Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Da Kalle var lille, var han en meget glad killing, men efter han er blevet større, er det som om, noget har ændret sig.Tag med Kalle på opdagelse efter hans glæde som han finder det mest uventede sted!
Katten Kalle har mange forskellige tanker og følelser hele dagen lang.Nogle tanker tænker han meget på, og andre lærer han at give slip på. Kalle ved en masse om, hvordan vores sind fungerer.
Ønsker du at kommer af med bunkerne af rod i dit hjem og få mere ro og luft i hverdagen? Måske har du læst om minimalisme og alle fordelene ved at leve med færre ting, men alligevel går du i stå, hver gang du prøver at komme i gang med den store oprydning, og ender med endnu mere rod.Der er mange grunde til, at vi ender med at beholde ting, selvom vi ikke bruger dem længere. Blandt andet frygten for at fortryde, tanken om ‘hvad-nu-hvis’ og hjernens modstand mod at bruge den ekstra energi, som det kræver at skabe nye vaner.Med denne bog får du 28 udfordringer, der stille og roligt fører dig igennem en række kategorier og områder i dit hjem, så du kan udvikle en vane med at give slip på de ting, der ikke længere tjener dig. Når du først oplever det flow og den lethed, det giver, når du er blevet skrap til at fjerne det overflødige fra hjemmet og få det sendt videre, bliver det nemt at holde fast i de nye vaner, og rodet får svært ved at gro fast.Bogen er en del af serien 28 dage til …, som er sat i verden for at hjælpe os med at ændre noget af det sværeste, nemlig vores vaner.Om forfatterJane Ibsen Piper er uddannet jurist og har de seneste 12 år arbejdet inden for den finansielle sektor. Jane har haft CVR-nummer i flere år ved siden af sit lønmodtagerjob. Hun har skrevet flere bøger, ligesom hun driver blog, podcast og Facebook-fællesskabet ‘Minimalisme og købestop’ med 40.000 medlemmer.E-bogen er lavet i fixed format
Har du ondt i ryggen? Så er du ikke alene. På en vilkårlig dag har 880.000 danskere ondt i ryggen. Rygsmerter kan tage pusten fra én, punktere privatlivet og energien til at gå på arbejde. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan du reducerer smerterne, så du trives og kan få dagligdagen til at fungere, selvom du har ondt i ryggen.I bogen her får du svar på spørgsmål som: Hvordan indretter du bedst din dagligdag, når ryggen volder problemer? Er du selv skyld i, at ryggen gør ondt? Har ryggen brug for behandling eller ekstra hvile? Er nogle født med en svagere ryg end andre?Bevægelse er vigtigt for alle og særligt for rygpatienter. Det gælder om at finde noget, man kan lide, så man får det gjort. Bogen hjælper dig med at komme i gang, og du bliver præsenteret for en lang række fysiske øvelser, der styrker ryggen.Rygsmerter påvirkes i høj grad af, hvordan vi tænker, og af vores kultur og det samfund, vi lever i. Bogen giver dig ny viden og viser flere veje til et liv med færre smerter. Forfatteren er kiropraktor, driver en tværfaglig klinik og har over 20 års erfaring med behandling og rådgivning af patienter med rygsmerter.Om forfatterBirgitte Karlshøj er 48 år og er medejer og leder af en tværfaglig kiropraktisk klinik i Malmø. Hun er uddannet cand. manu fra Syddansk Universitet og fik sin autorisation som kiropraktor 2002 og købte klinikken i 2003. Hun deltager i forskningsprojekter, internationale konferencer og er bestyrelsesformand for Legitimerede Kiropraktors Rigsorganisations forskningsfond. Forfatteren brænder for at bygge bro mellem patienternes oplevelse af rygsmerter, den akademisk viden om ryggen og den kliniske erfaring. Hendes fritid blomstrer bedst med familieliv, bevægelse, træning, spændende dialoger og kunstneriske indspark.E-bogen er lavet i fixed format
I denne bog forklarer Oliver Gantfeldt dig, om de 4 trin du skal igennem, for at få det du gerne vil have. Hver gang du har fået noget i dit liv, så har du været igennem disse 4 trin. Nu kan du begynde at bruge dem bevidst. Det er en kort, lille praktisk bog, som du kan have med dig over det hele. Brug disse 4 trin og se magien ske i dit liv!
