Bøger om Samfund

Årets helt store Disney film kommer nu også som flot højtlæsningsbogVi kender alle ønskestjernen, som vi har mødt i samtlige gamle Disney klassikere, men hvordan blev den egentlig til? I Disneys helt nye bud på en sikker klassiker, stiller de netop dette spørgsmål, og begiver sig ud på et episk eventyr for at besvare det.Mød Asha og hendes venner, der bor i Rosas, også kaldet Ønskernes kongerige. Et sted, hvor alt er muligt. Kong Magnifico opbevarer alle indbyggernes inderste ønsker sikkert på sit slot, og under en helt særlig ceremoni opfylder han dem også. Men en dag opdager Asha, at nogle af ønskerne aldrig vil blive opfyldt. Sandheden knuser hende, og det bliver hendes inderste ønske at lave om på dette. Så en aften ønsker hun til en stjerne – og stjernen svarer.Fra ca. 4 år.

Den amerikanske forretningsmand Hunter White er taget til den afrikanske savanne for at skyde det sidste af the big five: næsehornet. Men af lodgens ejer bliver han diskret tilbudt, formedelst en mindre formue, at skyde the big six ...“Trofæ får dig til at tænke, gør dig vred og river dig med fra første side til den eksplosive, bittersøde slutning” Financieel Dagblad“Schoeters overvælder sin læser med en retorisk kraft … et mareridt på adrenalin” De Standaard

Bogens primære formål er at argumentere for, at vi må få mennesker og det analoge liv med ind i den digitale verden, hvis vi i fremtiden skal have meningsfulde liv og et sammenhængende samfund. Kløften mellem det analoge og det digitale liv bliver stadig større, og de negative konsekvenser er kun alt for tydelige i vores verden. Bogen tydeliggør, at når noget digitaliseres, forsvinder det analoge – hvis vi ikke passer på. Bogen beskriver, hvorfor mennesker har et dybtfølt behov for aktiviteter, der præsenterer en levende, tredimensionel oplevelse, der involverer vores krop og alle sanser i samspil med andre mennesker, ting og begivenheder. Menneskers liv i den analoge verden er uerstatteligt. Brug det, eller du mister det! Bogen vil være et vigtigt indlæg i den samfundsmæssige debat, og den vil kunne læses af både alment interesserede, forældre og af professionelle. Uddrag af bogen Meningen med det analoge liv er at kunne afprøve mulighederne – udfolde sit menneskelige potentiale. Det er ofte de små ting i den analoge verden, som skaber betydning. Det gode analoge liv bygger på en evne til at virkeliggøre de muligheder, mennesket er bærer af. I den analoge verden oplever vi glæden. Når vi deler glæder og tanker med andre, bliver vi klogere på os selv og på verden. Om forfatteren Kaj Struve (f. 1950) har arbejdet med rådgivning og vejledning af personale og forældre i folkeskolen i 30 år. Forfatter til 17 fagbøger, to ungdomsromaner samt artikler i fagblade og tidsskrifter.

Milano. Den kønne, blåøjede, blonde Adele på tolv år forsvinder efter at have postet en selfie på et socialt medie, hvor hun efterligner Edvard Munchs berømte maleri Pubertet. Den mystiske forsvinden involverer, foruden hendes forældre, en håndfuld karakterer, der udgør et et billede af vores samtid. Den mest ivrige af dem er Marina Novembre, hvis gigtplagede hænder fungerer som et redskab for den clairvoyantes undersøgelser af det virkelige og det virtuelle. Denne kvinde, der kender til farerne ved Dark Web, er overbevist om, at pigens forsvinden har noget at gøre med Sort Maling, en pronazistisk sekt, der gennem nettet lokker de udvalgte til at skabe den perfekte race. Men en tragisk kendsgerning dukker op fra fortiden, som angiver en helt ny retning. Det bliver begyndelsen på den katarsiske proces. Alt kan renses. Eller kan det? For hvis uhyret ikke bor inden i os, så venter det på os lige rundt om hjørnet.

