Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Emilia Valentine er endt på det sagnomspundne skib, Skæbnekløver. Skibet er dog ikke det heltesungne fartøj, hun kender fra eventyrerne, men derimod et piratskib på en farlig skattejagt. De leder efter ædelstenen Kra’koums Hjerte. Kaptajn Stacy Bloodrain viser sin mørke side, og Emilia ved ikke længere, om hun kan stole på hende. Men hvem kan ellers hjælpe hende, når mægtige fjender kappes om den værdifulde skat?
Kunstig intelligens - A.I. - Artificiel Intelligens - er datakode, der kan træffe beslutninger og udføre opgaver på egen hånd. A.I. anvendes idag til styring af verdens valutabørser, flytrafik, selvkørende biler og mængder af andre opgaver. Kun fantasien sætter grænser for, hvad en A.I. kan anvendes til - eller udvikle sig til.I bind 1 allierede en A.I. sig med mennesket Dave, hvilket til at begynde med fik katastrofale følger for Dave, men senere medførte enorme omvæltninger for hele verden. I denne fortsættelse viser det sig, at det at fastholde en bedre verden, ikke er så nemt som de selv troede.Denne roman er bind 2 i serien om Mr. Blue Sky.
I en nær fremtid bor Sam i slumområdet, Makoko, sammen med sin mor og lillesøster Nneka. For at tjene penge har han fået indopereret en mikrochip i hånden. Han bruger den til at smugle data fra sted til sted i verdens største by, Lagos. En dag bliver det med livet på spil. Bagerst i bogen er der fakta om seks af FN's Verdensmål:Mål 1 – Afskaf fattigdomMål 4 – Kvalitetsuddannelse til alleMål 6 – Rent vand og sanitetMål 9 – Industri, innovation og infrastrukturMål 10 – Mindre ulighedMål 11 – Bæredygtige byer og lokalsamfundDen Grå Planet er støttet af Statens Kunstfond.Download gratis undervisningsmateriale på https://forlagetkrabat.dk/undervisningsmateriale/
En asteroide slår ned i en forskningsstation på Mars’ overflade og slår en tekniker ihjel. Er det en ulykke – eller foregår der noget mere dystert blandt de magtfulde koncerner, der arbejder på at gøre den røde planet beboelig?Terraforming Mars – I skyggen af Deimos er skrevet af den britiske forfatter Jane Killick, der tidligere har arbejdet med bl.a. Babylon 5 og Red Dwarf.Romanen bygger på Terraforming Mars’ realistiske forskning og teknologier og udvider på den måde oplevelsen for spillerne med et ekstra lag historiefortælling. Den forudsætter imidlertid ikke kendskab til spillet og kan fint læses af alle med interesse for rumforskning og klassisk krimi-underholdning.
Spændende og fantasifuld illustreret fagbog om ufologiFagbogen er er inddelt i tidsperioder, fra oldtiden og til det 21. århundrede, og indeholder beretninger om observationer, forskning og fantasifulde teorier, fx Bigfoot, kometen Hale-Bopp, Men in Black og Roswell-hændelsen.Bogens illustrationer består af små tegninger, helsides tegninger og tegneserier.Indeholder desuden ordliste, indholdsfortegnelse og stikordsregister.Bogens omslag illustreres med oversigt over 61 forskellige typer ufoer og 47 rumvæsener - med sted og årstal.
Mika bor i Nyhafen – den sidste by på Jorden. En by i en iskold verden regeret af voldelige vogtere og strenge love. I Frostbid er det dig, der bestemmer. Havner Mika i fængsel, fryser han ihjel eller venter der ham et nyt liv et andet sted? Du vælger, hvilken vej han skal gå. Om han skal slås eller flygte, og hvem han tør stole på. Er du klar?
Tærskel er en samling af syv noveller, alle skrevet i jeg-form og drevet frem af forskellige fortællerstemmer, logikker og temperamenter. I novellen I sofaen søger jeg-fortælleren tilflugt fra nogle ukendte konsulenter i et forladt hus, og falder her igennem ryggen på en sofa og ned i et rum under den, hvor hun langsomt muterer til noget andet. I novellen I hendes øjnes lys går jeg-fortællerens tilsyneladende almindelige ægteskab med chokoladekiks og TV-aftener langsomt i stykker, hvorefter hun til sidst bliver til en statue på Amager Strandpark. Novellerne finder alle sted i realistiske hverdagsrum, men indsætter elementer fra horror, sci-fi og fantasy, sådan at der inden for hver enkelt tekst sker gradvise glidninger fra det genkendelige til det sære og umulige. Debuten kan læses som spekulativ fiktion, og veksler stilsikkert mellem det alvorlige og det absurd humoristiske.
