Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Madlavning

Her finder du spændende bøger om Madlavning. Nedenfor er et flot udvalg af over 122 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - med kniv og gaffel
    af Johnnie Mountain
    157,95 kr.

    Mange danskere har ikke særligt høje tanker om svinekød. Måske fordi vi hænger fast i nogle traditionelle - og til tider ret kedelige - opskrifter, der ikke lægger op til nogen form for fornyelse eller kreativitet. Men netop i Danmark, hvor vi årligt producerer over 20 mio. svin, burde vi nok være bedre til at få mere ud af dette fantastiske kød. Nu er der hjælp at hente. I GRIS med kniv og gaffel deler den karismatiske kok, Johnnie Mountain, ud af sine erfaringer og hemmeligheder i mere end 100 lækre opskrifter. Tag et godt stykke svinekød – hvilken som helst udskæring – og lad Johnnie Mountain guide dig til, hvordan du forvandler det til et vidunderligt måltid.Johnnie Mountain viser dig, hvordan du opnår den perfekte balance mellem saftigt og mørt kød. Med GRIS med kniv og gaffel vil du lære, hvordan du laver de mest delikate retter med svinekød – fra grillet eller lynstegt til røget eller langtidsstegt. Du kan bl.a. lære, hvordan du laver din egen bacon eller velsmagende pølser.Prøv Johnnies opskrift på rullesteg med ricotta og basilikum til din næste familiefrokost, sichuan-nudler med svinekød som en hurtig hverdagsret, små terriner med parmaskinke og ærter til en frokost i det grønne eller måske Johnnies signaturret; langtidsstegt ribbensteg, hvis du vil lave et måltid, der kan slå benene væk under dine gæster.

  • Spar 23%
    - Historie, håndværk og passion
    af Helle Brønnum Carlsen, Flemming Gernyx & Casper Sundin
    157,95 - 230,95 kr.

    Svampe er nogle af de ældste og mest hårdføre organismer på jorden. De har en lang historie bag sig, ikke blot som forunderlige nedbrydere, der spiller en væsentlig rolle i naturens kredsløb, men også som en enestående næringskilde. Og ikke mindst er de et bæredygtigt og velsmagende alternativ til kød i det moderne køkken.Lektor i madkundskab, madanmelder og madjournalist Helle Brønnum Carlsen går i dybden med svampenes historie, typer og egenskaber og fokuserer på et udvalg af de spiselige svampe, man finder i naturen og i handlen i Danmark. Fra champignon til trøffel over karljohan, kantarel og mange flere. Kok Casper Sundin, som har en baggrund i det innovative køkken og Søllerød Kro, formel B, Nordlandet og Kadeau, bidrager med opskrifter på fristende retter med de enkelte svampe.Resultatet er en kogebog med en faglig tilgang for både professionelle, amatørkokke og interesserede i svampenes fascinerende verden. Og alt er naturligvis smukt illustreret af fotograf Flemming Gernyx, for hvem gastronomien er en hjertesag.Om forfatterne Bogen er blevet til i samarbejde mellem ildsjælskokken Casper Sundin, der suppleres af kokkene Brian Mark Hansen og Francis Cardenau, den glade og uovertrufne madfotograf Flemming Gernyx, der kan få selv den mest rynkede tomat eller gamle kone til at se fantastisk ud; og den kulturhistorisk forankrede lektor i madkundskab, madanmelder og madjournalist Helle Brønnum Carlsen.

  • Spar 23%
    - øko-, bio- og naturvine samt spændende fortællinger & opskrifter
    af Mads Jensen & Birgit Pichat
    230,95 kr.

    BOGEN OM ÆRLIGE VINE handler om økologiske, biodynamiske og naturlige vine, om maden dertil og om ildsjælene bag. Ærlig vin har indtaget de største restauranter i verden, fordi det er madvin. I denne bog fortæller forfatterne deres personlige vinhistorier, der er vidt forskellige, men handler om passionen for den ærlige vin.Bogen indeholder masser af vinanbefalinger og skønne frankofile retter, der passer til. Retterne er udviklet af forfatterne selv og deres prominente gæstekokke, bl.a. Jacob Binzer (D:A:D), Pontus Elofsson (Noma), Lars Juul (La Glace), østersmesteren Jonas Harboe, Ana Omazic (Alchemist), Talia Richard-Carvajal (Hart Bageri) og mange flere.Du kommer med på en unik rejse til nogle af de franske vinbønder, der laver vinen. De fortæller, hvad der driver dem, hvorfor de accepterer mindre udbytter, hvad filosofien er bag deres vine, og hvordan de ser på fremtiden.BOGEN OM ÆRLIGE VINE er en forfriskende anderledes vinbog, kogebog og livsstilsbog for vinelskere og gourmeter.Om forfatterneBirgit Pichat og Mads Jensen har sammen vinbarerne og vinhandelen Vores Franske, der importerer ærlig vin fra små økologiske bønder. Birgit Pichat åbnede Vores Franske i 2011 efter en lang international karriere. Hun har boet i Frankrig i mere end 10 år. Mads Jensen har en fortid som kok og projektleder i reklamebranchen. I 2020 søgte han nye veje og endte med at banke på døren hos Pichat og blev inden længe medejer af firmaet. Makkerparret bruger begge stort set al deres tid på mad og vin. De udvikler konstant nye retter, som de bl.a. tester på gæsterne i barerne, og de afholder vinsmagninger og søger jævnligt ny inspiration i det franske og hos deres vinbønder.

  • Spar 23%
    - Plantebaserede opskrifter, toppings & tilbehør
    af Catherine Daverne
    197,95 - 230,95 kr.

