Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Lix: 5Let: 11Sia og mor er på tur. Men med ét er mor væk. Nu er Sia alene. Kan hun mon finde sin mor igen?
Lotte har mistet kæreste, bolig, arbejde og sin mor, men får så heldigvis et tilbud om at blive sekretær for sin onkel, som bor på Storeø. Øen er næsten helt affolket, så Lotte skal bo der helt alene med sin onkel og hans medhjælper. Nogle beboere, som ikke flyttede frivilligt, er tidligere afgået ved døden på mystisk vis, og senere må Lottes onkel også lide samme skæbne. Affolkningen af øen skyldes tilsyneladende en organisation, som vil omdanne øen til et ferieparadis for velhavere. Øen har tidligere været midtpunkt for lidt spiritussmugleri, men i takt med fraflytningen er smugleriet blevet velorganiseret og omfatter nu også narkotika. Politiet i den nærliggende by ser på sagen, men Lotte blander sig lidt for meget, er flere gange døden nær og anklages på et tidspunkt for mordet på sin egen onkel. Med Lottes hjælp opklares alt dog til sidst, men øen er nu helt død. Uddrag af bogen Nu måtte de dumme betjente godt snart gøre noget, og det gjorde de så også. De hamrede på døren og råbte: ”Luk op, det er politiet!” Det kom tilsyneladende helt bag på Asmund. Et øjeblik så han helt forvirret ud, og det benyttede jeg mig af. Jeg hev min venstre hånd fri, fyrede min peberspray af lige i hovedet på ham og sprang til højre og smed mig ned på gulvet. Asmund gav et forfærdeligt hyl fra sig, førte venstre hånd op til øjnene og fyrede to-tre skud af fuldstændigt i blinde og muligvis ved en fejltagelse. I det samme brød politiet gennem døren, og et par af dem løb ind og råbte: ”Smid pistolen!” Og så var det overstået. Om forfatterenHanne og Torben Munk har begge en stor produktion af faglitteratur bag sig. Det er dog også blevet til lidt skønlitteratur ind imellem. Da de fik bedre tid, besluttede de at skrive noget mere sammen, og det er foreløbigt blevet til tre romaner. De bor i idylliske omgivelser på Lolland.
Nova lever et udsvævende liv med tilfældig sex og hash på den ene side, mens hun forsøger at balancere med moderskabet, regninger og husholdning på den anden. Et ultimatum fra eksmanden om at lægge hash på hylden og få styr på sit liv, bliver starten på en turbulent rejse for Nova. Hvem er hun, og hvilken slags mor vil hun være for sin datter?
Le og Ky ser en mand på tv. Manden passer på et æg. Le og Ky får deres egne æg af mor. Pludselig klækkes en dinosaur ud af mandens æg! Le og Ky må hurtigt slippe af med deres æg.Lix: 3Let: 9
Sort Hest og Hvid Hest får et plejebarn er skrevet og illustreret af forfatter Kamilla Heinze.Hver side er med både dansk og ukrainsk tekst. Så man kan læse bogen sammen med både danske og ukrainske børn. I denne bog får de to heste et plejebarn, da de tager imod den lille ukrainske pige Mira og hendes due. Mira er sammen med sin mor flygtet fra det krigsramte Ukraine, men de er blevet væk fra hinanden undervejs. De to heste tager sig kærligt af Mira og gør alt, hvad de kan for at få hende til at føle sig hjemme, selvom de ikke deler modersmål. Igennem kreative lege lærer hestene og Mira hinandens sprog, og Mira føler sig hurtigt tryg hos de to heste. Men på trods af hestenes omsorgsfuldhed, savner Mira sit hjemland og mest af alt sin mor. Hestene sætter straks en eftersøgning i gang, så mor og datter kan genforenes. Der bliver brugt alt fra papirfly til sneglepost for at finde Miras mor. Undervejs i eftersøgningen får de også hjælp af en sød gartner, der taler ukrainsk og hjælper Mira med at dele sin historie. Sort Hest og Hvid Hest får et plejebarn er en dejlig og rørende historie om familie, kærlighed og venskab. Med denne bog viser Kamilla Heinze også, at sproglige forskelle kan overkommes, når man møder hinanden med omsorg og forståelse.
