Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Redskaber

Her finder du spændende bøger om Redskaber. Nedenfor er et flot udvalg af over 19 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Mette Holm
    168,95 - 198,95 kr.

    Mette Holm har igennem de seneste 3 år guidet sig selv og tusindvis af kvinder til at lære at stille sig OPPE. Hvad det det vil sige, og hvad koden bag ”oppe­teorien” er, afsløres i denne længe ven­tede bog. Med baggrund i den kognitive metode omsættes teori til billeder og redskaber, model­ler og anvisninger, der gør, at man ikke kan undgå at forandre sig, når man arbejder med bogen. Den giver et dybt indblik i, hvad der sker, når din tanker aktiverer dine følelser, som derefter udmønter sig i handlinger. Hele omdrejningspunktet er at afkode modstand og flytte sig mentalt. Bogen er enestående i sin dybde, da den på simpel vis gør svært tilgængeligt stof til noget, alle kan forstå og bruge. Når du først forstår, hvordan oppe-teorien virker, og hvilke elementer der er i den, kan du pludselig handle dér, hvor du tidligere var låst fast, og gøre dig fri af negative tankemønstre. OP giver dig et helt nyt billede af dine muligheder og den magt, vi alle besidder. Når du lærer dine tankers kraft at kende, vil du aldrig tænke en nedadgående tanke igen, og effekten vil sprede sig til alle områder af dit liv. Om forfatteren Mette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder. Hun driver desuden den succesrige livsstilsblog MettesUnivers samt uddannelse af skyggevejledere. Mettes omdrejnings- punkt er at flytte kvinder ud af offerrollen og ind i et mere meningsfyldt liv. I 2015 var hun med- forfatter til bogen Elsker mig for evigt, og i 2016 udkom hun med Boost din selvkærlighed – en samling af små positive og opbyggelige tekster. Mette sender hver dag et selvkærligt boost til 55.000 følgere. Se mere på Mettesunivers.dk.

  • - Giver ro i maven. Lev godt med IBS.
    af Stine Junge Albrechtsen, Mette Borre, Lisbeth Jensen & mfl.
    231,95 kr.

    Low FODMAP diet går ud på at begrænse en gruppe af kulhydrater, de såkaldte FODMAPs (Fermentable Oligo-, Di-, Mono-saccharides And Polyoles), der ofte giver problemer, når man lider af irritabel tarm (irritable bowel syndrome eller IBS). Ved at følge Low FODMAP diet vil de fleste med IBS reducere oppustethed, have færre mavesmerter, mindre maverumlen og luftudvikling. Denne bog er nummer tre i rækken af de populære bøger Irritabel tarm – Low FODMAP diet – giver ro i maven. Low FODMAP diet følger man normalt i 4-6 uger, hvorefter fødevarer med et højt indhold af FODMAPs reintroduceres eller genindføres. Denne bog giver dig enkle og brugbare redskaber til, hvorledes man bedst følger diæten og efterfølgende reintroducerer de enkelte FODMAPs. Man kan herved danne sig et overblik over, hvilke fødevarer der tolereres, og i hvilke mængder. Bogen giver mange gode råd om livsstil og andre behandlingsformer ved IBS baseret på den nyeste forskning og forfattergruppens mangeårige erfaring og viden om behandling af IBS. Ved at følge de mange råd i bogen kan man selv bidrage til at opnå en bedre livskvalitet (self-care), selvom man har IBS. Low FODMAP diet henvender sig først og fremmest til personer med diagnosen irritabel tarm, men også pårørende og fagfolk, der vejleder patienter med diagnosen, kan med fordel anvende bogen. Alle forfatterne er uddannede kliniske diætister og har yderligere en tillægsuddannelse i low FODMAP diet fra King’s College, London.

  • af Mette Holm
    228,95 kr.