    Hjemme hos denne bogs forfatter rangerer et suppemåltid som både casual, lækkert og rart for krop og mave. Det skaber plads til sociale hyggestunder uden glitter, glamour og lange forberedelser. Og så elsker de fleste at skabe deres egen unikke suppetallerken med toppings og tilbehør ved bordet. Veganske supper er ikke blot simple og sunde, men fulde af smag og farverige muligheder for at prøve noget nyt. Som et socialt samlingspunkt og forkælelse af dem, du elsker, inklusive dig selv, er suppe det perfekte mættende og indbydende måltid. Supperne i denne bog varmer helt ind i sjælen, er klimavenlige og nemme at lave – uden at vælte budgettet eller gå på kompromis med smag og kvalitet. Målet er at inspirere dig i køkkenet og gøre madlavning kreativt, tilfredsstillende og nærværende. Du vil blive introduceret til glæden ved madlavning og dets terapeutiske fordele i form af ’mindfoodness’, emotionel næring og kostens indflydelse på sindet, organerne og dit psykologiske selvbillede. Bogens opskrifter er inddelt i supper, toppings og tilbehør, der gør det nemt for alle at tømme grøntsagsskuffen og få lækre veganske måltider på menuen. Om forfatteren Catherine Daverne er uddannet kok fra Kong Hans Kælder og har en fortid på michelinrestauranter i London og København. Som kreativ ildsjæl og mor til to ved hun, hvordan det føles, når madlavning går fra at være kærlig omsorg til at blive en drænende tidsrøver. Professionelt har hun en baggrund som meditationslærer og forskningsunderviser på Rigshospitalet, psykomotorisk terapeut, iværksætter og sjælsrejseguide. Her i bogen forener hun veganske supper med de terapeutiske fordele ved mindfulness og madlavning. Bøger af samme forfatter: Kærlig Køkkenkarma og Vegansk GastroYoga.

  • Spar 11%
    - Systematik, Vækst, Fødevarer,
    af Herluf Thougaard, René Møller Madsen, Julie Just Munch & mfl.
    532,95 kr.

    Hvordan forårsager mikroorganismer sygdomme som fødevareforgiftning, ebola, borreliose og rævebændelorm? Og hvordan udnyttes andre mikroorganismer som Saccharomyces, E. coli og probiotiske bakterier i madlavning, i produktion af øl og i kroppens tarmsystem?Mikrobiologi giver en god forståelse af de forskellige mikroorganismer, deres vækst, deres funktioner samt deres rolle i fødevareproduktion. Bogens første del indeholder en grundig gennemgang af den moderne systema- tiske bakteriologi, og derudover beskrives virus, svampe, protozoer og parasitter. Anden del af bogen giver en grundig indføring i fødevarernes produktion, mikro- biologiske risici samt konserveringsmetoder, og hvordan man kan arbejde med fødevaresikkerhed, så mikroorganismerne ikke udgør en sundhedsrisiko.Bogens målgrupper er studerende ved korte og mellemlange videregående uddannelser på det sundhedsfaglige, fødevareteknologiske, laboratorietekniske og procesteknologiske område samt mindre produktioner/virksomheder, der arbejder med mikrobiologi. Bogen kan også anvendes til temaundervisning i fx biologi eller bioteknologi i gymnasiet. Desuden kan den benyttes som opslagsværk for særligt mikrobiologiinteresserede. Endelig kan mindre fødevarevirksomheder have gavn af kapitlerne om hygiejne, egenkontrol og fødevaresikkerhed.Denne 5. udgave er ajourført og grundigt revideret. Der er blandt andet tilføjet afsnit om biofilm og tarmbakterier. Desuden er kapitlerne om fødevaresikkerhed blevet udvidet, således at de kan bruges som opslagsværk af fødevarevirksom- heder. Endelig er bogen blevet opdateret med et helt nyt layout.

  • Spar 23%
    af Steen Larsen
    177,95 - 207,95 kr.

    Interessen for fremmed mad har aldrig været større, end den er i dag. Vi har fået smag for ek­sotisk mad via rejser og de mange udenlandske spisesteder og restauranter, der er dukket op overalt herhjemme. Samtidig er vi blevet mere bevidste om økologi og klimavenlig mad, så langt flere grønne retter nu finder vej til vores middagsborde.Grøn Verdensmad tager dig ud på en spændende gastronomisk rejse til de mest eksotiske globale køkkener i verden – fra fjerne mexicanske provinser, over Australiens ørken til Indiens sydende og vibrerende gadekøkken – med velsmagende retter, der alle er uden kød. Det er fascinerende, at samme krydderi eller krydderurt kan føre maden på bordet fra land til land og alligevel smage forskelligt. Det er gennem krydderiernes smage, dufte og sammensæt- ninger, man fornemmer hvert lands særegne stemning. Bogen vil lære dig at jonglere med krydderierne, så du på smukkeste vis kan lave retter med autentiske smage, farver og dufte og hen ad vejen justere dem til din egen personlige smag. Bogen er tilpasset danske forhold, så ingredienserne ikke er vanskelige at skaffe, og der er mas- ser af variationsmuligheder. De nemme opskrifter, der er lige til at gå til for børn og voksne, kan transformere dit køkken til den bedste eksotiske restaurant i verden. Eksempler fra bogen: Australien: Cæsarsalat med macadamianødder og wontons Milano: Kartoffelgnocchi med tomatsauce og parmesan Iran: Courgette-kookoo med syltede løg og olivenbrød Vietnam: Rispandekager med svampe, mynte og ketjap manis-sauce Norden: Kartoffelsuppe med sprøde trøffel-kartoffelskræller og grønkål Alice Springs: Bush-grønsagskebabs med kumarachips og røget østersdip Cuba: Sort bønnesuppe med sherry og pitabrød Bombay: Blomkålskarry med vanilje-mango- chutney og jasminris Om forfatteren Emma K. Larsen er professionsbachelor i ernæring og sundhed og kandidat i sundheds- fremme, sundhedsstrategier og psykologi. Har undervist i madlavning i folkeskolen og har formidlet sund mad på forskellige platforme i mange år. Steen Larsen er kemi- og læreruddannet og er forfatter til flere populære og fantasifulde kogebøger med mad fra hele verden, bl.a. Grøn mad over alle grænser, Verdens bedste burgere, Dameskrå og labre larver, Verdens bedste hotdogs, Gå hjem og wok og Grønne fristelser.

  • - Originale opskrifter og farverige anekdoter
    af Alfredo Tesio & Helle Tesio
    147,95 kr.

