Bøger om Søren Kierkegaard

Illusion og forførelse er et begrebspar, der følges ad gennem litteraturens historie, fra middelalderens folkeviser til vore dages romaner.Forførelse er ofte erotisk, men kan også dreje sig om andet, for eksempel magt, penge eller indsigt. Man kan bare tænke på beretningen i 1. Mosebog om slangen, der forfører Eva til at spise af frugten fra kundskabens træ. Forføreren er den, der kan skaffe sig herredømme over andre menneskers bevidsthed og få dem til at gøre, hvad han eller hun vil, mens de tror, at det er i deres egen interesse. Derfor er der også illusioner på spil, hvor der sker forførelse. Men ikke altid omvendt. Litteraturen er et godt sted at søge, hvis man vil blive klogere på de kræfter, der binder eller frigør den menneskelige bevidsthed.Bjergtaget er skrevet af kærlighed til litteraturen og i respekt for de indsigter, den rummer om menneskelivet. Den har ingen teoretiske ambitioner, men sigter til gengæld højt, når det drejer sig om at forstå.I bogen læses følgende værker: Søren Kierkegaard: »Forførerens Dagbog« og Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. M.A. Goldschmidts noveller. Henrik Pontoppidan: Mimoser og Det forjættede Land. Henrik Ibsen: Bygmester Solness. Selma Lagerlöf: Herr Arnes penningar og Karen Blixen: »Drømmerne« og Ehrengard.Johnny Kondrup (født 1955) er dr.phil. og professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet.

"Kunsten at blive et ordentligt menneske" viser, hvordan du ved at lade dig lede af syv dyder og styre udenom syv laster bliver et ordentligt menneske og en god leder, som motiverer andre til samme stræben.Bogen er en introduktion til den etiske og eksistentielle tænkning hos især Aristoteles og Søren Kierkegaard. Samtidig er den en handlingens bog, der demonstrerer, hvordan dydsetikken udvikler vores etiske dømmekraft, værner os mod lastefuld og selvoptaget adfærd og forbinder os med andre – ikke bare i en organisatorisk sammenhæng, men også i det enkelte menneskes liv.Bogen henvender sig til ledere og studerende inden for ledelse og organisation, men kan læses af alle med interesse for etik og personlig dannelse.Pia Søltoft er ph.d. og lektor i etik og religionsfilosofi med særligt henblik på Søren Kierkegaard ved Københavns Universitet. Fra 2010 til 2013 var hun leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og en af nøglepersonerne i markeringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Sammen med den norske advokat og forfatter Tormod Tingstad har hun skrevet bogen "Kunsten at blive et godt menneske", som blandt andet baserer sig på Søren Kierkegaards filosofi.

* * * * * Kristeligt Dagblad, 18. december 2020.Det er ikke en gør det selv-bog om tålmodighed. Det er snarere en gør det ikke selv-bog om tålmodighed. Derfor gør den meget ved læseren. Præseten, 27. august 2021At vente på andre er ikke spild af tid. Tværtimod kan den tid, man ikke kan bruge til noget, vise sig at være den mest betydningsfulde. Den, som lærer at vente med tålmodighed, spilder ikke tiden, men lukker evigheden ind i den.Med udgangspunkt i Søren Kierkegaards taler om tålmodighed og egne erfaringer som indvandrerpræst på Vesterbro viser Niels Nymann Eriksen, hvordan livets små og store tålmodighedsprøver kan blive anledningen til fordybelse og fornyelse.

