels Gangsted-Rasmussen (F.1941) har skrevet bøger om jura, kunst og kultur. Han er jurist, lic.jur. og har haft en lang karriere som praktiserende og procederende advokat. Han har blandt andet skrevet om erhvervslejemål, sportskontrakter, Carl Nielsen og Skagen, franske østers (2013), bøger om kunstsvindel i Danmark (2017), kunstverdenens største svindlere (2019). Kunstsvindeltrilogien afsluttes med Svindel og humbug med kunsten (2021).
Et brændende højt tårn på toppen af en enkeltstående bjergtinde. Engrusom storm raser og et gult lyn slår ned. En ny verden kan begynde.Det er prologen til Glenn Christians udgivelse: Taarn. Encirkel bestående af fem aktører: Jeg (idioten), Vagten, Hustru/kvinden,Mand og Satan. Afsnit inddelt i kun epiloger. Fire bøger samlet med kamp og overlevelse. Der bliver forvandlet, lynhurtige overgange. Hvor ermor, når far er spist?Taarn er udgivet i samarbejde med Krabbesholm Højskole ideres bogserie "Schade-bøgerne". Bogen er tilrettelagt i samarbejde medelever fra Grafisk linje og trykt på højskolens eget trykkeri.Glenn Christian (f. 1976) er uddannet fra Forfatterskolen i 2007 og debuterede med digtsamlingen Det hjemlige (Edition After Hand, 2008). Han har senest udgivet digtsamlingen Månen atlas over sandparken avenue (Gyldendal, 2017). Taarn er hans tolvte udgivelse.
Illustreret digtsamling af forfatter og billedkunstner, Vibeke Pilar Carstensen. Hårdage giver indsigt i forskellige karakterers livssituation og personlighed, med udgangspunkt i deres hårpragt. Til hvert prosadigt hører en afbildning af digtets omtalte karakter; både tekst og billede kreeret af Vibeke Pilar Carstensen. Hårdage henvender sig til enhver, der har en interesse i eller udfordringer med hår eller frisure, og enhver, der ønsker et indblik i forskelligartede liv og personligheder. Samtidigt er det oplagt læsning for dem der værdsætter rim og billedligt leg med sproget, samt dem, der sætter pris på afbildninger af karakterer.
Artstamp.dk started in 2007 as an artistic comment to established and official stamp art practices as well as a project beyond the traditional use of the stamp and art exhibition in a broader sense.
Susanne Jorn fejrer sit 50-års forfatterjubilæum med 50 stærke, engagerede og aktuelle digte om menneskeheden på godt og ondt. Miniaturerne er sanselige og farvemættede ordbilleder med inspiration fra kinesisk og japansk digtertradition. Digtene er i dialog med Jytte Rex’ fantastiske billedunivers.
monsieur antipyrines manifestDADA er vores intensitet: som uden konsekvens hæver bajonetterne mod den tyske babys sumatrahoved; Dada er livet uden tøfler eller paralleller; som er imod og for enhed og så afgjort imod fremtiden; vi ved fornuftsmæssigt at vores hjerner vil blive til dunede puder at vores antidogmatisme er lige så indskrænket som embedsmanden og at vi uden at være frie dog råber frihed:en streng nødvendighed uden disciplin eller moral og lad os spytte på menneskeheden. DADA holder sig indenfor svaghedernes europæiske ramme, det er alligevel noget lort, men fra nu af vil vi skide i forskellige farver for at pryde kunstens zoologiske have og alle konsulaternes flag. Vi er cirkusdirektører og fløjter mellem markedernes vinde, mellem klostrene, prostitutionerne, teatrene, realiteterne, følelserne, restauranterne HoHi HoHo Bang Bang. [...]
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.