Hector har fået en kampfisk.Men hvad er det egentlig for én?Kan den lide at slås? Er den giftig?Det er kun en lille fisk, men snart kører Hectors tanker i ring og fylder det hele.Og så bliver fisken farlig. Lix 13.Til den første læsning.Illustreret i farver.
I bogen møder vi en mor og hendes to drenge, der alle har en forkærlighed for individualisme, farver, prutter, diskokugler og fest.Familiens mor er sjov, festlig og helt ligeglad med, hvad andre tænker. En dag bliver de to drenge i familien spurgt, om det ikke er lidt flovt at have sådan en mor, og det sætter tankerne i gang. Er det egentlig bedre at have en helt almindelig mor?
DØTRE er en skæbnefortælling om familierelationer, søskendehierarkier og barndommens råstof. Og om også at elske livets skrammer.KAREN. MAREN. METTE.STORESØSTER. MELLEMSØSTER. LILLESØSTER.KÆMP. FRYS. FLYGT.Karen, Maren og Mette mødes ved deres mors dødsleje og konfronteres med den uhellige pagt, de indgik med hende i barndommen.Det er en pagt, der sendte søstrene ud i tre forskellige livsbaner. Men livsbaner er som elastikker. De rækker kun et vist stykke, så sprænges de – eller svirper tilbage til udgangspunktet.I DØTRE møder Karen, Maren og Mette ikke kun deres egne, men også hinandens valg og livsstrategier.Marianne Rohweder fra krimiduoen Plaetner & Rohweder solodebuterer med romanen Døtre.
Persille er blevet hevet med i skoven af sin ret så irriterende mor. Persille hader alt det, mor er ved at falde i svime over, og ikke nok med det, så er Persille utrolig uheldig.Persille brummer, hvisker og mumler, at alt omkring hende er lort, alt imens hendes mor traver skoven tynd.Inden de vender hjemad, møder Persille en pige fra parallelklassen, der også har været i skoven med sin utålelige mor, og med et blink og et vink opstår et muligt venskab, så måske har dagen ikke været så lortet alligevel?Bogen henvender sig til de 6-10-årige.
En fortælling om en 13-årig dreng ved navn Noah og hans mor. Deres verden bliver vendt på hovedet, da Noah pludselig får epilepsi.Bogen giver os et indblik i deres liv før epilepsidiagnosen og de udfordringer, som Noah og hans mor står overfor, og morens ukuelige vilje til at finde en vej frem på trods af vanskeligheder. Bogen er desuden en kilde til information om epilepsi. Den leverer grundlæggende viden om sygdommen og dens forskellige former, og den hjælper med at nedbryde de stereotype opfattelser og misforståelser, der ofte er forbundet med epilepsi. Bogen har epilepsi som sit primære fokus, men den vil oplyse alle - både pårørende, fagpersoner og andre, der er nysgerrige efter at forstå, hvordan vores samfund kan styrke sin støtte til mennesker i akutte behovssituationer.