Søren Kierkegaard (1813-55) skrev i 1848, reviderede i 1849 og '50, men udgav først i 1851 Om min Forfatter-Virksomhed, som han selv kaldte ”et Mesterstykke”. I skriftet gør han rede for forfatterskabets dialektiske struktur og sammenhæng. I Til Selvprøvelse Samtiden anbefalet, som Kierkegaard udgav i sept. 1851, behandles de tre temaer: ”Hvad der fordres for til sand Velsignelse at betragte sig i Ordets Speil?”, ”Christus er Veien” og ”Det er Aanden der levendegjør”. Det er i denne bog, Kierkegaard sammenligner det at læse i Bibelen med at læse et brev fra sin elskede.Hvad Christus dømmer om officiel Christendom udkom i juni 1855 og er skrevet over kap. 23,29-33 fra Matthæusevangeliet og kap. 11,47.48 fra Lukasevangeliet. Guds Uforanderlighed, som Kierkegaard udgav i sept. 1855 med undertitlen ”En Tale”, var oprindelig en prædiken, Kierkegaard havde holdt i Kastelskirken søndag den 18. maj 1851. Dette skal siges; saa være det da sagt blev udgivet i maj 1855 og virkede med sine kirkekritiske udsagn som programskrift for tidsskriftet øieblikket nr. 1-10. Med udgivelsen af øieblikket løb Kierkegaard stormløb mod den etablerede kirke og angreb dens kristendomsforkyndelse. Nr. 1-9 udkom i perioden maj til sept. 1855, mens nr. 10 lå klar i renskrift ved Kierkegaards død den 11. nov. 1855.Det ledsagende kommentarbind indeholder beskrivelser af førstetryk og manuskripter med billeder heraf samt redegørelser for værkernes tilblivelseshistorie og udgivelsesmåde. I kommentarerne forklares alle ord og sagforhold, der ikke er umiddelbart tilgængelige i Kierkegaards tekst. Kom-mentarbindet gør denne nye udgivelse til den mest brugervenlige udgave af Kierkegaards skrifter.Redaktion: Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg.

Johannes Sløks bøger og foredrag om eksistentialisme i anden halvdel af 1900-tallet var med til at genoplive interessen for denne filosofiske retning i Danmark. I "Eksistentialisme" gør han brug af sin enorme viden som både teolog, idehistoriker og filosof til at redegøre for denne særlige disciplin, der har sin rod i Søren Kierkegaards kristen-eksistentialistiske tanker og fortsættes af Jean Paul Sartre, Albert Camus og Simone de Beauvoir i 1940’erne.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

"Begrebet Angest" er et skelsættende psykologisk værk i Søren Kierkegaards forfatteskab, og det er samtidig et af de bedst kendte. Kierkegaard undersøger, under pseudonymet Vigilius Haufniensis – Den københavnske nattevægter, angstens betydning som drivkraft for det enkelte menneske og for mennesket som art, der adskiller sig fra dyrene.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.

I en eksperimenterende romanform, der er bygget op om to forbundne fortællinger sætter Kierkegaard spørgsmålstegn ved, om gentagelse findes. Den første fortælling fremstiller gentagelsen som noget tomt og trivielt, mens den anden beskriver den som noget etisk, der har forbindelse til det religiøse.Søren Kierkegaard udgav skriftet "Gentagelsen" i 1843 under pseudonymet Constantin Constantius.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.

Søren Kierkegaards "Forførerens dagbog" er oprindeligt en del af værket "Enten – Eller" fra 1843, hvor den indgår som afslutning på bogens første del. Den unge, narcissistiske Johannes, skriver i en romanlignende dagbogs- og brevform om mødet med den skønne Cordelia, som han ved hjælp af intellekt og intriger gør til genstand for sin forførelseskunst. "Forførerens dagbog" bliver brugt som eksempel på den æstetiske livspraksis, som ifølge Kierkegaard står i modsætning til det etiske valg, og forskellen mellem æstetik og etik bliver på et højere plan gjort til forskellen på godt og ondt.Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.

I "Kærlighedens gerninger" fra 1847 beskriver Søren Kierkegaard næstekærligheden som den sande kærlighed, der åbenbaredes hos Kristus. Beskrivelsen er ironisk, således at den i højere grad beskæftiger sig med kærlighedens modsætninger som mistro, misundelse, hovmod og dømmesyge. Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym, men "Kærlighedens gerninger" er et af de få, hvor han brugte sit eget navn.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.