”Vi kan virkelig komme i problemer, Tara.” Emilia vidste ikke, hvad hun skulle sige. Hun havde ganske vist aldrig været i vejrkontrollen, men hun kendte layoutet. P-ScroLL bugnede med videoer og projektioner deroppefra, og kuplerne over hele planeten var ens i deres grundform. Hun vidste, hvor overskriverne sad.Hun kastede endnu et blik ud over gelænderet, inden hendes øjne søgte over på Stacy. Den nye pige stod kækt og stirrede ud i natten.Emilia tog en dyb indånding. Hvor galt kunne det egentlig gå?”Emilia bor på planeten Lyra. Det forventes, at hun følger i sin fars fodspor og bliver ansat i Føderationens administration, når hun er færdig med skolen. Men Emilia har hovedet fuldt af drømme om stjerner og fjerne planeter. En dag dukker den mystiske Stacy op, der vender op og ned på Emilias verden.Stjernedrømme er første bind i sagaen om Skæbnekløver. Et hæsblæsende rumeventyr med pirater, rumkampe og mystiske verdener, du ikke finder andre steder i universet!
Jeg har med mine elever blandt andet arbejdet med emner som klimakatastrofer, masseuddøen og meteornedslag på Jorden.Tunguska-hændelsen i Krasnojarsk i Sibirien i 1908 gav anledning til en del eftertanke. Tilsvarende, selvfølgelig, nedslaget ved Yucatán for 66 millioner år siden. Og hypoteserne omkring Månens tilblivelse.En af eleverne spurgte: ' - men, Anders, vil det så sige, at vi bare er sådan noget - krims-krams - der kravler rundt på en tilfældig - sten - , som tumler formålsløst gennem Universet?'Jeg overvejede en opblødning af hendes udlægning, men endte med at måtte svare: 'Ja!'En anden elev spurgte, om der var en øvre grænse for, hvor store sådan nogen meteorider kunne være. Svaret er, at hvis vi taler om meteorider i kredsløb om Solen, så er definitionen, at de er mindre end småplaneter - altså mindre end Pluto og Månen.'Hvad nu, hvis den ikke kommer fra Solsystemet, men kommer udefra?' ville han så vide.Så måtte læreren jo tænke sig lidt om, og han nåede frem til, at med mindre vi taler om en vildfaren stjerne, så kan den ikke være meget større end Jupiter. Men et planetlignende objekt på størrelse med Jorden eller Neptun kunne man vel godt forestille sig.Det er inspirerende at være lærer. Man lærer selv ofte lige så meget som eleverne. Hvilket førte til nærværende bog. Jeg håber, den vil give en forståelse af, hvor enestående vores Jord er. Og at det ikke er en selvfølge, at vi fortsat kan opverleve her.På den anden side: Det bør også være beroligende, at der ikke er noget der tyder på, at det vil gå helt så galt som i historien her.
”Giv mig FlyBoardet. Jeg skal derind og finde kontrol-rummet,” udbrød Sebastian.”Fordi du er så meget klogere end mig, hvad?” råbte Christoffer. ”Jeg kan også finde ud af det.”Langsomt svævede han opad på brættet.Sebastian spurtede efter. Han indhentede broren og hoppede. Med begge hænder greb han fat i FlyBoardet. Det vippede til den ene side. Christoffer mistede balancen og faldt af. Sebastian og Christoffer er begge fanget på øen. Ingen kommer for at hjælpe, så de lægger selv en plan for at flygte. Sebastian og forsvindings-uret er klimafiktion. Der er action, hemmelige missioner og et storstilet komplot fra en fremtidig verden, hvor ressourcer er knappe, og familier kun må få ét barn. I KRABATs Klodebøger er klimaforandringer og FN’s verdensmål en del af fortællingerne.
