Bag om Det kan arrangeres
Huda er lige fyldt 25 og er helt sikker på, at hun kommer til at dø alene på sit fremtidige kattehotel. Hun har opgivet nogensinde at finde en mand, for hvad skal hun gøre, når der findes klare regler for, hvad hun må og ikke må som muslim? Listen er nemlig lang: ikke kramme, røre, stirre, joke, grine ellervære alene med en mand – og da slet ikke på en date! Heldigvis står Hudas mor, far, veninder, søskende og en enkelt sheikh klar til at hjælpe i jagten på den eneste ene.
’’Det kan arrangeres’’ er en moderne og humoristisk kærlighedshistorie — for hey, minder arrangerede ægteskaber ikke i høj grad om noget fra en Jane Austen-roman?
Om forfatteren:
Huda Fahmy er vokset op i Dearborn, Michigan og har elsket tegneserier, lige siden hun var barn. Hun studerede engelsk på University of Michigan og arbejdede efterfølgende som engelsklærer i otte år, før hun begyndte at skrive om sine oplevelser som en synligt muslimsk kvinde i USA. Det var hendes storesøster, der opfordrede Huda til at gøre historierne til tegneserier, hvilket hun gjorde med stor succes – hendes tekster og illustrationer ligger på Instagram, Twitter og Facebook på hendes profil @yesimhotinthis.
Vis mere