Søren Kierkegaard skrev sit værk Enten – Eller i Berlin, og det var efter, at han have sagt farvel til sin forlovede og sin forlovelse, hvorfor han nu var fri til at gøre det, som formentlig havde trængt sig på i mange år, hvilket var at skrive. Enten – Eller er det mest læste og kendte værk fra Kierkegaards hånd og på en måde tillige en form for guide til det ganske forfatterskab. Imidlertid bliver der alligevel en guide til guiden, hvor der bliver stillet skarpt på de livsformer, som Kierkegaard mener, at et menneske kan bevæge sig imellem. Det er æstetikeren, der nyder at nyde, men ikke er meget for at yde, det er etikeren, der nyder at yde, og så er der den religiøse livsform, der indebærer, at man smider alt, hvad man har i hænderne, og kaster sig ud på de 70.000 favne vand, hvor den nådige Gud griber og favner en. Uddrag af bogen Derfor er der hver dag plads til at give manden et ekstra kys, bringe en lille blomst til svigerdatteren, læse endnu en bog for barnebarnet og sende en SMS til ens drenge, hvor man kort og godt siger, at man elsker dem. Kierkegaard betragter blomster og fugle som forbilleder på at være i det nære, for de forsøger ikke at være mere eller andet, end det de er skabt til, og det er den evne, som vi kan lære af dem. Vi vil gerne være mere, tænke længere frem, forsikre os og sikre vores pension, og det fører let til, at alting drukner i spekulationer og bekymringer, og det til trods for, at ”hver dag har nok i sin plage”, hvilket i øvrigt er en udmærket påmindelse om, at vi lever i nuet. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. Hun har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

INDERLIG er det andet bind i serien: "Ufuldendte serenader" - som udtrykker en læsning af Søren Aabye Kierkegaards forfatterskab; deraf undertitlen: "Et Kierkegaardsk eksistensbind".

"Standsningen" består af journalfragmenter fra den sene, nok forholdsvis "ukendte" Søren Kierkegaard, der ellers er kendt som den største danske filosof. I denne bog udfoldes en teologisk tænkning imod verden, imod det ukristelige liv, imod forplantning. Som sådan indskriver Kierkegaard sig med disse tanker i en antinatalistisk tradition. Som Kierkegaard udtrykker det i et af bogens mange antinatalistiske fragmenter: "Kristendommen er frelsen, men er tillige således standsningen, vil standse hele den fortsættelse, som er i retning af denne verdens vedbliven".Det organiserende princip for "Standsningen" er at følge udfoldelsen af nøgleord og begreber, der alle knyttes sammen ved Kierkegaards grundlæggende antinatalistiske tese: At kristendommens ånd i sit væsen er imod forplantning. Denne udgivelse indeholder et efterord af Trine Riel, der placerer Kierkegaard i en idéhistorisk kontekst i relation til antinatalismen. Derudover indeholder den et forord, hvor Jacob Bittner placerer udgivelsen i relation til Kierkegaards eget forfatterskab."Standsningen" er en udgivelse i Bibliotek for antinatalisme: I dette bibliotek udkommer bøger, der beskæftiger sig med forplantningens etik. "Antinatalisme" defineres bredt: Som en kritisk undersøgelse af, snarere end et argument imod, frembringelsen af liv. Dette bibliotek vil i de kommende år præsentere originale eksempler på antinatalistisk tænkning, der tager afsæt i vidt forskellige perspektiver: Fra oldgræsk filosofi og kristen teologi til eksistentialisme, feminisme, økologisme og så videre. Biblioteket vil forhåbentlig tilbyde en alsidig indgang til antinatalismen som et nutidigt fænomen med en lang og underbelyst historie.

