Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hvert sekund døgnet rundt producerer vores krop energi. Seksuel energi. Denne energi og vitalitet er livets puls. Livsglæde og et godt helbred hænger sammen med god sex, ja, med elskov. I Mænds seksuelle puls får det stærke køn enkle angivelser på, hvordan kroppens energiressourcer kan bruges til at forøge den seksuelle nydelse og på et dybere plan føre til et bedre helbred. Enkelt og alligevel nuanceret og med megen humor beskrives, hvordan mænd kan forøge og udvide deres evne til at få orgasme og bruge disse nydelser og den øgede seksuelle energi som et grundlag for glæde og vitalitet. En central pointe er, at orgasme og ejakulation er to forskellige - to adskilte - ting, hvad der kan være grundlag for uanede muligheder. Bogen henvender sig både til hetero- og homoseksuelle, både til mænd med og uden en partner - og til ung som gammel, da det beskrives, hvordan den seksuelle energi kan øges med årene. Mænds seksuelle puls er resultatet af mødet mellem østens visdom og Vestens videnskab og af mødet mellem de to køn. Mantak Chia er taoistisk mester, hans indsigter suppleres med en kinesisk kvindes og en kvindelig, vestlig læges bidrag. Mænds seksuelle puls er en ny udgave af en af seksualvidenskabens klassikere: Den multiorgastiske mand (1999) - nu i nyt spændende omslag og med revideret forord af oversætteren Hugo Hørlych Karlsen. Se også Kvinders seksuelle puls.
Lev Tolstojs forfatterskab omfatter en lang række fremragende og berømmede værker, som gennemsyres af hans sandhedssøgen efter det væsentlige i livet og leder frem til hans personlige livssyn om kristen socialisme (Tolstojismen), der var en direkte inspirationskilde for bl.a. Mahatma Gandhi og Martin Luther King. Dette livssyn kommer især tydeligt frem i den ældre Tolstojs fortællinger og kortromaner som i Herre og tjener og Ivan Ilíitsj’s død samt i en mere radikal version i Kreutzersonaten.I Kreutzersonaten beretter en midaldrende mand efter sin frifindelse for mord om sit ægteskabelige helvede, der mundede ud i et jalousidrab på hustruen. Under beretningen gør han sig tanker om seksuel frihed, cølibat, kærlighed og samliv i ægteskabet. Hans overvejelser om cølibatet som ideal forekommer noget outrerede i dag, men hans lidenskabelige og bidende kritik af dobbeltmoral og hykleri, hans skildring af et ægteskabeligt helvede og sygelig jalousi er ligeså relevant og fængende nu som dengang.På grund af Tolstojs kompromisløse kritik af seksualmoralen i og uden for ægteskabet vakte Kreutzersonaten stor furore i samtiden. Det foranledigede Tolstoj til at forfatte et efterskrift til 2. udgave af romanen, hvor han forklarer sin intention med fortællingen. Dette efterskrft kan downloades her."Kreutzersonaten er en gnistrende fortælling om lidenskabens kraft, på trods af at forfatterens agt var at vise, at sex er noget, fanden har skabt." – Anna Libak, Weekendavisen"Man finder næppe noget så kraftfuldt i seriøsitet i erkendelse og i skønhed i udførelse." - Anton Tjekhov"Det er et grumt værk; Tolstoj styrter sig over samfundet som et såret dyr, der hævner sig for, hvad det har lidt … I mægtig virkning, i lidenskabelig sammentrængthed, i synernes brutale kraft, i formens fylde og modenhed overgår Kreutzersonaten alt andet af, hvad Tolstoj har skrevet." – Romain Rolland
Hvordan mænd får flere orgasmer uden at miste erektionen.”Elsk hele natten” gennemhuller myten om, at mænd ikke kan opnå flere orgasmer i løbet af et samleje. Forfatteren, der er sexterapeut med ti års erfaring, fortæller, hvordan mænd kan:Forlænge samlejet, så længe de ønskerFå orgasme uden at miste erektionenFå flere orgasmer i træk ligesom kvinderFå orgasmer, inden de får udløsningFå længerevarende mere intense orgasmer”Elsk hele natten” starter med de basale teknikker og ender med de mere avancerede. Øvelserne er udførligt beskrevet og kan gøres alene eller sammen med partneren. Med lidt træning kan enhver mand lære at elske hele natten. Det eneste, der er at miste, er nattesøvnen.
