Bag om Ulveland
Er du klar til at møde Maya Winther og Jack DeLuca igen?
2011: Arne Juul, indehaver af en gammel marskandiserforretning, skydes ned i sin butik med en tysk pistol fra 2. verdenskrig. Våbnet spores til den kriminelle misbruger Hugo Morling, der tilstår drabet og dømmes til forvaring. Sagen lukkes.
2014: En uidentificeret mand er skudt i en krigsbunker på Skallingen. Alt han har på sig, er tre stykker krøllet papir. Kuglen i hans hoved er identisk med projektilet fra Hugo Morlings antikke Luger, der er forseglet som bevismateriale på Politigården.
Politiassistent Maya Winther forbinder sagerne med hinanden, og da en amerikansk kvinde findes skuddræbt med endnu et sjældent, tysk projektil ti meter fra Hugo Morlings stue på Retspsykiatrisk Afdeling, ser det ud til, at en krigsinteresseret seriemorder er på spil i Danmark.
Ved Hugo Morling mere end han siger? Hvad betyder de mystiske symboler, der er tatoveret bag de dræbtes ører? Og kan Maya endnu engang samarbejde med den karismatiske FBI-agent Jack DeLuca – også når hendes karriere står på spil?
ULVELAND er anden del i serien om politiassistent Maya Winther.
Vis mere