Frygt – en af de mest grundlæggende følelser i mennesket – kan vokse sig så stor, at den kommer til at dominere og styre vores liv. Bogen beskriver, hvad frygt er, hvorfor vi bliver bange, og hvordan frygten kan mærkes og lagres i kroppen. Hvis frygten bliver til drivkraften bag vores handlinger, kan den dræne os for energi, glæde og livskraft og i sidste ende medføre stress og angst. Forfatteren viser, hvordan man ved at blive bevidst om sin frygt kan lære at samarbejde med den og bruge den konstruktivt til at få mere overskud og skabe bedre resultater og relationer. Bagerst i bogen findes konkrete øvelser, som du alene eller sammen med andre kan bruge til at udforske din egen frygt.
De fleste dyreejere vil svare ja, hvis man spørger, om deres dyr er blandt deres bedste venner. Og vi vil gøre meget for at glæde vores venner med pels, fjer, hove, skæl eller poter – men det er ikke sikkert, vi altid ved hvordan. Denne bog rummer svaret.I bogen, som er den første af sin slags på dansk, gives en dybtgående introduktion til healing af dyr: Hvad er det? Hvordan fungerer det? Og hvad kan det gøre for dyrenes og vores liv? Hele vejen igennem bogen lærer læseren simple, effektive og let håndgribelige teknikker til at hjælpe sine dyr i praksis.Forfatteren tager læseren med på sin egen rejse ind i healingens univers og besvarer løbende de mange klassiske spørgsmål om healing. Bogen beskriver 15 øvelser, som hjælper læseren til at finde sine egne healende evner og til at heale sig selv og sine dyr. Derudover er der beskrevet 9 healingsprogrammer, som giver en konkret trin-for-trin-plan til at afhjælpe klassiske problemstillinger hos vores kæledyr. Læseren får motivation og redskaber til at gøre en forskel for sine dyr og hjælpe dem i højere grad i hverdagen.Om forfatterMathilde DenningMathilde arbejder professionelt med telepati til og healing af alle slags dyr. Hun holder uddannelser, kurser og foredrag i både ind- og udland samt rejser rundt i hele Danmark for at kommunikere med dyr. Hun har siden 2014 drevet en succesfuld Facebook-blog med emnet: Dyrenes Univers. Hendes passion er at hjælpe andre med i højere grad at integrere telepati i dagligdagen med deres dyr. I 2017 udgav hun sin første bog, og i 2018 sin første lydbog samt telepati-trænings-CD.E-bogen er lavet i fixed format
Livsglæden er den vigtigste ingrediens, hvis du vil leve et sundt og autentisk liv. Denne bog vækker glæden og kreativiteten gennem enkle og overkommelige opskrifter på lækre desserter. Til hver opskrift knytter der sig en lille fortælling, der inviterer ind i en verden, hvor det ikke er det perfekte det handler om, men derimod hvad der kan være muligt, på trods af følelser af træthed eller utilstrækkelighed. Opdag intelligent trøstespisning og hvad det virkelig er, kroppen har brug for, når det hele er for meget. Bogen tager dig med såvel i forfatternes køkken som på besøg på hendes retrætesteder. Du bliver præsenteret for en "stik af fra opvasken kage", en tilbagelænet brødtorte, en indisk Kheer, mandelkage fra klosteret og den himmelske maracuja dessert fra Madeira. Alle opskrifter er nemme at gå til. Men bogen er andet og mere end en opskriftbog. Det er en bog, der introducerer selvomsorg på en måde, der viser hvordan omsorgen starter hos dig selv, og hvordan den udvides til mennesker omkring dig. Og det er en bog der tænder livsgnisten og viser dessertvejen til et liv med en dybere form for sødmefyldthed. Eve Bengta Lorenzener CFM UMass certificeret mindfulness-lærer og ernæringsterapeut. Bogen baserer sig på Eves mangeårige erfaringer som underviser på kurser, retræter og forskningsprojekter. Eve er desuden forfatter til en række bøger om mindfulness, sårbarhed og selvomsorg.
Forstå dig selv gennem arbejdet med æteriske olier, bæreolier og følelser. Følg bogens forslag til brug af olier i 28 dage og kom hele vejen rundt i energisystemet, så du får healet dig selv og får mere energi. Slå de æteriske olier op, så du kan lære mere om hver enkelt olie, og lær mere om de bæreolier, som forlænger levetiden for dine dyre æteriske olier. Teknikker, opslagsværk og lister. Det hele er med, så du kan komme i gang med det samme.