”Hvor har du tænkt dig at løbe hen, lille ven?” spurgte den ene vagt. ”Har du glemt, du er på en ø?” spurgte den anden. ”Du slipper ikke væk herfra.”Manden hulkede, da vagterne greb fat i hans arme og halede ham ind i bygningen igen. Sebastian møder Julie på en ø, som ikke findes på noget kort. Her arbejder hun på en hemmelig fabrik, hvor vagter og droner patruljerer. Hun vil gerne flygte.Hjemme lokkes Christoffer i en fælde af en mystisk mand. Sebastian har en plan om at hjælpe begge, men den er dødsensfarlig. Sebastian og forsvindings-uret er klimafiktion. Der er action, hemmelige missioner og et storstilet komplot fra en fremtidig verden, hvor ressourcer er knappe, og familier kun må få ét barn. I KRABATs Klodebøger er klimaforandringer og FN’s verdensmål en del af fortællingerne.
”Seb, tryk på knappen!” råbte Christoffer og nikkede mod en mand, som gik på molen. ”Skynd dig. Forsvind!” Sebastian sukkede. ”Okay, så skrider jeg.” ”Jeg vil med,” sagde Christoffer.”Nej. Far har sagt, det er farligt.” Sebastian må ikke findes, men det gør han. Derfor er han mest på sit værelse og bygger robotter af skrald. Heldigvis har far lavet et forsvindingsur. Hvis Sebastian er ude, trykker han én gang og teleporterer hjem. En dag finder han en mystisk besked, der får ham til at bryde alle regler. Sebastian og forsvindingsuret er klimafiktion. Der er action, hemmelige missioner og et storstilet komplot fra en fremtidig verden, hvor ressourcer er knappe, og familier kun må få ét barn. I KRABATs Klodebøger er klimaforandringer og FN’s verdensmål en del af fortællingerne.
Julia Maria Gieysztor Bertelsens debut Koktebel foregår på ferieøen Koktebel. Her strømmer turisterne til for at have sex medøens frugter. For frugterne på Koktebel er sært dragende og stærktvanedannende.På øens vaskeri forbereder Sandalmageren bugnende frugtfade til et orgieog trækker gardinerne for, så ingen kan kigge ind. På DaidansHundemuseum bliver gadehunde udstoppet og udstillet for de gæster, deren sjælden gang besøger det støvede museum. Og på et forlistkrydstogtskib holder de lokale børn hovedløse fester med konservesfrugt, og levende dyr der hænger ned fra loftet i slagtekroge.Koktebel er bygget op af forskellige stemmer og artefakter fra øen: det kan være en reklame for et bed & breakfast eller en turists postkort til sinkone. Bogen fordrejer og blander genrer som erotika, børnefabel,gyserhistorie, reklame og popsang.Koktebel bygger den eksotiske kliché op og bryder den ned igen. Den behandler emner som eksotisme, turisme og magtforhold. Bogen er et kartotek over udnyttere: turisten der forgriber sig på øens piger og frugter, de lokale derpresser penge ud af turisterne, børnene der hærger øen, og kvinderne der nyder at holde deres egne børn til fange i de sommerhuse, som stårtomme uden for sæsonen. En polyfonisk, litterært sprudlende og sjældentoriginal debut.
Der findes en verden mere virkelig end Jorden.For æoner siden blev Jorden afskåret fra samfundet i Universet og indhyllet i Tidernes Tågers forbandelse af ondskabens fyrste, Rahniz.Dette mysterium ændrer hverdagen for fire unge, da Barkela, søn af Universets regent, indkalder dem som agenter til Sapientias efterretningstjeneste.De jordiske agenter går under navnet Ildstenenes Hemmelighed og får betroet Regentens kraft til at bekæmpe Rahniz.Men kan de unge bestå optagelsesprøven?Da Rahniz tager en af dem til fange, skal de gennemføre en livsfarlig redningsaktion.Mød fire danskere, som bryder gennem Tidernes Tågers forbandelse, hvor to verdner smelter sammen i en nervepirrende fortælling.Om forfatterenTabita Aundal (f. 1985) har en journalistisk baggrund. I dag er hun selvstændig boligstylist med firmaet Aundal Living. Ildstenenes Hemmelighed er den første bog i en serie om Den Virkelige Verden.