Denne bog handler om, hvor svært det er at være pårørende til en dement. Daniel og Kirsten er henholdsvis svigersøn og datter til Nanna. På fire år bliver Nanna tiltagende dement. Vi følger dem over tid, hvor opgaverne for Daniel og Kirsten med f.eks. indkøb, lægebesøg, apoteksbesøg, samtaler med kommunen og hjemmepleje af Nanna bliver flere og flere. Daniel og Kirsten har svært ved at leve deres eget liv. De bliver “minidemente” efter besøg hos Nanna, og deres alkoholindtag bliver alt for højt. Det er en bog skrevet med stor ærlighed. Den tager emnerne griskhed og egoisme op som en naturkraft, der sætter i gang for de voksne børn, når forældregenerationen vender op og ned på verden. Dårlig samvittighed bliver de pårørendes mellemnavn.Sidst, men ikke mindst, kører der hele vejen igennem bogen en debat om, hvorvidt det er den demente eller samfundet, der skal tage de vigtige beslutninger i den dementes eget liv. Uddrag af bogen Mor kigger ikke på mig. Det er svært at komme i kontakt med hende i dag. Hun er optaget af noget helt andet, for hendes blik følger et eller andet ude på fællesgræsplænen, der ligger i forlængelse af hendes lille terrasse udenfor hendes plejehjemsbolig. – Har I set Bob? spørger hun Daniel og mig. Daniel og jeg kigger på hinanden, og ingen af os besvarer spørgsmålet. – Se, der er han. Han føjter rundt, tilføjer hun. Min mor slår ud med armene. Så falder 10-øren for os. Bob er en robotplæneklipper og min mors nye ven. Om forfatterenKirsten Louise From (f. 1962) er et menneske, som er flyttet langt ud på landet for at skrive bøger. Hun har en baggrund som journalist inden for lokalpressen og som pædagog og multimediedesigner.

Hvem er jeg? spørger en af personerne i denne novellesamling. Det er et spørgsmål, vi nok alle har stillet os. For hvem er jeg, når det kommer til stykket, hvem bestemmer de valg, som jeg foretager mig i min tilværelse, er det mig selv eller andre? Kender jeg overhovedet sandheden om mig selv og de nærmeste omkring mig? Det er den slags spørgsmål, som personerne i denne realistiske novellesamling stiller sig selv. Nogle af dem føler sig manipuleret af absurde regler. Andre gør drastiske ting i et forsøg på at finde en mening med deres liv. En lever uden for samfundet, en snyder sin chef og stilles til regnskab, en har skiftet identitet og frygter at blive afsløret. Og så er der ham, der gør sin død til et stykke konceptkunst.

Hvorfor kaldte Uffe Elleman Jensen “den talentfulde bladtegner vor tids mest professionelle politiske spindoktor”? Hvorfor efterlyste PH flere satiretegninger, der “nedbryder den offentlige moral” og især “fædrelandskærlighed og anden selvbesmittelse”? Og hvorfor var det nu, Klaus Rifbjerg bad bladtegnerne “forene sig / omkring hans morgenbord”? Der er sagt mere end 1000 ord om billeder – også om bladtegning. Af bladtegnerne selv og af folk omkring dem. Lige fra Oscar Wilde og Otto Gelsted til Bjørn Nørgaard og Herbert Pundik – og selveste ChatGPT. Og nu også af Søren Vinterberg der har fundet citaterne frem og tilføjet nogle nye – illustreret af knap et halvthundrede af Danske Bladtegneres medlemmer. Som blækket i fyldepennen afsluttes Danske Bladtegneres 90 årsjubilæumsbog med de syv Pentelprismodtagere. Bogen er skrevet af Søren Vinterberg og illustreret af Mette Ehlers, Erik Petri, Bob Katzenelson, Maria Prohazka, Anna Pedersen, Brian Dall Schyth, Claus Seidel, Simon Væth, Morten Løfberg, Thomas Iburg, Ib Kjeldsmark, Rasmus Sand Høyer, Roald Als, Lars Vegas Nielsen, Jon Skræntskov, Jens Julius Hansen, Niels Bo Bojesen, Jørgen Bitsch, Thomas Thorhauge, Lars Jakobsen, Ditte Lander Ahlgren, Lars Andersen, Allan Buch, Gitte Skov, Toril Bækmark, Lars Ole Nejstgaard, Henrik Flagstad, Peter Hermann, Annette Carlsen, Jens Hage, Ida Noack, Louise Thrane Jensen, Mikkel Henssel, Lars Refn, Per Marquard Otzen, Morten Voigt, Clara Selina Bach, Stine Spedsbjerg, Rikke Bisgaard, Christoffer Zieler, Mia Mottelson, Jørgen Saabye, Otto Dickmeiss, Arne Sørensen, Adam O., Phillip Ytournel & Peter Klæstrup. Bogen indeholder også "Pentelprisen" skrevet af Bob Katzenelson og Steen Iversen.