En alfabetisk gennemgang af Søren Kierkegaards begreber har til formål at kunne finde en gennemgang af hans temaer eller begreber udelukkende ved et opslag, men naturligvis griber mange temaer ind i hverandre, og så bliver det til flere opslag, hvilket dog ikke er så galt, for dermed får man mere viden om den store filosof. Man kan slå op under Æ og blive klogere på æstetikeren og snart blive indsat i Kierkegaards stadieteori, og ligeledes blive opmærksom på, hvem der er æstetikerens modsætning eller videreudvikling, hvilket er etikeren. Som altid, når man skriver om de store tænkere, er man nødt til at bekende sig til begrænsningens kunst, for ellers ville man aldrig kunne blive færdig med formidlingen og da slet ikke i et sådant opslagsværk. Imidlertid har det den fordel, at man formentlig får lyst til at læse videre om begreber og værker, hvilket der naturligvis også bliver henvist til i bogen.Uddrag af bogenSøren Kierkegaard blev af sin samtid betragtet og karikeret som lidt af en original, men når man ved, at ordet original betyder det ægte, oprindelige eller førsteudgaven, kunne han være udmærket tilfreds med den karakteristik. Var der noget, han afskyede, så var det nemlig kopier, efterligninger og sammenligninger eller at ville være som de andre. En original er herre i eget hus eller sin helt egen udgave, og det var, hvad Kierkegaard vil tilskynde enhver til at blive, også selvom prisen måtte være, at man bliver betragtet som lidt sær. Kierkegaard advarer os imod at putte os i mængden, blive et dusin- eller brøkmenneske, for så er man en kopi af andre eller en del af en mængde, og har ingen værdi i sig selv.Om forfatterenLise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. Lise Søelund har skrevet guider om Kierkegaard i såvel helikopter- som myreperspektiv, og det er altid hendes intention at gøre læserne nysgerrige på og interesserede i hans tænkning, så det fører til videre læsning.

Hans Peter Kofoed-Hansen (1813-1893) var en præst, lærer, samfundsdebattør og forfatter, som ikke blev særlig kendt i sin samtid og siden hen er gået i glemmebogen. En ganske uretfærdig skæbne, eftersom de fem romaner, han udgav under pseudonymet Jean Pierre, rejser store, eksistentielle spørgsmål om liv og død, som må interesse alle, der tænker over meningen med livet, og ikke blot henslæber det som "dorske Jordorme", der aldrig sender "et længselsfuldt Blik mod Himlen". "At hvile i Godhedens Favn" omhandler udelukkende Kofoed-Hansens skønlitterære forfatterskab og er et forsøg på at introducere og relancere en overset digter. Især hans hovedværk, "Kjød og Aand, eller de to Veie" (1845), bør sikre ham en selvfølgelig plads i dansk litteraturhistorie. Alene titlen!De fem Jean Pierre-bøger handler bl.a. om, hvorvidt man kan aflæse et menneskes indre væsen i dets ansigtstræk, hvorvidt man kan få et leveværdigt liv efter, at man i en ung alder har mistet en højt elsket ægtefælle, hvorvidt en bærbar balance mellem tilværelsens fysiske og åndelige dimension lader sig etablere, hvorvidt hver generation er moralsk forpligtet til at sone de foregåendeS synder, og hvorvidt to halvsøskende må forelske sig i hinanden?

De overordnede spørgsmål i Gjentagelsen er at undersøge, hvorvidt en gentagelse er mulig, og i så fald hvilken betydning den har, men tillige at finde ud af, om man vinder eller taber ved, at noget bliver gentaget. Det hele opstår, fordi et ungt menneske henvender sig til Constantin, der er værkets pseudonyme forfatter, og som har nogle refleksioner angående begrebet gentagelse. Det bliver klart, at begrebet gentagelse hos Kierkegaard er at betragte som en filosofisk kategori, men hvad angår det unge menneske, så er hans udlægning, at et menneske er fanget mellem henholdsvis håb, der går på fremtiden, og erindring, der ser tilbage på fortiden. Hos Kierkegaard derimod gives der potentiale for et nærvær i nuet, og det hele handler som altid hos ham om forholdet til Gud, for gentagelsen er ikke mindre end en religiøs begivenhed, der på en måde giver det troende menneske sit tabte liv tilbage.