”Hun kigger igen på rørene. En flok fugle sværmer rundt derovre som små prikker. De har sikkert fundet et lille hul i et af rørene. Så er det, som om fuglene bliver større og kommer i hendes retning. Ayla kniber øjnene sammen. Måske er det også et fatamorgana? Så hører hun det. Den lave summen. Fugle flyver ikke sådan. På lige rækker. Ayla falder og glider ned ad sandet. Lyra springer på benene. Hun stirrer på Ayla. ”Løb!” råber Ayla. Hun tumler ned med sandet hvirvlende omkring sig og griber søsterens hånd. Ayla og Lyra er på flugt. De har både vagter fra farmen, blodtørstige pirater og dræberdroner lige i hælene. Foran dem venter den glohede ørkenen. De har ingen scooter, ingen mad og ingen vand. Får de nogensinde HVALEN at se igen? Den Gule Planet er klimafiktion. En hæsblæsende trilogi fra en fremtidig verden, hvor vand er det mest dyrebare. I KRABATs Klodebøger er klimaforandringer og FNs verdensmål en del af fortællingerne.Undervisningsmateriale til dansk og med fokus på de to tilhørende Verdensmål kan hentes gratis. Kontakt forlaget KRABAT på krabatforlag@gmail.com. Anmeldelser:Bibliotekernes materialevurdering: "Absolut anbefaling."Folkeskolen.dk "Et yderst anbefalelsesværdigt materiale."Bogblogger.dk "Det her er genialt." Bogrummet.dk 5 stjerner Anne-Mette Brandt, dansklærer: "Meget lækkert og lettilgængeligt materiale, som bare kalder på at blive brugt på mellemtrinnet i folkeskolen. Kvaliteten er høj."
”Har du tænkt dig at stikke af ?” Ayla stivner. Hjertet banker hårdt igen. Hun burde sige nej, men hun nikker. ”Hvor tager du hen?” Tiago ser ud ad vinduet. ”Hjem,” hvisker Ayla. ”Sammen med min søster.” Tiago nikker. ”Jeg har aldrig været uden for muren.” Han drejer hovedet mod Ayla. ”Hvordan er der?” Ayla og Lyra bliver holdt som slaver på Farmen. Hver dag bliver de tvunget til at arbejde inde i de store glaskupler. Vagterne er brutale, og flugt virker umulig. Udenfor glaskuplerne venter den nådesløse ørken. En dag møder Ayla drengen Tiago, men kan hun stole på ham? Den Gule Planet er klimafiktion. En hæsblæsende trilogi fra en fremtidig verden, hvor vand er det mest dyrebare. I KRABATs Klodebøger er klimaforandringer og FNs verdensmål en del af fortællingerne.Undervisningsmateriale til dansk og med fokus på de to tilhørende Verdensmål kan hentes gratis. Kontakt forlaget KRABAT på krabatforlag@gmail.com.Anmeldelser:Bibliotekernes materialevurdering: "Absolut anbefaling."Folkeskolen.dk "Et yderst anbefalelsesværdigt materiale."Bogblogger.dk "Det her er genialt." Bogrummet.dk 5 stjerner Anne-Mette Brandt, dansklærer: Meget lækkert og lettilgængeligt materiale, som bare kalder på at blive brugt på mellemtrinnet i folkeskolen. Kvaliteten er høj.
”Sandstormen indhenter hende snart. Som et stort, gult monster sluger den alt på sin vej. Øjnene søger desperat hen over den nøgne ørken. Hun må finde et sted at skjule sig. Endelig ser hun noget. Hvide knogler stikker op af sandet. Ayla smider sandscooteren og løber ind mellem dyrets enorme ribben. Hun kaster sig ind i kraniets hule og trækker sit tørklæde over ansigtet. Vinden piber og hyler. Alt bliver mørkt, da stormen buldrer ind over hende.” Ayla bor sammen med sin søster Lyra i et gammelt, rustent skib, der ligger i en udtørret sø. En dag forsvinder Lyra. Ayla finder snart ud af, at søsteren er blevet bortført. Hun forlader sit hjem, HVALEN, og følger sporet af søsteren. Finder hun Lyra, før det er for sent? Den Gule Planet er klimafiktion. En hæsblæsende trilogi fra en fremtidig verden, hvor vand er det mest dyrebare. I KRABATs Klodebøger er klimaforandringer og FNs verdensmål en del af fortællingerne.Undervisningsmateriale til dansk og med fokus på de to tilhørende Verdensmål kan hentes gratis. Kontakt forlaget KRABAT på krabatforlag@gmail.com.Anmeldelser:Bibliotekernes materialevurdering: "Absolut anbefaling."Folkeskolen.dk "Et yderst anbefalelsesværdigt materiale."Bogblogger.dk "Det her er genialt." Bogrummet.dk 5 stjerner Anne-Mette Brandt, dansklærer: Meget lækkert og lettilgængeligt materiale, som bare kalder på at blive brugt på mellemtrinnet i folkeskolen. Kvaliteten er høj.