    I begyndelsen var bolognese-sovsen, så kom de andre. Ægteskabet mellem pastaen og pasta­sovsen er et af italienernes fortrukne diskussionsemner. Det er også det eneste ægteskab, hvori der ikke tåles sidespring.Hver sovs har sin egen historie, og hvis den ikke er sand, så er den i hvert fald godt fundet på, fordi livet er en blanding af pasta og magi, som filminstruktøren og multikunstneren Federico Fellini var overbevist om.En god pastasovs inspirerer til nydelse og drømme – og ikke bare om pasta. I denne bog forsøger forfatterne med 40 nuancer af pastasovs at servere den rette stemning og den særlige italienske fornemmelse for hygge, som italienerne er eksperter i at skabe rundt om familiens spisebord eller på fortovsrestauranter i månelysets skær.Ud over at kunne skabe stemning og fryd er en vellykket pastasovs et afgørende element i kapløbet om sundhed, drømmen om det gode helbred, et langt liv og at nå den uopnåelige lykke. Det er måske også derfor, at italienerne har den længste levetid i verden, efter japanerne, som også er begyndt at spise pasta.Bogens 40 opskrifter ledsages naturligvis af gode historier og farverige anekdoter, der slår den helt rette stemning an, mens pastasovsen simrer.Om forfatterneHelle Tesio er uddannet kok i Italien. Hun har gennem en lang årrække levet i Rom, hvor hun bl.a. holder madkurser for italienere og danskere. Hun holder også madkurser i Toscana og på Sicilien. Hun har sammen med sin mand, Alfredo Tesio, skrevet en række bøger om det italienske køkken.Alfredo Tesio er journalist og forfatter. Han var gennem mange år DR-korrespondent i Rom og har været korrespondent for dagbladet Politiken og Børsen. Han har skrevet en lang række bøger om Italien og italiensk madkultur og er forfatter til Skandinaviens mest solgte turistbog om Rom, Turen går til Rom.Helle & Alfredo udgav i 2016 Rom – evig mad fra den evige stad og i 2017 Toscana – om mad og mennesker fra uopdagede dale.

  • Spar 17%
    af Rebecca Leth-Nissen Johansen
    94,95 - 123,95 kr.

    En god og fyldig salat er for de fleste lig med god energi og øget velvære. For folk, der lider af irritabel tarm og derfor lever på Low FODMAP-diæten, er der flere ting at tage hensyn til, og det kan derfor være en udfordring at finde den rette inspiration til varierede salater. Denne bog er Salatfabrikken omsat til low FODMAP-diæten. Bogens lækre og indbydende salater er sammensat ud fra principperne bag diæten og er baseret på den seneste viden om, hvilke fødevarer der kan indgå i den. Herudover er salaterne sammensat på samme vis og ud fra samme grundtanker som Salatfabrikkens øvrige salater, så de sikrer både visuel fryd, god smag, dejlig konsistens og et næringsindhold, der bringer din sundhed i top. Low FODMAP-udgaven indeholder 40 dejlige salatopskrifter. Om forfatteren Rebecca Leth-Nissen Johansen er autoriseret klinisk diætist og autodidakt salatopskrift-udvikler. Disse to bøger er hendes første udgivelser. Bogens opskrifter udspringer af hendes erfaringer i sit daglige virke som diætist. Rebecca har, siden hun var ganske lille, haft interesse i at gøre hverdagen lidt sundere og en passion for at kreere velsmagende og smukke salater, der sprudler af sundhed.

  • Spar 21%
    af Ditte Gad Olsen
    157,95 - 197,95 kr.

    Vegansk mad er grøn energi i højeste potens, der åbner sluserne til dine smagsløg. Glem alt om kedelige, brune linseretter, dyre ingredienser og besværlige opskrifter, for det moderne veganske køkken er alt andet end det. Den grønne kost lægger op til stor variation, kreativitet og helt nye smagsoplevelser, alt sammen skabt af ingredienser, som du normalt bruger i din dagligdag – eller som nemt kan findes i et almindeligt supermarked. Vegansk kost er baseret på kornprodukter, bønner, linser, grøntsager og frugt. Altså en kost, som ikke indeholder hverken kød, fisk, æg eller mælk i nogen afskygning. Det lyder måske meget begrænsende, men det er det langtfra. Tænk på, hvor mange slags korn, bønner, linser, grøntsager og frugter der findes på denne jord – og overvej så, hvor mange forskellige lækre og smagsfulde retter, der kan laves ud fra disse. Bogen hjælper dig på vej med et væld af vitaminsprudlende retter, som både er lette at lave, sunde og yderst velsmagende. Meningen er ikke at omvende dig til kun at spise vegansk fra nu af, men at inspirere dig til at spise mere af det gode grønne, som med garanti vil gøre din krop glad. Om forfatteren Ditte Gad Olsen har været veganer i 5 år og vegetar i 2 år før da. Hun har altid elsket at lave mad – en glæde, som hun har fået fra sin mor. Ditte studerer på andet år Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed og ønsker at bruge sin ernæringsfaglige baggrund og madpassion til at inspirere andre til at vælge mere grønt.

  • - Velsmagende og sunde italienske favoritter i ny grøn forklædning
    af Sandra Pugliese
    147,95 kr.

    Grøntsagspizza er en grøn fusion af det bedste fra det nordiske og det italienske køkken, skabt omkring gode, sunde hverdagsretter, tilsat en smagsbooster af krydderurter og årstidens råvarer. Bogen viser, hvordan man forvandler den traditionelle pizza til en langt grønnere version, og læseren lærer også at lave pizzabunde af alverdens grøntsager, som – ud over at de smager vidunderligt – sørger for at skrue det daglige grøntsagsindtag gevaldigt i vejret. Sandra Pugliese gør op med den gængse opfattelse af, hvordan en pizza skal se ud og smage. Den kan nemlig sagtens både være sanselig og smage autentisk og samtidig være sund og letfordøjelig. Bogen byder på mere end 35 smagfulde familievenlige grøntsags- og fuldkornspizzaer med alt fra rootza og beetza til squashza og butternutza. De er alle et sandt sanseorgie af smag, duft og farver og vil med garanti vække glæde hos både store og små. Bogen er et genoptryk af Pizza & Pasta. Den indeholder alle de oprindelige opskrifter fra bogen baseret på grøntsags- og fuldkornsbunde + 9 nye med grøntsagsbunde samt opskrift på surdejspizza. Om forfatterenSandra Pugliese er kogebogsforfatter, autodidakt kok og madskribent i flere danske livsstilsmagasiner. Hun har udgivet en lang række kogebøger, der alle har smag, sanselighed og sundhed i højsædet. Sandra har, siden hun var ganske lille, haft passion for at kreere velsmagende opskrifter, der sprudler af sundhed, og kombinationen af hendes italiensk-danske baggrund har givet hende nøglen til et spændende fusionskøkken på allerhøjeste niveau.

  • - Børn, bålmad og udeliv
    af Stine Nürnberg
    115,95 - 167,95 kr.