Familieliv slår et slag for, at flere mødre og småbørnsfamilier tilvælger hjemmepasning.Udviklingen har bragt os alt for langt fra den svundne tid, hvor mødre gik hjemme. Mange kvinde- og samfundsforhold er desværre blevet så strømlinede og unaturlige i ordets egentlige forstand siden 70´erne, at det i min optik har haft nogle konsekvenser, som især børn og unge, og dermed os alle står i halsen til her i det 22. århundrede. Det er på høje tid, at vi trækker meget hårdt og resolut i nødbremsen. Nøjagtig som vi også langt om længe forsøger at gøre i en verden præget af triste klimaforandringer, farvet af det grumsede pandemi-kølvand, og hvor man nu også i Europa kriges med grufuld ondskab.Alle disse vilkår lige er vi nødt til at samle op på den helt store måde nu. Børnene, forældrene og familierne kan ikke klare længere arbejdstid, mere effektivisering, højere tempo, dårligere normering, individualisering, psykologisering og digitalisering. Vi er ikke skabt til at accelerere i det tempo vi gør, og i de strukturer, vilkår og systemer vi er landet i. Vi har brugt ressourcer på at holde mælkebøtterne nede, men vi skal have dem op med roden nu.
Yoggi og snestormen er en fortælling om den lille slædehundehvalp Yoggi, der bor i det nordlige Grønland. Da han en dag bliver syg, bliver han flyttet fra hundepladsen, hvor han har boet sammen med sin mor, søskende og de andre slædehunde i Aluu-spandet. Han kommer til at bo hos Hobbykusken, der ejer hundene og kører hundeslæden. Hobbykusken og Yoggi bliver gode venner, og Yoggi lærer at forstå Hobbykuskens sprog. I en farlig snestorm bliver både Yoggi, Aluu-spandet og Hobbykusken sat på en hård prøve, hvor det gælder liv eller død. Heldigvis redder Yoggi dem alle, fordi han forstår, hvad både hans menneskeven og hans hundevenner siger.
Der bliver skrevet mange bøger af døtre, der kritiserer deres mødre, men det er sjældent, vi hører om mødre, der kritiserer deres døtre. Det er faktisk ilde set, for mødre skal helst ofre sig selv og være alt for deres døtre – en mor må ikke dyrke sit eget liv, så er hun egoistisk og selvisk. Den tanke gør denne debatbog op med. Lena Krogh Bertram fortæller om de svære mor-datter-forhold, og hun har inviteret seks mødre til at fortælle om, hvad det betyder, når ens datter forstøder en.
Knust over sin mors død længes Sophie efter at komme væk fra et rungende tomt hus fyldt med minder om en lykkelig barndom og et liv, der ikke helt er blevet, som hun havde forestillet sig.Så da en tilfældig opdagelse afslører noget om hendes mors fortid, som Sophie ikke kender til, er hun mere end klar til at hoppe ombord på et fly og flygte til den lille idylliske by Methoni for at finde ud af mere.Blandt de hyggelige tavernaer ved den stille bugt er Sophie fast besluttet på at afdække sin mors hemmelighed, men der dukker mere op, end hun nogensinde kunne have forudset. Hun får ikke blot svar på sine spørgsmål, hun får også en uventet mulighed for romantik og måske i sidste ende en chance for selv at finde lykken ...
Ny spændingsroman af finske Leena Krohn (Ikke før solnedgang m.fl.)Meteorologen Leena Lind finder en mærkelig genstand på en ø, en slags fløjte. Dens baggrund kender hun ikke, men på godt og især ondt lærer hun dens effekt at kende.Tordenfløjten er en roman om menneskets dybe drift efter at kunne kontrollere vejret, uanset om det er med magi eller teknologi – og uanset konsekvenserne ... for en seksårig pige eller for en skrøbelig global magtbalance.Johanna Sinisalo, dronningen af spekulativ fiktion, tegner i sin nye roman en elementært (i ordets egentligste forstand) spændende, men uhyggelig bue fra antikken til nutiden. Nøgleordet er fulgurit. Eller rettere – profit.Johanna Sinisalo (f. 1958) er ophavskvinde til et omfattende forfatterskab, i høj grad kendt for med stilistisk succes at bringe træk af SciFi og fantasy ind i mere litterær fiktion. Hun er oversat til mere end 20 sprog. På dansk er udkommet hendes Finlandia-prisvindende debutroman fra 2000 Ikke før solnedgang (2020); chili-romanen Solens kerne (2013, da. 2019); og den tidlige CliFi-roman Englenes blod (2011, da. 2021), sat i en nær fremtid, hvor økosystemerne bryder sammen pga. manglen på bier til bestøvning. Tre romaner der kan siges at have været profetiske i forhold til opgøret med såvel sexisme som antropocentrisme.