LANGT UDE I RUMMET … David er med om bord på den første raket, der bliver sendt af sted fra Jorden. De har kurs mod den fjerne planet Helios for at oprette en koloni. Men David og de andre opdager snart, at de ikke er alene i rummet …
UD I DET UKENDTE … David må stjæle for at overleve. Krigen raser, hans by er bombarderet. Alt ligger i ruiner, og ingen tager sig af børnene. Men en dag bryder han ind det forkerte sted. Det helt forkerte sted …
De ældste gik flere årtusinder tilbage. Nogle overlevede forandringer i tiden, andre forsvandt. Fra ganske få eskalerede de til et uoverskueligt antal, men jo flere de blev, jo mindre vigtighed tillagde man dem. Det var i orden at ignorere dem - indtil nu.Hvordan reagerer vi, når de utilsigtede konsekvenser af vores handlinger skaber det, vi siger, vi altid har ønsket? Får vi det, vi ønsker?
Fantasy- Eventyr - Science Fiction - GysFantastiske fortællingerTrolde skændes om elversteg, grillet dværg eller grydestegt fe smager bedst. En kvinde bader i nattens hav og møder det ukendte. En præsident bygger et gigantisk kors ude i rummet. En drage og en bondepige får en søn sammen. Det spøger på rumskibet Lady Stardust. Et vinteroffer hænger i gildestuen. ESP-eksperimenter får en bror til at tage en svær beslutning.Klaus Æ. Mogensen skriver ubesværet i de fantastiske genrer. Her er spænding, gys og morskab. Her er portrætter af virkelige mennesker i fantastiske verdener.
Et ungt menneske udvælges til at teste et nyt system der endelig kan opklare alle uopklarede forbrydelser. Men hvad sker der når det åndelige sættes op i en algoritme?Retsindigheden handler om hvordan vi fælles hæfter for at sætte retfærdighed på formel, og om hvordan vi (måske velment) søger, at systematisere det åndelige. Den handler om hævn og fremdrift, og det der leder op til forbrydelser og overvejelser om selve begrebet forbrydelse. Om overgangen fra ondt til godt og omvendt. Gråzoner og omstigninger. Ødelæggelser og dannelser. Det er rejsen mellem stadierne i menneskets udvikling, Retsindigheden beskriver gennem fragmenterede, smukke og rørende erindringsglimt fra en rejsende. Det der ligger ind imellem det gængse. Der hvor valgene træffes. Selve den diffuse bevægelse til et erkendelsespunkt. Det, der måske ender med at have mest betydning for det indre og dermed det ydre i eksistensen. Men den handler også om menneskets iboende frygt for undergang - alle de oplevelser der minder det moderne menneske om det forestående.Retsindigheden og rejsen for at besegle er på én og samme tid en skabelsesberetning og en undergangsfortælling.“Tak, fordi jeg har måttet læse Retsindigheden! Den tekst har forfatteren ikke selv skrevet! Den er blevet skrevet gennem denne. Man mærker smerten og omkostningen. Læsningen giver mig associationer til f.eks. Edvard Munchs Skriget.“Peter Holm, ProvstChr. Køpmannæhafn Winther debuterede i 2017 med den sort-hvide, dystopiske billedbog om Verdens Rigeste Mand og hans tro tjener Boris, der modtog Niels Klim Prisen for bedste danske science fiction novelle.
»En orms vrikken er ligeså vigtig som likvideringen af en præsident.« Jen Bervin (f. 1972), amerikansk forfatter og billedkunstner. Silkedigte er alternativ historie, poesi, science fiction og civilisationshistorie i ét. Bogen er skrevet fra en silkeorms perspektiv, der ser tilbage på sit liv et sted engang i fremtiden, fortæller og væver, mens skriften, trådene og stoffet langsomt bliver til. På dansk er tidligere udkommet Sølvbogen (2016). Silkedigte udgives i samarbejde mellem Forlaget Virkelig og Laboratoriet for Æstetik og Økologi.