John Gottman har gennem sin banebrydende forskning fundet svar på de spørgsmål, der ofte trænger sig på i ægteskabet: Hvorfor fungerer nogle ægteskaber godt hele livet, mens andre er som en tikkende bombe? Hvordan kan man forebygge, at et ægteskab går skævt – eller redde et, der allerede er kørt af sporet?Og den amerikanske psykolog ved, hvad han taler om, for hans resultater er baseret på grundige iagttagelser af og interviews med mere end 700 par. På den måde har han fundet frem til syv afgørende faktorer, syv gyldne regler, der kendetegner et lykkeligt parforhold.Hvor andre parterapeuter fokuserer på forskelle mellem kønnene, og hvordan man løser konflikter, viser John Gottman en anden vej:”Jeg tager udgangspunkt i, hvad der får ægteskaber til at lykkes, i stedet for hvad der får dem til at mislykkes. Nøglen til at genoplive et forhold eller forebygge skilsmisse er ikke, hvordan man håndterer konflikter, men hvordan man er over for hinanden, når man ikke skændes. Selv om mine syv regler også vil hjælpe jer til at tackle uoverensstemmelser, er det centrale i min metode at styrke det venskab, der er så afgørende i ethvert parforhold.”John Gottman har gennem årene modtaget megen anerkendelse for sin forskning og er forfatter eller medforfatter til ikke mindre end 40 bøger. Syv gyldne regler for to der lever sammen er den mest kendte og solgte og er nu oversat til 20 sprog. På dansk er endvidere udkommet Dit barns følelsesmæssige intelligens.
Utroskab er for langt de fleste mennesker det største kærlighedssvigt overhovedet. Denne bog handler om, hvordan du kan komme igennem utroskab. Uanset om du lige har opdaget din partners utroskab, om du har fået den lidt på afstand, eller om du måske selv har været utro, så vil denne bog hjælpe dig med at forstå, hvordan utroskaben kunne ske. For langt de fleste medfører utroskab i parforholdet en alvorlig krise, men en affære kan være netop det, som får jer til at se på jer selv og jeres forhold udefra. Dermed kan I finde ud af, hvad utroskaben handler om, og om I er villige til at gøre det, der skal til for at redde kærligheden – eller om det er tid til at gå hver til sit. I kan ikke utroskabssikre jeres parforhold, for utroskab sker også i gode forhold. Kærligheden mellem voksne er sjældent ubetinget, og der er ikke altid kun en skurk og et offer, når det gælder utroskab. Men hvis I er villige til at være nysgerrige i stedet for at fordømme, er det muligt at genskabe tilliden og måske endda udvikle jeres forhold til en endnu stærkere kærlighedsforbindelse med mere intimitet og mere nærhed. Bogen beskriver grundene til utroskab, og hvordan I kan reparere skaderne fra den. Derudover er der også ti fortællinger om utroskab fra alle tre sider: den utro, den forsmåede og elskeren eller elskerinden.