    Mit år – 2024 er en indbydende kalender med fokus på selvindsigt, selvkærlighed og selvudvikling. Med den i hånden får læseren redskaberne til dag for dag at skabe det bedst mulige år for sig selv. Dette er den syvende i rækken af Mette Holms populære kalenderbøger. Den første udkom i 2017 og blev så stor en succes, at den var udsolgt på ganske kort tid. Siden er kalenderbøgerne udkommet i større og større oplag hvert år og er blevet et musthave blandt Mettes over 80.000 følgere. Kalenderen er fuld af værktøjer, som læseren kan bruge til at skabe en reel forandring i sit eget liv. For hver uge er der et særligt tema og en konkret opgave, og for hver dag er der et spørgsmål, som får læseren til at reflektere over sig selv og opdage mønstre og vaner, der trænger til at blive udfordret – alt sammen for at skabe rum for kærlighed og udvikling. Kalenderen rummer desuden forord og efterskrift af Mette Holm. Kalenderen er til alle, der for alvor er klar til at tage nye skridt i det nye år. Kærligt og konkret hjælper Mette med sin coachende tilgang læseren til at tage ansvar for sit eget liv og styre det i den ønskede retning. Om forfatteren Mette Holm er psykolog, forfatter og foredragsholder. Mette kombinerer egne erfaringer med sin dybe faglige interesse for at udvikle de potentialer, vi som mennesker allerede besidder, men skjuler i et misforstået forsøg på at passe på os selv. Hun er succesrig udgiver af en stribe bøger bl.a. ELSK (2023). Mette er klummeskribent og optræder i diverse magasiner og som parterapeut på morgen-tv. Sideløbende kører hun skyggevejlederuddannelsen samt onlineuniverserne Mettes Univers og OPuniverset og sender hver dag et selvkærligt boost til over 80.000 følgere. Læs mere på www.mettesunivers.dk.

  • - Udførlig guide og nyttige tips til oplevelser i naturen
    af Mette Mortensen
    158,95 - 177,95 kr.

    Det er blevet populært at vandre. Flere og flere vil ud i naturen, mærke terrænet og sætte tempoet ned, så der er masser af overskud til at nyde den fulde oplevelse. Nogle drømmer om at sove under åben himmel, og måltider i det fri hører naturligvis med. Men hvordan får man styr på det hele og kommer godt i gang, hvis man ikke har prøvet det før?Denne bog giver svarene på det hele. Den er skrevet til den læser, der drømmer om at mærke friheden ved at komme ud i naturen – enten over flere dage med ‘sit hjem på ryggen’ eller på de lidt kortere ture med madpakke og varm kaffe. Udgangspunktet er at give læseren de basale færdigheder, der skal til for trygt og sikkert at kunne opholde sig, vandre og overnatte i det fri, og læseren rustes til at vurdere egne behov og kunne pakke og indstille sin rygsæk efter dette.Bogen gennemgår de forholdsregler, der er nødvendige, hvis man skal holde sig mæt, varm og tør i naturen, og giver input og viden til at vælge det rette friluftsudstyr, som netop passer til den enkeltes behov. Der vil også være svar på, hvad man fx har brug for, når man på egen hånd skal finde vej med kort og kompas, hvis man får en vabel, bliver stukket af en hveps, og hvad der ellers er af små udfordringer.

  • - Guiden til at sætte sig fri
    af Mette Holm
    127,95 kr.