Ny roman af forfatteren til Kramp, chilenske FerradaRamón flytter ind i et billboard ved motorvejen. Derfra er udsigten storslået, stjerner foroven, billygter forneden og dragende bjerge i baggrunden. Men de tilbageværende beboere i blokken er foruroligede: Hvad er det med, Ramón? Hvorfor? Og samtidig er der ballade med de husvilde nede ved kanalen. Hvad vil de her? De skal væk!Prisbelønnede María José Ferrada har igen skrevet en bog, der langsomt kryber under huden på sin læser og vækker uro, undren og eftertanke.12-årige Miguel er fascineret af sin onkels usædvanlige boform, men kvarteret summer af sladder om, at Ramón er gal og bringer skam over samfundet.María José Ferrada (f. 1977 i Temuco, Chile) er journalist og forfatter. Hun har skrevet en række prisbelønnede børnebøger og fik sin voksenlitterære debut i 2017 med romanen Kramp (da. 2020), der modtog den chilenske kritikerpris, det chilenske kulturministeriums pris og Premio Municipal de Literatura de Santiago – det er uden fortilfælde, at de tre priser er tildelt samme roman. Manden i billboardet har modtaget Prêmio do Círculo de Críticos de Arte de Chile, og Ferrada er fortsat på listen over de ti kvindelige chilenske forfattere, alle bør kende.
Oh, at stjæle i alfabetisk orden!... Ny ungdomsroman af Kathrine Assels!Anna ville ønske, hun vågnede en morgen og ikke var sig selv længere. Hun ville ønske, hun hed Gabrielle og var sådan én, drengene stod i kø for at kysse. Hun ville ønske, hun turde være mere vild og ikke havde noget hul i hjertet. Og at hendes virkelighed bare en gang imellem overgik fantasien. Da hun en dag finder sin mormors gamle adressebog og får den idé at stjæle én ting per bogstav i alfabetet, begynder nogle af hendes ønsker at gå i opfyldelse.Kathrine Assels debuterede i 2008 med romanen Snydeæg. Hun har siden skrevet en lang række bøger for både børn, unge og voksne. Blandt andre YA-romanen Tarantino Roadtrip samt Mester Ester, der modtog Kulturministeriets Børnebogspris.
Fay Mavora har mistet sin mor og faren sin kone samt Fays ene broder og Fays kæreste. Der er kun en eneste ting, der forbinder deres død, nemlig kokain. Sammen med sin far, sin anden broder og onkel Henry starter hun et hævntogt, men intet er, som det ser ud til at være.
Alma er ved at få styr på, hvordan hun skal undgå at få for lavt blodsukker og insulinchok, og den ellers uopnåelige Tue har opdaget hendes eksistens. Det er Alma henrykt over, men til gengæld er det nedtur, at døren til hendes drømmeuddannelse er lukket på grund af hendes diabetes og hun kæmper stadigvæk med sin sorgfulde mors periodevise alkoholmisbrug.Alma og hjerteveninden Freya bliver inviteret med til en fest hos én af Tues kammerater. Men det går galt, og Alma mister bevidstheden. Hun vågner op igen i 1919, hvor hun er forældreløs køkkenpige hos en familie af det bedre borgerskab i København. I Danmark raser Den Spanske Syge og koster liv til højre og venstre, og Alma møder Karen Blixen, der stadig er kendt i hendes nutid, og som får indflydelse på hendes fremtid … ALTID ALMA #2 er andet bind af en trilogi om ukuelige Alma, hvis sukkersyge sender hende på drømmeture til fortiden. Sidste bind forventes at udkomme i efteråret 2023.Hverdagsfortælling, socialrealisme og spænding. Danske Dorte Roholte vil rigtigt meget med denne serie om Alma. Men her i 1. del af trilogien formår hun at gøre historien både spændende, rørende og interessant nok til, at det føles ærgerligt at måtte vente på de kommende bind i serien. Anbefales indkøbt bredt af folkebiblioteker og PLC.LEKTØRUDTALELSEN på første bind i trilogienDorte Roholte har udgivet ca. 80 bøger, langt de fleste for børn og unge. Dorte Roholte fik SKRIVERPRISEN og blev nomineret til ORLA for første bind af serien om MÆRKELIGE MYNTHE med de overnaturlige evner.