    Vi ses til bålmad er til dig, der gerne selv vil lære at tænde et bål og tilberede din mad i naturen. Du vil hurtigt opdage, at din helt egen bålbog vil guide dig, så madlavning bliver som en leg, hvor kun din fantasi sætter grænser. Du får mere end 50 lækre opskrifter, der er lige til at gå til. Bogen er inddelt i sværhedsgrader, så uanset om du skal prøve kræfter med dit første bålmåltid, eller om du er erfaren ved bålet, så er der retter, som passer præcis til dig. Jeg håber, bogen vil støtte dig, din familie og venner i at trække ud i naturen, hvor der er rum og plads til madlavning for alle aldre. Bålet er et fantastisk samlingssted for hygge og samvær. Der er noget helt særligt ved tilberedning af mad over bålet. Bogen har fotos af alle opskrifter, viden om bål i naturen, optænding og lækre opskrifter trin for trin.

  • - Over 60 nemme opskrifter
    af Angela Wilkes
    165,95 kr.

    En børnekogebog for begyndere med 60 lækre opskrifter med lette trin-for-trin billeder og anvisninger. Bogen er spækket med velsmagende, enkle opskrifter, som alle børn kan følge, fra hurtige snacks and måltider to snacks og søde sager. Fra klassiske omeletter til asiatiske kyllingeretter og chokolade-desserter, så indeholder bogen masser af retter, som hele familien vil kunne lide.

  • af Sletten, Formel B, Uformel & mfl.
    767,95 kr.

    En kleppert af en coffee-table bog om de succesfulde restauranter, Kristian Arpe-Møller og Rune Amgild Jochumsen har brugt de sidste to årtier på at skabe: formel B, Sletten, Uformel og Palægade. Forordet er skrevet af Adam Price og der er desuden bidrag fra Helle Brønnum Carlsen, samt en række andre madpersonligheder. SIGNATUR er en bog om kærligheden til den enkle og ærlige madlavning og om de retter, der har defineret restauranterne og været med til at placere dem solidt på det kulinariske landkort. Men det er ikke lutter caviar at drive restauranter, og det er derfor også en bog om de personlige og økonomiske udfordringer, der har været på menuen igennem årene: Et vintyveri, der var en Olsen Banden film værdig, en restaurant, der blev ædt op af flammer og en finanskrise, der fyldte de tomme sæder med usikkerhed.

  • Spar 18%
    - Overrask med salte og søde opskrifter
    af Søren Staun Petersen
    164,95 kr.

    En af efterårets smukkeste råvarer er tilbage i kendte og nye klæder. Græskar giver dig inspiration til helt nye såvel som klassiske retter. I takt med halloweens indtog i de danske hjem har græskar de seneste år fået en mere fast plads i de danske køkkener. De fleste kender græskarret som bagt, syltet eller suppe, men det er en fantastisk alsidig råvare. Det kan indgå i både det salte og søde køkken med stor succes.Bogen lærer dig at bruge græskar i eksempelvis cheese­cake, pasta og tacos. Du bliver introduceret til forskellige græskarsorter som fx ’spaghettigræskarret’, der har fået sit navn efter den trevlede tekstur, det får efter bagning. Eller ’crown prince’, der med sit lave væskeindhold gør det perfekt til mos eller fritter. Du får også ny inspiration til tilberedning af kendinge som hokkaido og butternutsquash. Du vil opdage, hvordan græskarrets konsistens og sødme kan erstatte en god portion smør og sukker i bagværk som fx brownies og kanelsnegle. Hvordan du kan implementere en ugentlig kødfri dag og lave en fars på revet græskar til burgerbøffer eller en fyldig, varm dahl med masser af krydderier. I det hele taget kommer du godt rundt i en verden af smage med opskrifter på fx hummus, dumplings, rösti, pandekager, crumble og mange mange flere. Græskar er perfekt til dem, som vil lære flere måder at bruge græskar på, såvel som dem, der kaster sig ud i det for første gang.Ud over at være en alsidig råvare er græskarret utrolig fotogent, og med de smukke, inspirerende billeder i bogen, der i den grad får mundvandet til at løbe, vil du helt sikkert få lyst til at kaste dig ud i et efterår, der er mere orange end nogensinde før.Om forfatteren:Søren Staun Petersen har siden 2013 skrevet opskrifter med fokus på sæsonens frugt og grønt på chefsseason.dk og udviklet opskrifter til brands og magasiner. Som professionel reklamefotograf, i særdeleshed madfotografering, har han arbejdet med mad og formidlingen heraf i flere år. Søren har en stor passion for friske, danske råvarer.

  • - Krydderikogebogen. Hurtige, friske og farvestrålende retter med højst 5 forskellige krydderier i hver opskrift
    af John Gregory-Smith
    197,95 kr.

    Tag med John Gregory-Smith på en kulinarisk ekspedition ind i krydderiernes duftende univers. Inspireret af sine mange rejser, bringer Gregory-Smith os sine farvestrålende opskrifter fra hele verden - bare tanken, synet og duften får tænderne til at løbe i vand.- Lav fantastiske måltider med et udvalg på 25 krydderier, dog højst fem forskellige i hver opskrift.- Udvid din smagshorisont med smag og aromaer fra bl.a. Thailand, Kina, Malaysia, Indien, Mexico, Tyrkiet og Marokko.- Opdag nye krydrede, pebrede, stærke, skarpe og aromatiske opskrifter på supper og salater, fjerkræ og kød, fisk og skaldyr, vegetariske retter, drinks og desserter.

  • Spar 21%
    - Forkæl dig selv med fisk og skaldyr - sundt og simpelt
    af Jens Peter Moestrup Hansen
    129,95 - 157,95 kr.

    Hvis du gerne vil spise flere velsmagende måltider med fisk og skaldyr, så er denne kogebog noget for dig. Kok og fiskehandler Jens Peter Moestrup Hansen giver dig her 40 opskrifter med fisk og skaldyr, som du kan lave til hverdag og fest – på blot 30 minutter. Opskrifterne følger årstidernes skiften og anviser nemme veje til virkelig velsmagende mad, som du får lyst til at lave igen og igen. Invitér dig selv og dem, du holder af, på et hav af velsmag!Om forfatterJens Peter Moestrup Hansen er udlært kok og har arbejdet på Bistro Boheme, Formel B samt Omegn & Venner. Han er desuden udlært fiskehandler og ejer fiskehandlen HAV i Torvehallerne i København samt HAV2Go. Jens Peter er den eneste fiskehandler i landet, der har en HA Almen fra CBS. Dagligt inspirerer han kunderne i sin fiskehandel til måltider med fisk og skaldyr, der er nemme, nærende og velsmagende.E-bogen er lavet i fixed format

  • - illustredede trin for trin-opskrifter, hvor alle kan være med
    af Bianca Navne Larsen & Amilia Navne Larsen
    277,95 kr.