SEX, KÆRLIGHED OG EN HJERNE SOM ER GÅET I STYKKER er den første danske bog som sætter fokus på de konsekvenser en hjerneskade har for sex, intimitet, kærlighed og samliv. Bogen gennemgår hvilke følger en hjerneskade kan have, og hvordan disse følger påvirker sex- og kærlighedslivet. Bogen veksler mellem faglig viden, personlige fortællinger og konkrete råd og værktøjer. Det inspirerer læseren til at få taget hul på de svære samtaler, bede om hjælp, komme videre og blive gladere.Bogen er en håndbog til pårørende som ønsker at genfinde intimiteten i parforholdet efter at partneren har fået en hjerneskade. Også hjerneskaderamte og andre pårørende kan få vigtig viden og forståelse til at håndtere deres egen situation, blandt andet indeholder bogen et kapitel særligt dedikeret til forældre til en ung med erhvervet hjerneskade.Bogen kan med fordel læses af professionelle som i det daglige arbejde møder hjerneskaderamte og pårørende, samt af studerende inden for ergoterapi, fysioterapi, social og sundhed mm. Bogen giver masser af inspiration til at få brudt tabuerne og få talt med borgere/patienter om hvordan skader og sygdomme i hjernen påvirker områder som sex og intimitet.
40 UDFORDRINGER TIL PARFORHOLDET"Kærlighedsprøven" indeholder 40 udfordringer til dit ægteskab – én til hver dag. Udfordringerne tager udgangspunkt i, hvad Bibelen siger om kærlighed, og vi udfordres til at øve os på disse aspekter af kærligheden gennem praktiske øvelser.Forfatterne ønsker at gøre op med tanken om, at et ægteskab skal være baseret på en evig følelse af forelskelse, og at man bare skal pakke sit grej og gå, når hverdagen bliver kedelig eller problemfyldt. "Kærlighedsprøven" udfordrer læseren til at udforske en anden form for kærlighed. En kærlighed, der ikke brænder ud efter et par år. En kærlighed, der skal passes, plejes, trænes – og udfordres!Bogen er en stærk udfordring til ethvert ægteskab – uanset om det er problemfyldt og sårbart eller stærkt og velfungerende. "Kærlighedsprøven" kan bruges af både kærestepar, brudepar og sølvbrudepar.
Michael dør, og Michael bliver begravet, og det -burde velsagtens være enden på historien om Michael. Men han var organdonor, og nu har Dennis modtaget hans hjerne.Egentlig var Dennis, hans kone og deres to næsten voksne børn blevet lovet, at der ikke ville være spor af det tidligere liv tilbage i hjernen. Men lidt efter lidt begynder den gamle hukommelse at vækkes til live. Og dét giver anledning til identitetsproblemer, etiske konflikter og sociale udfordringer.Hjerneforvirring er et genreeksperiment, der bruger de bevidst absurde science fiction-elementer til at sige noget om det konkret menneskelige, om samlivet, kærligheden og sindets finurligheder. Uddrag af bogenUlykken fik Michael vel knap nok lejlighed til at registrere. I stedet for bedrøvelige tanker ville der sandsynligvis være glade tanker om tiden i sommerhuset. På den måde, Michaels krop er blevet mast, er der heller ikke rigtig nogen sansepunkter i krop og organer, der kan bruges til at registrere og sende og modtage impulser til og fra hjernen. Der er kun selve hjernen, og på en eller anden forunderlig måde er hjertet heller ikke mere beskadiget, end at det kan pumpe tilstrækkelig med blod til, at hjernen fortsat kan fungere. Hjernen er nu helt sin egen uden nævneværdig ydre substans, der skal holdes ved lige.Om forfatterenJens S. Holt blev født i 1950 i Sønderjylland. Han er handelsuddannet, men har gennem de sidste tre årtier arbejdet med it og systemer i finanssektoren. Tidligere har han udgivet børnebøger, men Hjerneforvirring er hans voksenlitterære debut.