Kristian går i gang med at forberede det ”udvidede specialemne” i musikhistorie, da han modtager endnu et brev fra Gertrud, som han må tage stilling til. Anfægtet af sit manglende samfundsengagement melder han sig ind i Socialdemokratiet, men fortryder. Herefter koncentrerer han sig om musikhistorie, læser en række monografier, laver referater og skriver kommentarer og indleverer til sidst sit petitum i tre emner: værkbegrebet og den kunstneriske personligheds udvikling hos Haydn, Mozart og Beethoven; begrebet ”romantisk” i musikken, samt ”Louis Armstrong, jazzens første, største og eneste stjerne”. Opgaven han får bliver i værkbegrebet. Han afleverer sit omfangsrige, ambitiøse foredrag i kapløb med tiden, men bliver på grund af et kommunikationssvigt snydt for en topkarakter. Aftenen før eksamen i sang og klaver, får han besøg af Katja og møder op til prøven næste dag efter få timers søvn. Et forsøg på at forføre en figurstruttende, indvandret, polsk musikstuderende falder til jorden.

Jeg er en jaguar tegner et billede af, hvad religion er – eller kan være. Læseren bliver ført fra det nyeste til det ældste, fra det lokale til det eksotiske, fra det harmoniske til det konfliktfyldte. I bogens essays møder vi bl.a. kannibaler i Brasilien, en fallisk sten på Hawai‘i, religiøse broderier fra Skåne, en rørende barnegrav fra stenalderen, religiøse tekster som ikke findes, Julemanden foldet ud, neandertalere og 70.000 år gamle hulemalerier, Karen Blixens fugle og missionsramte folk på Borneo. Teksterne er faglige, men skrevet så alle interesserede kan følge med.Mag.art. og Ph.d. Mikael Rothstein (f. 1961) er lektor i sammenlignende religionshistorie ved Syddansk Universitet (SDU) og forskningsprofessor ved Museum Lolland-Falster. Hans arbejdsfelt spænder fra de nye religioner i Vesten, over jæger-samlere og hovedjægere i Borneos regnskove samt religion i hellenistisk-romersk tid, til religion i stenalderen.

Bogen er en novellesamling, hvor den 'røde tråd' er samfundsforvandling. Vi følger forskellige personer i vidt forskellige livssituationer. Fælles for alle historier er, at hovedpersonerne har deres udfordringer i livet. Nogle magter at kæmpe og får bidraget med et lille skub i den rigtige retning i samfundet - mens andre mere eller mindre opgiver.

