Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Partner

Her finder du spændende bøger om Partner. Nedenfor er et flot udvalg af over 13 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - hvordan du håndterer vil/vil-ikke kærester … også hvis du selv er én!
    af Connie Kragelund
    164,95 kr.

    Chefpsykolog Lars J. Sørensen skriver i forordet: ”Pas på! Dette er en underholdende fagbog.” Der er i den rig mulighed for at identificere sig med de krinkelkroge, som kærligheden kan fare vild i, når det vedrører et parforhold. Samtidig lykkes det forfatteren at komme godt igennem den yderst vanskelige praksis, som det kan være at hjælpe og give gode råd uden hverken at blive belærende eller dogmatisk.” Bogen tager dig således med på en spændende og til tider forunderlig rejse i et univers med to menneskers yo-yo tur gennem et kærlighedsforhold. En historie fra det virkelige liv. Du lærer om de stærke impulser, følelser og reaktioner i kærlighedslivet. Hvordan du håndterer disse og om psykologien bag. Blandt andet den udbredte måde at indgå i forhold på, nemlig Den ambivalente/nervøse tilknytningsform. Den, som resulterer i vil/vil-ikke kærester. Du får konkrete råd til at styrke dine kærlighedsevner. Du får samtidig nøglen til at åbne din kærlighedskode, så du kan styrke Din trygge tilknytning. Den, der giver dit kærlighedsliv meget større mulighed for at blomstre! Connie Kragelund (f. 1961), cand.med.vet. er en erfaren kærlighedsrådgiver, par- og psykoterapeut med egen praksis siden 1992. Dagligt hjælper hun mennesker med selvværdet og kærlighedslivet.

  • - Kunsten at pleje kærligheden i alle aldre
    af Jesper Bay-Hansen & Ingrid Ann Watson
    147,95 kr.

    KÆRLIGHEDNI BOGSTAVER. NI REGLER.Kærlighed er noget af det skønneste ved livet. Vi vil rigtig gerne den dybe, passionerede kærestekærlighed. Alligevel er replikker som ”Ikke i aften, skat” og ”Er det mig eller computeren, du er gift med?” blevet hyppige i mange parforhold. En historisk høj skilsmisseprocent taler sit klare sprog – den varige kærlighed er svær og ikke vedligeholdelsesfri.Selv om kærlighed er en følelse, kan du ikke føle dig til alle svar, viden er en stor fordel. Den får du her med De 9 kærlighedsregler, der viser, hvordan du opbygger og plejer kærestekærligheden. Er du single og kæreste-søgende, kan bogen også klæde dig på til parforholdet.Bogen er skrevet af parterapeut Ingrid Ann Watson og læge og klinisk sexolog Jesper Bay-Hansen. Med seriøsitet og humor giver de dig nøglerne til den dybe og varige kærlighed og til kunsten at leve i parforhold.

  • - Sådan fastholder I kærligheden
    af Mikael Hoffmann
    177,95 - 456,95 kr.