Mennesker med ADHD keder sig nemt, når noget bliver rutine. De kan glemme aftaler og er ofte mere styret af impulser end de fleste. Det kan være rigtig hårdt for parforholdet.Men der er hjælp at hente! Hvis man har viden om og forståelse for det, der er svært, bliver det lettere for de fleste.ADHD I PARFORHOLDET giver netop viden og forståelse og tager udgangspunkt i eksempler fra hverdagslivet. Man følger to par og deres små og store udfordringer i parforholdet.Bogens forfatter – der er psykolog og selv har ADHD – deler også ud af sine egne erfaringer fra parforholdets op- og nedture. Det handler om følelsesmæssig nærhed, kommunikation, konflikthåndtering, økonomi og arbejdsfordeling.Bogen er både til dig, der har ADHD, og din partner. Den giver jer begge viden og forståelse, som kan være nøglen for jer til et godt og rummeligt parforhold, hvor I passer godt på jer selv og hinanden.Oversat fra norsk af Lone Østerlind.Tak til NORLA | Nordisk ministerråd for støtte til oversættelse.
Indonesien er det land på vores jord, der har det største antal vulkaner med omkring 500 i alt med dels meget gamle og tilsyneladende uddøde vulkaner, men også vulkaner, der ligger på havbunden ud for Indonesiens kyster, og som endnu ikke har dannet øer over havets overflade ved sine udbrud.Nogle af de voldsomste vulkanudbrud i historisk tid har fundet sted i Indonesien og i forhistorisk tid, ikke at forglemme det superudbrud, der for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre, nemlig Tobas udbrud på øen Sumatra.Bogen lægger vægt på at fortælle om den lokale befolknings harmoni og samliv med vulkanerne i både positiv og negativ henseende. Vulkanernes udbrud gøder jorden med sin lava og aske, men samtidig så er vulkanerne en øjeblikkelig trussel imod indonesernes liv, specielt dem, der bor tættest på vulkanerne.I Indonesien er kulturen og religionerne ofte sammenhængende med vulkanernes voldsomme udbrudshistorie. Ikke at forglemme, så er udforskningen om vulkaners måde at komme i udbrud på blevet stærkt fornyet ved Krakataus udbrud i 1883. Uddrag af bogenMed buldrende brag sprængtes det meste af øen i stumper og stykker. Enorme skyer af sten og aske steg 80 kilometer til vejrs i en søjle af røg ild, samtidig med at vulkanens fundament brød sammen og sank ned i det delvis udtømte magmakammer. Det nedfaldne udbrudsmateriale af aske og klipper faldt ned på havets bølger, som tårnede sig op i over 35-40 meter høje tsunamibølger og satte kurs i alle retninger mod de omkringliggende kyster.Fra den eksploderende vulkan skød glødende laviner bestående af gasser og småsten med en fart af flere hundrede kilometer i timen sig ud i alle retninger over det oprørte havs bølger og ind imod Javas og Sumatras kyster. Flygtende mennesker og dyr, der blev indfanget af disse ildtornadoer, forvandledes på sekunder til levende ildfakler, der vaklede om i sekunder, inden de faldt om og døde. De blev grillet levende til døde. Om forfatterenVulkaneksperten Henning Andersen har viet sit liv til vulkanerne og skrevet en del bøger om emnet og underviser i dag i folkeskolerne og er foredragsholder. I 1985 blev han kendt hos Otto Leisner og vandt Kvit eller Dobbelt. Herefter læste han geologi og har som rejseleder og privat besøgt vulkaner rundtom i verden. Han har været fagdommer i DR’s Kvit eller Dobbelt for skolebørn og udtaler sig ofte om vulkaner i pressen. Han har tidligere udgivet bøgerne: Hekla – Islands dronning, Når vulkaner går amok, Sagn og myter om vulkaner og Vesuv – en udødelig vulkan.