Alt for mange unge mistrives. De kæmper med angst, depression og ensomhed. Livet er blevet en evig eksamen. Døgnet rundt skal der præsteres og performes både menneskeligt og fagligt. Men du er allerede bestået er budskabet fra højskoleforstander Bjørn Bredal.Vi er i en ond cirkel, hvis vi tror, at mistrivsel skyldes noget, som er gået i stykker i den enkelte. Bredal forsøger at bryde cirklen ved at fokusere mere på trivsel end på mistrivsel og mere på fællesskabet end på den enkelte. Bliver vi bedre til at hjælpe hinanden, bliver vi nok også bedre til at hjælpe os selv. Med udsyn til europæiske ideer om krop, sjæl og tvivl er Du er bestået et bud på et samfund, som tænker i helhed.Bjørn Bredal (f. 1956) er forstander for Johan Borups Højskole i København. Tidligt formet af livet omkring en cykelforretning i Herlev. Udbryder fra et missionsk, kristent miljø. Cand.mag. i fransk og musik fra Københavns Universitet med efteruddannelser i Paris og Oxford. Tidligere redaktør på Gyldendal, Weekendavisen og Politiken. Siden oversætter, forfatter, underviser og nu: højskolemenneske.

Der er ikke noget opmærksomhedsøkonomi over denne bog. Og mens Meta, Google, TikTok og resten af industrien øger profitten, har den taget sine egne skridt og dømmer ingen.Tågen, vinden bærer bort, er så måske nok en tech-tåge, men også tågen, der indhyller en forårssol med en elg i en svensk skov, nogle blade, der drypper. Men aldrig med en haijin, der på traditionel vis kun tæller stavelser om ”natur-naturen”, som om der findes noget, der ikke er natur?Vor tid er en polariseret, fremmedgjort tid, og haikuets mange relaterede former beskæftiger sig med samfundet her og nu, iblandet et bevidst kritisk blik. Tag ikke fejl, kære læsere, det behøver ikke være ensformigt og kedeligt. Her dissekeres ikke frøer med stavelser.

Bogen er en helt ægte beskrivelse af livet.Livet for en kvinde, der ønsker lykke.En kvinde, der gennemgår et jordskælv med en styrke på 7,4.En kvinde med et mareridtsliv med en fuld og voldelig mand.En kvinde, der formår at genopfinde sig selv i det nye samfund efter en revolution med en forandring af livet, af samfundet.En kvinde, der håbede på en tilbagevenden gennem sine børn, men skuffelserne fortsatte.Fred kommer for sent, når der ikke er tid tilbage.Livet er forbi!Uddrag af bogenJeg var gravid i 7. måned med Horia. Raveica var kommet for at vaske tøj – jeg havde købt en vaskemaskine. Vi havde haft succes med at lægge min snakkesalige datter i seng, og nu så vi tv. Pludselig begyndte blokken at ryste. Mere og mere. Vi indså, at det var et jordskælv. Jeg skyndte mig ind i soveværelset for at hente pigen. Efter tre skridt faldt jeg. Min søster kunne ikke nå mig. Hallen var blevet til en overflade fuld af bølger, vi kunne ikke engang stå op i et par sekunder. Det lykkedes mig at tage to skridt, jeg faldt, jeg rejste mig, jeg vaklede, og jeg stødte hovedet mod soveværelsesvæggen. Jeg rejste mig igen – meget tung på grund af min mave – og jeg faldt igen og slog hovedet mod væggen igen. Jeg mistede overblikket over faldene. Min søster stod ved hoveddøren, og hun sagde, at jeg skulle skynde mig, fordi det hele faldt sammen over os. ”Jeg går ud nu, men lad mig lige få fat i pigen,” råbte jeg.

”Det intuitive sind er en hellig gave, og det rationelle sind en trofast tjener. Vi har skabt et samfund, der hylder tjeneren og har glemt gaven.” Dette citat af Albert Einstein indeholder bogens røde tråd.Bogen tager os igennem tidernes holdning til bevidstheden og viser, hvordan ”det rationelle sind” gradvist har vundet indflydelse i samfundet, mens ”det intuitive sind” er blevet presset stadig mere i baggrunden. Vi ser, hvordan ”det rationelle sind” ikke ser dybden af hullerne i den videnskabelige verdensforståelse og ikke forstår budskaberne fra ”det intuitive sind” som f.eks. nærdødsoplevelser, børns erindringer fra tidligere liv, mirakler, uforklarlige energier og transcendente oplevelser. ”Det rationelle sind” ignorerer og mistænkeliggør disse budskaber i stedet for at inddrage dem i hypotesedannelsen om verdens grundstruktur.Til sidst giver forfatteren os lidt håb. Måske er samfundet ved at få øje på ”gaven”.