    Hvordan lærer man at tilgive? Tilgivelse er en beslutning, du tager for at sætte dig selv fri. Men det er svært at komme derhen, hvor man er klar til at tilgive og slippe fri af sit selvskabte fængsel. For mange er det også en sorgfuld proces og en sårbar rejse. I denne lille bog guider psykolog Mette Holm dig til, hvordan du lærer at tilgive. Trin for trin kom- mer du til at forstå, hvad en tilgivelsesproceser, og hvordan du kommer i gang med den. Mette Holm har selv arbejdet meget med at tilgive og ved derfor, hvor svært det er. Men med hånden på hjertet kan hun i dag sige, at der i tilgivelsen ligger et lille mirakel. Om forfatteren Mette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder. Hun driver desuden den succesrige livsstilsblog Mettes Univers samt uddannelse af skyggevejledere. Mettes omdrejningspunkt er at flytte kvinder ud af offerrollen og ind i et mere meningsfyldt liv. Mette står bag en række succesrige bogudgivelser: Elsker mig for evigt (2016), Boost din selvkærlighed (2016), Det du siger, er du selv (2017), Dronningeføde (2018), Højt at flyve (2018) samt kalenderen Mit år (2017, 2018 & 2019). Desuden sender hun hver dag et selvkærligt boost til 55.000 følgere.

  • - Kunsten at tale med og lytte til dyr
    af Mathilde Denning
    168,95 - 198,95 kr.

    De fleste dyreejere kan nikke genkendende til, at det bånd, der kan opstå imellem os og vores dyr, er noget helt særligt – uanset om vi har en kat, hund, hest, hamster eller papegøje. De fleste dyreejere har på et tidspunkt i deres liv modtaget en pludselig indskydelse, idé, følelse, fornem­melse eller fysisk smerte i deres krop, imens de har været sammen med deres dyr. Dette er en besked, dyrene har kommunikeret til dem. Dyrene kommunikerer ikke verbalt, men på en an­ den frekvens, end vi er vant til: de kommunikerer telepatisk med hinanden og med os, primært igennem overførsel af tanker, billeder, følelser, fornemmelser m.m. Vi kan som dyreejere lære at tune ind på denne frekvens og høre disse subtile, direkte, morsomme og berigende beskeder fra dyrene i vores liv. Hvis vi træner os selv til at være stille inden i hovedet, være nærværende i vores krop, stole på vores intuition, forbinde os til dyrenes frekvens og slutteligt sørge for at lukke for kanalen igen, så kan vi gøre de telepatiske udvekslinger, der hele tiden finder sted, bevidste og dermed brugbare. Dyr kan berette om deres ønsker og drømme, hvad de behøver for at blive mere balancerede eller slippe problematisk adfærd – de kan fortælle, hvor de har ondt, hvordan de oplever forskellige ting, hvordan vi kan opbygge et mere harmonisk samarbejde med dem og meget mere. Telepati er et værktøj, der kan skabe en stærk forståelse for dyrene i vores liv, og som kan forklare alt det, som traditionelle tilgange ikke kan. Denne bog henvender sig til alle, der ønsker at lære at bruge dette simple, lettilgængelige og utroligt anvendelige værktøj for at opnå en dybere forståelse for og forbindelse til dyrene i deres liv, uanset hvilket dyr man har. Dyreejerne tages med på en skridt-for-skridt rejse, hvor endedestinationen er telepatisk kommunikation med dyr. Den er fyldt med forfatterens egne overvejelser, oplevelser, case-stories fra kunder, praktiske øvelser, der hjælper læseren med selv at skabe kontakt til dyrene, samt fortællinger om livet set fra dyrenes perspektiv. Om forfatteren Mathilde Denning arbejder professionelt med telepati til og healing af alle slags dyr. Hun holder uddannelser, kurser og foredrag i både ind- og udland samt rejser rundt i hele Danmark for at kommunikere med dyr. Hun har siden 2014 drevet en succesfuld Facebook-blog med emnet: ’Dyrenes Univers’. Hendes passion er at hjælpe andre med i højere grad at integrere telepati i daglig- dagen med deres dyr. I 2017 udgav hun sin første bog, og i 2018 sin første lydbog samt telepati-trænings-CD.

  • - I træning, samvær og partnerskab
    af Ditte Young, Lea Nor & Helle Hoffmann
    198,95 - 231,95 kr.