    Denne bog er til jer, der er parat til positive forandringer i jeres parforhold. Den er skrevet for de af jer, der savner helt konkrete værktøjer til at håndtere de udfordringer, der kan opstå i jeres parforhold. Hvis I mener, at der er plads til forbedringer, skal I nok i gang med at gøre noget andet, end det I har gjort hidtil. Den bedste måde at ændre noget på, er først at blive enige om, at der er noget, der ikke fungerer, og at I begge ønsker at ændre på det. Dernæst skal I se på, hvad der ikke virker, hvorefter I skal lægge en strategi for, hvordan I gerne vil have, at det skal være. Til sidst skal I gøre noget aktivt for at nå målet. Bogen her viser jer, hvordan I kan prioritere hinanden og jeres egne roller som henholdsvis mand og kvinde, for at de uundgåelige problemer i parforholdet bliver så små som muligt. Det er en selvhjælpsbog, der primært koncentrerer sig om årsagsbearbejdning og problemløsning.Alle prioriterer deres tid, opmærksomhed og energi, men der kan være nogle måder at prioritere på, der er mere hensigtsmæssige end andre.Tidligere var parforholdet ligesom en tjenestemandsstilling. Man skulle bare lade være med at dumme sig alt for voldsomt; så var man sikker på at kunne hæve sin faste månedsløn og pension resten af livet, uanset hvad der skete. Nu er parforholdet mere ligesom at være selvstændig, hvilket vil sige hele tiden at være unik, kreativ, omstillingsparat og skabe værdi for kunderne. Hver dag er som en eksamenssituation, hvor du skal være opmærksom og nærværende. Din partner skulle gerne blive ved med at mene, at du er den rette.I bogen giver jeg gode råd og anvisninger på, hvordan I kan genvinde det gode, lykkelige parforhold med tillid, tryghed og respekt for hinanden. Det handler om lederskabet i parforholdet og familien, samt moderskabet.Denne bog har fokus på, at du bliver i stand til at tage ansvar for dit eget liv, i stedet for at blive ignoreret eller lade dig koste rundt med af din partner og alle andre.Formålet med bogen er at give enkel, men uundværlig, viden om, hvordan I videreudvikler et unikt og kærligt parforhold. Du vil opnå forståelse for, hvad der kan ændres, for at du og din partner kan få det gode parforhold, I længes efter.Gør det let at vinde og svært at tabe!www.parforhold-parterapi.dk

  • - En teoribog
    af Nina Askov
    50,95 - 137,95 kr.

    Ingen forventer at kunne sætte sig ind bag rattet i en bil og køre sikkert uden forudgående køre-timer. Vores ansvarlighed, både over for os selv og andre, forhindrer det, og vi accepterer, at vi er nødt til at lære det, inden vi kan det. Tænk, hvis vi var lige så ansvarlige over for os selv og andre, når det gjaldt parforhold? Skilsmissestatistikkerne taler deres tydelige sprog om, at det kunne være relevant med nogle køretimer til kærligheden, inden vi kaster os ud i projektet. Skilsmissebørn ville synes, at det var yderst relevant, og det samme ville bankrådgivere, advokater og ejendomsmæglere, hvis ikke det var, fordi de tjener så godt på de kuldsejlede forhold. Ofte går det galt allerede i udvælgelsen af en partner, hvor forelskelsen får lov til at styre valget. Men er det overhovedet en god idé? Leder det os virkelig til at “leve lykkeligt til vores dages ende”, eller er det helt andre færdigheder, der skal til? I bogen bliver overlevelsesstrategier, modstande og vaneforestillinger grundigt udfordret og en mere rationel tilgang til kærligheden præsenteret som alternativ. Nina Askov gør op med klicheerne om kærligheden og den eneste ene. Hun stiller skarpt på begrebet “forelskelse” og undersøger, hvordan kemi i hjernen og forhold i opvæksten fucker med vores dømmekraft og får os til at falde for personer, der måske slet ikke er egnede for os som livspartnere. Som en del af undersøgelsen har hun foretaget dybdegående interview af 50 singler, der alle har indvilliget i at få foretaget et tjek under egen motorhjelm, inden de begav sig videre på vejen til kærligheden. Deres historier udgør de levende eksempler på teorien og er med til at gøre bogen virkelighedsnær og brugbar for den kærlighedssøgende. Om forfatteren Nina Askov er mastercoach og psykoterapeut. Derudover har hun en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. I 2011 interviewede hun sammen med Charita Vegeberg 117 singler for at knække koden til kærligheden. Nu har hun gentaget undersøgelsen for at se, hvad der i mellemtiden er sket med kærligheden i et samfund, der udvikler sig eksplosivt i forhold til nye digitale platforme, hvor man kan finde partnere.

  • af Sverre Hoem
    190,95 - 297,95 kr.