Bemærk: Ny udgaves isbn: 9788759317266

Reclaiming Technology: A poetic-scientific vocabulary aims to evoke ways of thinking about, and intervening in, technology worlds through a series of blended writing styles.Consisting of thirty-five short essays, contributors were asked to problematize some aspect of their research with technology – broadly conceived as artifact, process, craft, infrastructure, or concept – without being constrained by the more traditional repertoires of academic publishing. The result is a set of critical and experimental texts whose vocabulary speaks to the poetic, affective, and mundane modes through which technology can inspire and make anew.The ambition to reclaim stems from a collective desire to shift the grounds upon which exuberant technological claims making occurs. The book’s poetic-scientific approach is an effort at rendering technology otherwise so as to enable the emergence of alternate claims-making pathways towards more just and dignified socio-technical futures.The book should appeal to those who are curious about the technology-society nexus in more general terms. More particular audiences include anthropology and STS scholars, students (at all levels) interested in methods and writing, and practitioners looking for conceptual resources to think about technology differently.

Frihed i fællesskab er skrevet med henblik på at skabe overvejelser og forståelse igennem diskussioner rettet mod samfundsorganiseringsomtænkning på lokalplan såvel som globalniveau.Grundlæggende menneskelige ønsker, behov og særegenheder tages op i særskilte afsnit som baggrund for videre drøftelse af verdenssamfundsorganiseringen, der forventes indrettet efter den forståelse, som fællesskabets debatter, relateret til menneske og omgivelser, når frem til på baggrund af afsnittene om mennesket, økonomi, fødevarer og natur.Det enkelte afsnit forholder sig områdekritisk rettet mod bestemte samfundsdele, der med fordel kan drøftes med målsætningen om større indblik og sammenhængsforståelse samt overordnet økonomisk indsigt som grundlag for demokratiske økonomidrøftelser og beslutninger.Vi mennesker har som opgave at indrette samfundet tilpasset den fælles omgivelses- og menneskeforståelse, man via gensidig demokratisk debat er kommet frem til, der sættes i stedet for den nuværende økonomistyring, som foregår på baggrund af menneskets grådighed og er medvirkende til skævfordeling af verdens goder og maltraktering af demokratiet.

En fortælling om en 13-årig dreng ved navn Noah og hans mor. Deres verden bliver vendt på hovedet, da Noah pludselig får epilepsi.Bogen giver os et indblik i deres liv før epilepsidiagnosen og de udfordringer, som Noah og hans mor står overfor, og morens ukuelige vilje til at finde en vej frem på trods af vanskeligheder. Bogen er desuden en kilde til information om epilepsi. Den leverer grundlæggende viden om sygdommen og dens forskellige former, og den hjælper med at nedbryde de stereotype opfattelser og misforståelser, der ofte er forbundet med epilepsi. Bogen har epilepsi som sit primære fokus, men den vil oplyse alle - både pårørende, fagpersoner og andre, der er nysgerrige efter at forstå, hvordan vores samfund kan styrke sin støtte til mennesker i akutte behovssituationer.

Indtil for relativt nyligt var verdenshistorien skrevet på en måde, som fik det til at se ud, som om kun stormænd, bisper, konger og militærmænd var værd at fortælle om – med særlig vægt lagt på ordet ’mænd’. Niels Skyum-Nielsens tobindsværk "Fruer og vildmænd" gør op med den traditionelle patriarkalske historiefortælling, hvor mandlige historikere fortæller om mandlige historiske personer og ignorerer det enorme flertal af kvinder, slaver, fattige og svage mennesker, der til enhver tid har fyldt lige så meget i samfundet, og derfor også fortjener en plads i historien.I "Fruer og vildmænd" genfortæller Niels Skyum-Nielsen den danske middelalderhistorie, så den afspejler hele samfundet og understreger desuden vigtigheden af dette opgør med den traditionelle historiefortælling. Andet bind fra 1997 fokuserer på perioden 1340-1400 og omhandler blandt andet de mange indflydelsesrige middelalderdronninger, hvoraf Margrete den første er den mest kendte, men bestemt ikke den eneste, der satte sit aftryk på danmarkshistorien.Niels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder "Fruer og vildmænd", "Kvinde og slave", "Kirkekampen i Danmark" og "Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering".