    I tusindvis af år har det være kendt, at hunden er menneskets bedste ven. Den var det første husdyr, som blev tæmmet af mennesket, og er derfor også det dyr, som vi har den længste historie tilfælles med. Hunden er i dag blevet en sjælepartner, et familiemedlem og en bedste ven, som man altid kan læne sig op ad. Hunden erstatter for mange et menneskebarn, en ægtefælle eller en sambo. Vi lever et liv, hvor vi selekterer i langt højere grad end nogensinde før, men vi vælger ikke hunden fra. Den får topprioritet, og hos nogle hundeejere får den en langt højere prioritet end andre mennesker eller sågar os selv. Det er ’bare’ nemmere at være sammen med sin hund end at forholde sig til andre mennesker. Fordi hunden er så ren i sin kærlighed til dig som hundeejer. Denne bog har til formål at inspirere hundeejere og hjælpe dem til at forstå hunden på et endnu dybere plan – gennem en rejse, hvor de fleste aspekter omkring hunden bliver belyst. Så du som hundeejer ikke bare forstår din hund, men også forstår, hvordan det er at være din hund i den ydre såvel som den indre verden, den har sammen med dig. Denne bog giver jer en endnu større mulighed for at udvikle jer sammen. Forfatteren og de to medforfattere gennemgår de emner, som de finder vigtigst, når man har hund. Alt fra hundens anatomiske opbygning, og hvad den oprindeligt er avlet til, til dens mange kommunikationsformer, og hvad den kan holde til i træningen. For at skabe det bedste hundeliv for din hund er der også emner som: Hvordan er du i partnerskab med din hund, hvordan træner man ’i boblen’ og dertil kommer forståelsen af dens personlighedsprofil og adfærd, som er fundamentalt i samværet for at opnå en større forbundethed hund og ejer imellem. Bogen vil give dig nogle konkrete værktøjer, som du kan bruge med det samme. Værktøjer, som giver dig en større indføling, bedre præstationer, en ’holdbar’ bedste ven på fire ben, og hvor du ikke kun lærer at forstå din hund, men også dig selv, når I er sammen. Om forfatterneDitte Young er uddannet psykoterapeut, clairvoyant, kranio-sakral-terapeut og er kendt som en af Danmarks absolut førende dyretelepatører og adfærdsterapeuter for dyr. Hun er forfatter til to andre bøger, Forstå din hest (2017) og Hvad hvisker hesten (2018), foredragsholder og arbejder med både hunde og heste i indland og udland. Lea Nor er uddannet hundeinstruktør, har en master i kommunikation, er uddannet mentaltræner og kropsmaster. Hun er medejer af virksomheden Just Be Dog, som tilbyder hundeinstruktøruddannelser, produkter og meget mere. Helle Hoffmann er uddannet hundefysioterapeut samt kranio-sakral-terapeut til dyr og mennesker. Hun har en baggrund som lydighedstræner i en brugshundeklub og har siden 2009 haft egen klinik. Hun har stor succes med at skabe ’holdbare’ hunde, fordi hun med sin faglige baggrund ser mere helkropsorienteret på hundene, hvor hun ud over muskler og led også inddrager lymfesystem, organer, fascier, nerver etc. i behandlingen.

  • af Rune Strøm
    228,95 kr.

    Rune Strøm har her begået en utrolig bog. Han gør det tunge let, det svære nemt, det forfærdelige tåleligt, og lader os smile ad det sørgelige med nyt mod og nyt håb, og med en række nye billeder og redskaber lige til at komme i daglig brug. På een gang en sjov og solid bog. Vrede, sorg, angst, depression, selvværd, impulsregulering mm tager han fat om og giver virkelig det moderne menneske noget at stå imod med - i en original bog, der frem for alt forundrer ved at være ubegribeligt medrivende og letlæst. Et kommunikativt mesterværkStorm Stensgaard, forfatter, stressbehandler og klassisk filolog

  • - Skab din egen keramik
    af Sus Borgbjerg & Susan Liebe
    198,95 - 228,95 kr.