    Mennesker med ADHD keder sig nemt, når noget bliver rutine. De kan glemme aftaler og er ofte mere styret af impulser end de fleste. Det kan være rigtig hårdt for parforholdet.Men der er hjælp at hente! Hvis man har viden om og forståelse for det, der er svært, bliver det lettere for de fleste.ADHD I PARFORHOLDET giver netop viden og forståelse og tager udgangspunkt i eksempler fra hverdagslivet. Man følger to par og deres små og store udfordringer i parforholdet.Bogens forfatter – der er psykolog og selv har ADHD – deler også ud af sine egne erfaringer fra parforholdets op- og nedture. Det handler om følelsesmæssig nærhed, kommunikation, konflikthåndtering, økonomi og arbejdsfordeling.Bogen er både til dig, der har ADHD, og din partner. Den giver jer begge viden og forståelse, som kan være nøglen for jer til et godt og rummeligt parforhold, hvor I passer godt på jer selv og hinanden.Oversat fra norsk af Lone Østerlind.Tak til NORLA | Nordisk ministerråd for støtte til oversættelse.

  • - Om hvordan I opnår lykke og harmoni i jeres relation
    af Mikael Hoffmann
    227,95 - 452,95 kr.

    Hvordan forbedrer man relationen med sit livs udkårne?Hvorfor er det så svært at få noget af det bedste i livet, nemlig parforholdet, til at fungere ordentligt?En partner/ægtefælle er den person, der, foruden ens børn, kan give de største glæder – og de største frustrationer. Det handler om følelser, hvilket er et svært, komplekst og sårbart område i livet.Hvad kan man selv gøre for at finde melodien og få større lykke og tilfredshed i sit liv sammen med sin elskede?Jeg vil i bogen forsøge at afmystificere relationen mellem parterne.Ved at læse denne bog vil du få større bevidsthed om parforholdets hemmeligheder. Du vil være i stand til at afkode nogle af de skjulte budskaber, der hele tiden bliver sendt mellem mennesker, der er tæt på hinanden.Når du har læst bogen, vil du lettere kunne se sammenhængen mellem dine valg og deres konsekvenser. Er du parat til en positiv forandring i dit parforhold?Læs mere på www.MegetBedreParforhold.dk

  • af Kaare Bækgaard
    115,95 - 167,95 kr.

    Martin Damgaard er partner i et nystartet mediebureau sammen med vennen Philip. Da de to bliver sendt til Seychellerne af en kunde, får de samtidig lejlighed til at møde flere aktører med forbindelse til kapringer af fragtskibe – blandt andet den gådefulde Irene Friis, som driver det maritime vagtselskab Hydra. Martin er tiltrukket af Irene, men da han opsøger hende, bliver han vidne til en chokerende hændelse, som indfanger de to journalister i en farefuld bestræbelse på at afdække sandheden om piratvæsenet og om det kaprede danske fragtskib MS Zebra.Philip og Martin rejser til Puntland i Somalia for at interviewe piraternes bagmand og besætningen på MS Zebra. Men det viser sig, at terrorbevægelsen al-Shabaab også har planer med det danske skib. I en hæsblæsende afslutning møder vi igen Irene Friis i rollen som nådesløs furie.

  • - Valget er dit
    af Allichia Kawaler
    87,95 - 139,95 kr.

    Vi lever i en tid hvor vi er travlere end nogensinde før. Med kun 24 timer i døgnet resulterer dette oftest i, at vi kommer til at give for lidt tid og opmærksomhed til vores parforhold. Vi kommer til at vælge at lade vores kærlighed passe sig selv, men ligesom med meget andet i livet så har kærligheden brug for opmærksomhed og pleje, for ellers vokser den ikke. Essensen af denne bog er, at vi bliver nødt til at yde en fælles indsats for at bevare og bygge videre på den kærlighed, som vi har til hinanden. Vi skal tage et valg hver dag om at ville elske hinanden. Bogen handler om, hvorfor vi matcher med vores partner, som vi gør, og hvorfor vi forelsker os i hinanden, men også om kommunikation, lyst, og hvordan vi får hinanden til at føle os elsket. Men den handler først og fremmest om at tage ansvar. Det hele starter hos dig!

  • af Julie Farley
    147,95 - 227,95 kr.