    Med Børnenes bedste bagebog kan bageglade børn helt uden voksen indblanding bage og servere lækre og flotte kager for deres venner, søskende, forældre og andre lækkersultne gæster.Bogen indeholder 29 opskrifter, der alle er bygget op med nemt afkodelige og simple illustrationer af både udstyr, ingredienser og fremgangsmåde, så bogen kan bruges af alle. Mindre børn kan læse opskriften som tegneserie, mens den voksne finder ingredienserne frem, og lidt større børn, der lige har lært at læse, men som ikke er vant til at læse opskrifter eller andre længere tekster, kan gå i gang helt på egen hånd, blot de har ingredienser og udstyr ved hånden.De enkle og fine illustrationer viser nemlig vej lige fra skål og piskeris over smør og mel til indstilling af temperatur i ovnen og bagetid.Børnenes bedste bagebog er inddelt i tre kapitler med muffins, skærekager og småkager og et fjerde kapitel med vafler, roulader og pandekager, så de unge bagere kan give sig i kast med et væld af kager lige fra mazarinkage og gulerodskage, chokolademuffins og bærmuffins, cookies og romkugler til hindbærroulade og amerikanske pandekager.Idéen til bogen er opstået hjemme i køkkenet hos Bianca Navne Larsen, hvor hendes søn og datter er flittige bagere. Bianca og datteren Amilia står bag alle bogens opskrifter og illustrationer og driver endvidere madbloggen homebybianca.dk Bianca Navne Larsen står bag bloggen homebybianca.dk, hvor man kan finde opskrifter til både det salte og det søde køkken, madplaner og tips og tricks til at få børnene med i køkkenet. Bianca er mor til en dreng og en pige, der ofte står bag kagerne, der serveres i hjemmet.

  • - Kagebog med over 100 opskrifter på desserter og kager
    af Karina Villumsen
    177,95 kr.

    Denne bog er til dig, der ønsker at lave velsmagende glutenfri og mælkefri kager.Bogen indeholder forslag til chokoladekage, banankage og gulerodskage, men også æblekage, blåbærkage, vandbakkelser, citronkage, græskarkage, kanelbrød, cookiekage og selvfølgelig romkugler, når der er kage i overskud.Der er også kager og desserter, der kræver lidt mere forberedelse, som fx tiramisu og cheesecake, samt dessertkager og desserter på glas. Der er også mulighed for, at du kan samle din egen kage fra bund til top. Der er ideer til mousser, kagebunde, ganache, karamelcreme, vaniljecreme, glasering og fondant til toppen af kagen.Desuden er der æggefri løsninger til opskrifterne.Jeg har samlet mine kage- og dessertopskrifter i denne bog, så det kan komme dig til gode på en let og overskuelig måde.

  • Spar 23%
    - Mad, kunst & samtaler fra hjertet
    af Marianne Mortensen & Frederikke Z. Vesterskov
    197,95 - 230,95 kr.

    Hvad er din dybeste længsel, og driver den dine handlinger? Kræver det mod at være et passioneret menneske? Føler du, at du i mange sammenhænge skal være en anden end den, du er? Tænker du på dig selv som et menneske styret primært af hjertet eller mere som et rationelt menneske styret af fornuft og logik?Der er højt til himlen, men også mad på bordet i denne meget personlige og anderledes kogebog, som mor og datter i samarbejde har skabt. Her stilles nogle af de store eksistentielle og universelle spørgsmål, som vi alle ubevidst eller bevidst søger svar på, men som vi sjældent taler om. Med Marianne Mortensens ærlige og åbne tekster og Frederikke Z. Vesterskovs billedunivers er der masser af inspiration af hente til en aften med familie og venner – på tværs af generationer – hvor man, med god mad som samlingspunktet, kan få en samtale ud over det sædvanlige rundt om bordet. En samtale, som kan bringe os nærmere hinanden, åbne for forståelse, overraskelse, eftertanke og i sidste ende en dybere, rigere relation.“Jeg tror altid, vi mennesker vil længes efter ét eller andet. Efter kærlighed, efter at blive set og påskønnet, efter eventyr, efter at noget nyt, overraskende og transformerende fantastisk skal ske. Ofte ved vi ikke, hvad det helt konkret er, vi længes efter. Men vi længes …”Om forfatterneFrederikke Z. Vesterskov er visuel kunstner og digter og datter af Marianne Mortensen. Hun har lavet udstillinger og været medskaber af flere performances og poetry readings på både tekst- siden og det visuelle. Frederikke er inspireret af menneskets og naturens dybeste væsen i sine værker. Begreber som stilhed, tid, nærvær og drømme går igen i hendes arbejde.Marianne Mortensen har været skuespiller i snart 40 år og har haft et hav af ledende roller i musicals og musikteaterforestillinger og en lang række stærke karakterroller. Siden 2013 har Marianne sammen med sin mand og deres to døtre (hvoraf denne ene er medforfatter til denne bog) skabt tematiske aftner i foreningen Den Musiske Scene. Det er med udgangspunkt i de erfaringer, at Marianne fik ideen til bogen. Se mere på www. mariannemortensen.dkE-bogen er lavet i fixed format

  • Spar 23%
    - Rejsen til det gode tyske måltid
    af Torben Kitaj & Christian Andersen
    157,95 - 176,95 kr.