”Det er der da ingen, der gider læse!” sagde mormor hovedrystende, da jeg i 1988 spurgte hende, om hun ikke kunne tænke sig at få det her vidnesbyrd udgivet.Jeg fandt manuskriptet og hendes fortællemåde både interessant og vanvittigt spændende.Hun havde skrevet sine 190 siders håndskrevne erindringer tre gange, nemlig et til hvert af sine børn.”Mormor, hvorfor har du ikke bare fået dem kopieret?” spurgte Thomas (hendes barnebarn og min ægtemand).Der kom en lille kluklyd fra hende: ”Ja, det havde jeg nok også gjort, hvis jeg havde tænkt over det.”Jeg kom til at holde af Thomas’ lille og milde mormor fra første færd. Hun var beundringsværdig, stærk og sej, på trods af sin ringe højde og drøjde, og så var hun alvidende – næsten. Indtil hendes mand døde, var det hendes pligt at gå 100 % op i sit vigtige job som husmor, som hun satte stor ære i. Hun var hustru, mor, bedstemor og familieplejer med stolthed!Jeg har bevaret hendes skrivemåde fra den håndskrevne historie og suppleret med egne og familiens erindringer samt hentet oversættelse af ikke længere kendte ord og vendinger i ordbøger og historiearkiver.Hun døde i 1999, 97 år gammel.
2020 blev et skelsættende år for mig og min lille familie, da jeg kun tre måneder efter fødslen af mit tredje barn blev bekendt med, at jeg havde en samling misdannede blodkar i hjernen, en såkaldt AVM. Ikke mindst, da den bristede i forsøget på at aflukke den. Jeg var meget tæt på at dø.Jeg er mor med stort M. Denne bog er en kærlighedserklæring til mine børn. De er al mening med livet for mig. Jeg ønsker at vende mørke til lys og håber, at denne bog kan være til inspiration for andre i deres livs kamp.Dette er min historie. En historie om liv og død. Mit liv. Og kampen for at tage livet tilbage.
Emily er nitten år gammel og gravid. Hun er tung og træt. Hendes småkriminelle kæreste, Pablo, tog afsted en aften og kommer nok ikke tilbage. I sundhedsplejerskens skema står der: ”Alene med barn”. Engang forlod Emilys far også hendes mor, som opfostrede Emily alene. Nu flytter moren ind hos Emily for at passe på hende. I supermarkedet, hvor hun arbejder, forsøger hendes chef at passe på hende. Det samme gør naboen, som Emily kalder præsten. Romanens fortæller undersøger med et kritisk og ømt blik, hvordan Emily bliver betragtet gennem andres blikke – dem, der tror, de ved, hvem hun er, og hvordan hendes liv vil forme sig.Om forfatteren:Maria Navarro Skaranger (f. 1994) er fra Oslo. For sin debutroman ”Alle udlændinge har lukkede gardiner” (2015) blev hun nomineret til Tarjei Vesaas’ debutantpris. Skaranger har desuden modtaget EU’s Litteraturpris i 2020, Bjørnsonprisen i 2019 og Osloprisen i 2018. Hun blev nomineret til Kritikerprisen og modtog Stemme Savnet-prisen for ”Emily forever”.
