Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Nyt bind i den finske krimikonge Max Seecks succesfulde Jessica Niemi-serie: Helsinki 2020. To unge influencere forsvinder på mystisk vis en novemberaften. Begge har titusinder af følgere, og det sidste opslag på Instagram viser et billede af et fyrtårn på en vindblæst klippe. Kort efter bliver liget af en ung kvinde, klædt ud i en japansk manga-skoleuniform skyllet i land ikke langt fra fyrtårnet. Kriminalassistent Jessica Niemi bliver sat på sagen og aner hurtigt konturerne af et vidtforgrenet, hemmeligt og skrupelløst netværk, der ser ud til at kommunikere via opslag på Instagram. Men hvad går det ud på, og hvem trækker i trådene? ’Ondskabens net’ er en overraskende thriller om dystre hemmeligheder og mørke passioner – og om hvad nogle mennesker er villige til at gøre for at holde dem skjult.Om forfatteren:Max Seeck (f. 1985) er en af Finlands mest succesrige krimiforfattere. Han brød igennem internationalt med ’Den trofaste læser', bind 1 i hans Jessica Niemi-serie. Serien udkommer i mere end 40 lande, og filmrettighederne er solgt til Hollywood. Max Seeck er selv en passioneret læser af nordiske krimier og thrillere.
Da en tidligere PET-ansat findes brutalt myrdet i USA, iscenesat som Edvard Munchs maleri Skriget, sendes et hold danske efterforskere afsted for at samarbejde med FBI om at opklare mordet. Wonderkid Maya Winther, en ung, ambitiøs og rapkæftet politiassistent med speciale i kriminologisk psykologi, er en del af det danske hold ledet af Vicepolitiinspektør Peter Arendt. Maya er knap trådt ud af flyveren, før hun udfordres og testes af den flotte, karismatiske FBI-agent Jack DeLuca, der ikke har meget til overs for kriminalpsykologi og profileringseksperter. Samtidig kæmper Maya med at tøjle spøgelserne fra sin fortid. Efterforskningen tager en uhyggelig drejning, da en person fra efterforskningsgruppen myrdes. Også denne gang er liget og gerningsstedet iscenesat som et kendt maleri, og det står klart for alle, at der er tale om en udspekuleret og intelligent seriemorder, hvis motiv trækker tråde tilbage til et glemt og dystert kapitel i USA’s historie. Ved Babylons floder er en spændende pageturner, der indeholder alle ingredienserne til en fantastisk krimi: Mord, spænding og romantik. Persongalleriet er spækket med interessante og viljestærke karakterer, ikke mindst FBI-agenten Jack DeLuca, der ligesom Maya er mærket af fortiden. Bogen er velskrevet med et tvist af humor og tager fat i vigtige og relevante emner som raceadskillelse, overgreb og sorgen ved at miste en, man elsker. Krimien tager udgangspunkt i den autentiske beretning om den lille ø, Malaga Island, ved Maines kyst i USA, og debutforfatter Malene Klein har lavet et fantastisk researcharbejde for at finde frem til alle de uhyggelige, historiske detaljer, der danner grundlag for bogen. Ved Babylons floder er første del af en planlagt serie om politiassistent Maya Winther.
Da syv lig bliver fundet i en forladt jagthytte på Svalbard, ramler politiassistent Vitus Emmentals verden. Det viser sig, at hans forældre ligger døde i hytten, og hans mor er blevet myrdet. I 12 år har han troet, at de, sammen med hans bror, omkom i en tragisk kæntringsulykke under en ferierejse. Hvordan er forældrene endt i hytten? Hvem har myrdet hans mor? Og hvad er der sket med hans bror? Samtidig findes en lille dreng myrdet i New York, og alle spor peger på en gerningsmand, der burde være omkommet i samme ulykke som Vitus’ familie. Vitus beslutter sig for at løse mysteriet om sin mors endeligt, kæntringsulykken og mordet på den lille dreng. Han får hjælp af den dygtige og charmerende retsmediciner Alma Engelbrecht. Snart starter en hæsblæsende jagt på en koldblodig morder og ikke mindst på sandheden. En sandhed, nogen har gjort alt for at skjule. Første krimi i serien om politiassistent Vitus Emmental.
En morder er stadig på spil i Silkeborg. I fortsættelsen til den populære krimi KUN VI KENDER SANDHEDEN følger vi endnu engang de tre hovedpersoner: politibetjenten Michael, stjernereporteren Kevin og den psykisk syge kvinde, Sara, der er datter af seriemorderen Dødsenglen. Selvom sagen om Dødsenglen officielt er opklaret, mangler Michael stadig mange svar, men Engel nægter at tale. Michaels nye makker, Lee, er i mellemtiden begyndt at undre sig over et antal forsvundne børn, der på overfladen intet har tilfælles, men som alligevel bekymrer ham. Arbejdet afbrydes dog, da de sættes til at opklare en række brutale mord på ældre mænd i Nord- og Midtjylland. Kevin og Amir arbejder nu på Midtjyllands Avis og er på udkig efter den næste store historie. Og da Kevin pludselig begynder at modtage breve fra en person, der hævder at stå bag mordene på de ældre mænd i Silkeborg og Aalborg, går jagten i gang. Samtidig har Sara tabt sin indre kampen, og Lucy har nu overtaget kontrollen med hende. Hun planlægger, hvordan hun kan slå deres morderiske far, Engel, ihjel og derved få sin hævn. SOM TO DRÅBER BLOD er forfatter Christina Lists anden krimi i serien om Dødsenglens datter.
Da endnu et mishandlet barnelig bliver fundet lidt uden for Silkeborg, begynder tre mennesker hver deres søgen efter svar. Betjenten, fordi hans hund fandt barnet. Journalisten, fordi han jagter en god historie, og den psykisk syge kvinde, fordi morderen er hendes far. Da Dødsenglen, berygtet for at udskære englevinger på sine ofre, endelig fanges, kan omverdenen ånde lettet op. Men noget stemmer ikke. Et nyt lig dukker op – og pludselig involveres alle tre igen på den værst tænkelige måde. Der er stadig en morder derude, og morderen har fået øje på dem. En neglebidende spændende krimi, hvor fortiden kaster lange skygger, og hvor ingen går fri. Debutforfatter Christina List er psykoterapeut og har gennem sit arbejde fået en stor indsigt i den menneskelige psyke. Den unikke viden kombineret med evnen til at sammenskrue en uhyggelig fængslende fortælling gør hende til en dygtig krimiforfatter, der holder dig fanget fra første til sidste side. KUN VI KENDER SANDHEDEN er første bog i en planlagt serie om Dødsenglens datter Sarah, betjenten Michael og stjernereporteren Kevin.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.