    Fordommen om det tyske køkken er, at det kun består af pølser, wienerschnitzel og sauerkraut – og i øvrigt er usundt.Men bordet med fordomme om tysk mad trænger til at blive ryddet af!Kål, kartofler og en kold kellerbier er en gastronomisk rejsefører til Tyskland og handler om Tysklands mange andre velsmagende retter og de gode øl.Det tyske køkken er varieret og funderet på lokale råvarer og traditioner og er langt hen ad vejen sundt og bæredygtigt.Kål, kartofler og en kold kellerbier fortæller historien om, hvordan det er lykkedes at forfine det tyske køkken. Mesterkokken Tim Raue fra Berlin og mange andre tyske kokke har bidraget til bogen med deres originale opskrifter.Om forfatterneChristian AndersenChristian er journalist og forfatter til bl.a. Den nøgne øl. Han er ølanmelder på Jyllands-Posten siden 2006 og har desuden rejst Tyskland tyndt i jagten på de gode øl, og det gør han stadig.Torben KitajTorben er journalist og forfatter til bl.a. Berlinernes Berlin og 100 ting du ikke vidste om Tyskland og tyskerne. Tidligere udlandsredaktør og reporter på Tv-avisen med en stor forkærlighed for tysk samtidshistorie.E-bogen er lavet i fixed format

  • Spar 21%
    - Hverdagsretter med den optimale balance
    af Martin Kreutzer & Sandra Pugliese
    197,95 kr.

    Kvinder i alle aldre higer efter at leve grønnere og skære ned på kødet, uden dog at tage skridtet til at blive hverken fuldtidsvegetarer eller veganere. De søger samtidig en koststrategi, som tager hensyn til, at der ofte også er en familie at tænke på. Det er til dem, vi har skrevet flexitarens kogebog.Ud over en grundig teoretisk introduktion til denne sundhedsfremmende koststrategi byder bogen på et væld af smagfulde opskrifter. Her findes ingen besværlige madplaner, men til gengæld konkrete forslag til dagskostens sammensætning og masser af kombinations/variationsmuligheder. Med bogen i hånden er man klar til at betræde det sundhedsspor, som med garanti får hver eneste celle i kroppen til at sprudle af begejstring.Bogens vinkel: Hvad er en flexitar, og hvorfor giver det mening at kombinere masser af grøntsager med velvalgte mængder af animalske råvarer?Råvareleksikon: Hvad giver de forskellige råvarer af særegne kvaliteter, og hvor meget skal der spises for at hæve en optimal sundhedsbonus.Opskrifter: Lækre opskrifter til hele dagen, ugen og livet. Læseren lærer at sammensætte udvalgte råvarer til den perfekte ’sundhedskombi’.Desuden konkrete forslag til dagskostens sammensætning.Om forfatterneSandra Pugliese og Martin Kreutzer er et stærkt team, som står bag flere populære kostbøger, blandt andet Souping og Ingefær. Sandra mestrer de smagfulde opskrifter, som sprudler af styrke, til perfektion, mens Martin med sin store ernæringsfaglige ballast bidrager med teoretisk tyngde, som garanterer, at du får fuldt sundhedsmæssigt udbytte af din indsats.

  • Spar 17%
    - Spis dig stærk og sund i grønne proteiner
    af Anne Larsen & Martin Kreutzer
    94,95 - 123,95 kr.

    Proteiner hitter, og med rette, for de opbygger vores muskler, er en afgørende brik i hormonproduktionen,mætter enestående godt og er generelt ufattelig vigtige for os. Du behøver dog ikke svælge i blodige bøffer, for planteriget byder på sande perler, som guiden introducerer til. Teoriafsnittet fortæller, hvorfor proteinerne er så vigtige, råvareguiden fremhæver nogle af de allerbedste, og opskriftdelens 25 opskrifter gør det så dejlig nemt at omsætte den nye viden til handling. Temaer: Sunde og styrkende proteiner, planterigets mange gode kvaliteter, kød og kraft, grøn energi. Ernæringsteorien og råvareguiden er skrevet af Martin Kreutzer, en af landets mest kendte specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Martin Kreutzer har et omfattende forfatterskab bag sig og har udgivet bøger på kendte forlag, heraf er flere forfattet i samarbejde med Anne Larsen. Opskrifterne er komponeret af Anne Larsen, succesfuld foredragsholder og forfatter til en lang stribe kostbøger.Fotograf Stine Heilmann har mange års erfaring med at fotografere mad til store magasiner. Hendes interesse for sund og spændende mad formidles gennem smukke og appetitlige fotos. Om serien: Omfattende teori, en inspirerende råvareguide og fantastiske opskrifter giver læseren masser af konkrete redskaber, som kan bruges til at skabe sunde forandringer i hverdagen. Temaerne varierer fra bog til bog, således at seriens enkelte eksemplarer kan læses for sig selv.

  • Spar 17%
    - Spis dig sund i fibre og kraftfulde antioxidanter
    af Anne Larsen & Martin Kreutzer
    94,95 - 123,95 kr.

    Kulhydrater er ikke bare kulhydrater. Der er de tomme kulhydratkilder, som man så absolut bør vogte sig for, men over for dem står andre stærke varianter, der er yderst sunde og ledsages af vigtige vitaminer og mineraler, som kroppen higer efter. Det gælder om at kende forskellen og træffe de rigtige valg. De seneste år har stået i kulhydratforskrækkelsens tegn med beskyldninger om at forårsage alt fra diabetes til mavefedme, eksem og dårlig energi. Konsekvensen er, at mange mennesker styrer uden om kulhydratrige madvarer. Det er synd og skam, for vrager du kulhydraterne, snyder du dig selv for fantastiske smagsoplevelser og ernæringsmæssige pletskud, der styrker hver eneste celle i din krop. De bedste kulhydratkilder giver dig tilmed masser af fibre, som holder maven i gang og får maden til at mætte fremragende. Afgørende for en god oplevelse er dog ikke kun, at du vælger de mest sundhedssprudlende kulhydratkilder, men også at du får styr på mængde og timing. Guiden sætter dig grundigt ind i alle aspekter og præsenterer dig samtidig for 30 inspirerende opskrifter med lutter gode kulhydrater. Temaer: Hvilke kulhydratkilder er de sundeste, og hvad er den optimale timing i en hverdag med og uden motion? Hvordan afslører du sukkerbomberne og lærer at kende forskel på de tomme og de kraftsprudlende kalorier? Om serienOmfattende teori, en inspirerende råvareguide og fantastiske opskrifter giver læseren masser af konkrete redskaber, som kan bruges til at skabe sunde forandringer i hverdagen. Temaerne varierer fra bog til bog, således at seriens enkelte eksemplarer kan læses for sig selv. Om forfatterneErnæringsteorien og råvareguiden er skrevet af Martin Kreutzer, en af landets mest kendte specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Martin Kreutzer har et omfattende forfatterskab bag sig og har udgivet bøger på kendte forlag, heraf er flere forfattet i samarbejde med Anne Larsen. Opskrifterne er komponeret af Anne Larsen, succesfuld foredragsholder og forfatter til en lang stribe kostbøger.Fotograf Stine Heilmann har mange års erfaring med at fotografere mad til store magasiner. Hendes interesse for sund og spændende mad formidles gennem smukke og appetitlige fotos.