Leif ”den lykkeliges” ulykkelige kærlighed bind 2 starter i 1986 i tiden lige efter den trafikulykke, hvor Isabella er tæt på at omkomme, hvor hendes foster bliver dræbt, og lægerne – for at redde hendes liv – har måttet fjerne hendes livmoder. Isabella kaster sig herefter over interessante interesser for at få sig et liv: vandreture, efterrenæssancemusik og religion. Leif forsætter stort set i den samme gamle skure. Isabella vil gerne adoptere. Det vil Leif ikke. I maj 1993 træder en ny person ind i Isabellas liv. Det er Karin. Hun var passager i den bil, der forårsagede ulykken i 1986. Karin er gravid og nu enlig og tilbyder Isabella at blive ”venindemor” til sit barn. Efter en kort overvejelse tager Isabella imod tilbuddet, dropper Leif og flytter sammen med Karin på venindebasis: Dét – og hvordan det går – handler resten af historien om – plus endnu et trafikuheld i 1994. Uddrag af bogen Så brød Leif tavsheden: ”Du siger, du vil flytte, betyder det så, at det er slut? Jeg mener rigtig slut – permanent?” Hans stemme lød en anelse grådkvalt. ”Ja! – Det må vi nok se i øjnene,” svarede Isabella og lød meget overbevisende: ”Jeg tror, jeg må ud på en helt ny utraditionel ”vej” – måske bliver jeg ”kørt over” – Måske kommer jeg ud på ”dybt vand”, så dybt, at jeg ”drukner”, men jeg er nødt til at prøve. Det må briste eller bære!” ”Jamen hvad er det, du er på vej ud i?” Leif fattede stadig ingenting. ”Det er dét, jeg siger, du helst ikke vil vide.” Isabella virkede ”lukket”, men helt fattet. ”Jo, fortæl,” appellerede Leif, ”og kræver det, at jeg dropper Lise for at få lov til at være med, så gør jeg det!” ”Nej!” sukkede Isabella. ”Det ER for sent. Vi skilles her! Du har opbrugt ”din kvote”…!” Om forfatteren Finn Buhl er født i 1951 i Roskilde. Som 17-årig arbejdede han først i postvæsenet. Derpå lidt spredt. Blev atter ansat i postvæsenet, hvor han gjorde karriere op til personalevagtmester. Han blev i 2002 ansat som kirketjener ved Eliaskirken på Vesterbrotorv, hvorfra han blev pensioneret i 2012.
Ny grafisk, ekspressiv og charmerende farvebombe af Chris Haughton, der kan få selv sort-hvide pingviner på Antarktis til at fremstå som de nepalesiske fair trade billedtæpper, han også er involveret i. Og så er netop denne bog en hyldest til verdens vigtigste: MOR. Haughton har altid en epigraf i sine billedbøger, i denne er det et arabisk ordsprog: ”Himlen ligger for fødderne af mødre”.Læs også de andre kloge, farverige billedbøger af Chris Haughton:Ssh! Vi har en plan (2014): ”'Krig og fred' kogt ned til en 42 siders billedbog. Og det lykkes” – Bogbotten Lidt væk! (2015): "En lille perle" – Bogbotten Godnat allesammen (2016): "smuk og indtagende ... sætter ord – og billeder – på den naturlige proces, det er at dagen rinder ud og vi alle må gå til ro" – SjovForBørn Åh nej, Herman (2017): "en herlig billedbog med fine, klare hunde, katte og kager" – Bogbotten Du ka' godt (2019): "brillerer i form af det grafiske håndværk" – Dansk BiblioteksCenter Måske … (2019): "Supersjov for børn, fordi de har en viden, som de små aber ikke har" – Litteratursiden.dk