Mon ikke vi alle har oplevet samtaler, hvor tiden iler og andre, hvor tiden synes uendelig lang? Vi har også oplevet samtaler, der sætter os i godt humør såvel som samtaler, der gør os triste. Men hvad er det egentligt ved samtaler, der påvirker vores tidsoplevelse og humør så forskelligt, og hvad kan vi selv gøre for at blive en af de samtalepartnere, der opsøges frem for en, der undgås? Det er de spørgsmål, jeg forsøger at besvare i denne bog, og jeg vover gerne den påstand, at det har meget lidt med vores gener at gøre. Tværtom. Kunsten at blive populær som samtalepartner kan vi alle lære – hvis vi vil.
Tommy Iversen har i en menneskealder praktiseret som akupunktør. Sex og sundhed er en naturlig del af hans arbejdsområde, og ligesom han selv har ”stået i lære” har han også videregivet sin viden til sin søn. I ca. 15 år har Tommy Iversen arbejdet på at videregive sin viden om de seksuelle teknikker, der er en del af en kinesisk taoistisk viden, som Hovedland i øvrigt har præsenteret i Danmark med Mantak Chias bøger.Det bemærkelsesværdige ved Tommy Iversens bog, der er illustreret både med tegninger og med fotos, er imidlertid, at det er første gang, at den kinesiske seksuallære, “Sangen om den gyldne lotus” fremstilles af dansk mand.Et par af de centrale aspekter er: Mandens sædafgangskontrol, en gennemgang af forskellige stillinger samt det meget kontroversielle, hvordan mænd gennem nogle velbeskrevne øvelser kan opnå en større ”jadestav”.
Samliv, kærlighed, erotik og seksualitet har betydning for alle menneskers liv, og de fleste har oplevet, at det skaber både glæde og harmoni, men i lige så høj grad kvaler. Dette spændingsfelt har Preben Hertoft interesseret sig for og beskæftiget sig med hele sit professionelle liv, og med denne bog fra 1995 har han samlet en række af sine artikler inden for sexologiens område. Udover emner som homoseksualitet, relationer mellem børn og forældre, seksuel sundhed og transkønnede, rummer bogen også portrætter af lægerne Jonathan Høegh von Leunbach og Kirsten Auken, der begge arbejdede for seksuel oplysning og rådgivning – og som i øvrigt havde stor indflydelse på Hertoft.Preben Hertoft (1928-2017) var dansk psykiater, professor, dr.med. overlæge på Rigshospitalets psykiatriske afdeling og sexologisk klinik. Siden sin disputats om unge mænds adfærd, viden og holdning på det seksuelle område fra 1968 var han en af de førende eksperter i psykiatri og sexologi. I 1994 fik Hertoft indført sexologi som fag på universitetet, og han blev ansat som Danmarks første professor på området. Hertoft har modtaget flere hædersbevisninger for sit arbejde i både ind- og udland.
SayakaMurata, kendt for de internationale bestsellere Døgnkioskmennesket og Jordboerne,er nu tilbage med sin første samling short stories, hvoraf mange er udkommet i internationaletidsskrifter. De tolv historier handler om familie og venskab, og det lydersødt, men er det sjældent, for hos Murata er der aldrig langt mellem humor oghorror. I ”Et vidunderligt materiale” er en forlovelse på bristepunktet, fordiden mandlige part modsætter sig tidens mode med at bruge afdødes hår og knoglertil tøj og smykker. I titelhistorien ”Livsceremoni” bliver de jordiske resteraf den afdøde serveret som en delikat stuvning for begravelsesgæsterne, derderefter parrer sig med hinanden. Hos Murata er det normale ofte unormalt, ogfortællingerne skærper læserens blik for de kunstige og konstruerede sider afdet vi kalder virkelighed. Mærkelige, vidunderlige, ofte grænseoverskridendehistorier om krop, intimitet og sex, der samler sig til et foruroligende portrætaf det moderne menneske.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-priority:1; mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Times New Roman",serif; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-font-kerning:0pt; mso-ligatures:none; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}
Jeg hader, at … jeg elsker dig handler i begyndelsen om to ikke helt unges start på et samliv. Janus er 30 år, Judith er 28. Begge har de en fortid, ja, ligefrem lig i lasten. Handlingen følger, hvordan de på den baggrund bygger en familie op. Midtvejs sker noget, alle drømmer om, men som viser sig at være katastrofalt: For hvordan gebærder de samme mennesker sig, når de pludselig, via en lottokupon, bliver multimillionærer? I Janus’ og Judiths tilfælde ved nedadgående empati, egoisme, utroskab mv. Selvom Janus og Judith flere gange prøver at samle deres ægteskab op, går det ikke helt, som de kunne ønske sig det. Der er flere flashback i romanen, som indikerer, hvorfor Janus og især Judith kommer på afveje. For Janus’ vedkommende viser det sig dog, at han når helt ud over kanten, så langt, at han til sidst ikke kan kende sig selv.