"Kære Far – til dig der har et barn med autisme er en ’helt nede på jorden’ bog af lærer og forfatter Mandi Erlandsen.Mandi Erlandsen har tidligere udgivet ”Autismens små og store stjerner”. Nu er hun igen på banen med en bog, som er til at forstå. Denne gang i et sprog og en længde målrettet fædre.”Når dit barn kan noget af sig selv eller noget, som er blevet øvet og trænet og har kostet ’blod, sved og tårer’… Så er det stort!! Og du må gerne være stolt og tænke: ”Hold kæft – det kører godt!”At være far til et barn med autisme kræver en superhelt. Men allerførst skal du lære at skrue på de rigtige knapper.Mandi så et behov for at formidle vigtig viden om børn med autisme, da der ikke fandtes en let læselig bog på dansk. Derfor skrev hun ”Autismens små og store stjerner”: en fagbog om autisme – fortalt så alle kan være med. Men ikke alle har lyst til at læse en traditionel fagbog. Og mange fædre får ikke rigtig sat sig ind i de udfordringer, som deres børn med autisme har. Men der er brug for far – så hvordan får man ham i tale?Sproget i Kære Far er målrettet det mandlige publikum. Der benyttes metaforer som ’at gå ind i maskinrummet’ og brug af ’værktøjskassen’."
Clairvoyancens ABC, er et opslag og en bog, som vil kunne hjælpe dig i din selvudvikling.Giver dig en forståelse for, hvordan jeg bruger ordene, lydene, hørelsen og fornemmelserne.Bogen giver dig indsigter i clairvoyance, i afdødekontakt og i læringen om at stå ved dig selv.At vide at intet er forkert og at alt kan ske, på alle mulige måder.Få redskaber til, hvordan du med dine ord, kan danne din helt egen clairvoyance på dig selv,eller på dine kære.Rigtig god fornøjelse.Tak for dig.
Det her er bagsiden af mine digte, men også bagsiden af nutidens samfund. Vi danskere er nemlig ramt af en folkesygdom, der gør livet ondt. Hver tiende dansker er ramt af mørket, selvom lyset det er tændt. Der er i dagens Danmark 580.000 mennesker, der er ramt af en psykisk lidelse. Fra depression og angst, til skizofreni samt en masse sammensatte bogstaver, der gør ondt indeni. Hver tiende gravide bliver også ramt af en depression. Er det mon det danske samfund, der mangler en diagnose? Jeg er èn af de mange danskere, der er ramt. Gennem de sidste 2 år, har jeg prøvet at digte mig ud af min depression. Jeg ved, jeg er på rette vej, selv om frygten for mørket altid vil være i mig. Men mest af alt, så håber jeg at kunne hjælpe andre. Det kræver dog, at du læser min bog og prøver at forstå, at mørket og dæmonerne også kan sætte dit liv i stå.
Er du stresset?Lær at ændre dine reaktioner på stressDu kan ikke helt undgå stress i dit liv, men du kan lære at ændre din reaktion på stress. Jeppe Laponnel kender kun stressen alt for godt. Han har selv taget hele turen - fra at være en meget succesfuld leder - til et sort hul med stress og depression - og op igen. I denne bog fortæller han dig sin historie - åbent og ærligt. Han giver dig samtid en masse værktøjer til at håndtere din stress. Værktøjer der kan gøre dig mere immun overfor stress. Han viser dig ny måder at se din stress på og lærer dig et fantastisk effektivt værktøj du kan bruge fra dag ét. Et værktøj der vil kunne give din en masse styrke til at kunne håndtere stress. Jeppe Laponnel har været direktør for en af Danmark hurtigst voksende virksomheder. I 2004 fik han Dansk Markedsføringspris, og fik samme år prisen som Årets Aalborg Europæer. Efter mange år med al for meget stress og pres knækkede filmen til sidst for ham.
Livskvalitet og psykisk trivsel kommer af at kende sig selv og have modstandskraft over for livets tilskikkelser. På et solidt fundament af kognitiv teori beskriver forfatteren de elementer, der skal til for at øge glæden og selvværdet: Bevidsthed om egne tankemønstre, følelser, holdninger og adfærd; evne til at regulere følelser; kendskab til egne behov og hvordan de tilfredsstilles; sansernes betydning; vigtigheden af social intelligens og mindfulness, samt kendskab til mellemmenneskelige processer, der kan føre til harmoni og tilfredshed. Bogen indeholder øvelser til selvudvikling.