    Alle kan dreje en kop, skål, tallerken, kande eller vase i keramik ved at følge en række enkle trin. Denne bog er en informativ og praktisk håndbog til nybegyndere, der har lyst til at prøve kræfter med leret og opleve glæden ved at skabe fine, brugbare ting i hånden.Drejebogen hjælper dig til succes med at dreje. Her er alt, hvad du skal vide om form og design, redskaber, lertyper, æltning, drejemetoder, afdrejning, signatur, tørreproces, glasering og brænding. De forskellige teknikker gennemgås, og alle trin i processen er visualiseret, så opskrifterne er nemme at gå til.Det ser let ud, men det tager tid og kræver teknik at blive god. Til gengæld er der ikke noget bedre end at dække op med service eller drikke kaffe af en kop, man selv har drejet. Med denne bog får du let teknikken på plads og kan nyde den meditative stemning, der er ved at dreje.Om forfatterneSus Borgbjerg er uddannet fra Danmarks Designskole og partner i JE;SU Graphic Design. Sus har arbejdet med grafisk design og været AD/grafiker på flere bøger og er blandt andet medforfatter og designer på strikkebogen Vrang. Se mere på www.jesu.dk.Susan Liebe er uddannet designer fra Danmarks Designskole i København og har siden arbejdet med keramisk formgivning, kopper til familien, skåle til hverdagen og hånd- og fodaftryk i ler til de små. Susan driver Liebe Shop og sælger i ind og udland. Se mere på www.liebeshop.dk.E-bogen er lavet i fixed format

  • - Behandlerens guide til ACT i teori og praksis
    af Rikke Kjelgaard
    205,95 - 318,95 kr.

    Drømmer du om at lære de effektive, evidensbaserede og håndgribelige strategier, som skaber vilde og varige forandringer for dine klienter og for dig selv? Samtaler som forandrer er behandlerens guide til ACT i teori og praksis. Bogen er skrevet af Rikke Kjelgaard, en af Danmarks største kapaciteter inden for ACT (Acceptance and Commitment Therapy). Her får du som behandler en grundig introduktion til ACT med masser af kliniske eksempler og øvelser. Du bliver præsenteret for de grundlæggende begreber og for modellens bærende principper. Du får en gennemgang af kerne­processerne i ACT samt eksempler på, hvordan disse processer udspiller sig i det terapeutiske møde. Du følger med i en række samtaler som netop demonstrerer kerneprocesserne. Du lærer at lave sagskonceptuali­se­ring, at skabe fleksibilitetsprofiler, og du lærer, hvordan du designer dine egne metaforer. Du får desuden en række generelle tips til, hvad du skal gøre – og hvad du skal undgå at gøre – for at skabe samtaler, som forandrer.

  • - i ansigts- og kropspleje
    af Vibeke Estrup
    138,95 - 158,95 kr.