Alma får et insulinchok - og befinder sig pludselig i en helt anden tid og et helt andet miljø, hvor møder hun grevinde Danner, og hun erfarer, hvad rigtig fattigdom er. Alma kommer ret hurtigt retur til nutiden, som ikke altid er lige fed. Hun har nemlig mistet sin far, da hun var ganske lille, og hendes mor sørger stadigvæk.Alma er netop flyttet til en ny by og føler sig meget alene, men bliver heldigvis venner med Freya. Ikke længe efter får hun igen insulinchok, og her kommer hun tilbage til 1988 (og forfærdes blandt andet over tidens skrækkelige mode). Alma bor pludselig på børnehjem, hvor hun møder en af de ansatte, der hedder det samme, som hendes far hed, nemlig Heino, og som er født samme dag i 1971.Men hvorfor døde han egentlig – og hvordan var hans liv i tiden før?ALTID ALMA #1 er første bind af en trilogi om ukuelige Alma, hvis sukkersyge sender hende på drømmeture til fortiden. De næste to bind forventes i foråret og efteråret 2023.Hverdagsfortælling, socialrealisme og spænding. Danske Dorte Roholte vil rigtigt meget med denne serie om Alma. Men her i 1. del af trilogien formår hun at gøre historien både spændende, rørende og interessant nok til, at det føles ærgerligt at måtte vente på de kommende bind i serien.Anbefales indkøbt bredt af folkebiblioteker og PLC.LEKTØRUDTALELSENDorte Roholte har udgivet ca. 80 bøger, langt de fleste for børn og unge.Dorte Roholte fik SKRIVERPRISEN og blev nomineret til ORLA for første bind af serien om MÆRKELIGE MYNTHE med de overnaturlige evner.
”Overboen forklarer, at hun ikke har set mor i et år. Der gik rygter om, at hun var flyttet. At hun var ude hos sin datter eller sammen med Æggemanden. Jeg kender Cowboyen, Sømanden, Flaske Finn, Krystal Kirsten, Søs med Psyko. Jeg spørger, hvem Æggemanden er.”Hvilken ret har man til at sørge, hvis man er den, der gav op? Hvordan får man sagt farvel til et menneske, man selv har afskåret kontakten til, inden døden gjorde det?Man forsvinder ikke bare er en fortættet fortælling fra dage med en kuglepen knyttet i hånden, en vanvidstekst der sanseligt blotlægger, hvordan komplekse relationer afføder kompleks sorg. Et vredesudbrud og en kærlighedserklæring – og et dybt håb om, at selvom man er barn af blokkene, kan mønstret brydes. Bogen igennem griber hovedpersonen efter litteraturen som redningskrans, sproget som ilt.
Vitus Alexander Olsen er seks år og en helt almindelig dreng med en ikke så almindelig mor. Ja, hun er faktisk en mærkelig mor. Hun har lige så korte arme som en T-Rex, og så vralter hun som en and, når hun går. Men hun er også en sej mor, der kan alt det, andre mødre kan – bare på sin egen måde. Hun er nemlig handicappet. Om forfatteren Jeg er uddannet lærer og læsevejleder. Jeg har siden 2003 arbejdet som lærer. Jeg er født med en fysisk funktionsnedsættelse – AMC – hvilket bevirker, jeg har manglende muskler og stive led. Da børnene var helt små, løftede jeg dem med munden. Ud over mit virke som lærer og læsevejleder har jeg brugt en del tid på foreningsarbejde. Det har været foredrag for forældre til børn med en eller flere fysiske funktionsnedsættelser samt på skoler for både lærere og elever, hvor et barn skulle integreres i en ny klasse.