Andres adfærd og handlinger påvirker din egen overlevelse. Det står i din magt at vise vejen til en mindre farlig og lykkeligere tilværelse. • Lær de 21 leveregler at kende, der befordrer en lykkelig tilværelse • Hjælp andre med at leve lykkeligere • Spred roen længere og længere ud
Bogens første halvdel handler om de universelle tankeprocesser, som vores hjerner gør. Via neuropsykologien tager Kirja os i hånden og på en pædagogisk, praktisk og direkte måde beskrives nogle af de tricks vores hjerner gør, og læseren vil undervejs få mulighed for at reflektere over, hvordan vedkommende oplever sin egen hjernes tankemønstre. For kun ved at blive bevidst om hjernens vanetænkning og tankeprocesser, er det muligt at danne nye og mere rare tankemønstre.I anden halvdel af bogen fører Kirja læseren videre til en opdagelse af, hvad hvis kærlighed faktisk er det, som vi er lavet af, og hvilken betydning denne opdagelse har for hverdagen og for vores måde at være sammen med andre mennesker på. Kirja stiller undervejs åbne spørgsmål, som inviterer læseren til at blive nysgerrig på egen oplevelse af den kærlige livsenergi, vi er bag ved de drilske og ret så forudsigelige vanetanker.Kirja har drysset bogen med små fnug af poetiske fortællinger, og på den måde får læseren en mulighed for undervejs at lade intellektet få en pause. Kirja har tidligere udgivet bogen, ”Hvad hvis du allerede er okay?”, som udkom i 2020. Fundamentet i denne bog var på baggrund af Kirjas møde med det psykologiske paradigme, De Tre Principper. Bogen, ”Hvad hvis kærlighed er dit grundstof”, er en fortsat fordybelse af De Tre Principper kombineret med neuropsykologi, hjerneforskning og nondualitet. Kirja ønsker med bogen, at læseren må blive inspireret til at gå på opdagelse i sig selv, at læseren på sit eget liv, på egen krop og i egen hjerne, vil opdage, at kærligheden faktisk er allestedsnærværende i alting.
P-pillen: En velsignelse eller en forbandelse er en guide til piger og kvinder om hormonprævention, som er skrevet af hormon- og cyklusvejleder, Laura Grubb. Igennem bogen kommer Grubb ind på et væld af emner i relation til prævention, herunder forskellige typer af prævention, p-pillens historie, potentielle bivirkninger, samfundsmæssige perspektiver og meget andet.Er p-pillen en velsignelse eller en forbandelse? Da p-pillen kom på markedet i Danmark i 1966, var der stor efterspørgsel fra danske kvinder, og det var en opfindelse, der satte kvinden fri fra uønskede graviditeter.I dag ser samfundet anderledes ud. Salget af p-piller er faldet med 40% de seneste 10 år, og flere og flere kvinder vælger p-pillerne fra på grund af uønskede bivirkninger, især af psykisk karakter. Men præventionsmarkedet er ikke fulgt med tiden. P-pillen er stadig den primære løsning, kvinder bliver tilbudt, både som prævention og løsning på problemer i relation til menstruationscyklussen. Hvordan kan det være?
'Cayennebarn' er en selvhjælpsbog til dig, der er forælder til et særligt sensitivt barn. For hvordan griber man det an, når dit hjertebarn reagerer på alt og virker tilat vakle meget usikkert allerede fra fødslen? 'Cayennebarn' tager dig med på en dannelsesrejse ind i det sansefølsomme liv med den ’spicy’ natur.’Cayennebarn’ er: -til de sanselige, de sensitive, de følsomme. -kærlig pleje og naturlige sprøjtemidler til barnets sansning. -et vækstperspektiv for modningen af de stærke sansefrø.