    Skønhed kommer indefra, men det skader jo ikke at hjælpe skønheden på vej med lækre hjem­melavede plejeprodukter baseret på vegetabilske olier, der tilfører din hud den mest rene og naturlige pleje, du kan give den. Med vegetabilske olier, der fremstilles af fx frø, bær og nødder, plus nogle få og enkle redskaber kan du selv lave effektive naturlige produkter til optimal pleje af ansigt, krop og hår uden at gå på kompromis med virkningen – og helt på niveau med de bedste produkter på markedet.Bogen består af 2 dele. Første del har fokus på det praktiske og indeholder opskrifter til pleje af ansigt, krop, hår plus afsnit med opskrifter dedikeret specielt til mænd, babypleje og velvære. Opskrifterne er lige til at gå til og ledsages af overskuelig information om virkning og med relevant angivelse af, hvilken hudtype den pågældende opskrift er velegnet til. Her kommer bogen også ind på, hvilke redskaber der er nødvendige, hvordan man omregner måleforhold, ligesom den også indeholder tips til brug af olierne sammen med produkter, de fleste har i hjemmet – som f.eks. sukker til en bodyscrub.Anden del er en teoretisk del, der på en let og overskuelig måde giver dig viden om vegetabilske olier. Hvordan de fremstilles, hvordan de er bygget op, forskelle, specielle indholdsstoffer og deres virkning. Teoridelen giver dig både den overordnede viden om vegetabilske olier og viden, der gør dig i stand til at skræddersy dine egne opskrifter i forhold til dine specifikke behov. Teoridelen indeholder også et afsnit om æteriske olier og deres anvendelse sammen med vegetabilske olier samt giver dig tips til, hvordan olierne kan anvendes i dagligdagen.Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for naturlig hudpleje og DIY. Da bogen kombinerer praktiske opskrifter med teoretisk viden er den både velegnet til begynderen, der har brug for hjælp til at komme i gang, og til den øvede, der har brug for inspiration og teoretisk viden til enten at sammensætte opskrifter helt fra bunden eller tilpasse eksisterende opskrifter.Om forfatteren: Vibeke Estrup er cand.agro. med speciale i aktivstoffer i lægeplanter. Vibeke har siden 2007 arbejdet som produktspecialist med ansvar for kvalitetssikring og dokumentation af råvarer, herunder vegetabilske olier og æteriske olier, til naturlige plejeprodukter. Ligeledes har Vibeke siden 2007 arbejdet med produktudvikling af ansigts- og kropspleje for større og mindre danske brands og sideløbende undervist i DIY plejeprodukter på både teoretisk og praktisk niveau.

  • - Kommunikation og konflikthåndtering med børn og unge
    af Rune Strøm
    223,95 kr.

    Hvad enten du læser denne bog som forældre, pædagog, lærer eller "menneske", giver bogen dig en fantastisk mulighed for at tilegne dig konkrete og tidssvarende kommunikations redskaber. Du får ikke blot værktøjer til at styre din kommunikation med børn og unge, men også stærk indsigt i og redskaber til forebyggelse og håndtering af de konfliktsituationer, som børn og unge nemt bringer sig selv i.

  • af Sanne Roesen
    223,95 kr.

    Med STÅ A’ bekymringstoget får du forskellige redskaber til at få kontrol over bekymringer og let angst, og til at blive bevidst om, hvad der tricker og hvad der hjælper dig til at holde ud og komme igennem, uden at det risikerer at begrænse og hæmme dig i hverdagen. Formen er evighedskalender, hvor du kan registere tanker og reaktioner, så din udvikling kan følges over tid.Angst er en sund og normal livsnødvendig ufarlig reaktion som udgangspunkt, men hos nogle får angst og bekymring for stor betydning i dagligdagen, så der bliver tale om, at man oplever begrænsninger i sit liv.I bogen er redskaber til at få kontrol over angst, fx angst-trappen, der kan hjælpe dig med at få overblik over hvordan du kan bringe dig selv tilbage og ud af angstoplevelsen. Der er åndedrætsøvelser/afslapningstekniker og trivselsmåleren, hvor du kan registrere den daglige tilstand, det kunne være humør, angstniveau, stressniveau ol., så du kan følge din udvikling over tid.

  • - med greb fra design
    af Susanne Eiler
    226,95 kr.

    ‘Sæt i gang’ fortæller om fascinationen af en gammel stationsbygning, og om hvordan den fik nyt liv som co-working hub med brug af værktøjer fra design. Alt ser legende let og indlysende rigtigt ud, når først et sted summer af liv og vitalitet, men alt det der ligger forud, fra idéen bliver født til den er foldet ud, handler om proces; tiltag der opbygger engagement, og test der afslører, hvilke tiltag der virker, og hvilke der skal droppes. Det er en let læselig inspirationsbog, som viser forvandlingen af Sorø Station trin for trin, suppleret med designværktøjer, som let kan bruges i andre udviklingsprojekter.