  • Spar 17%
    - Optimer din søvn med den helt rigtige koststrategi
    af Anne Larsen & Martin Kreutzer
    123,95 kr.

    Rigtig mange drømmer om at sove bedre, for en god nattesøvn er helt essentiel for vores almene trivsel. Det er til gengæld nok de færreste, der ved, at de måske kan spise sig til den.Bogen præsenterer dig for mad, der giver søvn af bedre kvalitet og dermed sikrer, at du vågner frisk og veludhvilet – helst af dig selv – inden vækkeuret ringer. Det handler om råvarer, næringsstoffer og måltider, som gennem aktive komponenter påvirker søvnen i en gunstig retning.Det er nemt at komme i gang med bogens 30 opskrifter på enkle og vel­ smagende måltider, som sprudler af søvnfremmere. Og de dækker alle dagens måltider fra morgenmad, frokost og aftensmad til mellemretter og snacks. Endelig gives der gode tips til andre faktorer, du kan justere på, med hen­ blik på at skabe den bedst mulige søvnhygiejne.Om forfatterneAnne Larsen er succesfuld madskribent, fore­ dragsholder og konceptudvikler. Bag sig har hun en stribe succesfulde kogebøger og et hav af opskrifter i magasiner, blade, aviser og tv.Martin Kreutzer er ernæringskonsulent, EH, og en af landets mest velrenommerede specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Han har et omfattende forfatterskab, er fast skribent for kendte medier og medvirker jævnligt i aviser, radio og tv.

  • Spar 23%
    - Plantebaserede opskrifter, der skaber nærvær, nydelse og glæde omkring bordet
    af Asta Just Schack
    167,95 - 192,95 kr.

    Mange af os er kommet væk fra at værne om vores mad. Vi bruger hverken tid på at tilberede den eller nyde den sammen med vores nærmeste. Morgenmaden købes undervejs, frokosten indtages foran arbejdsskærmen, og aftensmaden er en færdigret akkompagneret af tv’et. Den mad, vi deler viser vejen tilbage til samværet omkring et kærligt tilberedt måltid. Med fokus på det nærværende, nærende og hyggelige har Asta Just Schack samlet de opskrifter, som hun selv laver til og sammen med sine nærmeste. Det er plantebaserede og jordnære retter, som indbyder til at gå fra femte til første gear, tage sig tid til at tilberede maden fra bunden, værdsætte råvarerne og nyde det selskab, maden laves og indtages i. Med sine enkle og æggende opskrifter er bogen perfekt til alle, der gerne vil spise mere plante­baseret og indimellem gribe det pusterum, som måltidet kan være i en travl hverdag. Om forfatteren Asta Just Schack har med stor passion lavet plan­tebaseret mad i mange år, og denne bog bliver hendes fjerde udgivelse om mad i det grønne univers. Hun viser sin æstetiske tilgang til mad og fantastiske sans for smag og minimalisme på Instagramprofilen @eatingthemplants, og udvikler samtidig opskrifter til magasiner og brands.

  • Spar 18%
    - Sunde, simple og smagfulde salater
    af Rebecca Leth-Nissen Johansen
    137,95 - 164,95 kr.

    Vi elsker salater! De er både nemme at spise og ofte også mere overkommelige at lave end andre tilberedte grøntsager. Alligevel ender det ofte med en lidt slatten omgang, fordi vi putter de samme få, halvkedelige ingredienser i hver gang. Denne bogs ærinde er at vise, hvordan vi med lidt snedig omhu og kreativ indsats får mere spændende salater og dermed også flere grøntsager på bordet. Budskabet er enkelt: Salater pryder bordet, de er sjove at lave, de tilfører sundhed til hverdagen, og de fleste kan lide en god salat. Med bogens sunde, simple og smagfulde salater er målet at tilføre mere sundhed til hverdagen, og salaterne er derfor nemme at gå til for dig, der er vant til at tilberede almindelig hverdagsmad. Gevinsten er, at det daglige måltid bliver løftet til et sundere og mere kulinarisk niveau. Opskrifterne i bogen er baseret på, at salaterne indeholder meget mere end vandholdige og fiberfattige salatblade. Det indeholder de også! – men de tilføres alle fiberholdige grøntsager, sunde fedtstoffer fra fx olier, nødder, kerner eller avocado, og en del af salaterne indeholder vitaminrige frugter. Salaternes fokus er at være sunde, mættende, smagfulde og – med respekt for, at de fleste har en travl hverdag – også forholdsvis simple at tilberede. Bogen indeholder 40 opskrifter på skønne, smukke og sunde salater. Om forfatteren Rebecca Leth-Nissen Johansen er autoriseret klinisk diætist og autodidakt salatopskrift-udvikler. Disse to bøger er hendes første udgivelser. Bogens opskrifter udspringer af hendes erfaringer i sit daglige virke som diætist. Rebecca har, siden hun var ganske lille, haft interesse i at gøre hverdagen lidt sundere og en passion for at kreere velsmagende og smukke salater, der sprudler af sundhed.

  • Spar 18%
    - Opskrifter med den sunde rod, der smager himmelsk
    af Marie Klee & Carrotstick-pigerne
    164,95 - 167,95 kr.

    Gulerødder er noget af det sundeste, vi overhovedet kan spise. Alle køber dem, alle har dem i køleskabet, men vi bruger dem typisk kun til de samme tre-fire forskellige retter. Carrotstick-pigerne tager os med på en rejse ind i gulerodens verden og præsenterer 40 lækre opskrifter, hvor gulerødder er hovedingrediensen. De viser, hvordan man kan frembringe forskellige smage og teksturer, og giver inspiration til, hvordan man kan bruge endnu flere af de sunde gulerødder i madlavningen. Der er opskrifter som overrasker, tilfredsstiller, gør dig nysgerrig, mæt og sund. Ud over aftensmad indeholder bogen opskrifter på frokost, desserter, mellemmåltider og snacks – ja, selv en gulerodsmarmelade, som smager himmelsk. Læseren får desuden et indblik i gulerodens historie, som er en af de finurlige af slagsen. Til de sundheds-interesserede er der et helt afsnit dedikeret til næringsindholdet, da guleroden jo kan mere end bare at knase og smage godt. Dertil kommer tips og ideer til, hvordan man kan skære og tilberede guleroden for at opnå forskellige syns- og smagsindtryk. Kort sagt en bog sprængfyldt med inspiration og et helt nyt syn på de skønne rødder. Om forfatterne Carrotstick.dk er et af Danmarks største sundhedssites og drives af indehaver og redaktør Marie Klee. Carrotstick-pigerne er en gruppe mad- og sundhedspassionerede nørder, der alle er uddannet i ernæring og sundhed. Carrotstick-pigerne deler ud af deres viden på Carrotstick.dk og afholder desuden foredrag og tilbyder kostvejledning i deres lokaler på Østerbro i København.