Danske almennyttige fonde er nye væsentlige aktører der præger vores samfund, i både store og små sammenhænge. Fondenes formuer og uddelinger er steget markant i de sidste fem til ti år og fondenes organisationer er blevet mere professionelle og transparente. Denne bog har til formål at beskrive de danske almennyttige fondes samfundsmæssige rolle, position og helt konkrete virkemidler i værdiskabelsen i det danske samfund. Dette er interessant, fordi der er sket store nye forandringer i fondenes ageren, og at danske fonde i dag tager et selvstændigt og ledende ansvar i udviklingen af det danske samfund. Bogen beskriver, hvordan de danske almennyttige fonde i dag påtager sig en væsentlig del af ansvaret for udviklingen af samfundet gennem virkemidler som en samfundskontrakt, strategi, governance, politisk indflydelse, synlighed og transparens. Danske fondes rolle og virkemidler perspektiveres gennem en komparativ analyse med amerikanske fonde, og til sidst beskriver bogen megatrends, kritiske dynamikker og scenarier for danske fondes fremtid. Bogen argumenterer for, at de almennyttige fondes værdiskabelse, rolle, position og virkemidler er unikke i forhold til det danske samfunds andre hovedaktører, nemlig det politiske system/den offentlig sektor, virksomhederne og civilsamfundet. Det er baggrunden for bogens grundlæggende budskab om, at de danske fonde har anlagt og følger ”Den fjerde vej til værdiskabelse i Danmark”. Bogen henvender sig til alle der interesserer sig for fonde og deres rolle, position og virkemidler. Det er for eksempel ansatte i fondene, samarbejdspartnere, uddelingsmodtagere, politikere, medier, fondsrådgivere, forskere og studerende.

Det fjerde bud indeholder otte noveller, der tager læseren med i det danske samfunds dunkle afkroge.Et par opdager i "Mit livs sejltur", at de burde være blevet hjemme. I "Telefonen" går en ung mand i skole, men der er noget unormalt over de andres adfærd. "Sagen" handler om Jannik, der er formand for partiet Ren Fremtid og indhentes af sin fortid. Som socialrådgiver møder Juliane i "Samaritaneren" mange skæbner, der ikke altid lader sig hjælpe trods en håndsrækning.I "Gensynet" er en bestialsk kvindemorder sluppet fri fra fængslet, og Maria inddrages i jagten på ham. "Det fjerde bud" omhandler Theodor, der forsøger at få sine to brødre ud af et miljø præget af alkohol og vold. I "Babyen" kommer et barn til verden og elskes højt af sine forældre, men barnet udvikler sig meget hurtigt. En køretur byder i "Flammer" på overraskelser, og de ender ikke alle godt.

STRØ TIL EUROPAS NYE HUSMELLEM DE DER TROR PÅ, AT VÅBENKAN BRINGE OS GLÆDE, SUNDHED OG FREDOG DE DER VED, DE BRINGER SORG,ØDELÆGGELSER OG KRIGMÅ JEG INDPLACERE MIN RESIGNATION,FOR MAN KAN IKKE ARGUMENTEREHVERKEN MED STEN, DØDE, MASKINERELLER MED GUDRENUNCIATION FORENET MEDKARMAS OPHØR ER MIT MÅL.