    Heather Meadows har fået en ny chance for at finde lykken. Da hendes første mand døde, troede hun aldrig, at hun ville elske igen, men et tilfældigt møde med en charmerende forfatter ændrede hendes livsbane – og det på mere end én måde. Takket være kærligheden og støtten fra den sexede nye partner blev moren til tre mor til fem og påbegyndte en lovende karriere som forfatter. Men på trods af hendes nyvundne glæde begynder hendes hektiske liv at tære på hende.Den nye lykkelige slutning er en fortælling om venskab, ofre, nye begyndelser og det at få det til hele til at fungere.

  • af Christina Juul
    194,95 kr.

    Kan man vælge at lukke kærligheden helt ude af sit liv? Det er i hvert fald, hvad Jacqueline har gjort. Hun bærer på en hemmelighed, som kun få kender til, og derfor har hun trods sine kun 26 år valgt, at det med den store kærlighed og en fast partner ikke er for hende. En forretningsrejse til USA gør dog, at hun alligevel pludselig befinder sig mellem to fyre, der begge gør kur til hende. Den karismatiske, opmærksomme og romantiske Matthias hjemme i Danmark og den mere distancerede og festglade forretningsmand Steve i USA. Men har de mon begge reelle hensigter med deres erklærede kærlighed? Og kan kærligheden sejre trods hemmeligheder, forskelligheder og livets store og små udfordringer? Uddrag af bogen Til sidst bryder Matthias tavsheden. Han vender sig mod mig og kigger mig dybt i øjnene. »Du er helt fantastisk, du tryllebinder mig. Bliv her i nat.« Og det er en bøn, fyldt med længsel og uudtalte løfter. Jeg sender ham et genert smil, fordi det er præcis, hvad jeg har lyst til. Jeg har aldrig følt mig så hel, så mæt efter sex og kan mærke en masse følelser, der vælter rundt inde i mig. Jeg har lyst til at blive, men samtidig har jeg har lyst til at tage hjem, flygte herfra, fra mig selv, fra Matthias, fra disse overvældende følelser jeg ikke kender ret godt, og som jeg har brugt de sidste mange år af mit liv på at undgå. Om forfatteren Christina Juul er gift og mor til tre. Har i en tidlig alder oplevet at få konstateret og blive helbredt for livmoderhalskræft. Det, vi frygter at miste er hendes debutroman. En moderne kærlighedsroman, der er blevet til på baggrund af hendes passion for at skrive.

  • - En Provence-krimi med kaptajn Roger Blanc
    af Cay Rademacher
    147,95 - 194,95 kr.