  • af Mette Glargaard
    198,95 kr.

    Drømmer du om at blive hørt, forstået, elsket og kunne slappe af og være dig selv i dit parforhold?Denne bog er jeres guide til at opnå netop det. "Nærvær, Gnist og Samtale" præsenterer en omfattende samling af redskaber, der vil styrke jeres kommunikation og forbedre jeres forhold på alle niveauer.Glem alt om den uopnåelige idé om det perfekte parforhold. Denne bog handler om at skabe et reelt og autentisk forhold, hvor I begge aktivt bidrager til at skabe et trygt og kærlighedsfyldt rum for hinanden.Gennem inspirerende cases og praktiske redskaber vil I lære, hvordan I kan opbygge nærvær, genoplive gnisten og forbedre samtalen i jeres parforhold. I vil opdage nye måder at vokse sammen, lære af hinanden og støtte hinanden på vejen mod øget tryghed, glæde og intimitet.Uanset om I lige er begyndt på jeres rejse som et par eller har været sammen i årevis, vil "Nærvær, Gnist og Samtale" give jer den nødvendige indsigt og konkrete værktøjer til at skabe et stærkere og mere opfyldende parforhold.Grib denne bog med entusiasme og åbenhed, og lad den guide jer mod en dybere forbindelse og varig glæde. I er kun et par sider væk fra at transformere jeres forhold.

  • af Jytte Lund Larsen & Kasper Nesager-Hansen
    128,95 - 156,95 kr.

    Adoption - Identitet – Eksistens beskriver adoptivbørns dobbelte udfordring i identitetsdannelse. Adopterede har en baggrund med rødder i både adoptiv- og biologisk familie. Adoptivbarnets biologiske baggrund er en eksistentiel og ukendt faktor i den adopteredes bevidsthed. Spørgsmålet er, hvordan man får de to sider til at smelte sammen i barnets bevidsthed, så barnet får redskaber, der hjælper det med at få svar på tvivl i forhold til eksistens? Hvordan kan adoptivbørn håndtere udfordringer med dannelse af identitet og eksistens? Hvor er ’de blinde pletter’? Og hvordan kan adoption påvirke adfærd og reaktioner på en bevidst og ubevidst måde? Hvordan har barnesynet forandret sig over tid?Bogen er skrevet af adoptivbørn for adoptivbørn. Den adopterede skal ikke føle sig alene. Jytte er født i Danmark og adopteret af danske forældre, mens Kasper er født i Sydkorea og adopteret af danske forældre. Som grundlag for at forstå og give et muligt bud på en bedre forståelse af baggrund og eksistentielle udfordringer taler forfatterne med fagfolk og adoptivbørn i forskellige aldre og steder i livet.

  • - DIN værktøjskasse
    af Mille Eigard Andersen
    148,95 - 178,95 kr.

    Det er ret vildt for mig at skrive denne bog. Jeg troede, at ”Resten skal nydes” blev min sidste bog om spiseforstyrrelser. Jeg stod SÅ godt på mine ben, da jeg skrev den bog. Jeg brugte alle de sætninger og øvelser, jeg selv havde fundet på, og jeg havde fundet MIT balancepunkt, som jeg vippede så fint omkring. Men det var ikke helt integreret i mig, kan jeg nu se. Jeg blev gravid, blev mor, forholdet blev taget til et nyt level, og samtidig havde jeg sat mig selv i en redder-rolle. Jeg følte mig ikke spiseforstyrret mere – jeg var jo ikke inde i den glasklokke mere! – men jeg følte mig tit fanget i mig selv. Jeg glemte simpelthen at holde fast i at gøre de ting, der hjælper mig. Jeg havde ikke lavet min værktøjskasse med de vigtigste redskaber, jeg skal huske! For jeg er en fed anorektiker, en brækfri bulimiker. Det tør jeg godt sige højt nu og stå ved. Jeg må have nogle holdepunkter og redskaber, fordi spiseforstyrrelsen har været så stor del af mit liv. Jeg vil gerne kunne det hele, være helt normal. Men det er jeg ikke. Jeg har brug for min egen værktøjskasse, så jeg altid kan svinge omkring MIT balancepunkt. Det er ikke et nederlag at erkende. Det er faktisk en kæmpe befrielse!! Jeg skal ikke KÆMPE hele tiden. Jeg skal LEVE! Hvis jeg føler, at jeg skal KÆMPE, så er der noget galt. Så er det fordi, jeg ikke lytter til mig selv og til mine behov, og fordi jeg ikke bruger min egen værktøjskasse.