Vi kommer let til at tale om unge, som om det er svært at være ung og trives. Stress, angst, diagnoser og ydre pres fylder meget i medierne, og det er let at komme til at føle sig forkert som ung i dag. Det er næsten alt for let at komme til at overpsykologisere og tro, der er noget i vejen med os, hvis vi føler os stressede eller oplever selvtilliden falde. Mange bøger handler om alt det, der skaber mistrivsel. Det gør denne bog ikke. Denne bog handler om unge og trivsel. Et af sindets mekanismer er nemlig, at det vi vander, det vokser.”Hvad f*ck er der galt med mig?” er således en psykologibog til unge, fagfolk og andre, der er interesserede i psykisk sundhed, trivsel og den letteste vej til selvudvikling.Forfatteren har gennem sit virke som psykolog opdaget, at når vi hører andres tankelogik, så giver deres handlinger altid mening. Meget af det, unge gør, er i virkeligheden trivselsbestræbelser. Fx giver det god mening at blive hjemme den dag, man skal holde oplæg, hvis angsten opleves som en alarm, der signalerer fare. Derfor er det vigtigt at vide, hvad der skaber vores oplevelser og hvad følelserne faktisk signalerer.Oftest uden at bemærke det, så oplever vi de tanker, vi lever os ind i. Ligesom når vi lever os ind i en film, bliver oplevelsen assisteret af følelser og kropslige reaktioner, men hvis vi ser en film, så ved vi at følelsen fortæller os, at vi har levet os ind i filmen. Jo mere bevidste vi er om, at det er en film, jo mindre skræmmende virker det. Det samme gælder, når vi mærker følelser og kropslige reaktioner i hverdagen. Hvis vi læser en sms med teksten ”Jeg kan ikke tage med på cafe´ i morgen” fra en veninde lige inden sengetid, og vi mærker tristhed, afvisning og håbløshed, så får vi på samme måde en indikation af, hvor meget vi har levet os ind i vores tanker. Ofte tolker vi det dog helt anderledes. Vi oplever, at følelsen er direkte forårsaget af sms-en. Ofte er vi ikke bevidste om, at det er vores tanker, vi oplever. Tanker som: ”Hun gider ikke se mig. Hun vil hellere være sammen med de andre”. Når vi opdager, hvordan vores følelser er forbundet til vores tankeforståelse, begynder vi at kunne se verden med nye øjne. Forfatteren viser os sammenhængen mellem psykisk sundhed, tanker og bevidsthed gennem fortællinger fra terapien og ved på humoristisk vis at trække eksempler fra sit eget liv. Bogen bliver således let læst og der er mange praktiske og konkrete eksempler på hvordan livskvaliteten kan øges, livet kan leves lettere og roen kan indfinde sig. I gennem bogens hverdagseksempler fra unge trækkes læseren dybere ind i forståelsen af, at tanker er illusioner. Det er fx lettere at koncentrere sig om det faglige i en fremlæggelse, når vi ved, at vi ikke kan tænke andres tanker. Det er en illusion. Vi kan kun opleve vores egne tanker om, hvad vi tror de tænker, og hvis vi ser kammeraterne igennem usikre tanker, så vil vi opleve usikkerhed og have lyst til at undgå at fremlægge. Det hjælper at vide, at det er tankeskabte forestillinger, vi oplever. Følelserne er vores naturlige guide, der fortæller os, hvilke tanker vi ser verden igennem. Følelserne fortæller os ikke direkte, hvad der sker i verden. Vi oplever verden indefra og ud. Når vi forstår, hvordan sindet virker, så vil vores livskvalitet automatisk øges og vi behøver ikke længere bruge kræfter på personlig udvikling. Vi er simpelthen skabt til at have det bedst, når vi anstrenger os mindst med tankerne. Bogen tager udgangspunkt i den psykologiske forståelse de tre principper om tanker, bevidsthed og livskraft. Bogen er delt op i kapitler, der svarer til de mest almindelige følelser, vi bøvler med i hverdagen: Angst, stress, selvtillid og selvværd samt vrede. Der er desuden et kapitel om søvn. Bogen er pædagogisk opbygget med fremhævning af de vigtigste pointer og opsummeringer efter hvert afsnit.Uddrag fra bogen. Oline på 18 år fortæller: ”Jeg er mest glad for, at jeg har fået en forståelse for maskineriet i hovedet. I sindet. Jeg har lyst til, at alle bliver klar over, hvor meget tanker kan styre, hvis man ikke er bevidst om det. Jeg vil gerne give bevidstheden om det videre. Jeg har virkelig forstået, at man ikke kan lave om på fortid eller bestemme over i morgen. Jeg var så meget oppe i mine tanker før. Det er så mega fed en oplevelse at være i nuet. Det at være tilstede i nuet og være i flow er så rart. Jeg føler mig fri.”Uddrag fra forordet af Mette Louise Holland, forfatter til bestselleren ”Dit selvhelbredende sind”:”Perfekt. Du har allerede taget dit livs vigtigste bog i hånden, og endda åbnet den og slået op på forordet. Så mangler du bare én ting, for at dit liv aldrig bliver helt det samme igen – at læse den.”