    Forladt af konen og overflyttet til provinsen: Kaptajn Roger Blanc står midt i ruinerne af sit liv. Indtil for nylig var han en succesfuld korruptionsefterforsker i Paris, men han fik jokket godt og grundigt på en række magtfulde personers fødder. Han befinder sig nu alene i sit nye hjem i Provence, en forfalden oliemølle, som en onkel testamenterede ham for mange år siden. Men inden Blanc kan nå at finde sig til rette i den lille by Gadet, får han en mordsag. Kaptajnen bliver pludselig viklet ind i en intrige, der fører ham dybere ind i sin nye hjemstavns strukturer, end han bryder sig om. Og han skal også vænne sig til sine nye kolleger: til sin partner, Marius, der er mere interesseret i rosévin end i arbejde. Til den temperamentsfulde computerspecialist Fabienne, der synes at færdes hjemmevant overalt, lige med undtagelse af denne søvnige by. Og til den frygtede såvel som tiltrækkende undersøgelsesdommer Aveline Vialaron-Allègre, der er gift med lige netop den politiker, der ødelagde Blancs karriere. Så sker der nok et mord – og det ender med et showdown i pinjeskovene, som mistralen har forvandlet til et rasende flammehav ... “Cay Rademachers Morderisk mistral er den perfekte feriekrimi (…) en whodunit med et stramt komponeret plot (…). New York Times Book Review ”Plottet er lige så originalt som karaktererne. Det er, som om man mellem linjerne kan fornemme duften af Provence.” Kölner Stadtanzeiger “Morderisk mistral er en stærk begyndelse på en ny, spændende serie, der udspiller sig i fantastiske omgivelser – en bog man ikke må gå glip af.” BookloonsUddrag af bogen »Er offeret blevet brændt levende?« Retsmedicineren rystede på hovedet og pegede på furen i den forkullede overkrop. »Sandsynligvis skudhuller,« sagde hun. »Den døde er en mand. Jeg vil undersøge hans lunger på instituttet. Det, der er tilbage af dem. Men jeg ville blive overrasket, hvis jeg fandt sod i bronkierne. Han åndede ikke mere, da han brændte.« Tonon pegede på det støvede område omkring dem, som var blevet markeret af specialisterne. »Patronhylster. Kalasjnikov. Mindst ti hylstre. Og vi må ikke længere gå på skydebanen, fordi vi er nødt til at spare penge.« Han rystede på hovedet. »Farid Berrhama var en bølle og dealer fra Salon, der ønskede at blive en af de helt store i underverdenen af Marseille. De kaldte ham ›Le Barbecue‹, fordi han dækkede sine spor ved at sætte ild i de fyre, han ville have af vejen. Vi fik ham aldrig. Men en korsikansk klan fangede ham i et brasserie, otte mordere på én gang, tolv kugler i kroppen. Det ser ud til, at nogen vil være Berrhamas efterfølger.« Om forfatteren Cay Rademacher (f. 1965) er freelancejournalist og forfatter. Morderisk mistral er første bind i hans Provence-serie om Roger Blanc, der foreløbig har solgt over 560.000 eksemplarer og er blevet oversat til en række hovedsprog.

  • af Derek Prince
    56,95 kr.

    Om emnet ægteskab fortæller Bibelen os: Dette rummer en stor hemmelighed - jeg sigter til Kristus og kirken. Eferserbrevet 5:32Har du et vellykket ægteskab - et, som bringer dig ægte lykke og tilfredstillelse?Eller, hvis du ikke er gift, hvad med dine venner?Derek Prince fortæller os, at et ægteskabs succes ikke afhænger af, om der er spændinger og problemer eller ej; det afhænger af, om der er etableret en relation, der kan overvinde disse spændinger og problemer. Han fortæller os, at ''nøglen til at etablere et sådant ægteskab findes i Bibelen. når bibelske sandheder bliver oprigtigt og korrekt fulgt, så virker de''I denne opmuntrende bog forklarer Derek Prince, at det er muligt, at have et succesfuldt ægteskab. Den gode nyhed er, at det kan læres.

  • - - om hvordan du kommer i balance, så du tiltrækker din ideelle kvinde, og forholdet varer ved
    af Mikael Hoffmann
    223,95 - 427,95 kr.

    Mænd og singleliv Om hvordan du kommer i balance, så du tiltrækker din ideelle kvinde, og parforholdet varer ved. - Ét er at finde og få fat i en kæreste/partner. - Noget andet er at få parforholdet til at fungere og vare ved. Der er skrevet mange bøger om mænd og dating, men ingen er gået i dybden med, hvordan manden kan finde lykken og kærligheden ved at være ægte og autentisk. Dette inkluderer både færdigheder, adfærd og holdninger. Der skal være naturligt flow i livet. Det kan sammenlignes lidt med, når man kører bil, og næsten automatisk skifter gear på det tidspunkt, det er nødvendigt. På samme måde er det ikke kun et spørgsmål om at lære nogle færdigheder i at score en sød kæreste. Hvad så senere, når hverdagen dukker op, "maskerne falder", og livets udfordringer kommer? Selv om bogens primære målgruppe er heteroseksuelle single-mænd, kan den også give stof til eftertanke for folk i parforhold, fordi vedligeholdelse af forholdet indebærer, at vi bliver ved at med at forføre vores partner og at være bevidste og opmærksomme. Se www.datingsider-siderafdating.dk

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.