Søren Kierkegaards værk Forord er nærmest en hyggelig lille morskabspause med en lystig fætter som udgiver, og det hele handler om de litterære forhold på Kierkegaards tid. Det er ironisk og causerende og kan bestemt anbefales som lidt afslappende og adspredende læsning, for at skrive et forord kan være forbundet med mange stemninger og associationer, hvilket ligeledes gælder læsningen heraf. Læsning af et værk er ofte afhængig af forordet, for hvis ikke forordet vækker lysten til at læse værket efterfølgende, så læser man slet ikke mere, men lægger bogen fra sig, så forretten må vække appetitten for hovedretten. Udgiveren Nicolaus er en forsigtig ægtemand, som gør alt, hvad konen forlanger, og hun forlanger, at hendes mand ikke udgiver bøger, for det er at ligne med utroskab, men hun modsætter sig ikke, at han skriver forord, og hvis man skriver forord nok, så kan det jo også blive til en bog. Uddrag af bogen Om der var en, som glemte forordet og forelskelsen og i stedet sprang lige ud i praktikaliteterne og over den sjælelige søde foruroligelse, er det svært at afgøre, men åbenbart er ægteskab og forfatterskab uforenlige størrelse, hvad den gode Nicolaus bliver bekendt med, og hvad Søren Kierkegaard formentlig hurtigt har erkendt. Han blev tilsyneladende mere og mere klar over, at han ikke både kunne leve med ægteskabet og de forpligtelser det indebar, hvis han også skulle forpligte sig på Gud, som var hans grundliggende fundament og tillige sin digtning, så mere end nogen anden var han klar over, at det var et valg i form af et enten-eller, som han måtte tage på sig, Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. Hun har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

Guiden til Søren Kierkegaards værk Frygt og Bæven er vigtig, fordi det er et værk, som mange finder det svært eller direkte usympatisk at læse, så her skulle være lidt tilgængelige tilgange til forståelsen heraf. Det er troens paradoks, der behandles i værket, og det undersøges via historien om Abraham og Isak. Det er et etisk dilemma af dimensioner, for ikke blot er det et mord, der bliver planlagt, men det er også et mord på Abrahams egen søn, hvis det altså gennemføres, som Gud har befalet. Det, der interesserer pseudonymet Johannes, er det modsætningsforhold, der findes mellem religion og etik, for der er en etisk pligt, som vi alle kender i henhold til, hvad man må og ikke må, eller hvad der er redeligt eller uredeligt. Der er imidlertid også en pligt for Gud, når man er troende, og den pligt kan vise sig at gå imod ordentlighed og lovlighed.

Tankevækkende teaterfilosofiske essays om det at skildre druk, forførelse – og moderskab.Bogen indeholder fire teaterfilosofiske essay om fire af guldaldertidens mest elskede skuespillere, nemlig – som det fremgår af bogens forside – en kvinde og tre mænd: Anna Nielsen, Joachim Ludvig Phister, Christen Niemann Rosenkilde og Jørgen Christian Hansen.I de fire teaterfilosfiske essay filosoferer Søren Kierkegaard over de fire skuespilleres evner til at skildre henholdsvis en moden kvinde, skildre en brandert samt skildre en forfører.I Søren Kierkegaards essay om skuespillerinden Anna Nielsen roser han hendes evne til at skildre den modne kvinde.Skuespilleren Joachim Ludvig Phister roser han for hans evne til at skildre en brandert i et syngestykke.Druk er også temaet i Kierkegaards essay om skuespilleren Christen Niemann Rosenkilde, som han roser for hans evne til at skildre det at være fuld.I det sidste af de fire essay roser Kierkegaard operasangeren, barytonen Jørgen Christian Hansen for hans evne til at tolke sangteksten til bondepigen Zerlinas møde med ham i rollen som forføreren Don Juan i Mozarts opera ”Don Giovanni”.Søren Kierkegaards fire teaterfilosfiske essay er redigeret af mag.art. Jens Staubrand, der tillige har udvalgt bogens billeder samt skrevet kommentarerne til dem.