Omkring 200 børn om året får en kræftdiagnose, og disse familier kæmper alle alene – de falder ned i en underverden, som ingen omkring dem forstår. I ”Kræftfuldt dilemma” sætter Liff Olivia Bytov ord på, hvad der skete, da hendes 6-årige søn Juliusi 2018 for anden gang i sit korte liv rammes af leukæmi, og hvordan de nærmeste pårørende i det lange, opslidende behandlingsforløb på Rigshospitalet sammen med Julius presses til det yderste fysisk og psykisk. Historien handler i mindre grad om selve diagnosen, men mere om, hvor selvudslettende og hårdt, det er at skulle kæmpe som pårørende. Hvor meget ansvar man skal påtage sig, før sundhedsvæsnets behandlingsplaner fungerer, mens man samtidig, er ved at blive kvalt i sygdom, dårlig samvittighed og udmattelse.
Når der sker noget, som er for overvældende til at vi kan forholde os til det, afsondres det. Uden for tid og rum. I en tidslomme. Hvor indtryk fra oplevelsen bliver lagret i rå form. Sindets automatiske beskyttelsesmekanismer sørger til stadighed for, at den slags erindringer unddrager sig vores opmærksomhed. De findes som kropslige og følelsesmæssige aftryk, der vedvarende viser sig gennem den lidelse, det nødsignal, der udstråler fra dem. En begivenhed, der er aflejret i den form kaldes et traume. Det positive ved, at sindet fraspalter og afsondrer urummelige oplevelser er, at vi på den måde kan fortsætte med at fungere. Det har dog en høj pris, for det gør indhug i vores livfuldhed, blokerer vores kreativitet, hæmmer vores spontane udtryk, sænker graden af nærvær i vores relationer og skader vores fysiske helbred. Og fordi traumer findes indkapslede, vakuumpakkede, konserverede og fraspaltede i sindets tidslommer tager vi dem med os, fra det ene øjeblik ind i det næste. De gør os forudindtagede. Bogstavelig talt – indtagede af vores fortid.
‘Hvorfor græder mor?’ er en familiebog for 5-10 årige om at have en stressramt forælder. Den er skrevet af Nina Valhøj Egebo og illustreret af Mie Egebo.En morgen begynder Irinas mor pludseligt at græde. De næste par dage føles alt helt anderledes, og mor er bare inde i soveværelset hele tiden. Heldigvis skal familien snart på en Tivoli-tur, som Irina glæder sig meget til.ForordEngang for ikke så længe siden troede vi, at børn ikke blev påvirkede af det, vi skjulte for dem. Og at det derfor var bedst at lade være med at dele for meget med dem. Også selvom det var ting, der foregik lige rundt omkring dem i deres hverdag.Vi er heldigvis blevet klogere siden og ved nu, at børn lægger mærke til meget. Også det, vi tror, vi kan skjule for dem. Og det kan give ondt i maven, i hjertet eller begge steder, hvis barnet oplever, at det ikke må vide, hvad der foregår, når det netop oplever, at noget er anderledes, og den ene forælder for en stund ikke helt er, som h*n plejer at være.Men det kan stadig føles svært at finde den rette balance mellem at fortælle barnet, hvad der er på spil, og så samtidig ikke gøre det for bange eller bekymret. Og ikke nok med det, så skal den balance findes lige midt i en situation, der i forvejen er udfordrende. netop fordi der er noget forvirrende og krævende, der har meldt sig på banen.Nina Valhøj Egebos bog, som du nu sidder med i hånden, giver på sin egen fine måde indblik i, hvad der sker i børnehøjde. når vi som forældre i første omgang forsøger at skåne vores børn ved ikke at sige noget, og dernæst den ro og lettelse, det skaber både inde i barnet og i relationen mellem barnet og den/de voksne, når vi så finder mod og tid til at give barnet en måde at forstå det anderledes og lidt utrygge på.Er du eller din medforælder ramt af stress eller andre udfordringer, så sender jeg dig varme ønsker om, at det svære og udmattende snart letter lidt. Og så håber jeg, at denne bog kan hjælpe dig med at skabe ro, forståelse og handlemuligheder for dit barn i en periode, hvor I alle har lidt ekstra brug for kontakt og tryghed.