Efter sin mors død arvede heavy metal-musikeren Ryan nogle sære ting – herunder nogle mystiske gamle tegninger og en fugtskadet dagbog fra hendes ungdom. Hans mor havde altid været en stille, hemmelighedsfuld lille dame. Lidt mærkværdig, ville de fleste nok mene. Sær.Han havde altid følt, at hun skjulte noget. Der var hemmeligheder i hans familie. Hemmeligheder, hans mor troede, hun kunne tage med sig i graven … Men det var langtfra tilfældet. De hemmeligheder skulle vise sig at være hjemsøgende. De skulle vise sig at hive de grimmeste sider af menneskeligheden op til overfladen. Udover at skabe en underholdende fortælling, er romanens formål at sætte gang i en masse filosofiske overvejelser og herunder provokere ideen om, hvad der egentlig er godt og ondt – rigtigt og forkert. Der er derfor et diskret fokus på netop ideen bag ’det gode og det onde’ igennem mere flydende begreber som eksempelvis ’hævn’.
Chris er en 45-årig alenemor til sin søn på 12. Hun har været alene om det hele længe, og hun er klemt af livet, kravene, de endeløse praktiske opgaver og af altid at forsøge at gøre alting perfekt og være en god mor. Hun er uddannet billedkunstner, men har sjældent energi eller tid til at male. Hun har med vekslende held/uheld ledt efter kærligheden, siden hun blev alene fem år tidligere. Og på trods af stress, udmattelse og sygdom og en følelse af, at livet kræver mere af hende, end hun har at give, så fortsætter hun med at søge kærligheden, manden, lykken. Det er jo det, det hele handler om. Eller er det? Bogen følger Chris og hendes søn gennem et helt almindeligt efterår, der fører ind i starten af coronatiden. Og i tilbageblik fortæller Chris, hvad jagten på kærligheden og livet på Tinder har givet hende og taget fra hende. Et billede af en alenemors plads (eller mangel på samme) i verden, bekymringerne, de endeløse opgaver, moderkærligheden og livet i en lille by i Udkantsdanmark. Tinder-tider er et billede på, hvordan virkeligheden egentlig ser ud bag Tinder-illusionen. Uddrag af bogen Min ærlige Tinder-profil ville lyde: billedkunstner (af meget varierende talent), 45 år, fuldtids alenemor. Førtidspensionist. Gik ned med stress i sommers. Ja, det kan man sagtens som førtidspensionist åbenbart. Og jeg dykker stadig, når der er for meget at se til. Og det er der som regel i vores liv. Har haft sklerose i cirka 16 år. Leder efter kærligheden og en mand, der kan gøre mit og vores liv bedre og lettere og gladere. En, der tager om mig og siger, det hele nok skal gå, når verden ser allermørkest ud. En, der er her for mig. Og os. En, jeg kan stole på. Og sådan en mand hænger ikke på træerne, det er da for længst gået op for mig. Jeg er faktisk begyndt at tvivle på, om sådan en mand overhovedet eksisterer. Altså andre steder end i mit hoved. Om forfatteren Christina Maria Jensen er født i 1974 i Randers. Hun er uddannet på Det Jyske Kunstakademi og har malet og udstillet sine malerier igennem mange år. Hun bor alene med sin teenagesøn i en lille by på landet. Hun har skrevet hele sit liv, og Tinder-tider er hendes debut.
Inde i hovedet er jeg sjov; - en knuselskelig angstdæmper til generte mennesker med humor:Pludselig holder bussen ud for mig. Døren går op med en hvæsende lyd. “Refleksvest,” siger chaufføren surt. Hans tunge dialekt gør, at det varer nogle sekunder, før min hjerne regner ud, hvad han mener. “Jeg kan varmt anbefale en refleksvest, hvis du vil overleve til foråret.”Liv har boet hele sit liv i Stockholm, indtil hendes oversociale far pludselig besluttede, at de skulle flytte på landet. Her står hun nu en mørk vintermorgen, in the middle of nowhere, og venter på bussen, der skal bringe hende til det nye gymnasium.En roman om angst, generthed, humor, venskab, kærlighed, længsel og accept.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.