Søren Kierkegaard præsenterer os for ikke mindre end 18 opbyggelige taler forholdsvist tidligt i forfatterskabet, og det vil sige, at vi er i den del af hans værker, der betegnes som religiøse. Det er samtidig ensbetydende med, at Kierkegaard står ved det skrevne og ikke lader et pseudonym være den ansvarshavende, som ellers er tilfældet med mange af hans udgivelser. Talerne forkynder, formidler og forklarer kristendommen eller Jesu budskaber, og vi præsenteres for fortællinger og historier fra Bibelen, der på eksemplarisk vis perspektiverer begreber som tvivl, godhed, sandhed og naturligvis tro med frelse. Når Kierkegaard bruger betegnelsen opbyggelige taler, så er det, fordi det netop er tanker og beskrivelser, der automatisk fører til refleksion og eftertænksomhed, og dermed er det enkelte menneske allerede i gang med en form for opbyggelse. Guiden giver således et indblik i og overblik over talerne, så man er bedre rustet, når man vil læse Kierkegaard selv. Uddrag af bogen Det er store spørgsmål, men man opdager ved læsningen heraf, at der er grund til, at talerne karakteriseres som opbyggelige, for det er betydningsfulde tanker, der kan føre til refleksioner om eksistensen: Da brød Mennesket Freden ved at plukke Kundskabens forbudne Frugt, han foer vild og ved Kundskaben foer han atter vild; thi Slangen bedrog jo Eva (1. Moseb. 3, 13), og saaledes kom ved et Bedrag Kundskaben som et Bedrag ind i Verden. Kundskabens Frugt, som Mennesket nød, plantede Kundskabens Træ i hans Indre, der bar fine Frugter. (4T43, SKS 5, 130). Man ser for sig denne faren vild, snart på grund af mangel på kundskab og snart på grund af for megen kundskab, og så kan man dårligt lade være med at smage på det fine begreb, som Kierkegaard planter i os: ”plantede kundskabens træ i mennesket”. Om forfatteren Lise Søelund er cand.mag. i idéhistorie og har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. I serien Hjælpekunst i Søren Kierkegaards forfatterskab gennemgår hun et for et den store tænkers værker.

Søren Kierkegaard er en af Danmarks største tænkere, og hans værker bliver læst af filosoffer og filosofistuderende verden over. Carl Koch giver i denne bog en kort og præcis introduktion til Søren Kierkegaards filosofi gennem redegørelse og analyse af begreberne æstetik, etik og religion. Carl Koch (1860-1925) var dansk præst og forfatter. Han blev uddannet cand.theol. i 1884 og arbejdede som lærer ved Birkerød Latinskole, før han blev kapellan og senere valgmenighedspræst. Carl Koch har skrevet en lang række bøger om blandt andet Goethe, Brorson, Kierkegaard og Jesu lignelser.

Søren Kierkegaard kan nok siges at være Danmarks største filosof, og professor Johannes Sløk har gennem sit lange virke som teolog, idehistoriker og filosof gjort sig til ekspert i hans filosofi. I "Kierkegaard – humanismens tænker" redegør Johannes Sløk for modsætningen mellem Kierkegaards eksistenstænkning og hans spekulative systemtænkning, og han udpeger lidenskaben som det centrale element, der adskiller Kierkegaards tanker fra al spekulativ filosofi. Johannes Sløk lægger vægt på de mange humanistiske elementer i Kierkegaards filosofi, samt hvordan Kierkegaard placerer sig i forhold til sine forgangsmænd og sin eftertid.

Søren K - Til at forstå - for de rå.Fortælling om Filosoffen og teologen Søren Aabye Kierkegaard. Tænkt, skrevet og fortalt for børn."Jeg taler helst med børn; thi om dem tør man dog håbe, at de kan blive fornuft-væsner; men de, der er blevet det! Herre Jemini!"Søren Aabye Kierkegaard. Enten – Eller 1843.Voksne de klør sig i håret og sir,Hvad skriver mon manden på dette papir,Hvad mener han nu, med dette og hint,Jeg fatter det ikke? Det sku være fint.Mange har prøvet at fatte hans ord,Men det er sgu svært når man er helt stor,Klogskaben den har de korteste ben,Du fatter det nok, du er sådan en!Fortælling om ham Søren Kierkegaard,Forbandelse, bøger og vestjyske får,Om latterlighed og at tabe sig selv,Men så samle op med lidt mod og lidt held,Om livet og tomhed og tanker især,Det handler om dig, for du er det værd.Astrid Søe 2013 Forfatterforedrag og fortællinger for børn om Søren Kierkegaard kan bestilles på: www.astridsoe.dkOrdet skaber hvad det nævner