  • - Håndbog for brusebadssangere
    af Pia Bohr Scharling
    123,95 kr.

    Mange mennesker – og mange flere, end man skulle tro – har en overbevisning om, at de ikke har en tone i livet. Måske har blot en enkelt utilsigtet bemærkning i deres barndom fået dem til at gemme sangstemmen langt væk og melde sig ud af det fællesskab, det er at synge sammen. Det vil musikpædagog Pia Bohr Scharling med sine mere en 30 års virke som sanglærer gerne ændre på. I et lettilgængeligt, u-akademisk sprog giver hun inspiration og opmuntring til, hvordan man ved hjælp af helt enkle metoder og øvelser kan komme i gang med at synge eller udvikle sin sangstemme. Undervejs indgår også små personlige case-historier om mennesker, som tidligere har været dømt ude som ‘falsk-sangere’, men via en simpel sangtræning har opdaget, at de faktisk har en fin sangrøst. Endelig giver tre professionelle sangundervisere i små interviews deres bud på, hvad det vil sige at være musikalsk. Forordet er skrevet af Helle Skaarup, forstander på Løgumkloster Refugium, hvor bogens forfatter hvert år holder et weekendkursus med titlen ’Hver fugl synger med sit næb’ – et særdeles populært kursus, der henvender sig til mennesker, der ikke selv tror, de kan synge. Med denne bog inviteres en stor gruppe mennesker til at tage del i sangen, og det overordnede, gode budskab er, at alle kan lære at synge. Om forfatterenPia Bohr Scharling er uddannet musikpædagog fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 1984 og har siden specialiseret sig i at undervise begyndersangere. Hun har desuden arbejdet som stemmecoach og sanger hele sit liv. I 2014 startede hun det lille kulturrejsebureau PUST Rejser, som fra begyndelsen var baseret på sang- og musikkurser afholdt i en lille italiensk landsby, Castel Vittorio i Ligurien, hvor hun også står bag den årlige musikfestival, Festival dell’Alta val Nervia. I dag har hun også kunst- og gastronomirejser til andre steder i Italien, men hendes hjerte banker dog stadig for sang og sangpædagogik. Hun underviser stadig lejlighedsvist – bl.a. på Løgumkloster Refugium – og i Italien.

  •  
    58,95 kr.

    Ny opdateret udgave af vores Low FODMAP Diet pjece. Low FODMAP diet går ud på at begrænse eller helt undgå en gruppe af kulhydrater, de såkaldte FODMAPs (Fermentable Oligo-, Di-, Mono-saccharides And Polyoles), der giver problemer, når man har irritabel tarm. Ved at følge en low FODMAP diet vil de fleste opleve mindre oppustethed, færre mavesmerter, mindre maverumlen og luftudvikling i tarmen. Symptomer, som for de fleste medfører en række begrænsninger, fx i det sociale liv. Low FODMAP diet henvender sig først og fremmest til personer med diagnosen irritabel tarm, men også pårørende og fagfolk, der vejleder patienter med diagnosen, kan med fordel anvende bogen.Nu kommer vi med en sammenlagt pjece, der kommer rundt om både udelukkelsesperioden samt reintroduktionsperioden med introduktion til Low FODMAP Diet og med opdaterede fødevarerlister.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.