Lux Lucis magnificum ducemIn Räa im Rêl Verden er nu forandret.I mørket ved kanten. Omgivet af Afgrunden. Jeg kigger op ad muren! Året er 2381. Verden som vi kender, den er gået tabt. Tabt i tid, tabt i tal. Ud. Op, over afgrundens kant. Fra bunden vi nu beskuer. Fra Dystopia til Utopia. Stadig klynget til håbet om ransagelse. Lyden er dunkel, tung og dyb. Off Verden. Fra toppens klippe, skuer Ordensmagtens mand hen udover højdeskyernes mange linjer. Han stirrer op mod Månen. Mod stjernerne! Mod Horisontens sejl. En smerte, så tung at bærer. Vreden. Byrden. Skyldfølelsen på hans skuldre. John ved tiden nu er inde. Inde til at gøre tallet op. To hundrede år efter sammenslutningen balancerer verden på et knivblad. Kun et susende vindblæst fra hullet i afgrunden. En verden bag en lukket mur.EXOPLANET er en spændende beretning om en verden der er gået i forfald. Om overtro, troen på den altoverskyggende skaber, visionen om at skabe den det gennem to kontraster, modsætninger. Hvor det ene er helvedet og det andet er paradiset ... Mens det midterste er en verden der bestrides om, Terra ...
Et voldsomt uvejr overmander de tre unge amerikanere, Cook, Green og Sullivan, imens de er på ekspedition i Stillehavet. De søger tilflugt på en tilsyneladende øde ø. Her vil de vente, indtil stormen har lagt sig. Men regn, blæst og bølger synes pludselig som det rene ingenting, da de opdager den uhyggelige sandhed om øen...Robert Fisker (1913-1991) var en dansk forfatter, der hovedsageligt skrev bøger til børn og unge. Robert Fisker debuterede i 1935 og udgav i løbet af sin karriere i omegnen af 150 bøger.
Den fjerne planet Helios lader til at være befolket af vilde indfødte, og ekspeditionen fra Jorden har kun én chance: Flugt! Men deres rumskib kan ikke lette, og Trish og Kyo må vove sig ud blandt de vilde ...
PÅ EN FJERN PLANET ... Kyo er soldat på en ekspedition til planeten Helios. Jorden er under belejring, og menneskehedens fremtid skal findes langt ude i rummet. Men Helios er fuld af fjendtlige vilde, og rumskibet kan ikke lette igen. Kyo og de andre er fortabte ...
JORDEN ER UNDER BELEJRING ... Trish er tekniker på et rumskib, der har kurs mod Helios. Jordens fremtid er truet, og kolonien på den fjerne planet er menneskehedens sidste håb. Men da de ankommer til Helios, virker alt øde og forladt ...
Universet står på randen af krig.Xander, Georg, Jeanne og Sigrid er sammen med tvillingerne Robert og Tammie det eneste håb om fred, men Keyser Blackrayn sætter alt ind på at udslette dem.Tiden er ikke længere ved at rinde ud. Den er allerede forbi.De seks venner sendes til Nebulastjernens tidsringe, hvor fortid, nutid og fremtid flyder sammen.Kan Universets yngste Star Commander samle TidsKuberne og bringe balance i historien?Læs den hæsblæsende afslutning på eventyret om Rummets Detektiver.Om serienRummets Detektiver er hæsblæsende action, eventyr og science fiction med masser af humor for både piger og drenge. Serien omfatter fem bind:TidsmaskinenIntergalaktisk EventyrDusørjægerens HævnEvighedens PlanetNebulastjernenTvillingerne Søren & Morten Ellemose (f. 1972) har skrevet mere end 30 bøger i alle genrer. Serien er forfatternes hyldest til barndommens litterære helte. Fra Dennis Jürgensen til Jules Verne.
I sidste øjeblik undslipper Xander, Georg, Jeanne og Sigrid den sikre død fra Gammakanonen.Sammen med tvillingerne Robert og Tammie havner de på Evighedens Planet. Her må de hver især gennemføre dødsensfarlige prøver i planetens labyrintiske indre.Keyser Blackrayns nådesløse dusørjægere er lige i hælene på dem, men SaSaXavir vender tilbage og afslører omsider den rolle, som Rummets Detektiver er udvalgt til.Kan de seks venner slippe fra Evighedens Planet i live og i tide, når universet hastigt skrumper?Om serienRummets Detektiver er hæsblæsende action, eventyr og science fiction med masser af humor for både piger og drenge.Serien omfatter fem bind:TidsmaskinenIntergalaktisk EventyrDusørjægerens HævnEvighedens PlanetNebulastjernenTvillingerne Søren & Morten Ellemose (f. 1972) har skrevet mere end 30 bøger i alle genrer. Serien er forfatternes hyldest til barndommens litterære helte. Fra Dennis Jürgensen til Jules Verne.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.