Mænd - når de er værst er en fængslende bog skrevet af den talentfulde forfatter Mai Manniche. Bogen, der er en del af genren, blev udgivet i 2023. Denne bog er et dybtgående studie af mænds adfærd og giver læseren en indsigt i deres komplekse verden. Manniche har formået at skabe en bog, der er både informativ og underholdende. Udgivet af LIVA, denne bog er et must-read for dem, der ønsker at forstå mænd bedre. Hvis du er interesseret i psykologi eller bare vil have en god læseoplevelse, er denne bog det ideelle valg for dig.
I "Ungdomsoprøret i Danmark" tegner forfatter Niels Martinov et billede af en række turbulente år fra slutningen af 60'erne og starten af 70'erne.Niels Martinov var selv involveret i denne kamp for et alternativt samfund. Portrættet viser med hudløs ærlighed begge sider af idealismens medalje, og hvordan ungdomsoprøret kom til udtryk i musikken, billedkunsten, litteraturen, teateret, filmen og ikke mindst familien.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlNiels Martinov (f.1949) er en dansk forfatter og gymnasielærer. Niels Martinov deltog i det danske studenteroprør i slutningen af 1960’erne, og meldte sig ind i Venstre Socialisterne i 1973. Han blev ansat som gymnasielærer i dansk og film ved Det Frie Gymnasium i 1975. Niels Martinov debuterede som forfatter i 1984 og har siden hen udgivet en lang række bøger blandt andet romaner og biografier.
Mødet med mennesker hører for mig at se til som det allerførste og største og væsentligste her i livet. Fra barndommens land og hele vejen op gennem historien: At have nogle at mødes med og ses med og dele liv med. Måske blot en aftenstund. Eller en søndag formiddag i kirken.
"Gift Dig, Du vil fortryde det. Gift Dig ikke, Du vil også fortryde det."Sådan skrev forfatteren Ludvig Holberg (født 1664). En bastant udmelding, men som i virkeligheden handler om, at uanset, om vi vælger at leve sammen med en person eller ej, har det nogle konsekvenser for vort liv.Vælger vi ægteskabet, behøver det dog ikke at ende med en fortrydelse. Heller ikke, hvis det ender med en skilsmisse. For vi kan selv bestemme, hvordan vort samliv skal være. Både under og efter forholdet. Hemmeligheden er at tage ansvar for sit eget liv og bryde mønstre. "Sandheden om dit parforhold" er skrevet af Pia Chartell, der som alle andre har oplevet ægteskabet på godt og ondt. At hun også har prøvet en skilsmisse er kun en styrkelse af bogens indhold. Du får ikke bare hendes private erfaringer, men også professionelle råd og vejledning.Med hendes kloge indsigt vil du opdage, at selv et dårligt forhold kan forvandles til et dejligt samvær, men også, at en skilsmisse ikke behøver at betyde farvel til et nyt, fremtidigt forhold. Betragt indholdet som en guide til et bedre liv, der i kombination med de indlagte checklister og øvelser gør denne bog til et effektivt parværktøj, som kan bruges - og repeteres igen og igen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.