Linda Quiring flyttede i 1974 til Salt Spring Island, British Columbia, for at ”finde sig selv”. På det tidspunkt var Salt Spring Island et af de steder i Canada, hvor man søgte hen for at leve et mere simpelt liv. Øen blev derfor også et hjemsted for hippier og byfolk der var tiltrukket af et roligere liv på landet. Her mødte Linda en oplyst mand, Sydney Banks, og blev hans første elev.De skrev ”Island of Knowledge” (på dansk ”Visdommens Ø”) sammen, med Linda som angivet forfatter. I bogen beskrev de Syds budskaber i detaljer. De beskrev også den dybe ændring som folk oplevede i deres liv, helbred og relationer til andre mennesker, når de lyttede til Syds budskaber.Sydney Banks blev senere kendt for sin opdagelse af De Tre Principper, der er baseret på hans oprindelige budskaber. Linda og Syd forblev venner frem til hans død i 2009.Før sin død henvendte Syd sig til Linda med ønsket om at få genoptrykt ”Visdommens Ø”. Men eftersom Syd syntes, at 1970’ernes ”hippieagtige” referencer og udtryk i bogen var noget pinlige, bad han om, at referencer og udtryk der hørte til den tid, skulle omformuleres. Undervejs i overvejelserne om hvad der skulle bibeholdes, hvad der skulle ændres, og hvad der måske helt skulle udelades, gik det op for Linda og hendes forlægger, at bogen faktisk var en vigtig historisk beretning om en fantastisk tid og et fantastisk sted, og at de ville gøre læserne en bjørnetjeneste, hvis de ændrede i bogen. Derfor er den genudgivet præcis, som den oprindeligt blev skrevet.
Føler du dig af og til fanget i grublerier, selvkritik og evindeligt kværnende tanker? Har du også forsøgt at stoppe tankerne, ændre dem, gøre dem mere positive – uden held? Så er det på tide at se i en ny retning.I denne bog præsenterer den amerikanske psykolog Amy Johnson læseren for et nyt psykologisk paradigme, en ny forståelse af, hvordan sindet fungerer, som har ført til store forandringer og et liv i frihed og mental trivsel for tusindvis af mennesker verden over.Forståelsen kaldes De Tre Principper eller 3P, medfødt sundhed eller indefra-ud-forståelsen, og den introduceres her på en letforståelig og indlevende måde med enkle metaforer og letgenkendelige eksempler og cases, både fra Amys eget liv og fra hendes mangeårige virke som coach. Hun trækker samtidig på sin store viden om hjerneforskning og evolutionspsykologi for at forklare, hvorfor mange af os gennem vores opvækst ender ”oppe i vores hoveder”, hvor vi helt uskyldigt kommer til at identificere os med vores tanker og intellekt som den, vi er.Evolutionen har givet os mennesker en fantastisk veludviklet hjerne og et intellekt, hvis fornemste opgave er at sikre vores overlevelse. Derfor vil dit intellekt – den evigt snakkende, ”mig”-centrerede kommentatorstemme i dit hoved – konstant forsøge at regne livet ud for dig. Den er programmeret til at forvente det værste. Den afspiller fortiden i tankerne for at forsøge at forudsige fremtiden. Den har stærke meninger, der føles rigtige og meningsfulde, men som hele tiden ændrer sig og modsiger sig selv. Hvis du tror, at dine tanker definerer, hvem du er, kan det gøre ondt. Men når du begynder at se, at tankerne ikke er virkelighed, at det bare er stemmen i dit hoved, der taler, så åbner det op for at du kan se dig selv og dit liv med helt nye øjne. Og med nye indsigter sker forandringerne. For livet udfolder sig uafhængigt af dit hårdtarbejdende intellekt, og når du forstår, at sindet har en naturlig evne til at falde til ro, hvis du lytter mindre til dine tanker, træder uhjælpsomme og uønskede tanker i baggrunden, og du vil opdage, at der lige bag tankerne er en ro og en visdom, der guider dig i nuet. Det er ægte sindsro.Amy Johnson er psykolog, forfatter og foredragsholder. Den nye forståelse af sindet, hun deler her, kan hjælpe dig til at slippe af med angst, depression, usikkerhed, dårlige vaner og afhængighed.
Denne fortælling om kreativitetens væsen starter i en billedkunstklasse i London under covid-19-pandemien. De usædvanlige undervisningsforhold, pandemien forårsagede, blev en katalysator, som pludselig hjalp til at se på kreativiteten i et nyt lys.Bogen tager læseren med på en rejse fra mit eget liv som kunstner og underviser, og den er en rundfart i ideer og strømninger i de seneste hundrede års vestlig kunsthistorie. Den handler om, hvordan kreativiteten synes at have forskellige indfaldsvinkler, og om, hvordan kreativiteten er en uundværlig del af vores liv. Når vi finder ind til dens væsen, forandrer det ikke kun vores eget liv. I processen bidrager vi også selv med noget uendeligt værdifuldt til den fælles kultur.
