De levende og de døde

De levende og de døde er en roman, der bygger på virkelige hændelser og handler om pigen Joan. Hun starter allerede i en alder af 14 år som hashpusher på Christiania, og ender som narkoman i Istedgadekvarteret, hvor hun ikke kun pusher heroin, men også rejser som heroinkurer for nogle af byens større heroinhandlere. Det er også beretningen om politifolk, der ofte bøjer loven og lader småpushere gå for at få fat i bagmændene. Fortællingen bringer dels læseren gennem hashmiljøerne på Christiania, men især 1980`ernes Vesterbro i København, hvor vold, heroinhandel, drab og prostitution var toneangivende i en verden, hvor de svage hurtigt gik til grunde, og de stærke kun klarede sig lidt længere. Romanen tager udgangspunkt i forfatterens egne oplevelser i miljøerne i tiden, som beskrives.
Uddrag af bogen
Mohammad så igen ned mod den bevidstløse Jørgen på gulvet og sagde til Gert og Hans, at Jørgen måtte væk, idet han vidste alt for meget, og at den idiot ikke kunne holde sin kæft. Der begyndte nu at udspille sig et mareridt for øjnene af hende. Hans tog en pose med fixeværktøj frem, og satte sig på gulvet ved siden af Jørgen, som var begyndt at røre på sig. Derefter tog Hans også en lille pose med heroin fra sin jakkelomme, og gjorde et fix klar. Han så op mod Mohammad, som nikkede, og kort efter skød Hans heroinen ind i Jørgens venstre arm, som Gert holdt udstrakt, så han kunne finde en vene at stikke i. Få sekunder efter holdt Jørgen op med at trække vejret og lå helt stille.
Om forfatteren
Tom Guldbæk Olsen (f. 1950) er pensioneret kriminalassistent og bachelor i historie. Han har tidligere udgivet: Uro’erne kommer! Historien om Københavns Uropatrulje indefra (2020) og Et offentligt fruentimmer (2021).