  • Spar 21%
    af André Spange Nabulsi & Randi Nabulsi
    167,95 - 197,95 kr.

    Hvordan laver man den fuldendte kage - en himmerigsmundfuld, eventyrligt komponeret og en sand fryd for øjet? Vel at mærke uden at være professionel konditor og have adgang til diverse remedier og særlige teknikker. Svaret finder du i denne særlige kagebog. Bogen arbejder som grundregel med en tre-kompo-nent-formel, som i de fleste tilfælde er alt, hvad en kage behøver for at være fuldendt. Om det er en mandel-marcipan-bund, æblemousse og ristede mandler, eller om det er kransekage, ganache og ka-ra-mel, så passer de ind i reglen. Og så er det nemt at gå til, så alle kan være med, når der skal bages herlige drømmekager. Bogens kager er i øvrigt glutenfri, hvilket betyder flere nødder, mere marcipan, rigeligt med smør og marengs, så det batter. Prikken over i’et er selvplukkede blomster, urter, friske bær og andet pynt, som giver et naturligt og eventyrligt udtryk. Læseren bliver holdt i hånden hele vejen fra den perfekte bund til den fuldendt pyntede kage. Dertil kommer teori og tanker bag kagerne og anekdoter, der kan inspirere dig til, hvordan du selv kan udvikle dine kager derhjemme. Om forfatterne Randi Nabulsi og André Spange Nabulsi er mor og søn. André er den innovative kreatør, der hele tiden afprøver nye ideer, mens Randi er den mere praktiske. Fælles er den store kærlighed til kager. Sammen driver de Café André i Helsingør, hvor bogens kager er blevet serveret igennem mange år.

  • af Stefan Polke
    130,95 kr.

    Den moderne viking vil hurtigt fornemme en ro og fordybelse som et velsignet afbræk i en travl hverdag. Brug dine hænder, dit hoved og dit hjerte, når du går i gang med vikingemadlavningen. Og tag dig god tid. Vikingemad er ikke fast food, men slow cooking. Det lønner sig, fordi kvalitet kræver omhu, omtanke og tid. Find den indre ro og den indre viking frem, når du vandrer i den danske natur for at finde brændenælder, ramsløg, kvan eller strandkål til dit vikingemåltid. Men husk at behandle naturen med respekt og omsorg! På mange punkter udgør nutidig vikingekultur en ”rød modkultur”. Heraf kommer titlen Røde viking. Moderne vikingekultur samler, mens kapitalkræfterne splitter. Den viser respekt over for naturen, mens globalkapitalismen i stormskridt kører den i sænk. Når du tænder op for dit vikingebål, er det ikke kun ilden, der varmer.Om forfatterenStefan Polke (f. 1964) kommer oprindeligt fra det danske mindretal i Sydslesvig. De sidste 25 år har han været fastansat på Greve Gymnasium, hvor han arbejder som lektor i dansk og tysk. Han har undervist i folkeskolen, på aftenskoler og på danske og udenlandske universiteter. Desuden har han publiceret fagbøger, en novellesamling og er samfundsdebattør med bidrag i Weekendavisen, Information og andre aviser og tidsskrifter.

  • af Rukhsana Bibi, Rukhsar Asif & Maleeha Asif
    122,95 - 157,95 kr.

    Hos familien Roxy gør mad livet til en farverig og varm fest, hvilket skal reflekteres i maden og i munden. Alt dette med vores farver og krydderier, der kan få din gane til at spille musik og din tunge til at danse. Du kommer til at gå på opdagelse i smagens verden med denne kogebog gennem vores magiske krydderier, multikulturel og integreret mad, hvilket gør vores retter helt unikke. Med denne kombination kan kedelige grøntsager forvandles til himmelske og smagfulde retter, som du ikke kan få nok af. Familien Roxys kogebog har noget til enhver udforskende mund. Vores kogebog indeholder nemlig lækre og smagfulde retter for alle – fra veganske retter og vegetarretter til kødretter og vildt sunde retter. Vores retter vil få veganere, vegetarer og kødelskere til at føle sig nyforelskede og mærke glæden ved både at spise og lave mad. Derfor har vi lavet denne kogebog som en inspiration til den almene borger med retter, som alle kan lære at lave. Dermed er denne kogebog en invitation til vores magiske verden af mad. Du kommer til at støde på madretter, som virker bekendte, men de vil smage som noget fra en anden verden med deres lækre tvists og krydrede tilføjelser. Nemlig familien Roxys madunivers. Vi lover en opdagelsesrejse i madens verden. Velbekomme! Om forfatterne Familien Roxy består af Rukhsana Bibi aka Mama Roxy, som er familiens overhovedet og lys. Mama Roxy er til daglig lægesekretær på Rigshospitalet, og døtrene studerer. Den ældste datter, Rukhsar Asif, er 24 år gammel og læser sit sidste år på kandidaten i International Business and Politics på Copenhagen Business School. Maleeha Asif, 22 år gammel, er i gang med sin kandidat i Global Studies + International Development Studies på Roskilde Universitet. Familien Roxy drømmer om at gøre en forskel for andre mennesker og er frivillige ildsjæle i adskillige foreninger. Da familien Roxy elsker at lave god mad hver dag, og har brugt mad som en integrationskilde i generationer, har maden ofte været i fokus – både i det frivillige arbejde og i familielivet. Derfor valgte familien Roxy at stille sig op på nationalt TV i sæson 1 af Maddysten. Dette gav også familien Roxy en drøm om at udgive sin helt egen og unikke kogebog, som du har i hånden lige nu.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.