Brianna Wiest får dit sind til at slå kolbøtter, når hun med inspiration fra verdenshistoriens største tænkere og filosoffer folder sine tanker ud. Med udgangspunkt i tre tusind års erfaring og visdom kan du lade dig inspirere til et liv i balance, hvor du bliver bedre til at håndtere negative tanker og rette op på dårlige vaner.Ved at blive bevidst om måden, du tænker og handler på, vil du lære at sætte mere pris på dagligdagens rutiner og finde en større mening med det liv, der nu er dit. For lykken er der; vi skal bare blive bedre til at få øje på den.
Selvom kalenderen sagde sommer, var dagen mørk, kold og regnfuld. Jeg havde brugt formiddagen på at pakke vores mest nødvendige ting, og da jeg endelig var færdig, pakkede jeg Alberte i klapvognen, gik ud ad døren og lukkede den bagved os for sidste gang.Jeg havde ringet efter min far, som ville komme og hente os.Nu var det slut med alkohol, vold, ydmygelser og hvad jeg ellers havde levet med de sidste mange år.Et nyt liv ventede, og i det sekund jeg fik øje på min far, som kom os i møde, brød solen frem, regnen stoppede og dagen blev lys og varm.Jeg mærkede, hvordan mine skuldre slappede af for første gang i lang tid.Nu var vi i sikkerhed.
En dag i april er en inspirerende historie af Morten Andersen. Det er en stærk fortælling om, hvad der sker når en ung mand fra det ene øjeblik til det andet bliver kørestolsbruger. Man får indblik i de fysiske og følelsesmæssige udfordringer en ulykkesramt mødes af. Men der er stadigvæk plads til smil, grin og kærlighed. Med et arbejde som medhjælper på en kvæggård, en plan om et ophold på Gymnastikhøjskolen i Ollerup og en karriere ved militæret for at ende med en uddannelse til politibetjent ligger livet lige foran Morten. Men en dag i april går det galt, og alle planer må vendes 180 grader.Den unge mand er i gang med at fejre sin 18-årsfødselsdag, da han lettere påvirket, sammen med to venner, sætter sig bag rattet i en bil og begiver sig ud på vejen. Det ender helt galt. Ved et voldsomt uheld, hvor bilen smadres til ukendelighed, brækker Morten ryggen og bliver kørestolsbruger fra den ene dag til den anden. Et liv, som han slet ikke kunne se sig selv i, før det sker.Men før Morten kan vende tilbage til livet uden for hospitalsverdenen, skal alt læres på ny.Da han ankommer til Fysiurgisk Hospital i Hornbæk, kan han intet andet end at spise selv. Alt skal læres igen. Og da alle muskler i den del af kroppen, der ikke er lammet, stort set er forsvundet, men kan genvindes, bliver det mange måneder med blod, sved, tårer og sex.Som læser får du et indblik i en verden, som de færreste oplever på egen krop. Samtidig får du den autentiske historie om Morten og hans kamp for at overleve og vende tilbage til et normalt liv. En livsbekræftende og stærk fortælling fra et virkeligt liv.
MIN DAGBOG – HYGGELIGE AFTEN-SAMTALER er skrevet af psykolog og forfatter Juana Jeppesen. Logbogen kan bruges som et supplement til bogen “Sådan møder du dit barn med autisme – en håndbog til forældre.“Bogen, der inviterer til hyggelige fællessamtaler sammen med en, du holder af.Sådan møder du dit barn med autisme – er for alle!Selvom bogen primært er skrevet til forældre, så vil pårørende og fagpersoner også kunne finde inspiration og nyttig viden, som de kan omsætte i deres eget arbejde. Det kan være fagpersoner, som arbejder med børn på spektret, og fagpersoner som arbejder med at vejlede og støtte forældre.Dag- & Logbog:Se også den tilhørende Logbog.
MIN LOGBOG – HVAD PÅVIRKER MIN PULS? er skrevet af psykolog og forfatter Juana Jeppesen. Logbogen kan bruges som et supplement til bogen “Sådan møder du dit barn med autisme – en håndbog til forældre.“Bogen, der inviterer til sjov træning og ny viden om din krop og din puls.Sådan møder du dit barn med autisme – er for alle!Selvom bogen primært er skrevet til forældre, så vil pårørende og fagpersoner også kunne finde inspiration og nyttig viden, som de kan omsætte i deres eget arbejde. Det kan være fagpersoner, som arbejder med børn på spektret, og fagpersoner som arbejder med at vejlede og støtte forældre.Dag- & Logbog:Se også den tilhørende Dagbog.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.