Demokratiet er en politisk fiktion. Som stormen på Kongressen i USA understregede, befinder det moderne demokrati—uløseligt knyttet til staten, nationen, folket og markedet—sig i en dyb krise. I et slags væbnet karneval sætter en broget flok US-amerikanske patrioter sig for at redde demokratiet fra sig selv. Men hvad er det for et demokrati, der skal reddes? Og hvorfor? For Marx og den revolutionære bevægelse var det borgerlige demokrati først og fremmest en strategisk kampplads, ikke et politisk mål i sig selv. Trods vigtige sejre viste demokratiet sig hurtigt som en slags politisk fælde, som hver gang kanaliserede den ‘socialistiske’ massevækkelse ind i forbrug for de heldige og for evigt udsatte verdensrevolutionen. I stedet fik vi det liberale markedsdemokrati, hvor venstre- og højrepopulister rituelt slås om definitionsretten på det virkelige demokrati.Andet bind i forlaget Antipyrines serie om “repræsentationskritik” rummer tre nøgletekster om demokrati af hhv. Karl Marx, Claude Lefort og Mario Tronti. Bogen er redigeret og forsynet med forord af Mikkel Bolt og Dominique Routhier.

Gustaf er surrealist. Han er digter og idealist. Han er i oprør mod det borgerskab, han selv er født af. Men han er også et ungt menneske, der gang på gang må vælge imellem at splitte sig selv, eller dem han elsker. Rids- En fortælling om Gustaf Munch-Petersen er en følsom skitsering af kanondigteren Gustaf Munch-Petersens unge liv, digtning og død. Handlingen foregår i 1930’erne og er en rejse fra Gustaf Munch-Petersens tidlige ungdom i København til han slog sig ned som kunstner på det naturskønne Bornholm og mødte kærligheden. Tegneserien præsenterer et udvalg af Gustaf Munch-Petersens digte, der er flettet ind i fortællingen og forfatter til bogen, Sidsel Mørch siger: "Mit største håb er, at bogen måske kan åbne flere øjne for poesien og for Gustaf Munch-Petersens fantastiske digte."

Indtil for relativt nyligt var verdenshistorien skrevet på en måde, som fik det til at se ud, som om kun stormænd, bisper, konger og militærmænd var værd at fortælle om – med særlig vægt lagt på ordet ’mænd’. Niels Skyum-Nielsens tobindsværk "Fruer og vildmænd" gør op med den traditionelle patriarkalske historiefortælling, hvor mandlige historikere fortæller om mandlige historiske personer og ignorerer det enorme flertal af kvinder, slaver, fattige og svage mennesker, der til enhver tid har fyldt lige så meget i samfundet, og derfor også fortjener en plads i historien.I "Fruer og vildmænd" genfortæller Niels Skyum-Nielsen den danske middelalderhistorie, så den afspejler hele samfundet og understreger desuden vigtigheden af dette opgør med den traditionelle historiefortælling. Første bind fra 1994 fokuserer på perioden 1250-1340 og omhandler blandt andet kvinders stilling fra de laveste klasser og op til adelen og de kongelige samt de fattiges trængsler under de store hungersår.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlNiels Skyum-Nielsen (1921-1982) var en dansk historiker. Han blev uddannet ved Københavns Universitet i 1949 og blev efterfølgende ansat samme sted med speciale i middelalderhistorie. Som forfatter står han bag en række bøger, herunder "Fruer og vildmænd", "Kvinde og slave", "Kirkekampen i Danmark" og "Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering".

Har du undret dig over, hvorfor skolesystemet er indrettet, som det er indrettet? Har du undret dig over, hvorfor de fleste mennesker, der gennemgår skolesystemet, ender op på arbejdsmarkedet og arbejder fra kl. 8-16 i 40-50 år af deres liv, alt sammen imens alle mulige andre ender op på toppen af samfundet? Det er der nemlig en helt specifik årsag til. I denne bog forklarer Oliver Gantfeldt dig, hvorfor Folketinget ikke forandrer skolesystemet, samtidig med at han fortæller dig, om det skolesystem vi fortjener. Hvis du forandrer skolesystemet, så forandrer du verden. Den her bog er en nødvendighed, ikke bare for os i dag, men for alle de nye generationer i Danmark, som fortjener et langt bedre og mere moderne skolesystem, end vi har i dag. Dine børn og børnebørn bliver snydt i dag, og de bliver ledt ned ad en vej, som de ikke er designet til at gå ned ad. Det kræver handling for at skabe forandring. Del den her bogs viden med så mange du kan!

2. udgave af bogen om fransk politik, La politique pour tous, foreligger nu. Siden 1. udgaven udkom 2022, er der sket meget i fransk politik.I sommeren 2024 var der EU-parlamentsvalget og parlamentsvalg, og de valg medførte store ændringer i det politiske liv i Frankrig. Styrkeforholdet mellem de politiske partier er blevet afgørende ændret. Det samme er magtforholdet mellem præsidenten og parlamentet, og en ny generation af politikere er ved at tage over.Da 1. udgave af bogen kom i sommeren 2022 umiddelbart efter præsident-og parlamentsvalget det år, var ordet tous et kodeord i fransk politik. Præsident Macrons slogan var Nous tous, og hans modstander Marine Le Pen førte valgkamp med slagordet Pour tous les Français. Derfor hedder bogen La politique pour tous, og den titel er stadig gældende, men ellers er 2. udgave meget anderledes end første udgaven. Bogen er disponeret anderledes, og der er tilføjet grundige introduktioner på dansk, så bogen forhåbentlig kan bruges både i fransk og i samfundsfag.

Velfærdssamfund er skrevet med henblik på at skabe overvejelser, forståelse og debat relateret til demokrati, velfærd og samfundsorganisering. Det enkelte essay er målrettet en bestemt samfundsdel og forholder sig kritisk til området, der med fordel kan drøftes og sandsynligvis give større indblik og sammenhængsforståelse.Sproget og forståelsen er det vigtigste, vi kan give vore børn, så de kan have et godt liv og forstå at bidrage til den fælles demokratiske debat om samfundets indretning og udvikling i stedet for som nu at skabe ’mursten’ til bygningen.Økonomistyringen af samfundet betegnes som finansiokrati og er på baggrund af menneskets grådighed medvirkende til at skævfordele verdens goder og skævvride demokratiet.IT-verdenen behandles kritisk på grund af dens dobbeltbundede funktion. Internet letter kommunikationen, omvendt gør den elektroniske kommunikation livet farligt, da alt på Internettet er offentligt tilgængeligt, hvilket blandt andet gælder vores forsyninger, som oplevet af kommuner og forskellige virksomheder.

Iris bor i en flække vis kulturliv er gjort af Indre Mission, Pinsevækkelsen, riffelskydning, technofester og narko. Før hun forfølger sine drømme i storbyen, søger hun råd hos hemmelige vejledere i et stråtækt hus ikke så langt fra den biologiske families. Er fantasien et tilflugtssted eller den eneste frugtbare jord, fremtiden plantes i? Hvis man har set et glimt af Paradis, hvordan skaber man det så omkring sig?Engle og Maskiner er en skildring af den transformation, der finder sted, når et individ oplever kundalini vækkelse og skal bruge de nyfundne kræfter til at reparere alverdens dårligdomme. Den behandler emner som svigt, misbrug, samfundslede og kærlighedens vækstpotentiale med håb og optimisme. Engle og Maskiner tilbyder et menneskeligt eksempel på, hvordan spiritualitet kan plantes på nyttig vis i virkeligheden og det daglige liv.

Efter en svær opvækst i et religiøst hjem i en lille kystby vælger Per i protest at studere til ingeniør i København og kappe enhver forbindelse til familien. I hovedstaden kaster han sig ud i livet, som åbner sig i alle dets afskygninger, mens han stræber efter lykken og frigørelsen fra barndomshjemmets snævre religiøse rammer."Lykke-Per" er en udviklings- og samtidsroman og er bredt anerkendt som en af de bedste danske romaner nogensinde. Romanen udkom i otte bind fra 1898 til 1904.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et udsædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.